De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.