Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen med ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærden er ved at være fortid, ikke mindst for de som har betalt til den.

Demokratiets ny frihedsgrader

S indfører øget overvågning

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger. 2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning. 3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning. 4. Politiet styrker brugen af tv-overvågning.5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning. 6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning. 7. Øget anvendelse af ANPG – automatisk genkendelse af nummerplader. 8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger. 9. Styrket overvågning af bandemedlemmer.

S styrker politiet

10. Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage aflytning og ransagning. 11. Styrkelse af politiets banderegister. 12. Flere droner i politiet.

S forstærker indsatsen mod eksplosiver.

 13. Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten. 14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer. 15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. 16. Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter i sager om våben og eksplosivstoffer.

S indfører grænsekontrol fra Sverige

Der skal indføres grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Siden 2015 har svensk politi tjekket rejsende fra Danmark til Sverige. Men fra midten af november skal der også ID frem, hvis du rejser fra Sverige til Danmark. Kontrollen kommer til at foregå en til flere gange om ugen ved alle grænseovergange.

Tryghed i hverdagen

Debatten sendt på DR2 den 10.10.2019 oplyser, at der skal opsættes 300 tv-overvågningskameraer. De kan sikkert i få terrorsager hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, men en øget overvågning er også udtryk for en øget stigmatisering, og borgernes tryghed bliver næppe styrket af de nævnte tiltag. Hvordan borgernes tryghed skal sikres har S ikke noget bud på, men det skal nok gå altsammen, som Mette Frederiksen siger.

Danmark som Nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Udskiftning af lokalbanens skinner til dieseltog i Nsj., så det har lange udsigter med en grøn omstilling.

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

Har landbrugets grove udnyttelse af den danske natur en udløbsdato? Notre Dames berømte spir levede heller ikke evigt, og den brand har efterladt byen Paris med katastrofale miljø problemer. Kan byernes miljøkatastrofer blive byernes endeligt?

Metroen i København

Margrethe Aukens (SF) kritik af metroen på TV2 Lorry.dk modsvarer den kritik Christianshavnernet.dk løbende har fremsat siden 2004. Ejerstrukturen blev i 2007 og 2008 ændret. Se også nedenfor. Den nye metrolinje 2019 i København:

  1. Metrolinjen kaldes Cityringen, fordi den kører i en cirkel og forbinder Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.
  2. Cityringen består af 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler.
  3. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer.
  4. Københavns nye metrolinje har kostet 25,3 milliarder kroner at bygge. Dermed er projektet blevet 10,5 procent dyrere end forventet, hvilket svarer til 2,65 milliarder kroner.
  5. Hver station er unik og har sine egne kendetegn, der skal gøre det lettere for passagerer at orientere sig, når de rejser med metroen.
  6. På to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan man skifte til de eksisterende metrolinjer.
  7. Metrotogenes gennemsnitsfart vil være 40 kilometer i timen. Tophastigheden bliver 90 kilometer i timen.
  8. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. Der er aldrig en station, der er mere end 12 minutter væk.
  9. Metroselskabet regner med, at Cityringen vil knap fordoble antallet af passagerer fra 65 millioner passagerer til 120 millioner passagerer om året.
  10. På Cityringens stationspladser bliver der blandt andet installeret flere end 150 bænke og plantet knap 800 træer.
  11. Cityringen er det næststørste metroprojekt i Europa lige nu – kun overgået af Crossrail-projektet i den britiske hovedstad, London.
  12. Byggeriet er det største i hovedstaden i 400 år, siden Christian IV anlagde Christianshavn.
  13. Der har været 569 arbejdsulykker i forbindelse med opførelsen af den nye metrolinje. Det har DR kunnet beskrive på baggrund af en aktindsigt.

Ved åbningen af City Ringen er der opstået et støjproblem, da togene larmer i de lejligheder, som ligger ovenpå tunnelerne. Om problemet kan løses vides ikke. Samtidig er det kommet frem, at ved fornyelse af ens månedlige periodekort, skal den fortsatte brug af metro koste 80 kroner ekstra, et kvalitetstillæg som skal bidrage til finansiering af City Ringen, som har en usikker økonomi. Hvis man ikke betaler ekstra gælder kortet ikke længere til metrorejser, men kun til tog og bus i hovedstadsområdet.

Metroselskabet. Metroen er primært finansieret af grundsalg i Københavns Havn, som nu er omdannet til en rigmandsghetto, samt af diverse indtægter fra By & Havns fx. P-anlæg og bestemmelser på boliger i Nordhavn, som skal betale en metroskat. Undervejs i forløbet blev Ørestadsselskabet, som drev den første metro, omdannet til Arealudviklingsselskabet og året efter til By & Havn, som var ejet af Staten & Københavns Kommune i fællesskab, men i forbindelse med Sydhavnsbenet overtog Københavns Kommune det fulde ansvar for driften. Omtale af metroen fra 2005 og frem kan ses på Christianshavnernet.dk

De offentlige finanser & S politik

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid . De uventede indtægter stammer fra pensionsformuerne på 3000 mia. kr. De har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S har foretaget betegner Nicolai Wammen på denne måde: Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd”. S mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, som følge af udgifter S selv er en del af. Til gengæld har kommentatorer over en bred kam rost udviklingen, og opfatter den sunde økonomi som en gave til regeringen, og nu er viser det sig, at der er et overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde, og antallet på offentlig forsørgelse på det laveste niveau i mere end 30 år. Pæne økonomiske resultater for den afgående VLAK regering. S regeringen barsler med finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen til velfærd? Det sker i en tid hvor udviklingen i økonomien med, et forestående Brexit, en begyndende handelskrig med USA, faldende aktiekurser, og en recession rundt om hjørnet, gør den nære fremtid mere uforudsigelig end længe. Når det kommer til den politiske samtale om velfærd, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det mere end uklart. Partiet har mere travlt med at italesætte sig selv i en ny virkelighed, nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Det er snak uden substans. Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 ikke for nærværende er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes, og det er stadig er uklart, hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft. Politiet er både her og der nærmest kollapset, og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien. Det siges, at der skal spares på privatskoler, og måske også på uddannelse. Uddannelsesloftet fjernes, efter det vi ved, ikke, og en lang række allerede vedtagne lovændringer rulles tilbage. Bl.a. afgifter på generationsskifter og arv, men det er stadig ukonkret hvordan. Senior pensionsordningen, som er vedtaget, og som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal erstattes af en endnu ukendt særrettighed til udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et asyl samarbejde. De vil ikke hjælpe Europa, og er besat af tanken om ny flytningestrømme. De som allerede er her, forsøger de at marginalisere. S har nemlig andre prioriteter, alle pakket ind i paraplyen velfærd, som ingen forstår, og sammen med DF og NY Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere opsplittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en anden mere positiv historie.

Når det kommer til politikernes egen særdeles lukrative pensionsordning, så er der ingen slinger i valsen, for den vil hverken S eller V ændre en tøddel på. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen 60 år, men den er på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme som for en Folkepensionist. EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Men hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte?

Aldrig mere Venstre

Det må være konklusionen ovenpå dagens formandsvalg, da partiet optræder som medløber for højreekstremismen. De midtsøgende kræfter i partiet er sat skakmat, efter den markante profil på højrefløjen, Inger Støjberg, med et overbevisende flertal blev valgt til næstformand. Hun læner sig flittigt op ad de national konservative strømninger i samfundet, hvilket Jacob Ellemann også selv synes at gøre. Hans invitation til de radikale fremmedhader partier, og national konservative kræfter i DF, Konservative, og Ny Borgerlige, den ekstreme højrefløj i Danmark, med grobund i dele af eliten og på landet, er en bemærkelsesværdig og ensidig politisk kurs, som i den ny Venstreledelse synes at være den fortrukne? Hvis strammer fløjen i partiet er nutidens Venstre, så er svaret aldrig mere Venstre.

Kommentar. Venstres problem er baglandet. Et ukendt antal delegerede er stærkt utilfredse med både Kristian Jensen og Lars Lykke Rasmussen. I Jylland ønsker mange et tættere samarbejde med det ekstreme højre, og det er to vidt forskellige livssyn Venstres delegerede repræsenterer. Om Jacob Ellemann kan forene de to strømninger er det svært at spå om, men de er så modsatrettede at det er uforståeligt de kan repræsenteres i et og samme parti. Efter valget af gruppeformand synes partiets linje at byde på topstyring, mens retningen ukendt, og det kan hurtigt ende med partiet er på vej til at spille sig selv af banen, da de vil gabe over for mange modsatrettede politik områder.

Madonna kurven & Pionerånd.

Dansk Arkitektur Center stillede for nogle år tilbage den canadiske designer Bruce Mau, spørgsmålet om, hvad der er galt med Danmark.

Fra en udstilling på Musée d’Art Modern i Nice

Madonna-kurven

»Det er jeres succes. Dansk design er simpelthen for perfekt. Har du hørt om Madonna-kurven? Madonna-kurven er det princip, at alt går godt et stykke tid, så begynder succesen at aftage, og så må man, som Madonna gør det, genopfinde sig selv.«

Men der kan vel ikke være noget galt ved, at man har en række glimrende designprodukter. Hvorfor finde på nye lamper og stole, når man én gang har skabt det perfekte?

»En dansk møbelfabrikant fortalte mig, at 75 procent af alle de møbler, I eksporterer, er tegnet for mere end 30 år siden. Dem kan man nok blive ved med at sælge, men man kan ikke blive ved med det i al evighed, for tiderne skifter, og nye tider kræver andre løsninger.

I Canada har vi ikke jeres succes-problem. Vi har ikke jeres tradition og er derfor ikke fanget af fortiden. I stedet har vi en frihed og en pionerånd, som gør at vi ser nye muligheder. Jeres succes har bremset jer innovativt. Jeg vil gerne understrege, at jeg nærer den dybeste respekt og sympati for klassikerne fra dansk designs guldalder. Mange af dem er af samme grund medtaget på udstillingerne. Netop for at vise hvor perfekt dansk design er. Men perfektion kan også blive en sovepude, noget man holder fast ved og forsvarer – og som derfor forhindrer en nation i at komme videre.«

Med trusler skal land bygges

De danske fagforeninger, eller dele af den, er på krigsstien. Den danske model som lovprises af politikerne synes at være præget af mobning, obligatoriske kaffekasser og ‘kolligiale’ trusler. Et frit fagforeningsvalg, en lovbestemte rettighed på arbejdsmarkedet, som pension til udvalgte bliver det, lover S, synes at være en and. Vi er vokset op med udtrykket, at med lov skal land bygges! En regel som undsiges af fagbevægelsens kulturelle historie, skal man tro 3F.

Minister Hummelgaard har i et samråd bekræftet, at der i Danmark er frit fagforeningsvalg. Det er ikke en politisk sag, hvis loven ikke overholdes, det må arbejdsmarkedets parter selv finde ud af, og på den måde beskytter han sine gode venner i Lufthavnen og fagforeningerne, for SAS bliver sat i en her umulig situation. Take it eller gå konkurs er beskeden, og det kan nok engang konstateres, at der er forskel på folk. Og nu viser det sig, at det var ikke en finke af panden, et isoleret tilfælde, men om systematiske lovbrud. Mette Frederiksen har været ude og underkende 3F, men kan godt forstå dem, som hun siger. Ingenting sker der.

Den 18. september var 3F’s formand, Per Christensen, med i talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News. Og selvom formanden mener, at der ikke er tale om en kultur, men om forståelige og kun enkeltstående tilfælde, som er historisk begrundet, så har flere brancheklubber indskrevet i vedtægterne, at kun medlemsskab af 3F kan accepteres og de har alle bakket op om bagagemedarbejderne, som tre gange valgte at strejke på grund af vikaren, et medlem af Ingeniørernes fagforening, som ikke ville melde sig ind i 3F.. Flere 3F-klubber har meldt ud, at der iflg. dem ikke er noget frit foreningsvalg på deres arbejdsplads, og henviser til tyske forhold, selvom det er en rettighed som er nedfældet i loven. Men ikke kun de ufaglærte grupper i 3F er under pres, også 3F er under pres, da den de sidste seks år har registreret en nedgang i antallet af medlemmer på omkring 48.000, hvilket fremgår af fagforbundets hjemmeside.