Riget fattes penge

Ligestillingsminister Mogens Jensen vil have undersøgt kvindehad, med ret, og i Information udtrykker han bekymring for LGBTpersoner, som mistrives med deres seksualitet (LGBT : Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender). Fra politisk hold skal der derfor gøres en indsats. På en og samme tid stigmatiserer  Social- og indenrigsminister Astrid Krag de prostituerede, og sætter dem i bås som sociale tilfælde. De betaler skat som alle andre selvstændige gør, men for S er sexarbejde ikke et arbejde, så sexarbejdere skal ikke have de samme rettigheder som arbejdere medlem af en fagforening, og hun vender dem ryggen, i et forsøg på at få dem ekskluderet som en anerkendt samfundsgruppe. Præst Marie-Høgh skriver i den anledning.

1800-tallets escort: Kurtisane, Geisha, Konkubine eller Maîtresse. Flere erhverv har fået en renæssance. Siden Livet som Kurtisane går i dybden med problematikken.

Astrid Krag har derfor nedlagt VLAK regeringens arbejdsgruppe, et arbejde som ellers skulle afklare forholdene for denne samfundsgruppe med henblik på at forbedre vilkårene (Politiken). Astrid Krag kan have personlige holdninger og ideologiske overbevisninger, men Astrid Krag kan ikke, hverken forvente eller har ret til, at ændre på noget som har eksisteret i årtusinder blot fordi hun føler sig moralsk angrebet. Når hun siger, at arbejdsgruppens fokus er forkert, derfor skal den nedlægges, kan det kun opfattes som endnu en nødløgn.

Astrid Krag (36 år): Prostitution er et socialt problemt derfor nedlægges arbejdsgruppen. Men er hendes moralske forkvabbelse kun rettet mod gadeprostitutionen? Eller har hun også fokus rettet mod den mere sofistikerede prostitution : escort (nutidens kurtisaner), klinikkerne, eller hvad med netdating, Suger Daddys og Gigoloer? Listen er lang.

Ligner en simpel spareøvelse!

Men lægger man de mange S-udspil sammen, så kan det måske forklares med regeringens jagt på flere indtægter. S-regeringen er nemlig også ude efter midler, som er afsat i satspuljen 2019 til sociale projekter på 60. mio. kroner, herunder beløb til hjemløse. Et notat som lugter langt væk af at være et diktat fra den øverste ledelse i regeringen om at skære i budgetterne (Rossen) red. Astrid Krag afviser at udtale sig om sagen.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Ny socialdemokratisk nødløgn!

Fra arkivet

Først var den gal med seniorpensionsordningen, som af uforklarede tekniske årsager ikke kan træde i kraft som loven foreskriver. Hånden på hjertet, så lyder det hult, og kan kun opfattes som en nervøsitet for den bliver en succés.

Som et lyn på en klar himmel er den nu gal igen. Denne gang er det loven om ejendomsvurderinger som for kun en måned siden iflg. Morten Bødskov (S) kørte på skinner. Skatteministeren oplyser nu, at loven måske først kan gennemføres med 3 – 4 års forsinkelse, engang i 2024, eller efter næste valg. Det lyder i de flestes øren endnu mere hult, eller for at bruge Mette Frederiksens ord, det er Gak-Gak. Socialdemokratiets valgløfter fattes penge, og alle midler tages i brug. Det, at det skal tage 3 år at udrede boligskatten, hvor man allerede har brugt 4 år, kommer bag på alle, og er fuldstændig uforståeligt.

Morten Bødskov (S), kendt som manden der gennemførte den offentlighedslov han selv var indigneret modstander af, også kendt for en nødløgn, kostede ham en ministerpost i 2010. Konsekvensen af denne ny chokmelding fra SKAT, som Morten Bødskov er overrasket og ærgerlig over, bliver, at boligejere er fastlåst i et system, som i årevis ikke har fungeret, og som måske aldrig kommer til det. Omvendt sparer det regeringen for tilbagebetaling af for meget opkrævet i skat på omkring 10 mia. + de ny skattestigninger og grundskyld på boliger undervejs, som udgør et ekstra provenu på omkring 3 mia. kroner.

SKAT skriver : Fra 1. juli 2018 er det Vurderingsstyrelsen, der vurderer ejerboliger. Da den offentlige ejendomsvurdering er blevet suspenderet, kan du se din gældende ejendomsvurdering på din årsopgørelse. Du kan også slå en ejendomsvurdering op i Vurderingsstyrelsens register. Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2020. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering.

Nordens turistmekka?

Lonely Planet skriver i deres seneste artikel om København:  ‘Is Copenhagen the latest city to fall victim to overtourism?’

Men hvem tilhører byen egentlig? Borgerne eller kommunen. Afspejler udviklingen af København den rigtige balance?

Yin og Yang, kan ses som livets to polære kræfter der symboliserer at universet, holdes i balance ved et samspil af principperne for voksende og aftagende vækst

Men vi har kun set den spæde begyndelse af fremtidens turisme. Det vrimler med ny luksushoteller frem til 2021, som alle skal fyldes med turister. Krydstogtskibenes antal forøges år for år, og det samme gælder for Airbnb udlejning, så turismen i Københavns Indre By har kronede dage, mens byens borgere lider. Kommunen græder tørre tårer, så byen overlever i dag i en slags dialektisk dualisme.

Frank Jensen i Berlingske.dk

Vi har skrevet om det på Christianshavnernet.dk tidligere, men det er kun blevet værre. De sidste ti år er antallet af turister vokset 74 procent til 8,8 millioner + krydstogtgæster, som snart udgør snart 1 mio. Hertil kommer 1,9 mio. udlejninger gennem Airbnb, som oplyste de havde registreret 772.000 udlejninger i 2016. Wonderful Copenhagen forventer, at i 2030 vil antallet af turister være fordoblet, men et problem med turismen er, at turisterne kun besøger den Indre By og Christianshavn, hvor især området omkring Nyhavn er overfyldt. Lonley Planet påpeger det stigende støjniveau, trafik, trængsel og affald på gader og stræder som de primære årsager til at de i dag råder turister til at fravælge besøg i København.

Dansk politik i Tirsdagsanalysen

I denne rubrik kommenteres på mediernes politiske kommentatorer. Med udgangspunkt i Peter Mogensen og Michael Kristiansen i tirsdagsanalysens snik snak på TV 2 ofte lægger til grund, hvad  de tror – vi som vælgere forstår og ikke forstår, er denne rubrik åben for kommentarer.

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.