De offentlige finanser & S politik

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid . De uventede indtægter stammer fra pensionsformuerne på 3000 mia. kr. De har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S har foretaget betegner Nicolai Wammen på denne måde: Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd”. S mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, som følge af udgifter S selv er en del af. Til gengæld har kommentatorer over en bred kam rost udviklingen, og opfatter den sunde økonomi som en gave til regeringen, og nu er viser det sig, at der er et overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde, og antallet på offentlig forsørgelse på det laveste niveau i mere end 30 år. Pæne økonomiske resultater for den afgående VLAK regering. S regeringen barsler med finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen til velfærd? Det sker i en tid hvor udviklingen i økonomien med, et forestående Brexit, en begyndende handelskrig med USA, faldende aktiekurser, og en recession rundt om hjørnet, gør den nære fremtid mere uforudsigelig end længe. Når det kommer til den politiske samtale om velfærd, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det mere end uklart. Partiet har mere travlt med at italesætte sig selv i en ny virkelighed, nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Det er snak uden substans. Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 ikke for nærværende er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes, og det er stadig er uklart, hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft. Politiet er både her og der nærmest kollapset, og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien. Det siges, at der skal spares på privatskoler, og måske også på uddannelse. Uddannelsesloftet fjernes, efter det vi ved, ikke, og en lang række allerede vedtagne lovændringer rulles tilbage. Bl.a. afgifter på generationsskifter og arv, men det er stadig ukonkret hvordan. Senior pensionsordningen, som er vedtaget, og som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal erstattes af en endnu ukendt særrettighed til udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et asyl samarbejde. De vil ikke hjælpe Europa, og er besat af tanken om ny flytningestrømme. De som allerede er her, forsøger de at marginalisere. S har nemlig andre prioriteter, alle pakket ind i paraplyen velfærd, som ingen forstår, og sammen med DF og NY Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere opsplittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en anden mere positiv historie.

Når det kommer til politikernes egen særdeles lukrative pensionsordning, så er der ingen slinger i valsen, for den vil hverken S eller V ændre en tøddel på. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen 60 år, men den er på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme som for en Folkepensionist. EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Men hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *