Paradigmeskift

Nordisk mytologi. Balders Død, malet af C.W. Eckersberg i 1817. Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden.

Oplysningstiden er en periode i Europas historie som blev anført af René Descartes og Thomas Hobbes‘s tanker i 1600 tallet, og senere af de britiske empirister John Locke, David Hume og franske Voltaire m.fl. Filosofi og naturvidenskab førte til ny viden om verden, og der blev sat spørgsmålstegn ved kirkens indflydelse, dens tro og den enevældige kongemagt. Den franske revolution i 1789 afsluttede på sin vis perioden, hvor de efterfølgende år i Frankrig blev turbulente. I Danmark blev Oplysningstiden efterfulgt af Guldalderen også kaldt for Romantikken, hvor grundloven fra 1849 kom til. Danmark var også ramt af krige: Slaget på Rheden i 1801, Københavns bombardement i 1807pengeombytningen i 1813, tabet af Norge til Sverige 1814, og 3 års krigen i 1848 til 1850

Byretten i København

Verden blev født på ny i Oplysningstiden. Demokrati og Restsamfund var søsat. Kald det et paradigmeskift, men et nyt er på vej. Fremtiden kan ikke aflæses i en krystalkugle, og det er forskellen på før og nu. I Oplysningstiden fik vi hjælp af den politiske filosofi. I dag møder alle fremtiden uforberedt. Dertil kommer, at nutidens generationer ikke kender til krigenes Europa, da der gennem de sidste 70 år ikke har været krig. Tiderne skifter, og den manglende forståelse af EUs betydning i de ny generationer, som en aktør for et fredens Europa, afspejler sig måske af samme grund i de frustrationer som synes at gøre sig gældende som drivkraft blandt samfundets oversete “den glemte befolkning” som søger flugt i individualismen og en forstærket isolation og nationalisme. Debatten om ulighed, hvor de fleste på topposter i samfundet hensynsløst beriger sig selv, puster til ilden, og efterlader endnu en gruppe tilbage i et håbløst tomrum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *