Set på Twitter

Signeret “Malertøs” Signe Molde

Fremtidens hjemmearbejde
After two weeks of working from her Brooklyn apartment, a 25-year-old e-commerce worker received a staffwide email from her company: Employees were to install software called Hubstaff immediately on their personal computers so it could track their mouse movements and keyboard strokes, and record the webpages they visited. Pocket

Den danske model

Under virksomhedernes nedlukninger under Covid-19 krisen har 3F indgået en ny type aftaler på arbejdsmarkedet. Hvis et firma skal fyre som følge af Corona, så skal de personer, som ikke er medlem af 3F, fyres først. Så, den danske model er ikke opskriften for de personer på arbejdsmarkedet som ikke er organiseret, og har aldrig været det.

I Danmark bliver løn og arbejdsforhold aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. DA eller Dansk Arbejdsgiverforening indgår aftaler nedfældet i overenskomster, som gælder i 4 år af gangen for medlemmerne af DA og FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tidligere kendt som LO. Det kaldes for den Danske Model, som kom til verden i 1899. Skal Staten ind over aftalerne tales om trepartsforhandlinger.

En model som var god i efterkrigstidens industrisamfund, men som i dag må betragtes som forældet. Aftaler indgået mellem nogle få aktører skal ikke, og kan ikke tegne virkeligheden på hele samfundets vegne, som er langt mere komplekst, og for de fleste borgere er aftaler, de ikke er del af, uretfærdige.

Denne redaktion har længe ment, at den danske model i det digitaliserede samfund er for smal og ensidig, da de to interesseorganisationer kun varetager egne interesser primært baseret på traditionel industriproduktion. Dette er med til at skævvride det moderne arbejdsmarked. Rigtig mange borgere er nemlig ikke medlem af hverken DA eller FH, og de bliver med den hurtige udvikling på arbejdsmarkedet færre og færre.

Coronakrisen har åbenbaret denne skævhed for det politiske system. Det, at samfundet i nutiden er langt mere komplekst indrettet, er med nedlukningen kommet for dagens lys i forbindelse med hjælpepakkerne. Regeringen har ikke har kunnet forlade sig på DA & FH alene, hvor kulturlivet som aktør kun er et eksempel på denne diskrepans.

Forløbet omkring hjælpepakkerne tilblivelse, og hjælpepakkernes mangler, er glimrende beskrevet i denne artikel bragt af Altinget, som påpeger, at der findes stadig folk derude som ikke er omfattet af de kendte arbejdsmarkedsmekanismer, og som ikke får hjælp.

Flere og flere borgere vælger den traditionelle lønmodtagerrolle fra. Nogle fordi de ikke har andre muligheder, andre fordi mange fagområder efterspørger andre end de kendte kompetencer, som i dag hurtigt bliver forældede. Kompetence i dag gælder for mange områder kun i ganske få år. Det betyder på den ene side, at flere og flere bliver hægtet af udviklingen, og ender som daglejere, eller på den anden side, at folk vælger selv mere frihed på bekostning af et slidsomt arbejdsliv. Flere vikarer, flexjobbere, selvstændige eller deltidsbeskæftigede, som af samme grund ikke omfattet af fagforeningers tilkæmpede rettigheder. Måske er det ikke altid af lyst, for børn, sygdom og andre forhold kan også spille ind. Men de er mange, og de har ikke et talerør som kan stå op i mod syndikalisterne.

Færre er omfattet af funktionærloven, eller af arbejdsmarkedsoverenskomster i de traditionelle håndværkerfag. Fortidens privilegier er derfor blevet en kostbar klods om benet på udviklingen, og måske fremtidens største fjende. Desværre søger DI – Dansk Industri i disse Corona tider, at drage fordel heraf i en tid hvor selv menneskerettighederne fra 1948 er til debat. Vi må hverken for DA eller FH diskutere eller røre ved den danske model, som er en kostbar sikkerhed for de få.

Fortsættes

Fjernet fra Instagram

@Dkpolmenes politiske satire er for meget, men for hvem?

I samme åndedrag må det erkendes, at S-Justitsminister Nick Hækkerup fortsat knægter ytringsfriheden ved at nægte en genåbning af forhandlingerne af den stærkt kritiserede Offentlighedslov, som blev indført af S-Justitsminister Morten Bødskov i 2010. Loven skal sikre, at medierne ikke får indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

Modtagere af mediestøtte

Et nyt medieforlig skulle i princippet forhandles, men er udskudt på grund af Corona. Et vigtigt krav herfra til det ny forlig er, at DR på tv-siden fremover leverer en mere dybdegående, kritisk og objektiv nyhedsformidling suppleret med en samfundsdebat bedre end den vi kender i dag. Ikke alle har hverken lyst eller råd til avisernes nyheder og abonnementspriser. Samtidig har Corona på Twitter tydeliggjort pressens omklamring af egne synspunkter, hvor nyhederne stikker i forskellige ideologiske retninger.

Primære modtagere af mediestøtte 2020

Berlingske Media: BT 17,5 mio. – Berlingske 17,5 mio. – Weekendavisen 9,3 mio. kroner. I alt 44,3 mio.

Børsen 16,9 mio. kroner

JP/Politikens hus : EB 17,5 mio – Politiken 17,5 mio – JP 17,5 mio. – Finans 3,4 mio. kroner. I alt 54,9 mio.

Mediawatch ejet af JP/Politiken 7,4 mio. kroner

Information 25,5 mio. kroner

Jysk Fynske (10 aviser inkl. nyindkøbte Helsingør Dagblad). I alt 70,6 mio. kroner

Nordjyske Medier 17,5 mio. kroner.

Sjællandske Medier – 3 aviser modtager samlet 24,6 mio. kroner

Tidspunktet for medieforhandlingerne kendes ikke endnu, men arbejdsforhold og kædeansvar skal if. medieordførerne indgå i de kommende forhandlinger. Anvendelse af eksterne producenters leverancer til TV 2 er i søgelyset.

Turismen i København

Med Corona er turismen i København gået i stå. I marts måned 2020 havde de danske hoteller 431.100 overnatninger, et fald på 726.600 sammenlignet med marts sidste år, eller et fald på 63 %.

Hotelkæden Cabinn, med flere Cityhoteller, har som en af de første aktører valgt at sætte planlagte projekter i bero. Det sker med udsigten til et gigantisk byggeboom, samtidig med at corona-krisen har sendt efterspørgslen på hotelkapacitet i dørken.

Lufthavnen ligger stille, metroen kører til og fra lufthavnen uden passagerer, da den stærkt stigende turisme på mindre end en måned er gået i nul. Flyene holder stort set alle sammen på jorden. Det samme gælder for internationale messer og konferencer, og hotel- og kongrescentre lider.

Hotelbranchen befinder sig ellers i disse år i et regulært byggeboom, hvor nye hoteller med adskillige tusinde værelser er blevet opført. Den udvikling er planlagt til at skulle fortsætte de kommende år. Alene i København vil udbuddet af hotelværelser vokse fra 20.698 i 2019 til 27.566 værelser i 2022, svarende til en stigning på 33 pct., viser tal fra HORESTA.

Byggeboomet kommer imidlertid på et tidspunkt, hvor hotelbranchen er i knæ, og Horesta vurderede i sidste uge overfor erhvervsmediet Finans, at danske hoteller og restauranter kommer til at miste omsætning for 16 mia. kr. dette forår.

Udgivet i oktober 2019 :

Lonely Planet skriver i deres seneste artikel om København:  ‘Is Copenhagen the latest city to fall victim to overtourism?’

Hvem tilhører egentlig byen? Borgerne i byen eller kommunen. Afspejler udviklingen af det politiske København den rigtige balance mellem borgere og myndigheder?

Yin og Yang, kan ses som livets to polære kræfter der symboliserer at universet, holdes i balance ved et samspil af principperne for voksende og aftagende vækst

Frank Jensen i Berlingske.dk

Men vi har kun set den spæde begyndelse. Det vrimler med frem ny luksushoteller frem til 2021, som alle skal fyldes med turister. Krydstogtskibenes antal øges år for år, og det samme gælder for Airbnb’s udlejning, så turismen i Københavns Indre BY har kronede dage, mens byens borgere lider. Kommunen græder tørre tårer, så byen overlever i dag i en slags dialektisk dualisme.

Vi har skrevet om udviklingen på Christianshavnernet.dk tidligere, og det er kun blevet værre. De sidste ti år er antallet af turister vokset med 74 procent til 8,8 millioner besøgende + krydstogtgæster med transfers via lufthavnen, som udgør omkring 1 mio.

Hertil kommer 1,9 mio. udlejninger gennem Airbnb, som oplyste de havde registreret 772.000 udlejninger i 2016. Wonderful Copenhagen forventer, at i 2030 vil antallet af turister være fordoblet, men et problem med turismen er, at turisterne kun besøger den Indre By og Christianshavn, hvor især området omkring Nyhavn er overfyldt. Lonley Planet påpeger det stigende støjniveau, trafik, trængsel og affald på gader og stræder som de primære årsager til at de i dag råder turister til at fravælge besøg i København.

USA og os andre

Ny kategori. Valgkampen i USA, og de stigende konflikter mellem Trump og en lang række aktører både ude og hjemme findes i kategorien : Udenfor kategori.

Kommentatorer peger på, at mange amerikanere mener Kina er skyld i arbejdspladserne i USA forsvinder, og har den opfattelse, at kineserne spekulerer i den kinesiske valuta mod dollar.

Twitter

I forbindelse med genåbningen har Trump været ude at sige “Liberate” til vælgerne i de stater, hvor guvernørerne ikke gør som han siger. Tre demokratiske stater selvfølgelig, og med Claus Hjorts ord tidligere på ugen : “Trump er en rigtig, rigtig farlig mand. Det, vi har bygget vores samfundsopfattelse på, er, at det er regler, love, traktater, der skal regulere forholdet mellem stater – ikke militær magt. Der fejler han, efter min mening, grusomt” – Claus Hjort på P1, har med denne udtalelse sat en tyk streg under Trumps opfordring til at befri Michigan, som en rigtig rigtig farlig mand. En holdning som er delt af Kristian Mouritzen på Twitter. Journalist og forfatter. Washington Corrrespondent 2013-17. Former editor at Berlingske, DR and TV 2.

USA – KINA konflikten opsummeret af TV2. Tiden er ikke til at pege fingre.

Grønland, og den amerikanske ambassadørs tanker om USA i Grønland. Canadisk forsker siger lige ud, at for Trump handler det om, at splitte Grønland og Danmark, så han med pengegaver kan lave aftaler udenom Danmark. Kina svarer tilbage.

Kina har offentliggjort en film, hvor to Lego figurer diskuterer Corona forløbet. Kina svarer tilbage på 24 påstande.