Ballade i guds filosofiske væresteder

Christianshavneren Flemming Pless, kendispræst i Christianskirken, er udover at være en kendt præst i bydelen, også kendt for at være en aktiv socialdemokrat & regionspolitiker. Efter flere sager om krænkelser har han efter 34 års præstegerning opsagt sin stilling den 17. september 2022, og præste-karrieren synes at være slut.

BT skriver den 2. oktober, efter omtale i sladderprogrammet “Det vi taler om”, at han vil fortsætte som en slags freelancepræst.

Frihedsbrevets Sofie Frøkjær har taget sagen op med Flemming Pless i slutningen af november, hvor han løfter sløret for sine fremtidsplaner.

Flemming Pless understreger, at hans opsigelse skyldes længere tids overvejelser om at ville beskæftige sig med andre ting, så der ikke er sammenfald mellem hans opsigelse, og de fem kvinders anklager om krænkelser.

De fem kvinder har til den københavnske biskop i marts 2021 beskyldt ham for at have udnyttet sit embede til at opføre sig seksuelt grænseoverskridende, og sagen stod foran en offentliggørels af Kirkeministeriets afgørelse,

Krænkelserne af de 5 kvinder skulle have fundet sted under sjælesorgssamtaler, som han har haft med kvinderne som præst, og som jf. Frihedsbrevet synes at være er den selvsamme aktivitet som Flemming Pless vil fortsætte med, men nu som coach i privat regi.

På Face Book annoncerer han således med, at fra januar tilbydes en samtalegruppe om “skilsmisser og tab”, og han understreger, at det kommer ikke til at ske i kirkens lokaler.

Tjenestemandssagen, som har stået på i halvandet år, bortfalder, og med opsigelsen bliver Kirkeministeriets afgørelse ikke blive offentliggjort.

Kirkernes menighedsråd mopper kirkernes ansatte

Inge Kjær, landsforeningen for menighedsråd, i Deadline på DR den 18. august udtaler, at problemerne eksisterer, men de skal ikke løses i det offentlige rum selvom foreningen i flere år ingenting har gjort, for skylden er lige så meget de ansattes.

Hun udtalte til P1 Morgen den 15.08.22, at landforeningen også ønsker forhandlingsretten for løn og arbejdsforhold,, hvilket de ansatte absolut ikke er interesserede i. Bliv klogere på kirkerne og deres organisation med mere : Otte fagforeninger kræver handling. DR

Folkekirken prædiker næstekærlighed, men i flere kirker landet over er moralen kørt af sporet, da der findes et psykisk arbejdsmiljø præget af mobning, psykisk vold og chikane.

Det klarlægger en undersøgelse, som DR har lavet blandt godt 6.000 ansatte i folkekirken. Det er blandt andet præster, organister, gartnere og kordegne. Mere end 3.000 har deltaget og hver tredje af dem svarer, at de er blevet nedgjort på deres arbejde inden for de seneste fem år.

Menighedsrådet er på valg hvert fjerde år, og har gennem tiden på Christianshavn ofte givet anledning til foreskellige konflikter. Om der fortsat er uro i menighedsrådene vides ikke.

Landsforeningen afviser, at problemer i kirkerne er menighedsrådets skyld, og fastholder, at menighedsrådene skal beholde arbejdsgiveransvaret.  “Du skal sammenligne det med en borgmester eller en regionsrådsformand, fordi vi er demokratisk valgte”, (demokrati som heller ikke fungerer, red.) udtaler næstformanden for Landsforeningen for Menighedsråd, Inge Kjær Andersen.

Almene boliger opprioriteres i Nordhavn

40% alment boligbyggeri i Københavns Nordhavn. By & Havns bestyrelse har i November 2022 besluttet, at der skal arbejdes på at etablere 40 procent almene boliger på Svanemølleholm i den kommende udvidelse af Nordhavn. Det er blevet muligt efter Københavns Kommune og regeringen tidligere på året indgik en ny boligaftale, som giver mulighed for at arbejde for 40 procent alment boligbyggeri.

Nordhavn skal udvikles som en bæredygtig bydel, men By & Havn finder, at der er mangel p-pladser til de mange ny boliger, hvilket så vidt vides er afvist af kommunen.

Flere almene boliger I København var tilbage i kommunalvalgkampen 2021 et varmt tema

EL foreslog i valgkampen, at 75% af fremtidens nybyggeri i København skal være billige. Et spørgsmål er imidlertid om der kan sættes = mellem almene boliger og billige boliger?

Samtidig forlyder det, at dyre byggeomkostninger gør det svært at skabe en økonomi i det almene byggeri.

Papirøen

Christiansholm har tidligere være anvendt af Forsvaret, som brugte Papirøen som oplagringsplads. Læs herom på Christianshavernet.dk.

Dagbladene tog over og brugte den til avispapir. Efter dagbladene var flyttet, husede Papirøen Copenhagen Street Food, som nu er placeret på Refshaleøen. Men inden længe står de 85 planlagte almene boliger i det eksklusive nybyggeri med milliondyre boliger klar til at blive taget i brug.

”København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver fjerde bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København,” sagt af forhenværende overborgmester Frank Jensen (S).

De nye almene boliger skal bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København. De nye boliger består af tre bygninger i syv etager med en blanding af ungdomsboliger og fami­lieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab. De er opført med respekt for fortiden af Cobe, som har søgt inspiration i de gamle lagerhaller, og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn.

Fakta om byggeriet

  • Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden.
  • Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, seks er små familieboliger til boligsocial anvisning og fire er almindelige familieboliger. 
  • Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.
  • De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger ui byen skal være almene.
  • Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.

Fakta om almene boliger i København

  • 20 pct. af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er ca. 24 pct. billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.
  • I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kroner af til grundkapital til almene boliger.

Fakta om ungdomsboliger i København

  • En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4.000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster ca. 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 m2 i København ca. 3.000 kr. pr. måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).
  • De sidste fire år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.

Broen til Wilders Plads er spærret

Vejen til Wilders Plads, Krøyers Plads og Nordatlantens brygge går gennem Strandgade, og over broen til Wilders Plads, som nu er afspærret for trafik på mere end 8 tons.

Området er i 2022 præget af boliger, eksklusive boliger, erhverv og sejlskibe i kanalen. Nordatlantens Brygge på Grønlandske Handels Plads er et nordisk kulturcenter.

Kbhs. kommunes parodi Bliv Hørt gentager sig.

Voldsom borgerkritik af kystsikringsprojektet Lynetteholm har fået den kunstige Ø’s bygherre, By & Havn, til at oprette en følgegruppe på 66 særlig udvalgte borgere, og gruppen var sat i stævne for første gang onsdag aften.

Selskabet, ejet 95% af København kommune, forsikrer, at de lytter til følgegruppens kritik, og indsigelser bringes videre til politikerne. Selskabet selv adlyder kun.

Nu ved vi fra portalen Bliv Hørt i Københavns kommune, at indsigelser læses, men de bliver sjældent hørt, så det er reelt spild af tid. Kun hvis et projekt kan forbedres, så høres efter. Bliv Hørt processen er sagt med andre ord en form for skindemokrati.

By & Havn har travlt med at præcisere, at det endnu ikke er besluttet, om der på Ø’en skal være boliger og erhverv med infrastruktur og metro, som der er lagt op til. Det sker – måske – i en senere fase..

Planer for udbygning af Kuglegården

Kuglegården fra 1748 på Arsenaløen blev solgt af Forsvaret i 2016 til Mogens de Linde. Tanken var at indrette et hotel i bygningerne. Kuglegården i dag Beslutningen ses her.

Nu er de ny planer for området, som ligger op til Papirøen.

Kuglegården skal udbygges med 5 Proviantskure med saddeltag, som skal ligge ud mod Trangraven (se foto), og modsat Trangravshuse, som skal opføres i samme byggestil som Masteskurene på den modsatte side af Proviantmagasingraven. Planerne er offentliggjort i en Pressemeddelelse.

By & Havn betaler gammel gæld ved at stifte ny gæld

By & Havn har med inflationen og rentestigninger på selskabets gæld fået betydelige ekstra udgifter, og den daglige drift dækker ikke udgifterne. Se kvartalsrapporten.

Altinget skrev den 11. november, at det af et notat udarbejdet af Københavns kommune fremgår, at By & Havns renteudgifter allerede i 2021 oversteg selskabets indtægter, som nu forventes at øge gælden yderligere med anslået op mod 500 mio. kroner om året.

By & Havn skal finansiere metro og infrastruktur ved indtægter fra salg af byggegrunde i Københavns havn. Drift & vedligeholdelsesfri er en metro ikke, og Amagermetroen står snart for tur. Brug #metro 

Strammere regler for udlejning af ens bolig

Christianshavn rummer mange små 2 værelses boliger, som i dag ofte anvendes af ejerne til korttidsudlejning. I sær udlejning via Airbnb portalen er populært. E/F Aladdin er en af byens største ejerforeninger med overvægt af 2 værelses boliger.

Et nyt regelsæt for korttidsudlejning, forslået af EU, synes nu at være på vej. EU forslår, at selskaber, som driver korttidsudlejning, fremover skal dele flere data med de nationale myndigheder. Det gælder blandt andet oplysninger om antallet af brugere, og om antallet af brugernes antal overnatninger.