Er den franske krise på vej til Danmark?

Hvis den er, hvordan vil den så udfolde sig? For udfordringerne med mere velfærd i Danmark ligner til forveksling udfordringerne i Frankrig, som ligger til grund for de mange konflikter. Sundhedsvæsenet er presset, og hospitalerne er pressede, Ja, store dele af den offentlige sektor er i oprør, hvor selv politi og brandvæsen demonstrerer. Sammen med landbruget, og de gule veste er de på barrikaderne for bedre vilkår. I Frankrig siger man, at folkets vrede hænger som et Damoklessværd over magtudøverne. Et sværd, som Dionysios den ældre af Syrakus lod ophænge i et hestehår over Damokles’ hoved for at vise ham, at en herskers liv altid er truet.

Så skal du til Frankrig skal du tage højde for uroligheder, som risikerer at eksplodere i julemåneden, hvor togtrafikken lammes den 5. december, som sikkert suppleres af andre sektorer. Der er allerede annonceret nu demonstrationer lørdag den 7. december. De gule veste er aktive igen, hvor casseurs smadrer butikker og laver barrikader i weekenderne rundt om i de franske byer. Overvejende i Paris, hvor Casseurs har ødelagt butikker, banke og et mindesmærke på Place d’Italie. Som følge af megen vold har de mistete en del opbakning i store dele af befolkningen, men for nogle er det blevet en livsform, og forsøger forfra.

Macrons popularitet er trods uroen stigende

Journal de Dimanche skriver den 1. november. Efter en måned med social vrede i landets byer, hvor politifolk og brandvæsen har været på gaderne sammen med de offentlige sektorer som togførerne, og social- og sundhedsarbejderne på landets hospitaler, er indekset for Macrons popularitet efter 6 måneders fremgang faldet tilbage i oktober med 1,15% til et gennemsnit på 34,71%. Problemerne med kommisærvalget af Sylvie Golard har også haft en uheldig indflydelse lige som en debat om brugen af religiøse slør har spillet ind. Le débat sur le port du voile, da begge emner har fyldt i mediedækningen.

Nouvelle rechute pour Emmanuel Macron. Le Président achève le mois d’octobre avec 34,71% de satisfaction moyenne, en légère baisse de 1,15 point par rapport à sa popularité fin septembre (35,86% de satisfaction moyenne), selon la cote établie chaque mois par le JDD à partir de sept baromètres différents.”

Togtrafikken lammes af en generalstrejke den 5. december blandt lokoførere, en aktion for de fremtidige pensions vilkår, som støttes af flere fagforeninger og det højreorienterede parti Rassemblement Nationale. Marine Le Pen ligger i målingerne side om side med Macron, mens både Venstrefløj og Højrefløj i fransk politik er marginaliseret. Denne aktion risikerer derfor at blive brugt politisk med demonstrationer blandt andre faggrupper mod Macron, som kan vare frem til jul. Der lægges an til det kommende kommunalvalg.

Dertil kommer vejrproblemer, hvor nedbør, både oversvømmelser og sne, har ramt veje og undermineret skinnestrækninger på tognettet.

Mettes politik er en stor selvmodsigelse

Før valget udsendte et S manifest – PLANER OG HÅB FOR DANMARK – Efter valget har regeringen ikke råd til mere velfærd her og nu, eller råd til drift og vedligeholdelse af den eksisterende.

De Radikale har efterspurgt en plan for de mere end 100 børn og deres familier på Udrejsecenter Sjælsmark, men er foreløbig uden svar.

Det var populært, og ganske gratis at tildele Godhavnsdrengene en undskyldning, mens børn af andre danskere, og især IS krigere, er uønskede. Det samme gælder for deres familier, og Mette er i sin heksejagt på muslimer taget til Frankrig for at sludre løsninger på asyl med Macron.

Danskere i udlandet skal heller ikke automatisk have hjælp, hvis det står til regeringen. Har en person har modarbejdet eller skadet danske interesser får vedkommende ikke hjælp. Det oplyser Udenrigsministren. Hvem der skal tage afgørelsen vides ikke.

For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive. Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20). Hvad hun mener med den udtalelse er uklart, da landbruget er blandt de største forurenere af miljø og klima i Danmark. Et centralt emne for S-regeringen.

Unges ensomhed

Ensomhed blandt børn og unge er udbredt, men den kan være svær at få øje på. De færreste børn fortæller nemlig åbent om det, hvis de føler sig ensomme.

En undersøgelse blandt 2.465 børn i 5. og 8. klasse viser, at hvert fjerde barn oplever en grad af ensomhed. For 19 pct. optræder følelsen en gang imellem. For syv pct. er ensomhedsfølelsen der tit eller meget tit. Undersøgelsen er en del af rapporten At stå udenfor, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Ensomhed hænger sammen med livet i skolen, hvor mange føler de er sat udenfor eller er udsat for mobning, men ofte fortæller børnene, at de er ensomme i deres familie. De føler ikke de passer inde deres forældres travlehverdag.

Erfaringer fra BørneTelefonen bekræfter, at ensomme børn kun sjældent oplever forældrenes interesse. Læs rapporten “At stå Udenfor” på Børns vilkår.

Har den socialdemokratiske Limbo ændret de demokratiske spilleregler…

Lad os være ærlige. Medie stunts fra ende til anden. Minimumsnormeringer, og flere sygeplejersker kan slet ikke realiseres her og nu, og hvad sker der på ældreområdet, med de nedslidte og pensionsalder. Valgløfter sok ikke kan indfries. Og hvad med regionerne og sundhedsreformen. S -regeringens liste af valgløfter var lang, men er en langvarig, kostbar og svær proces, som måske først kommer fremtidige generationer til gode. Så, S og Mette Frederiksen er ikke ærlige, for de som stemte hende ind, de får næppe glæde af det hun lovede folk i valgkampen. Ikke fordi blå blok for tiden er et brugbart alternativ, så det ser skidt ud for den nære fremtid.

Berliner Mauer

I dag fejrer Berlin 30 året for Murens fald

Har Europa en fremtid som et selvstændigt kontinent, eller bliver nationalstaterne en efter en gjort til en lakaj for USA, som det er ved at ske for England med Brexit. For tiden hviler der en tung national konservativ sky over flere lande i fællesskabet, som har krav om frigørelse, men også Nato er i opbrud. En følge af en række amerikanske krav til de europæiske allierede, hvis formål er, at tvinge EU til at indkøbe mere af det amerikansk isenkram. Det svækker vores uafhængighed, og samtidig har de fleste svært ved at se, at USA, med en overvejende latinos- og asiatisk befolkning, vil træde til, hvis vi skulle få brug for hjælp, og så er der lige den tyrkiske Erdogan.

Danske medier skriver

Citat: Behov for regulering af techgiganter.

I Danske Medier synes vi det er positivt, Justitsminister Nick Hækkerup (S) har meldt ud, at man fra regeringens side vil kigge på regulering af sociale medier. De store digitale platforme har vokset sig så store og omspændende, at der er tale om en kritisk infrastruktur, der er koncentreret omkring få store aktører. Desværre er det uigennemskueligt for forbrugere, myndigheder og virksomheder, hvordan disse platforme reelt fungerer, hvilket kan og bliver udnyttet.

Techgiganterne er langt foran den lovgivning, der bør begrænse misinformation og skadeligt indhold og samtidig sikre rimelige vilkår for borgere, virksomheder og journalistiske medier. De store platforme drager urimelig fordel af uigennemsigtighed, storskalaeffekter, begrænset ansvar for indhold og enorme datamængder. Der er derfor behov for yderligere regulering af techgiganterne, som fastsætter klare principper at arbejde ud fra. Meget af denne regulering kan med fordel varetages på EU-niveau, hvor der også er flere initiativer i gang, men det fratager ikke danske politikere fra selv at sætte krav, udtaler Louise Brincker, administrerende direktør i Danske Medier.

Techgiganterne er langt foran den lovgivning, der bør begrænse misinformation og skadeligt indhold og samtidig sikre rimelige vilkår for borgere, virksomheder og journalistiske medier. Adm. direktør, Louise Brincker

Som udgangspunkt anbefaler Danske Medier, at man fra politisk hold tilslutter sig, at techgiganterne bliver reguleret ud fra følgende fem principper:

  • Platforme skal bære et medansvar for det indhold, de distribuerer
  • Der skal herske fair konkurrencevilkår
  • Ophavsrettigheder skal overholdes
  • Forbrugernes rettigheder skal respekteres, når der indsamles data
  • Der skal være transparens om algoritmer og infrastruktur

Vi anerkender fuldt ud, at det er et stort projekt at udforme en konkret regulering. Heldigvis er der allerede foretaget et stort arbejde, og Danmark har stadig muligheden for at blive ledende i udformningen af de regler, der skal sikre en forsvarlig digital fremtid for alle. Fra mediernes side bidrager vi fortsat gerne med input og konstruktive drøftelser, slutter Louise Brincker.

Er ukritisk mikrofonholderi konstruktivt

Det journalistiske ansvar:
– at agere vagthund
– at oplyse borgerne om samfundet
– at holde magten til ansvar

Hvis ikke de statsstøttede medier står bag de som betaler gildet, lever de livet farligt. Derfor har vi nu fået Radio LOUD, her på kanalen døbt radio Larm, som har fået tilkendt den ny sendetilladelse af Radio-TV-nævnet. Blandt kandidaterne var radio 24/7, som har sendt fremragende journalistisk de sidste 8 år, men Nævnet fandt radio Larms ansøgning den bedst egnede i udbudsrunden. Et eksperiment som koster borgerne + 260 mio. kroner.

I alle medier, og alle medier er statsstøttede, er Nævnets afgørelse omdiskuteret, og i mediechefernes forum på TV2, Presselogen, udtalte Larms leder den 27.09.19, at i LOUDs ansøgning var der lagt vægt på den konstruktive journalistisk som værktøj, på bekostning af den kritiske, hvilket skulle have vægtet til deres fordel.

Den konstruktive journalistik skal erstatte den traditionelle, den skal tænke fremad og anvise løsninger. «Vi kan tænke det ind i vores journalistiske måde at tænke på og sige: O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?»

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans. Skrevet af: Kurt Strand

Radio 24/7 var på borgernes side, og stærkt kritiske overfor magthaverne. Om den ofte irriterende tilgang til journalistikken kom med løsningsforslag skal være usagt, men den bragte resultater.

Den kritiske 24/7 nyhedsformidling er nu slagtet af DF og S, og er efter en tæskeomgang i den politiske mølle blevet erstattet. To ny stationer har set dagens lys. Radio LARM på DAB, og RADIO4 på FM båndet. DR retter, som de er bedt om, ind for at være magtelitens talerør, så den objektive nyhedsdækning er nu yderligere forringet, og mediebilledet i Danmark er ideologisk blevet ret ensidigt.

Men magteliten ønsker sig mere ro, og først blev Offentlighedsloven til under Morten Bødskov i 2010, og nu er det blevet de kritiske mediers tur. Public Service medierne skal fremover nyhedsformidle mindre kritisk samfundsdebat, mere dansk kultur (DR), og mere fremtidsfokuseret løsnings journalistik (LOUD), hvis det sidste overhovedet er muligt.

Som borger bør man også være opmærksom på, at radio LARMs journalistik ikke laves af journalister, men primært af ejerne selv. Interesseorganisationer som skaffer sig en ganske gratis platform, hvor de nu i fred kan reklamerer for sig selv på skatteborgernes regning. Fx. Roskilde Festivalen m.fl. andre.

Tåbelige beslutninger lanceres også af galophesten i politiske partiskift Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Liberal Alliance er reduceret til 3 indvalgte i Folketinget efter Simons farvel

Far til fire, som de siger om Simon på TV2. Med støtte fra en frafalden LA-kollega er dannet et nyt politisk parti. Det må siges at være en konstruktiv ide, da den blå side i Folketinget over arm i arm med S går ud af den national konservatismens brorstensbelagte vej – tilbage til fortiden, isolation og fremmedhad. Brexit burde ellers have lært os bedre, og dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie. Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men på et tidspunkt punkterer ballonen, og om svaret for fremtiden er bannerføren for det Radikale Højre, er tvivlsomt, og virker som en tandløs gerning, da manden bag figuren “Far til fire” er uden karisma. Som en stædig bryggerhest skubber Emil sig selv på banen, men det kræver mere end slogans at tumle Støjen fra det højre populistiske politiske kaos i både blå og rød blok.

Tilbage står vi, som borgere magtesløse i denne teaterforstilling, med 3 ny spillere på banen: Grøn Kurs, Fremad og det genopståede KB, og som simple bønder er vi malkekøerne i forstillingen, hvor politikerne uden tøven nedprioriterer den undersøgende og kritiske journalistik, for at erstatte den med mere ligegyldig underholdning, som skal sikre magt-elitens privilegier, og de offentlige forvaltningers administrative inkompetencer af samfundsudviklingen.

Skal man spinde en krølle på denne nævnsafgørelse, så må det være at tilsvarende afgørelser i Regionernes IT-udbudsrunder har kostet borgerne langt mere end de 260 mio. til radio LARM, men de fejlinvesterede milliarder til IT taler ingen højt om, heller ikke medierne, og ingen stilles til ansvar. Om det er selvcensur eller bare ukritisk journalistik tales der slet ikke om.

Riget fattes penge

Ligestillingsminister Mogens Jensen vil have undersøgt kvindehad, og i Information udtrykker han bekymring for LGBTpersoner, som mistrives med deres seksualitet (LGBT : Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender). Fra politisk hold skal der derfor gøres en indsats. På en og samme tid stigmatiserer  Social- og indenrigsminister Astrid Krag de prostituerede, og sætter dem i bås som sociale tilfælde. De betaler skat som de selvstændige gør, men for S kan sexarbejde ikke sammenholdes med et arbejde, så de fortjener ikke at få rettigheder og hun vender dem ryggen, og vil have ekskludere fra samfundet, som en anerkendt gruppe. Præst Marie-Høgh skriver i den anledning.

1800-tallets escort: Kurtisane, Geisha, Konkubine eller Maîtresse. Flere erhverv har fået en renæssance. Siden Livet som Kurtisane går i dybden med problematikken.

Astrid Krag har derfor nedlagt VLAK regeringens arbejdsgruppe, et arbejde som ellers skulle afklare forholdene for denne samfundsgruppe med henblik på at forbedre vilkårene (Politiken). Astrid Krag kan have personlige holdninger og ideologiske overbevisninger, men Astrid Krag kan ikke, hverken forvente eller har ret til, at ændre på noget som har eksisteret i årtusinder blot fordi hun føler sig moralsk angrebet. Når hun siger, at arbejdsgruppens fokus er forkert, derfor skal den nedlægges, kan det kun opfattes som endnu en nødløgn.

Astrid Krag (36 år): Prostitution er et socialt problemt derfor nedlægges arbejdsgruppen. Men er hendes moralske forkvabbelse kun rettet mod gadeprostitutionen? Eller har hun også fokus rettet mod den mere sofistikerede prostitution : escort (nutidens kurtisaner), klinikkerne, eller hvad med netdating, Suger Daddys og Gigoloer? Listen er lang.

Ligner en simpel spareøvelse!

Men lægger man de mange S-udspil sammen, så kan det måske forklares med regeringens jagt på flere indtægter. S-regeringen er nemlig også ude efter midler, som er afsat i satspuljen 2019 til sociale projekter på 60. mio. kroner, herunder beløb til hjemløse. Et notat som lugter langt væk af at være et diktat fra den øverste ledelse i regeringen om at skære i budgetterne (Rossen) red. Astrid Krag afviser at udtale sig om sagen.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen