Riget fattes penge

Ligestillingsminister Mogens Jensen vil have undersøgt kvindehad, med ret, og i Information udtrykker han bekymring for LGBTpersoner, som mistrives med deres seksualitet (LGBT : Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender). Fra politisk hold skal der derfor gøres en indsats. På en og samme tid stigmatiserer  Social- og indenrigsminister Astrid Krag de prostituerede, og sætter dem i bås som sociale tilfælde. De betaler skat som alle andre selvstændige gør, men for S er sexarbejde ikke et arbejde, så sexarbejdere skal ikke have de samme rettigheder som arbejdere medlem af en fagforening, og hun vender dem ryggen, i et forsøg på at få dem ekskluderet som en anerkendt samfundsgruppe. Præst Marie-Høgh skriver i den anledning.

1800-tallets escort: Kurtisane, Geisha, Konkubine eller Maîtresse. Flere erhverv har fået en renæssance. Siden Livet som Kurtisane går i dybden med problematikken.

Astrid Krag har derfor nedlagt VLAK regeringens arbejdsgruppe, et arbejde som ellers skulle afklare forholdene for denne samfundsgruppe med henblik på at forbedre vilkårene (Politiken). Astrid Krag kan have personlige holdninger og ideologiske overbevisninger, men Astrid Krag kan ikke, hverken forvente eller har ret til, at ændre på noget som har eksisteret i årtusinder blot fordi hun føler sig moralsk angrebet. Når hun siger, at arbejdsgruppens fokus er forkert, derfor skal den nedlægges, kan det kun opfattes som endnu en nødløgn.

Astrid Krag (36 år): Prostitution er et socialt problemt derfor nedlægges arbejdsgruppen. Men er hendes moralske forkvabbelse kun rettet mod gadeprostitutionen? Eller har hun også fokus rettet mod den mere sofistikerede prostitution : escort (nutidens kurtisaner), klinikkerne, eller hvad med netdating, Suger Daddys og Gigoloer? Listen er lang.

Ligner en simpel spareøvelse!

Men lægger man de mange S-udspil sammen, så kan det måske forklares med regeringens jagt på flere indtægter. S-regeringen er nemlig også ude efter midler, som er afsat i satspuljen 2019 til sociale projekter på 60. mio. kroner, herunder beløb til hjemløse. Et notat som lugter langt væk af at være et diktat fra den øverste ledelse i regeringen om at skære i budgetterne (Rossen) red. Astrid Krag afviser at udtale sig om sagen.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Ny socialdemokratisk nødløgn!

Fra arkivet

Først var den gal med seniorpensionsordningen, som af uforklarede tekniske årsager ikke kan træde i kraft som loven foreskriver. Hånden på hjertet, så lyder det hult, og kan kun opfattes som en nervøsitet for den bliver en succés.

Som et lyn på en klar himmel er den nu gal igen. Denne gang er det loven om ejendomsvurderinger som for kun en måned siden iflg. Morten Bødskov (S) kørte på skinner. Skatteministeren oplyser nu, at loven måske først kan gennemføres med 3 – 4 års forsinkelse, engang i 2024, eller efter næste valg. Det lyder i de flestes øren endnu mere hult, eller for at bruge Mette Frederiksens ord, det er Gak-Gak. Socialdemokratiets valgløfter fattes penge, og alle midler tages i brug. Det, at det skal tage 3 år at udrede boligskatten, hvor man allerede har brugt 4 år, kommer bag på alle, og er fuldstændig uforståeligt.

Morten Bødskov (S), kendt som manden der gennemførte den offentlighedslov han selv var indigneret modstander af, også kendt for en nødløgn, kostede ham en ministerpost i 2010. Konsekvensen af denne ny chokmelding fra SKAT, som Morten Bødskov er overrasket og ærgerlig over, bliver, at boligejere er fastlåst i et system, som i årevis ikke har fungeret, og som måske aldrig kommer til det. Omvendt sparer det regeringen for tilbagebetaling af for meget opkrævet i skat på omkring 10 mia. + de ny skattestigninger og grundskyld på boliger undervejs, som udgør et ekstra provenu på omkring 3 mia. kroner.

SKAT skriver : Fra 1. juli 2018 er det Vurderingsstyrelsen, der vurderer ejerboliger. Da den offentlige ejendomsvurdering er blevet suspenderet, kan du se din gældende ejendomsvurdering på din årsopgørelse. Du kan også slå en ejendomsvurdering op i Vurderingsstyrelsens register. Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2020. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering.

Dansk politik i Tirsdagsanalysen

I denne rubrik kommenteres på mediernes politiske kommentatorer. Med udgangspunkt i Peter Mogensen og Michael Kristiansen, som i deres tirsdagsanalyse snik snak på TV 2 ofte lægger til grund, hvad  – de tror – vi som vælgere forstår og ikke forstår. Dette kan virke provokerende på nogen, så følg med og aflever dine kommentarer.

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.

Demokratiets ny frihedsgrader

S indfører øget overvågning

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger. 2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning. 3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning. 4. Politiet styrker brugen af tv-overvågning.5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning. 6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning. 7. Øget anvendelse af ANPG – automatisk genkendelse af nummerplader. 8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger. 9. Styrket overvågning af bandemedlemmer.

S styrker politiet

10. Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage aflytning og ransagning. 11. Styrkelse af politiets banderegister. 12. Flere droner i politiet.

S forstærker indsatsen mod eksplosiver.

 13. Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten. 14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer. 15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. 16. Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter i sager om våben og eksplosivstoffer.

S indfører grænsekontrol fra Sverige

Der skal indføres grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Siden 2015 har svensk politi tjekket rejsende fra Danmark til Sverige. Men fra midten af november skal der også ID frem, hvis du rejser fra Sverige til Danmark. Kontrollen kommer til at foregå en til flere gange om ugen ved alle grænseovergange.

Tryghed i hverdagen

Debatten sendt på DR2 den 10.10.2019 oplyser, at der skal opsættes 300 tv-overvågningskameraer. De kan sikkert i få terrorsager hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, men en øget overvågning er også udtryk for en øget stigmatisering, og borgernes tryghed bliver næppe styrket af de nævnte tiltag. Hvordan borgernes tryghed skal sikres har S ikke noget bud på, men det skal nok gå altsammen, som Mette Frederiksen siger.

Danmark som nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

’For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive.’
(Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20). Sort snak?

Regnskabsstatistik 2018

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri. Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri. Pulikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri. Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri. 2018-udgaven viser blandt andet, at:

  • Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
  • 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
  • Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
  • Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
  • Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
  • Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.
  • Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
  • 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
  • Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
  • Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
  • Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
  • Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.

I 2019 endte høsten på 9,7 millioner ton fordelt på korn, raps og bælgsæd, eller 38% over 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.