I denne rubrik kommenteres på mediernes politiske kommentatorer. Med udgangspunkt i Peter Mogensen og Michael Kristiansen, som i deres tirsdagsanalyse snik snak på TV 2 ofte lægger til grund, hvad – de tror – vi som vælgere forstår og ikke forstår. Dette kan virke provokerende på nogen, så følg med og aflever dine kommentarer.
Oxygene skriver om hverdagsliv, la vie quotidienne / the daily life.
Den 18. november besøgte Mette Frederiksen Macron i Paris, og blev iflg. dansk presse vel modtaget. Der har i kølvandet på hendes besøg ikke været nogen synderlig omtale af hendes syn på asylpolitik og Nato eller hendes forslag i de franske medier, hvis nogen overhovedet har opdaget hendes besøg. Hun understreger iflg. JP, at der er stor enighed om problemer, men Mette Frederiksen kan ikke se et NATO uden USA. Mange iagttagere er af den opfattelse, at den voksende amerikanske latino og voksende befolkning næppe stå ved musketer-eden, og komme Europa til undsætning den dag det gælder. Kun hvis det er i egen interesse, så måske handler det mere for Trump om, at Europa bruger flere penge på deres isenkram.
Der er ikke juridisk hjemmel til at lade dab-udbud gå om. Det siger fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til TV2 News efter et møde i Kulturministeriet. Dermed kan man vist roligt konkludere, at det er lykkedes for DF og S i fællesskab at fjerne kritisk journalistik fra programfladen for at overlade den til radio LOUD døbt LARM, som primært vil sende konstruktiv journalistik. Om de kan finde sager at omtale må tiden vise. Udbuddet har været vendt i alle danske medier, og tilbage står, at offentlige udbud gentagne gange er en fadæse. De er strikket sammen af uduelige og inkompetente forvaltere, som koster det danske samfund tæske dyrt. Om det er IT til Politiet, SKAT, Sygehusene eller Medierne, så bonger beslutningstagerne ofte ud med at fravælge de bedste løsninger. De ved ikke ved hvad de har med at gøre, hvilket udbuddet af en DAB kanal er det seneste eksempel på, men måske mest opsigtsvækkende, da det rammer 600.000 trofaste lyttere, og i stedet for at belønne et dygtigt udført arbejde, så skrotter man det. UFATTELIGT.
Tirsdagsanalysen den 29.10 var en sidelæns snak om radio LARM, et nyt liberalt parti, emner som også Besserwisserne havde på programmet, den stakkels Skatteministers kvaler og billige boliger. Ikke de store uenigheder.
Efter efterårsferien var der ikke meget kød på snakken i Tirsdagsanalysen, kun at begge d’herrer synes, at det er okay at fratage danske borgere deres statsborgerskab administrativt mens de er bortrejst. Det er lidt af en bombe, for lovgivningen rækker ud over IS krigere, og kan i princippet ramme tilfældigt. Forslaget er vedtaget, og har gjort Tesfaye til solkonge med magt som tilsvarer den Kongen Ludwig XIV havde i 1600-tallet.
Før efterårsferien, tirsdag den 15. oktober var S-regeringens alliance med de tre støttepartier, de Radikale, SF og EL, til diskussion i Tirsdagsanalysen. Hvor meget kan S holde til? Kunne S uden om det parlamentariske grundlag tillade sig at lave en aftale om statsborgerskab med Venstre og DF? Kan Venstre indgå i en aftale udenom de Radikale, som til næste valg risikerer at blive tungen på vægtskålen? De national konservative partier, DF og Ny borgerlige ligger begge sammen med Liberal Alliance i ruiner, så det et sats for V, at tro de er vejen frem? De to sidstnævnte står lige nu til helt at ryge ud. De Konservative holder for tiden fanen højt, men tynger ikke for alvor i regnskabet, så det er en vanskelig balance for både S og V. Oraklerne svarede, og de mente ikke der var problemer i, at indgå aftaler udenom det parlamentariske grundlag, men er det nu også rigtigt? Det vi oplever i disse dage i medierne er Brexit 24/7 med de national konservative britiske partier i front. Frustrationerne i befolkningen vokser, og demonstranter bruger konstant tilråb som ”shame on you” næsten helt op i ansigtet på konservative medlemmer af Underhuset, som må assisteres hjem beskyttet af politieskorter. Det britiske samfund er efter denne Brexit folkeafstemning dybt splittede, unge og gamle, i land og by, og i mange år frem er skaderne uoprettelige. I Frankrig har vi tilsvarende set de konservative mistet magten og er næsten udslettet. Men også andre steder ser vi problemer med den stigende nationalisme, og den national konservative vej for et samfund er en risikabel vej at vælge. Det burde gøre indtryk på Mette Frederiksen.