Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen med ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærden er ved at være fortid, ikke mindst for de som har betalt til den.

Demokratiets ny frihedsgrader

S indfører øget overvågning

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger. 2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning. 3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning. 4. Politiet styrker brugen af tv-overvågning.5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning. 6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning. 7. Øget anvendelse af ANPG – automatisk genkendelse af nummerplader. 8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger. 9. Styrket overvågning af bandemedlemmer.

S styrker politiet

10. Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage aflytning og ransagning. 11. Styrkelse af politiets banderegister. 12. Flere droner i politiet.

S forstærker indsatsen mod eksplosiver.

 13. Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten. 14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer. 15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. 16. Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter i sager om våben og eksplosivstoffer.

S indfører grænsekontrol fra Sverige

Der skal indføres grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Siden 2015 har svensk politi tjekket rejsende fra Danmark til Sverige. Men fra midten af november skal der også ID frem, hvis du rejser fra Sverige til Danmark. Kontrollen kommer til at foregå en til flere gange om ugen ved alle grænseovergange.

Tryghed i hverdagen

Debatten sendt på DR2 den 10.10.2019 oplyser, at der skal opsættes 300 tv-overvågningskameraer. De kan sikkert i få terrorsager hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, men en øget overvågning er også udtryk for en øget stigmatisering, og borgernes tryghed bliver næppe styrket af de nævnte tiltag. Hvordan borgernes tryghed skal sikres har S ikke noget bud på, men det skal nok gå altsammen, som Mette Frederiksen siger.

Danmark som Nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Udskiftning af lokalbanens skinner til dieseltog i Nsj., så det har lange udsigter med en grøn omstilling.

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

Har landbrugets grove udnyttelse af den danske natur en udløbsdato? Notre Dames berømte spir levede heller ikke evigt, og den brand har efterladt byen Paris med katastrofale miljø problemer. Kan byernes miljøkatastrofer blive byernes endeligt?