Vi fik en sort regering.

Og en måned efter tiltrædelsen er alt stadig sort mørke

Forslag. Vil den ny regering mon tjene penge til klimaplanen ved at at sælge hash?

Dagen derpå TV 2

En sort regering, nogen vil mene en racistisk regering, som er sortere end den kul, den har tænkt sig at afskaffe, og det kommer til at koste kroner i øgede skatter, nye afgifter og i livskvalitet. På dag 2 er de allerede løbet fra flere løfter.

Kun 2 dage er gået, og vi ved nu at de smukke ord i valgkampen var tom snak. De som stemte på forandring blev taget ved næsen, for S har end ikke en plan for hvordan og hvornår den vil indfri de mange løfter. De første S hælder ned af brædtet er de nedslidte. Pensionsløftet er lagt i DF’s hænder. Og til en start vil man vil forsøge at hjælpe et ud af 10 fattige børn. Resten må vente på en kommisioner, som skal fortælle hvordan. Studenter må ikke passe børn i institutionerne, kun uddannede pædagoger må anvendes, og de findes ikke. I virkeligheden har man ikke præsenteret et eneste løsningsforslag på de problemer som skulle løses her og nu. Til EU sender man også en fagforeningskvinde, som sket ikke kan lide EU, og som vil bruge sin tid på at bekæmpe social dumping, et område Danmark har afvist at løse under henvisning til den danske model. Det lover ikke godt for fremtiden.

Socialdemokratiet og borger indsigt

Offentligshedsloven vedtaget i 2013 døbt mørkelægningsloven. I opposition var S imod mørklægning af aktindsigt i 2013 for.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningerne gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement.

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement taget op på TV i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var i 2013 vendt på en tallerken, og bekræftede i Debatten, at der sker indskrænkninger i mediernes adgang til aktindsigt i den korrespondence som føres mellem Ministeren og Forvaltning. Bødskov måtte senere forlade posten som Justitsminister, da han mente en nødløgn var helt i orden. I 2019 er han Skatteminister.

Mørkelægningen vil medføre, at det fremover bliver nærmest umuligt for pressen og opposition, at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger uden videre kan hemmeligstemples. Modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov mente i 2010 :

– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Thornings skuldertræk. Helle Thornings Statsminister i SRSF regeringen vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt fratage borgerne simple demokratiske rettigheder, og det skal ikke længere være muligt at få indsigt i en ministers dispositioner. En lov som fratager offentlig ansigt i ministerielle dispositioner blev i juni 2013 vedtaget. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline.

Loven var i juni 2019 under stærk kritik i Presselogen på TV 2, da tillid til medier og politikere gennem de sidste mange år viser en klar nedadgående kurve. Socialdemokratiets centralisme, mørkelægningsloven, og en manglende vilje til at udtale sig om ens resortområde, forstærker tendensen til mørkelægning. Mette Frederiksens ministere har alle den samme den samme skoling i fagbevægelsen, og synes at være underlagt censur af en ikke politisk valgt god ven til Mette Frederiksen. Sagerne myldrer frem, EU’s uduelige administration, børnehavebørn som skal straffes for fravær, hele samfundsgrupper som opfordres til at rejse ud af landet, men ingen har tid til præcisere over for Pressen.

Indlæg og kommentarer 2019

Indlæg er sorteret efter udgivelsesdag. De opdateres løbende. For eksempel Folketingsvalg udgivet den 30. maj er sidst opdateret den 24. juni. Indlæg kan kommenteres . Klik på indlægget i den højre sidekolonne. En kommentarboks kommer til syne nederst på siden.

Ny plan for Nordens Disney Land.

By & Havn er ejet af Københavns Kommune, og har til huse i den tidligere toldkammerbygning på Toldboden. By & Havn mangler indtægter til den fortsatte finansiering af metro i København.

I København har byens Borgmestrer siden 2004 valgt at omdanne den indre by til en forlystelsespark, og By & Havns metroprojekter har skabt flere problemer for byen end projekterne har løst, som nu fører til en ny plan :

“KØBENHAVNS BLÅ BYRUM SKAL UDVIKLES SAMMEN MED BRUGERNE”

Københavns Havn er blevet et byrum som tiltrækker mange udefra. Det medfører nye behov og krav til havnens udvikling. Derfor har By & Havn lanceret en strategi for den fremtidige udvikling af den rekreative del af Havnen, hvor målet er at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere. 

Københavns Kommune signalerer også ny toner og, udspillet er sammenfaldende med, at de gennem mange år øverst placerede direktører i Teknik og Miljøforvaltningen sættes på porten. Borgmester Morten Kabell’s afløser Nina Hedager Olesen synes at ville gå andre veje, og bruger en fortovssag som undskyldning for at skifte holdet ud. Hvilke veje synes dog stadig uklart, og for en stund er hun på orlov, da der rod internt i Enhedslisten København.

Kalvebod Brygge er siden 2000 klistret til med hoteller og domiciler.

Hoteldrift, domiciler og million dyre arkitektonisk særprægede boliger præger billedet langs de 42 km kaj i havnen, med en øget turisme og intensiveret trafik til følge.

Københavns Havn har gennemlevet en stor forandring i det seneste årti. Det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen sejlede den allersidste last avispapir til Papirøen i 2013, og i dag bruges de centrale dele af Københavns Havn ikke længere af industrien, men alene til rekreative aktiviteter. 

Sidste sommer blev København kåret af CNN som verdens bedste badeby og interessen for at bruge havnens blå frirum er vokset eksplosivt i de senere år. Aktiviteterne omkring havnen spænder vidt. Kajakker, motorbåde, eldrevne både, havnebusser, kanalrundfarter, SUP’ere, kulturudviklere og badende nyder alle godt af hovedstadens blå åndehul. Det skaber mange gode oplevelser, men også et pres på havnen – særligt om sommeren.

Derfor skal By & Havns nye strategi for den rekreative del af havnen balancere populariteten med sikkerheden og understøtte den fortsatte udvikling af aktiviteter i havnen.

Overborgmester Frank Jensen byder den nye strategi velkommen.

”Havnen er et fantastisk aktiv for København, som taler direkte ind i vores ambitioner om at sikre en både levende og sammenhængende by. Jeg bor selv ved havnen og bruger den til at sejle kajak, og oplever på allernærmeste hold, hvordan rigtig mange københavnerne – og besøgende for den sags skyld – har glæde af havnen til hverdag. Derfor er jeg også glad for, at vi nu får en havnestrategi, så vi kan få endnu mere ud af havnens rekreative potentiale.”

Kursen er sat for Københavns havn

By & Havns blå vision er at arbejde for at skabe velfungerende og trygge rammer for det gode sociale liv i og omkring havnen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter skal der skabes en levende og bæredygtig havn i et tæt samarbejde med relevante partnere. 

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger.

”Vi oplever, at flere og flere gerne vil bruge havnen til kultur, events, foreningsliv og kommercielle aktiviteter. Derfor er tidspunktet rigtigt nu til at sætte kursen for udviklingen af Københavns blå byrum, så de intet mindre en 7 kvadratkilometer bliver brugt på bedste vis, og der sikres, at der er plads til alle, samtidig med at man tager hensyn til hinanden og sikkerheden holdes i top. Havnen er en del af Københavns kulturelle identitet, og vi skal holde fast i havnens historie og betydning for København, når vi udvikler havnen. Det er vigtigt at finde en god balance i dette arbejde og derfor er det vigtigt, at så mange aktører som muligt inddrages i partnerskabet. ”

Nye faciliteter og fokus på sikker adfærd

Det er By & Havns vurdering, at der i dag er et særligt stort pres på Inderhavnen, men at der er plads til flere rekreative aktiviteter i havnen. Derfor er én af målsætningerne i havnestrategien netop at skabe plads til flere aktiviteter ved at sprede aktiviteterne ud i hele havnen. Det vil blandt andet ske ved at skabe attraktive steder i hele havnen, blandt andet med flere blå støttepunkter, hvor de mange forskellige brugergrupper kan udøve deres aktivitet og danne nye fællesskaber. Det kan f.eks. være pladser til både, flere anløbsbroer, det flydende aktivitetshus i Nordhavn, havneskole m.m.

En anden målsætning er at sikre trygge rammer for de mange forskellige typer af brugere ved f.eks. at adskille trafikken i motoriseret trafik, ikke-motoriseret trafik og badende. Det vil også ske ved større tilstedeværelse af myndigheder på vandet, og så etableres der et endnu tættere samarbejde mellem havnens sikkerhedsaktører under navnet Partnerskabet for sikker havn. Det ledes af By & Havn og kommer derudover til at bestå af Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi.

Den tredje overordnede målsætning for udviklingen af den rekreative del af havnen er at bidrage til at fremme en god havnekultur, så havnens mange brugere har fokus på sikker brug af havnen og tager hensyn til hinanden.

Foruden de tre målsætninger skal en række nye fyrtårnsprojekter sættes i søen. Blandt andet en havneapp, et flydende aktivitetshus, en havneskole,  2 x havneHUBs m.m.  Klik på kortet og se mere. 

Brugerne er med i udviklingen

Et vigtigt ben i havnestrategien er, at det blå byrum udvikles i et tæt samarbejde med brugere og aktører. Hver type af bruger er ekspert på sit område og har en erfaring og viden fra havnen, der skal tænkes ind i den videre udvikling af den rekreative havn.

Derfor vil By & Havn etablere Det blå råd, der er et formaliseret samarbejdsforum for havnens brugere. Rådet, der endnu ikke er nedsat, vil bestå af repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. og skal fungere som rådgivende organ for By & Havn, så det sikres, at alle brugeres perspektiver kommer med. Rådet kan bl.a. også nedsætte arbejdsgrupper, der fokuserer på udvalgte temaer, såsom den gode havnekultur, nye aktiviteter på vandet, initiativer til fremme af tryghed mm.

Anne Skovbro siger:  ”Havnestrategien er ikke en hermetisk lukket og forudbestemt plan. Det er en åben proces, hvor vi med dialog og samarbejde skal udvikle vores alle sammens havn. Der er nogle vigtige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, og derfor kan alt ikke lade sig gøre, men vi har med havnestrategien optegnet rammerne for havnens fremtidige udvikling. ”

Dyk ned i havnestrategien her.

Folkeliv i Havneparken var engang på Islands Brygge

Læs mere på Christianshavnernet

D-dag den 6. juni

Invasionen af Normandiet “D-day” i 1944 blev pga. en vejrudsigt udsat fra den 5. juni til den 6. juni, i dag 75 år siden. USA præsident Trump deltog i dag på et officielt besøg i en ceremoni i byen Portsmouth i Sydengland.

Mindst 4.000 allierede soldater blev dræbt heraf 2.500 på Obama Beach, men hvem vidste lige at i en skinmanøvre blev civile og uskyldige i Calais bombet.

Verden ændrer sig og Trump er nu om dage ikke en populær person i London, hvor han har langet ud efter flere bl.a. byens borgmester, mens han roser den konservative BREXIT fortaler Boris Johnson. Han blev på sin køretur gennem byen skærmet fra 100.000 demonstranter, som gjorde grin med ham. Hans besøg gav anledning til kritik af det EU han er allieret med i Nato, og han opfordrede Britterne til at forlade EU uden at betale det de skylder EU. Til gengæld stillede han efter BREXIT England det han kalder ” en fordelagtig frihandelsaftale” i udsigt? Tiderne skifter.