Vi fik en sort regering.

Forslag. Vil den ny regering mon tjene penge til klimaplanen ved at at sælge hash?

Dagen derpå TV 2

En sort regering, nogen vil mene en racistisk regering, som er sortere end den kul, den har tænkt sig at afskaffe, og det kommer til at koste kroner i øgede skatter, nye afgifter og i livskvalitet. På dag 2 er de allerede løbet fra flere løfter.

Kun 2 dage er gået, og vi ved nu at de smukke ord i valgkampen var tom snak. De som stemte på forandring blev taget ved næsen, for S har end ikke en plan for hvordan og hvornår den vil indfri de mange løfter. De første S hælder ned af brædtet er de nedslidte. Pensionsløftet er lagt i DF’s hænder. Og til en start vil man vil forsøge at hjælpe et ud af 10 fattige børn. Resten må vente på en kommisioner, som skal fortælle hvordan. Studenter må ikke passe børn i institutionerne, kun uddannede pædagoger må anvendes, og de findes ikke. I virkeligheden har man ikke præsenteret et eneste løsningsforslag på de problemer som skulle løses her og nu. Til EU sender man også en fagforeningskvinde, som sket ikke kan lide EU, og som vil bruge sin tid på at bekæmpe social dumping, et område Danmark har afvist at løse under henvisning til den danske model. Det lover ikke godt for fremtiden.

Socialdemokratiet og borger indsigt

Offentligshedsloven vedtaget i 2013 døbt mørkelægningsloven. I opposition var S imod mørklægning af aktindsigt i 2013 for.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningerne gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement.

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement taget op på TV i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var i 2013 vendt på en tallerken, og bekræftede i Debatten, at der sker indskrænkninger i mediernes adgang til aktindsigt i den korrespondence som føres mellem Ministeren og Forvaltning. Bødskov måtte senere forlade posten som Justitsminister, da han mente en nødløgn var helt i orden. I 2019 er han Skatteminister.

Mørkelægningen vil medføre, at det fremover bliver nærmest umuligt for pressen og opposition, at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger uden videre kan hemmeligstemples. Modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov mente i 2010 :

– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Thornings skuldertræk. Helle Thornings Statsminister i SRSF regeringen vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt fratage borgerne simple demokratiske rettigheder, og det skal ikke længere være muligt at få indsigt i en ministers dispositioner. En lov som fratager offentlig ansigt i ministerielle dispositioner blev i juni 2013 vedtaget. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline.

Loven var i juni 2019 under stærk kritik i Presselogen på TV 2, da tillid til medier og politikere gennem de sidste mange år viser en klar nedadgående kurve. Socialdemokratiets centralisme, mørkelægningsloven, og en manglende vilje til at udtale sig om ens resortområde, forstærker tendensen til mørkelægning. Mette Frederiksens ministere har alle den samme den samme skoling i fagbevægelsen, og synes at være underlagt censur af en ikke politisk valgt god ven til Mette Frederiksen. Sagerne myldrer frem, EU’s uduelige administration, børnehavebørn som skal straffes for fravær, hele samfundsgrupper som opfordres til at rejse ud af landet, men ingen har tid til præcisere over for Pressen.

Indlæg og kommentarer 2019

Indlæg er sorteret efter udgivelsesdag. De opdateres løbende. For eksempel Folketingsvalg udgivet den 30. maj er sidst opdateret den 24. juni. Indlæg kan kommenteres . Klik på indlægget i den højre sidekolonne. En kommentarboks kommer til syne nederst på siden.

Ny plan for Nordens Disney Land.

By & Havn er ejet af Københavns Kommune, og har til huse i den tidligere toldkammerbygning på Toldboden. By & Havn mangler indtægter til den fortsatte finansiering af metro i København.

I København har byens Borgmestrer siden 2004 valgt at omdanne den indre by til en forlystelsespark, og By & Havns metroprojekter har skabt flere problemer for byen end projekterne har løst, som nu fører til en ny plan :

“KØBENHAVNS BLÅ BYRUM SKAL UDVIKLES SAMMEN MED BRUGERNE”

Københavns Havn er blevet et byrum som tiltrækker mange udefra. Det medfører nye behov og krav til havnens udvikling. Derfor har By & Havn lanceret en strategi for den fremtidige udvikling af den rekreative del af Havnen, hvor målet er at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere. 

Københavns Kommune signalerer også ny toner og, udspillet er sammenfaldende med, at de gennem mange år øverst placerede direktører i Teknik og Miljøforvaltningen sættes på porten. Borgmester Morten Kabell’s afløser Nina Hedager Olesen synes at ville gå andre veje, og bruger en fortovssag som undskyldning for at skifte holdet ud. Hvilke veje synes dog stadig uklart, og for en stund er hun på orlov, da der rod internt i Enhedslisten København.

Kalvebod Brygge er siden 2000 klistret til med hoteller og domiciler.

Hoteldrift, domiciler og million dyre arkitektonisk særprægede boliger præger billedet langs de 42 km kaj i havnen, med en øget turisme og intensiveret trafik til følge.

Københavns Havn har gennemlevet en stor forandring i det seneste årti. Det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen sejlede den allersidste last avispapir til Papirøen i 2013, og i dag bruges de centrale dele af Københavns Havn ikke længere af industrien, men alene til rekreative aktiviteter. 

Sidste sommer blev København kåret af CNN som verdens bedste badeby og interessen for at bruge havnens blå frirum er vokset eksplosivt i de senere år. Aktiviteterne omkring havnen spænder vidt. Kajakker, motorbåde, eldrevne både, havnebusser, kanalrundfarter, SUP’ere, kulturudviklere og badende nyder alle godt af hovedstadens blå åndehul. Det skaber mange gode oplevelser, men også et pres på havnen – særligt om sommeren.

Derfor skal By & Havns nye strategi for den rekreative del af havnen balancere populariteten med sikkerheden og understøtte den fortsatte udvikling af aktiviteter i havnen.

Overborgmester Frank Jensen byder den nye strategi velkommen.

”Havnen er et fantastisk aktiv for København, som taler direkte ind i vores ambitioner om at sikre en både levende og sammenhængende by. Jeg bor selv ved havnen og bruger den til at sejle kajak, og oplever på allernærmeste hold, hvordan rigtig mange københavnerne – og besøgende for den sags skyld – har glæde af havnen til hverdag. Derfor er jeg også glad for, at vi nu får en havnestrategi, så vi kan få endnu mere ud af havnens rekreative potentiale.”

Kursen er sat for Københavns havn

By & Havns blå vision er at arbejde for at skabe velfungerende og trygge rammer for det gode sociale liv i og omkring havnen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter skal der skabes en levende og bæredygtig havn i et tæt samarbejde med relevante partnere. 

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger.

”Vi oplever, at flere og flere gerne vil bruge havnen til kultur, events, foreningsliv og kommercielle aktiviteter. Derfor er tidspunktet rigtigt nu til at sætte kursen for udviklingen af Københavns blå byrum, så de intet mindre en 7 kvadratkilometer bliver brugt på bedste vis, og der sikres, at der er plads til alle, samtidig med at man tager hensyn til hinanden og sikkerheden holdes i top. Havnen er en del af Københavns kulturelle identitet, og vi skal holde fast i havnens historie og betydning for København, når vi udvikler havnen. Det er vigtigt at finde en god balance i dette arbejde og derfor er det vigtigt, at så mange aktører som muligt inddrages i partnerskabet. ”

Nye faciliteter og fokus på sikker adfærd

Det er By & Havns vurdering, at der i dag er et særligt stort pres på Inderhavnen, men at der er plads til flere rekreative aktiviteter i havnen. Derfor er én af målsætningerne i havnestrategien netop at skabe plads til flere aktiviteter ved at sprede aktiviteterne ud i hele havnen. Det vil blandt andet ske ved at skabe attraktive steder i hele havnen, blandt andet med flere blå støttepunkter, hvor de mange forskellige brugergrupper kan udøve deres aktivitet og danne nye fællesskaber. Det kan f.eks. være pladser til både, flere anløbsbroer, det flydende aktivitetshus i Nordhavn, havneskole m.m.

En anden målsætning er at sikre trygge rammer for de mange forskellige typer af brugere ved f.eks. at adskille trafikken i motoriseret trafik, ikke-motoriseret trafik og badende. Det vil også ske ved større tilstedeværelse af myndigheder på vandet, og så etableres der et endnu tættere samarbejde mellem havnens sikkerhedsaktører under navnet Partnerskabet for sikker havn. Det ledes af By & Havn og kommer derudover til at bestå af Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi.

Den tredje overordnede målsætning for udviklingen af den rekreative del af havnen er at bidrage til at fremme en god havnekultur, så havnens mange brugere har fokus på sikker brug af havnen og tager hensyn til hinanden.

Foruden de tre målsætninger skal en række nye fyrtårnsprojekter sættes i søen. Blandt andet en havneapp, et flydende aktivitetshus, en havneskole,  2 x havneHUBs m.m.  Klik på kortet og se mere. 

Brugerne er med i udviklingen

Et vigtigt ben i havnestrategien er, at det blå byrum udvikles i et tæt samarbejde med brugere og aktører. Hver type af bruger er ekspert på sit område og har en erfaring og viden fra havnen, der skal tænkes ind i den videre udvikling af den rekreative havn.

Derfor vil By & Havn etablere Det blå råd, der er et formaliseret samarbejdsforum for havnens brugere. Rådet, der endnu ikke er nedsat, vil bestå af repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. og skal fungere som rådgivende organ for By & Havn, så det sikres, at alle brugeres perspektiver kommer med. Rådet kan bl.a. også nedsætte arbejdsgrupper, der fokuserer på udvalgte temaer, såsom den gode havnekultur, nye aktiviteter på vandet, initiativer til fremme af tryghed mm.

Anne Skovbro siger:  ”Havnestrategien er ikke en hermetisk lukket og forudbestemt plan. Det er en åben proces, hvor vi med dialog og samarbejde skal udvikle vores alle sammens havn. Der er nogle vigtige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, og derfor kan alt ikke lade sig gøre, men vi har med havnestrategien optegnet rammerne for havnens fremtidige udvikling. ”

Dyk ned i havnestrategien her.

Folkeliv i Havneparken var engang på Islands Brygge

Læs mere på Christianshavnernet

D-dag den 6. juni

Invasionen af Normandiet “D-day” i 1944 blev pga. en vejrudsigt udsat fra den 5. juni til den 6. juni, i dag 75 år siden. USA præsident Trump deltog i dag på et officielt besøg i en ceremoni i byen Portsmouth i Sydengland.

Mindst 4.000 allierede soldater blev dræbt heraf 2.500 på Obama Beach, men hvem vidste lige at i en skinmanøvre blev civile og uskyldige i Calais bombet.

Verden ændrer sig og Trump er nu om dage ikke en populær person i London, hvor han har langet ud efter flere bl.a. byens borgmester, mens han roser den konservative BREXIT fortaler Boris Johnson. Han blev på sin køretur gennem byen skærmet fra 100.000 demonstranter, som gjorde grin med ham. Hans besøg gav anledning til kritik af det EU han er allieret med i Nato, og han opfordrede Britterne til at forlade EU uden at betale det de skylder EU. Til gengæld stillede han efter BREXIT England det han kalder ” en fordelagtig frihandelsaftale” i udsigt? Tiderne skifter.

Folketingsvalg den 5. juni 2019

Er der to som står sammen i dansk politik, så er det DF og Mette Frederiksen fra S.

S har med opbakning fra den yderste venstrefløj overtaget førertrøjen fra DF, som de ligner til forveksling. Et topstyret parti, som går til valg på øgede udgifter til velfærd, fremmedfjendskhed og en anti-europæisk politik. Det kosmopolitiske udsyn synes at skulle ofres på bekostning af værdier som kan sammenlignes med en stammekultur i Amazonas. Hvilke ekstra byrder borgerne skal bære i den anledning kan vi ikke få at vide, men det må forventes at blive dyrt for den menige dansker, hvis frihed i solidaritetens navn bliver yderligere begrænset.

Vi følger valget her.

Se valgresultatet. Magten skifter. Lars Løkke har meddelt regeringen går af, og torsdag kl. 11 vil Venstre anbefale Dronningen, at der under Lars Løkkes ledelse dannes en regering hen over midten.

Flere profiler blev ikke valgt ind bl.a. LA’s stifter Anders Samuelsen, som efterfølgende er trådt ud af partiet. DF gik fra 37 til 16 mandater. Se TV 2’s opgørelse.

VLAK regeringen er smuldret og går af, men valget gav stor fremgang til Venstre og Konservative, og en dramatisk tilbagegang til DF og Liberal Alliance. Radikale og SF gik stærkt frem, mens S og EL gik lidt tilbage.

Dronningerunden. Mette Frederiksen afviser en centrumregering med Venstre. S insisterer på den socialdemokratisk politik gennemføres med skiftende flertal. En S-analyse af valgresultatet bygger på, at fremmede kulturer i Danmark er uønskede, og de skal rejse hjem. S har dermed gjort den fremmedfjendske politik til sin egen. Den bygger på det samme forkvaklede verdensbillede som DF repræsenterer. S vil som DF skrue samfundsudviklingen tilbage til fortiden, skærme den danske model, hvilket i en digital og globaliseret tidsalder er en blindgyde. Missionen i valgkampen for S-ledelsen at hente frafaldne socialdemokrater hjem i folden, hvilket har gjort S til landets største sorte parti. Venstre blev valgets helt store sejrherre, den liberale frihedstanke, mens den opportunistiske S politik tabte opbakning. SF gik til gengæld stort frem. Livet er ikke nemt når man kun kan samle 48 mandater bag sin politik. Dagsorden for dag 1.

S profiler. Mette Frederiksen dengang hun var rød, og Helle Thorning

Den 13. juni. Folkemødet starter. Ikke noget nyt om regeringsforhandlingerne, som er sat på pause.

Den 16. juni. Samtalerne fortsætter, men afstanden mellem parterne er stor, og interesserne er modsatrettede.

Den 18. juni. Stadig intet nyt, men det går fremad forsikrer Mette Frederiksen.

Den 19. juni. Første drama. R blev væk fra den første fælles forhandling, da S ville annoncere enighed om en delaftale på klima, som ikke er økonomisk på plads.

Den 24. juni. Langvarige forhandlinger. Mandag aften stormede tre få meddelsomme partiledere ud efter dagens forhandlinger. Mette Frederiksen talte med store bogstaver, og meddelte, at vi kan ikke forhandle for evigt, men ingen tør udtale sig om hvad det betyder.

Så fik Danmark en ny regering, men hvor længe?

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fik 48 mandater ved valget den 5.juni, og har den 25. juni meddelt de kan danne en regering uden den har et flertal i mod sig. Der er lavet en aftale som ikke oplyser ret meget om hvordan man vil komme økonomisk i mål med de mange løfter.

Valget og medierne

Hvis rød bloks udtalelser fra før valget står til troende, så har KONSENSUS DEMOKRATIET LIDT ET KNÆK. S har meldt ud de vil regere alene, men om de kan det må fremtiden vise. Det som står tilbage er, at vi som vælgere ikke har fået en konkret økonomisk politik at forholde os til. Medierne har ikke brugt meget krudt på at skelne mellem de økonomiske forskelle, hvem og hvordan partiernes løfter kan og skal finansieres og indfries, så vi er gået til til valg på et uoplyst grundlag, lige bortset fra tobak skal være dyrere.

Hvordan gik EU valget i Frankrig

Marine Le Pen – Rassemblement Nationale -anti-europæisk og fremmedfjendsk

Danmark og Frankrig slås for tiden om at bruge flest penge på velfærd. Bevægelsen de Gule Veste har udfordret velfærden siden november 2018. Hvordan gik så EU valget den 26. maj 2019. Det franske politiske landskab blev forandret. Resultatet af EU valget.

  • RN – Marine le Pen fik 23,2% (tidligere Front Nationale)
  • LREM – Macron 22,3%
  • EELV – De grønne 13,5%
  • Øvrige partier fra 1% til LR 8,5, Insoumise 6,3 & PS 6,2%

Marine le Pen – oprindelig Front National -fik størst tilslutning, men gik tilbage. LREM – Macrons socialt- liberale parti -går omvendt betydeligt frem målt på tilslutningen til Socialisterne for 4 år siden. Højre (Chirac & Sarkozy) er i dyb krise med 8,5% i tilslutning, og overlever måske ikke som politisk parti. Det samme gælder partierne på venstrefløjen, hvor venstrefløjsaktivisten Melanchon med 6,3% fik flest stemmer. Retningen er klar. Le Pen står i stampe. Partierne til højre og venstre går tilbage.

Er en atomkrig undervejs

USA sender Hangarskibe og soldater til Golfen og truer med en total udslettelse af IRAN, hvis IRAN ikke retter ind som USA ønsker. En trussel som er gentaget den 22. juni efter Trump i sidste øjeblik annullerede et flyangreb natten til fredag. USA provokerer samtidig KINA med krigsskibe i Taiwan strædet, og har igangsat en omfattende handelskrig. En FN ekspert udtaler.

Hvor stor er risikoen

Hvis nu parterne ikke gør som USA vil, eller en tredje part udfordrer USA, hvordan vil USA så reagere. Trump er presset og totalt uberegnelig. Hvornår rinder hans tålmodighed med omverdenen ud, og hvad vil der ske? Hvordan skal vi forstå budskabet America First. USA først med en atomkrig!

“La foule n’est pas le peuple”

“Tid til eftertanke”

“La foule n’est pas le peuple”, et citat som i disse urolige tider giver stof til eftertanke, hvor ingen lykkes med at blive enige om noget som helst. Den næste Statsminister kan forvente at blive sat på en vanskelig opgave, da en forventet økonomisk krise vil supplere den politisk dybt splittede befolkning lige om lidt.

Souvent la foule trahit le peuple.

Victor Hugo

Næste. Den danske model. Er fagbevægelsen perniciøs? Indlæg bringes efter valget til Folketinget den 5. juni 2019.

Mediechefernes debat fortsat

TV 2 i København
  • Troværdighed
  • Det ny medieforlig
  • Flere sider
  • De sociale medier
  • Kampen om mediestøtte
  • Moral og etik

Journalistisk troværdighed er et spørgsmål om etik og nøjagtighed

Et forskningsprojekt udført i samarbejde med læserombudsmændene på DR, Politiken ogTV 2, har undersøgt  mediernes troværdighed. Forskerne mener, at troværdigheden i medierne er under pres, blandt andet fordi borgerne er begyndt at være langt mere kritiske over for det, de ser og hører, lyder det det i en bog [udgivet af Samfundslitteratur.dk].

Samfundslitteratur skriver, at mediernes troværdighed og etik er et spørgsmål om etik og nøjagtighed, og forskerne har indført et nyt begreb: Den institutionelle troværdighed. Gennem en række grundige analyser fokuserer forskerne bag bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

Forsimpler pressen den politiske debat? Et spørgsmål som blev vendt i Pressenlogen på TV 2 i Påsken. Ja, men det synes mediecheferne ikke selv. Lidt gammelkonservative måske, for Pressen skal ikke være innovativ, men kun rapportere fra den politiske verden, mente Altingets redaktør.

 Journalisten:

”Demokratiet kan blokere for forandring, fordi man i bedste mening har givet mange indflydelse på detaljerne – uden altid at være enige om et fælles mål,” skriver Øjvind Hesselager. Journalisten.dk om demokrati og etik

Samfundslitteratur.Nyhedsmedierne har stor indflydelse på samfundets dagsorden, men skandalesager som for eksempel Se & Hør-sagen gør folk skeptiske, så kan man stole på medierne

Berlingske har bragt flere artikler om troværdighed, men uden abonnement er artiklerne ikke tilgængelige. De har spurgt Flemming Rose

Flemming Rose mener du, at de danske medier har et troværdighedsproblem? Og han svarer. »Det korte svar er ja. Det er dog ikke sort og hvidt, og der laves også en masse fremragende journalistik, men medierne har et troværdighedsproblem i den forstand, at de er alt for lidt villige til at erkende deres egne bias, som de siger i USA, dvs. den position de står på og som betinger deres måde at forstå og fortolke verdenen på.

Bias oversat: Forudindtagethed eller metodiske fejl. 

TV 2 Sluseholm i København

Det ny medieforlig

DR og TV 2 ligger i spidsen når det gælder levering af troværdig journalistik. Det gælder for DR’s P1, TV-avisen, TV-programmet Debatten, og vi kan også takke DR Dokumentar for gravearbejdet om hvidvask i bankerne, som afslørede at hvidvask har et grotesk stort omfang. TV 2 har for tiden førertrøjen på, med mere end 1.500 timers nyhedsdækning i 2018 [kilde: Media Watch]. De to stationers journalister leverer uden tvivl de mest uvildige analyser af samfundsudviklingen. Regeringen og Mette Bock har, tilskyndet af DF, på en snedig måde forsøgt at give DR’s journalister mundkurv på ved opstille bestemte krav i et nyt medieforlig. Hvorfor? Det er svært at forstå, men fænomenet har også har ramt en tredje spiller, taleradioen 24/7. Mette Bock forlader skuden om kort tid, og efterlader os andre med en underlig følelse af manipulation. I Presselogen lovede DR nyhedschefen, at op til valget vil DR aggressivt gå tæt på alle de politiske partiers politik, ikke kun statsministerkandidaterne. Og alle mediecheferne, efter DR duellen om tidlig pension til nedslidte, var enige om, at situationen op til dette valg er meget forskellig, og mere kompleks end tidligere, så over en kam var mediecheferne indstillet på både en bred og dybere dækning af valgløfterne. TV 2 er public service med reklamer, og ikke en gratis kanal, men et tilvalg. Ikke alle har økonomi til en ekstra udgift oven i licensen.

Liste fra 2012 over de mest troværdige medier har TV avisen som top scorer.

God journalistik dækker flere sider

I Danske Medier, som er avisernes talerør, forsøger de sig med en hvervekampagne, for at få flere læsere. De argumenterer for avisernes lødighed, og de helt nødvendige ideologiske forskelle som dagbladende repræsenterer. Danske Medier har sikkert bevidst undladt at medtage de to tv-stationer i deres kampagne, da det for dem handler om at få flere læsere til de nødlidende dagblade. Aviserne taber år efter år terræn, og de fleste er i dag dybt afhængige af statsstøtte, og nu forsøger de, at gøre en dyd ud af den subjektive journalistik og omtaler det som, helt nødvendige ideologiske forskelle.

Fleresider.dkHvorfor har Danske Medier igangsat en historisk stor kampagne for de journalistisk redigerede medier i Danmark. Det er fordi der er brug for journalistisk redigerede medier. Medier, der har en ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for indholdet. Medier, der ser det som deres opgave at skille skidt fra kanel, undersøge påstande, oplyse, stille spørgsmål, nuancere og søge svar. I et velfungerende demokrati er oplysning til borgerne om samfundet af afgørende betydning.

Medierne er bestemt ikke ufejlbarlige. Der bliver begået fejl, men i aviserne har man viljen til at rette dem. Danmark står over for to afgørende valg. Til EU og til Folketinget. På de sociale medier kan der købes ukritisk taletid, som risikerer at påvirke udfaldet af folks meninger….en afslutning som er ændret til Godt Valg.

De sociale medier

Fleresider.dk: Et sundt demokrati har brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål, og henviser til brugen af de sociale medier.

Mange danskere har i dag sociale medier som væsentligste nyhedskilde. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først. Derfor er der brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Medier, der tjekker fakta, er kritiske og belyser flere sider.

Der er forskel på journalistiske og sociale medier.
Sociale medier redigeres af algoritmer, der udvælger og sorterer indholdet ud fra brugerens interesser og likes. Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.

Journalistiske medier tager ansvar og kan stilles til ansvar.
På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl. Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.

Kampen om mediestøtte

Avisen.dk ejet af A-pressenudgiver Ugebrevet A4. Avisen.dk har to ejere, Freeway og A-pressen, men de skal skilles, og skilsmissen træder i kraft den 1. maj. 2019. Journalisterne på Avisen.dk er ansat af Ugebrevet A4, og de flytter med til A4 Medier som erstatter Ugebrevet A4. Avisen.dk har siden 2009 haft et underskud på 40 millioner kroner, som ifølge Mediawatcher blevet dækket af A-Pressen. Det ny A4 Medierstår imidlertid til at miste mediestøtten, i 2019 på 33,8 mio. kr., hvis ikke de finder en ny samarbejdspartner. For at få støtte kræves at en betydelig del af selskabet skal være ejet af et firma, som ikke må være en interesseorganisation. Freeway jagter også en ny partner, så der bliver kamp om mediestøtten. I de sidste par dage er der  fra politisk hold pludselig kommet forslag om hele 3 taleradioer på DAB, men deres finansiering er ikke nærmere beskrevet.

Jysk-Fynske, JFmediers udgivelser med fællesudgaven Avisen Danmark, havde og har sikkert stadig en drøm om at få en søndagsavis. Jysk-Fynsk er Danmarks største betalingsavis om søndagen målt i både læsertal og i oplag i 2016. Den drøm har de nu suppleret med en ansøgning om at drive FM4.

Troels Mylenberg skrev tilbage i 2016 som chefredaktør på Fyns Amtsavis (i dag ordstyrer af Besserwisserne på TV 2) på  journalisten.dk, at der mangler et landsdækkende dagblad om søndagen, som ser Danmark fra et andet perspektiv end det københavnske »Vi tror, at mange danskere vil se frem til, at der kommer et medie, som er mindre københavnerbaseret – men som har styrken til at sætte en landsdækkende dagsorden,« forklarede han.

Med denne drøm som løftestang er det lykkedes for DF at lukke Radio 24/7. De 800 mio. som dette projekt har kostet borgerne er spildt. Nu er/var 24/7 landsdækkende, selv om hovedkontoret ligger/lå i København, og DFs beslutning har vist sig at være et politisk selvmål af dimensioner. En mediestorm har fået DF til at foreslå 24/7 som DAB-radio med særtilskud i en periode. Lasse Jensen kalder forslaget for en taktisk fis i en hornlygte

De ny krav politikerne stiller til FM4, og forslaget om, at taleradio flyttes over på DAB kanalerne har en del skabt furore, da indtægterne skal være reklame baserede, og taleradio får ikke, som aviserne, mediestøtte. Hvordan historien ender vides ikke. Men Mogens Jensen, medieordfører for S, vil også have en radio placeret i Jylland og lukker gerne 24/7 i København, så man må spørge sig selv, om politikerne ikke har noget mere fornuftigt at tage sig til, end konstant at ændre på de eksisterende talerørs berettigelse. DR-nedskæringen, krav om ændret indhold, afskaffelse af licensen, salg af TV2.  En, der har et andet perspektiv på at udvikle sådan en medievirksomhed med public service, troværdigt dansk indhold og investeringer i ny teknologi, kunne have gjort noget godt for TV2, siger Mette Bock til DR. Men så kom lukningen af 24/7. Denne politik skræmmer lytterne og seerne væk, da vi som borgere føler vi bliver trukket rundt i manegen for at tækkes nogle utilfredse politikere.

Moral og etik

Nyhedsstrømmen flyder nu om dage i et stadig hurtigtigere tempo og der er ikke altid dækning for de nyheder mediecheferne sætter på plakaten. I mediechefernes debat, var der bred enighed om, at en falsk historie går forud for sandheden.

Eksemplet som blev diskuteret var et møntkast, som vist aldrig fandt sted, da Mette Riisager på dramatisk vis afkortede sit besøg på Ørestad Gymnasium efter30 minutter. Hun ville som landets undervisningsminister sammen med sognepræst Kathrine Lilleør, formand for et dannelsesudvalg, have en dialog med eleverne om dannelse. De var uforberedte på den modtagelse de fik, og de blev begge stærkt forargede, da eleverne protesterede massivt mod ministerens nedskæringer. Det fandt de to besøgende ikke i orden, og de vendte rundt og gik deres vej. EL Skipper kaldte episoden for “sej”, men Styrelsen – STUK -forlanger straf. Møntkastet var vist en and, men den historie skulle medierne fortælle selv om selv om den var usand. Nu takker Mette Riisager af som minister, da hun ikke bryder sig om kynismen i dansk politik, men langer fortsat ud efter ledelsen af Ørestad Gymnasium, hvor eleverne har fuld støtte fra underviserne, men elevrådet har vist givet en formel undskyldning. Hvorfor skulle de egentlig det, for det er vel stadig fuld lovligt at protestere!

Berlingske bringer en hidtil ukendt version af forløbet.

»Eleverne er højlydte, og der blev råbt »luder« og »klamme kælling«. En elev løber hen til ministeren med et papir, som han vil give hende. Særlig rådgiver tager papiret. En enkelt mønt kastes (som vist var en kapsel) også, hvorefter en elev samler den op og giver den til ministeren. Der vurderes at være cirka 200 elever langs trappen,« skriver Undervisningsministeriet blandt andet i sin redegørelse til PET.

Foto: Søren Bidstrup
Om ministeriets udlægning er korrekt vides ikke. Information skriver.

Historien om Sass Larsen blev også vendt blandt mediecheferne, om den nyhed var moralsk korrekt, og en historie om en kendt sports piges fravær blev sat på plakaten pga. af en graviditet, som ikke kunne bekræftes som sand. Men der står mere på spil end disse enkeltsager i en tid hvor medierne også tages som gidsler i det politiske magtspil. Alle steder i samfundet oplever vi den uanstændige grådighed florerer, og Bertel Haarder fra Venstre er interviewet om samfundets moralske forfald. 

Det moralske forfald

Venstres ‘grand old man’ Grundtvigianer Bertel Haarderhar i Berlingske været inde over emnet moral, hvor han taler om liberalismens moralske forfald. Et uddrag bringes nedenfor, eller læs hele artiklen.Mere om Grundtvig på Wikipedia.

Bertel Haarder lægger ikke skjul på, at han er bekymret. Han har været folkevalgt i mere end 38 år – længere end nogen anden parlamentariker i landet. Han har været minister i mere end 22 år – længere end noget andet menneske i Danmark siden systemskiftet i år 1901. [Årstallet for demokratiets indførelse 50 år efter grundloven]

Hele vejen – fra han skrev bogen »Institutionernes tyranni« i 1974, til han skrev »Slip friheden løs« sidste år – har den røde tråd været idealerne om frihed, markedsøkonomi og personligt ansvar.
Men de seneste år har Venstre-veteranen ved flere lejligheder følt sig nødsaget til at løfte pegefingeren advarende over for sine ligesindede. For hvis ikke landets erhvervsliv og velhavere formår at udvise moral og samfundssind, og hvis ikke landets liberale stemmer gør det samme, kan den folkelige opbakning til projektet smuldre.

»Borgerligheden er stærkt udfordret af den moralske krise, som vi tilsyneladende er rodet ud i,« som han siger, da vi mødes i hans hjem på Østerbro i København. Og den »moralske krise«, den »erosion af grundlæggende værdier«, som vi bl.a. har set i skandalerne hos alt fra »Danske Bank og Nordea til Skat, Socialministeriet, Falck og 3F« er bekymrende, mener Haarder. Bekymrende i sig selv for et land, der bryster sig at være blandt verdens mindst korrupte. Men også bekymrende, fordi det kan få mere vidtrækkende konsekvenser.

»Forudsætningen for velfærdssamfundet er tillid. Men hvis alle bruger sine rettigheder til det yderste – som Dovne Robert og folk, der melder sig syge uden at være syge. Og hvis alle har smarte skatteadvokater til 2.500 kr. i timen, som hjælper med at unddrage samfundet den rimelige del af kagen, så går samfundet i opløsning,« sige

Mediechefernes debat

  • Nyhedsformidlingen i Danmark
  • Duel og debatter på TV
  • Mediecheferne om sig selv
  • Troværdighed

Medierne og Nyhedsformidlingen

Det er endnu uklart om vi som borgere bliver tvunget til at betale for at få nyheder. Det seneste medieforlig kræver, at DR [som alle skal betale til] skal skære i sendefladen, og begrænse sin nyhedsaktivitet på tv-skærmen og på nettet. DR skal bruge flere kræfter på kultur, Ånd & Tro. Politikerne ønsker vi skal ændre adfærd og betale mere til de danske medier. Danske Medier er en paraplyorganisation for den skrevne presse, som omtales nedenfor. De er uafhængige og ideologiske, men afhængige mediestøtte, og de kræver betaling for deres ideologiske synspunkter. Måske bortset fra 24/7, men det kommer vi til. Det er langt fra alle som i dag har hverken tillid, lyst eller råd til at støtte den form for subjektiv nyhedsformidling. 

Mediedebatter i TV.

Pressens mediechefer, repræsentanterne for den fjerde statsmagt og demokratiets vogtere, diskuterer hver uge med hinanden på Tv-skærmen i Presselogen. De har betydelig magt og indflydelse på meningsdannelsen i samfundet, for vi har stort set kun TV nyhederne, og Aviserne at holde os til. Noget nyt er de sociale medier som omtales senere. De udvælger nyhederne, de vinkler dem, og de vinkler dem forskelligt, især samfundsudviklingen og de politiske nyheder. Børsen skriver med udgangspunkt i Danmarks statistik i april 2019, at handelsoverskuddet falder. Avisen.dk skriver ud fra samme statistik, at det stiger. En modtager foretrækker ofte det talerør, som bekræfter en selv, så populært sagt undlader vi ofte, at udfordre os selv, men fortrækker de trygge rammer med ligesindede. Som beboerne i en ghetto. Bevares, alle medierne oplyser bredt, men har forskellige indgange til nyhedsstoffet, og i denne sag ved at sammenligne tallene med udgangspunkt i to forskellige perioder. I den skrevne presse, i dagbladene, er vinklingen næsten altid holdningspræget og ideologisk bestemt, hvor Tv-kanalerne DR & TV 2 informerer mere objektivt. Sammen med Magasinpressen skiller tabloidpressen sig ud, ved at bruge mere sensationsprægede overskrifter, som ofte dækker over artikler uden et væsentligt indhold.

Mediecheferne om sig selv

I Presselogen er panelet sammensat af dagbladenes chefredaktører, og TV stationernes nyhedschefer. De debatterede for nylig den meget omdiskuterede duel mellem Lars Lykke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) på DR, og emnet pension er et godt eksempel på chefernes forskellige opfattelser. Politikens redaktør fandt, at DR gik for hårdt til Mette Frederiksens, og hendes forslag om tidlig pension til nedslidte. Mens DR selv, EB og Børsen mente, at det netop er pressens opgave, at få svar på indholdet, når nu hun fremsætter en sådan vision. Pressen skal ikke bare skrive at en vision eksisterer, uden dens indhold konkretiseres. For det er temmelig ukonkret. Men det spørgsmål nægtede Mette Frederiksen gentagne gange at besvare, for det var teknik, og det var ikke op til hende at udrede. Så spørgsmålet er, om det ikke bare er tom snak før et valg. Det mener mange vist. Nedslidning skal først forhandles med arbejdsmarkedet parter, som tager imod med kyshånd. Visionen i sig selv var klar, de nedslidte skal pensioneres 3 år før, men ærlig talt, er det ikke bare en gang sniksnak? Danske medier kører for tiden en kampagne døbt flere sider, som omtales under pressen og dens troværdighed. Den kommer vi til. Media Watchbragte den 1. april en artikel, hvor Mogens Jensen udtaler sig både positivt og kritisk om Presselogen, men ingen kan vel være i tvivl om mediechefernes politiske ståsted.

Nu vi er ved visioner, så skriver EB i en leder om emnet :

TAG BLOT transport-forliget mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti: En aldeles visionsløs aftale, der går ud på at udsulte den offentlige trafik og i stedet bruge nye milliarder på at plastre endnu mere natur til med broer og asfalt – som umiddelbart fjerner køerne, men på sigt resulterer i nye endeløse rækker af biler og lastvogne.

ET SPORSKIFTE i trafik-politikken er påtrængende, hvis Danmark ikke skal ende som én stor, støjende motorvej med lidt krøllet natur i rabatten.

Mediernes troværdighed

For tiden debatteres i flere medier, i hvilket omfang medierne er troværdige? Om medierne lever op til den etik og moral vi kan forvente af dem, og kan vi stole på deres nyhedsformidling? Men er det Pressen som søsætter ideer? I den danske arbejdsmarkedsmodel er det ikke fagforeningerne eller DA som er iværksættere, og i Pressen er det heller ikke journalisterne som bringer ny ideer frem. De rapporterer nyheder, måske lige radio 24/7 undtaget, og taleradio er pludselig blevet et hedt debatemne. Ofte jonglerer de med lytterne og seerne, men er folk ude i virkeligheden ikke mindst lige så kloge på samfundet som journalister. Vi oplever bare forskelligt, og vi har ikke de samme muligheder for at blive hørt, som de statsstøttede medier har, og derfor hele om Statens rolle, og mediernes troværdighed. De mange tweets som bringes er vel et udtryk for et ønske om, at inddrage flere, men virker det?

Fortsættes i Mediechefernes debat II

Er samfundet tjent med disse beslutninger!

DF’s trafikordfører vil bruge 377 mio. kroner på en omfartsvej omkring byen Mariager, hvor han ejer et værtshus. Vejdirektoratet finder omfartsvejen overflødig, og flere af borgerne synes det er spild af penge. Kun 4 lastbiler og en skolebus med ærinde i den indre by kørte i stræderne på et døgn? Hans svar på Face Book : I mangler indhold I jeres Røvkedelige liv

DFs trafikordfører er derfor nu beskyldt for pamperi. DF vil erstatte med en omfartsvej til 80 mio. kroner, og skandalen når nye højder. Kim Christiansen føler sig chikaneret på nettet af de mange “uvenlige” anmeldelser af hans butik.

DF’s formand Kristian Thuesen Dahl har i samme trafikaftale fået tilsagn om Tulle-banen, en togbane mellem Vejle og Billund til en milliard kroner opkaldt efter Thulesen Dahl. Han bor og er valgt i området, men ingen ved rigtig, hvad Tulle-banen skal bruges til. Ideen er kommet efter DF har forladt Togfonden.

En trafikforsker fra DTU giver Tulle projektet skudsmålet exceptionelt dårligt , og i et arbejdsnotat udarbejdet i Banedanmark vurderes det, at selv hvis banen var gratis at anlægge, ville den samfundsmæssigt være en skidt forretning.

DF’s sundhedsordfører er også på banen : “Min opgave er ikke at gøre alt, hvad lægerne siger – og Danmarks praksis for kronisk træthedssyndrom er forældet.” Dette skriver Liselott Blixt, som svar på et debatindlæg fra en læge. Lægen skriver : Liselotte Blixt er den farligste person i det danske sundhedsvæsen. Hun fører en sundhedspolitik præget af symbolpolitik og mavefornemmelser, som er direkte farlig for patienterne!

DF’s Marie Krarup, der er uddannet gymnasielærer, udtaler om elevernes demonstration på Ørestad Gymnasium, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) følte sig provokeret og valgte at afbryde sit besøg. »Hold kæft, hvor ville jeg være flov,« , udtaler Marie Krarup, som vil have eleverne på Ørestad Gymnasium straffet for deres demonstration mod nedskæringer.

DF’s medieordfører Morten Marinus : »De danske skatteborgere finansierer to taleradioer. De ligger begge i København. I DF mener vi : » det ville være mere rimeligt, hvis den ene af dem lå i Vestdanmark« hvorfor den populære radio 24/7 nu lukker butikken. Socialdemokratiets Mogens Jensen er med på vognen. Manden som har foreviget sig til synspunktet om mere dansk indhold i Public Service uden at fortælle hvilket indhold. Mere samfundsdebat eller ligegyldig underholdning ?

Næste : Mediechefernes debat.