Mogens Lykketoft

“Hvis I indgår den aftale slår jeg jer ihjel.”

Ordene faldt  i kantinen på Christiansborg, hvor Mogens Lykketoft sagde, ”hvis I indgår den aftale, slår jeg jer ihjel” til Pernille Schnoor fra Alternativet. En episode, Schnoor efterfølgende har klaget over til Folketingets Præsidium.

Se moderators kommentar

2 Replies to “Mogens Lykketoft”

  1. Mogens Lykketoft har orkestreret intrige på intrige i dansk politik, hvem husker ikke hans opgør med Svend Auken, og hvad med salget af samfundets telekommunikation til en privat kapitalfond?

    Lykketoft frikender også sig sig selv i sagen om SKAT, og siger, at Skats problemer er en tilståelsessag for Karsten Lauritzen, men han fortæller ikke, at fem skatteministre i Helle Thorning-Schmidts tid heller ikke greb ind? Han har selv været med hele vejen.

    Han kalder sig selv for en demokrat. Men udtalelsen, at slå ihjel, er den forenelige med demokratiets værdier? Og hvis det virkelig er vilkårene i dansk politik, at overfuse folk i kantiner på den måde, hvor er så medierne henne, for den opførsel er vist ukendt for befolkningen.

    Presselogen på TV 2 var uenige, er det en historie eller ej. BT og Politiken mente ja, det er en historie. Information og Altinget mente nej, men bemærkningen er svær at forstå som en munter bemærkning, hvilket Mogens Lykketoft efterfølgende har insisteret på det var.

    Som udenforstående kan bemærkningen kun forstås som en magtfuld persons frustration over at være sat udenfor døren, og endnu værre, hvis tonen på Christiansborg virkelig er så rå, så har medierne en pligt til at informere om det.

    Nogen medier vil så skjule det for befolkningen, i en situation, hvor vi som borgere har brug for at forstå, hvorfor fritidspolitikere er bedre administratorer af sundhedsvæsnet end professionelle og kompetente fagpersoner.

    Mogens Lykketoft er efterfølgende frikendt af Præsidiet, men hvad skal befolkningen mene?

  2. Lykketofts erindringer eller mangel på samme.

    Endnu en politisk personlighed, Henrik Sass Larsen (S) har forladt dansk politik. Ikke ved forlade scenen for at ryste tankerne, men på en stille og rolig måde og uden mudderkastning. Det har hans partikammerat Mogens Lykketoft sørget for. Først ved omtale Helle Thorning som fejlcastet som leder af S og regeringschef, for dernæst intrigant som altid at udskælde Sass Larsen: »Jeg har gennem et længere stykke tid været træt af Henrik Sass Larsen. Og det ser ud til, det har været gensidigt.« Men også Bjarne Corydon taler han nedsættende om.

    Selv har Lykketoft glemt, at han blev vraget som statsminister i 2001 til fordel Venstre. Lykketofts intrigante facon havde på det tidspunkt gjort Socialdemokratiet til et utroværdigt parti, og de hvor salg til kapitalfonde af telekommunikation, og en efterlønsreform fjernede S fra magten. Omvendt bragte HT fra 2011 til 2015 faktisk fremgang for partiet, men hun stod i en svær situation.

    Sass Larsen udtaler i den forbindelse til BT: »Nu igen. Lykketoft kommer med erindringer, hvor han nedgør og sabler ned. Hvad lever han for, kan han aldrig få nok? Han har opnået det hele, ministerposter, formandskab, FN, men igen skal han ødelægge, igen skal han desavouere.« Et interview bragt i Weekendavisen af Arne Hardis, og tilføjer:

    »Åh, gå dog hjem og pas dine børnebørn, Mogens, jeg er så træt af det.«

    Mogens Lykketoft giver dog ikke meget for Henrik Sass Larsens udtalelser. Ikke mindst set i lyset af, at Sass Larsen netop har offentliggjort, at han forlader politik til fordel for en stilling i DVCA, hvilket støder nogen, men mange finder det et naturligt valg. Lykketoft mener: »Han har meget, han skal have ud, inden han stopper i politik. Og jeg synes, at den slags udtalelser er mærkelige.«

    Sass Larsen: »Venstre var i 2001 blevet det største arbejderparti, og hvad var Socialdemokratiets svar? Ubehjælpeligt fraværende, ubetydelige og tøvende, det var sgu en katastrofe,« siger Henrik Sass Larsen i interviewet.

    En ting er, hvordan Lykketoft forvaltede sit lederskab, noget andet er det politiske værdigrundlag. Her mener Henrik Sass Larsen også, at den pensionerede socialdemokrat har mere tilfælles med De Radikale på helt centrale områder. Og det socialliberale parti er endnu en af Sass Larsens kæpheste og får derfor også en sidste kritik med på vejen.

    Han mener, at De Radikale ikke længere er det socialt orienterede parti, som det var engang, men i dag er blevet et parti for akademikere, som kun varetager elitære interesser. Helt forskelligt fra Socialdemokratiet, og tilføjer.

    Set i bakspejlet spiller De Radikale også hovedrollen i den politiske episode, som han fortryder allermest i sin karriere.

    »Det må næsten være dengang, jeg ringede til Margrethe Vestager og tiggede hende om at komme tilbage til regeringsforhandlingerne i Tårnet. Hun var gået og tilbød os, vi bare kunne lave en S-SF-regering. Jeg vurderede, vi ikke kunne holde til det. Det var en fejlvurdering. Vi skulle have gjort det,« fortæller Henrik Sass Larsen.

    I dag sidder Mette Frederiksen i Statsministeriet og har regeringsmagten uden De Radikale, hvilket han bærer en stor del af æren for. Den nuværende situation giver Henrik Sass Larsen ro i sjælen, når han snart lægger ansvaret fra sig til fordel for direktørposten i brancheforeningen for kapitalfonde, DVCA, hvor han tiltræder i januar 2020.

    Reaktionen fra Lykketoft, efter interviewet i Weekendavisen, hvor Henrik Sass Larsen fortæller, at han anser Mogens Lykketoft som den primære årsag til, at Socialdemokratiet i en årrække efter valgnederlaget i 2001 kæmpede med at finde sig selv, var martret af interne stridigheder og i det hele taget havde svært ved at vinde magten tilbage, og tilføjer, at han mener, Mogens Lykketoft var ‘fejlcastet som socialdemokrat’.

    Mogens Lykketoft erkender, at han og Henrik Sass Larsen langt fra er de bedste venner.

    »Han virker meget voldsom i sin kritik. Som om han har et eller andet sparet op, som han har behov for at komme af med. Jeg skriver jo bare historien i min bog,« siger Mogens Lykketoft og uddyber:

    »Men det er rigtigt, at jeg har været uenig med ham om en meget lang række ting gennem årene.«

    Mogens Lykketoft mener samtidig, at Henrik Sass Larsen bør se indad, når det kommer til de kriser, Socialdemokratiet havde op gennem 00’erne og dette årti.

    »Henrik Sass Larsen har haft en meget markant rolle i udformningen af de seneste mange års socialdemokratiske politik. Og han skal nok minde sig selv om sin egen rolle. For hans rolle har været markant,« siger Mogens Lykketoft.

    Hvad mener du om, at Henrik Sass Larsen kommer med så personligt et angreb mod dig? spørger BT:

    »Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.«

    Hvad mener du om Henrik Sass Larsen som person?

    »Jeg har ikke yderligere kommentarer.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *