Metroen i København

Margrethe Aukens (SF) kritik af metroen på TV2 Lorry.dk modsvarer den kritik Christianshavnernet.dk løbende har fremsat siden 2004. Ejerstrukturen blev i 2007 og 2008 ændret. Se også nedenfor. Den nye metrolinje 2019 i København:

  1. Metrolinjen kaldes Cityringen, fordi den kører i en cirkel og forbinder Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.
  2. Cityringen består af 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler.
  3. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer.
  4. Københavns nye metrolinje har kostet 25,3 milliarder kroner at bygge. Dermed er projektet blevet 10,5 procent dyrere end forventet, hvilket svarer til 2,65 milliarder kroner.
  5. Hver station er unik og har sine egne kendetegn, der skal gøre det lettere for passagerer at orientere sig, når de rejser med metroen.
  6. På to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan man skifte til de eksisterende metrolinjer.
  7. Metrotogenes gennemsnitsfart vil være 40 kilometer i timen. Tophastigheden bliver 90 kilometer i timen.
  8. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. Der er aldrig en station, der er mere end 12 minutter væk.
  9. Metroselskabet regner med, at Cityringen vil knap fordoble antallet af passagerer fra 65 millioner passagerer til 120 millioner passagerer om året.
  10. På Cityringens stationspladser bliver der blandt andet installeret flere end 150 bænke og plantet knap 800 træer.
  11. Cityringen er det næststørste metroprojekt i Europa lige nu – kun overgået af Crossrail-projektet i den britiske hovedstad, London.
  12. Byggeriet er det største i hovedstaden i 400 år, siden Christian IV anlagde Christianshavn.
  13. Der har været 569 arbejdsulykker i forbindelse med opførelsen af den nye metrolinje. Det har DR kunnet beskrive på baggrund af en aktindsigt.

Ved åbningen af City Ringen er der opstået et støjproblem, da togene larmer i de lejligheder, som ligger ovenpå tunnelerne. Om problemet kan løses vides ikke. Samtidig er det kommet frem, at ved fornyelse af ens månedlige periodekort, skal den fortsatte brug af metro koste 80 kroner ekstra, et kvalitetstillæg som skal bidrage til finansiering af City Ringen, som har en usikker økonomi. Hvis man ikke betaler ekstra gælder kortet ikke længere til metrorejser, men kun til tog og bus i hovedstadsområdet.

Metroselskabet. Metroen er primært finansieret af grundsalg i Københavns Havn, som nu er omdannet til en rigmandsghetto, samt af diverse indtægter fra By & Havns fx. P-anlæg og bestemmelser på boliger i Nordhavn, som skal betale en metroskat. Undervejs i forløbet blev Ørestadsselskabet, som drev den første metro, omdannet til Arealudviklingsselskabet og året efter til By & Havn, som var ejet af Staten & Københavns Kommune i fællesskab, men i forbindelse med Sydhavnsbenet overtog Københavns Kommune det fulde ansvar for driften. Omtale af metroen fra 2005 og frem kan ses på Christianshavnernet.dk

De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.

Aldrig mere Venstre

Det må være konklusionen ovenpå dagens formandsvalg, da partiet optræder som medløber for højreekstremismen. De midtsøgende kræfter i partiet er sat skakmat, efter den markante profil på højrefløjen, Inger Støjberg, med et overbevisende flertal blev valgt til næstformand. Hun læner sig flittigt op ad de national konservative strømninger i samfundet, hvilket Jacob Ellemann også selv synes at gøre. Hans invitation til de radikale fremmedhadere på højrefløjen, og de national konservative kræfter i både DF, De Konservative, og Ny Borgerlige, som repræsenterer den ekstreme højrefløj i Danmark, og som har grobund i dele af eliten og på landet, er en bemærkelsesværdig og ensidig politisk kurs, som i den ny Venstreledelse synes at være den fortrukne? Hvis strammer fløjen i partiet er nutidens Venstre, så er svaret aldrig mere Venstre.

Kommentar. Venstres problem er baglandet. Et ukendt antal delegerede er stærkt utilfredse med både Kristian Jensen og Lars Lykke Rasmussen. I Jylland ønsker mange et tættere samarbejde med det ekstreme højre, og det er to vidt forskellige livssyn Venstres delegerede repræsenterer. Om Jacob Ellemann kan forene de to strømninger er det svært at spå om, men de er så modsatrettede at det er uforståeligt de kan repræsenteres i et og samme parti. Efter valget af gruppeformand synes partiets linje at byde på topstyring, mens retningen ukendt, og det kan hurtigt ende med partiet er på vej til at spille sig selv af banen, da de vil gabe over for mange modsatrettede politik områder.

Madonna kurven & Pionerånd.

Dansk Arkitektur Center stillede for nogle år tilbage den canadiske designer Bruce Mau, spørgsmålet om, hvad der er galt med Danmark.

Fra en udstilling på Musée d’Art Modern i Nice

Madonna-kurven

»Det er jeres succes. Dansk design er simpelthen for perfekt. Har du hørt om Madonna-kurven? Madonna-kurven er det princip, at alt går godt et stykke tid, så begynder succesen at aftage, og så må man, som Madonna gør det, genopfinde sig selv.«

Men der kan vel ikke være noget galt ved, at man har en række glimrende designprodukter. Hvorfor finde på nye lamper og stole, når man én gang har skabt det perfekte?

»En dansk møbelfabrikant fortalte mig, at 75 procent af alle de møbler, I eksporterer, er tegnet for mere end 30 år siden. Dem kan man nok blive ved med at sælge, men man kan ikke blive ved med det i al evighed, for tiderne skifter, og nye tider kræver andre løsninger.

I Canada har vi ikke jeres succes-problem. Vi har ikke jeres tradition og er derfor ikke fanget af fortiden. I stedet har vi en frihed og en pionerånd, som gør at vi ser nye muligheder. Jeres succes har bremset jer innovativt. Jeg vil gerne understrege, at jeg nærer den dybeste respekt og sympati for klassikerne fra dansk designs guldalder. Mange af dem er af samme grund medtaget på udstillingerne. Netop for at vise hvor perfekt dansk design er. Men perfektion kan også blive en sovepude, noget man holder fast ved og forsvarer – og som derfor forhindrer en nation i at komme videre.«

Hijab mode i eksklusiv blå silke. Jeg er ligeså meget dansk statsborger, som du er. Men jeg er ikke lige så fri til at sige de ting, jeg vil, som du er. Sara Omar