Dansk politik på vers

Bertel Haarder, Venstre, har skrevet en munter julesang om året der gik til Folketinget i 2019

1) Nu er det altså jul igen med gavebod på Borgen, hvor Mette med finansloven kan dæmpe julesorgen: En godbid her og der og en kamel og elefanter – det er da ikke sært, at hun i Folketinget fjanter! F O R øk’nomien er jo fin, så der er råd til dollargrin og snaps og gin og øl og vin og fest til jul!

2) Regeringsmagt er vanskelig, og mange brækker halsen, men Mette F. er stålsat, tåler ikke slør i valsen. Hun satser på de bedste med et meget klart kriterie: Du skal vær´ kammerat, hvis du vil ind i ministeriet! D E R hersker Martin Rossen han er måske ikk´ så tosset, han gi’r klar besked til rosset ”hold nu kæft til jul!”

3) Ved valget var der tolv partier – nu er der så tretten! Og der vil komme endnu fler’, der høster parti-støtten, for Paludan og Ammitzbøll (der også hedder Bille) har vist, hvor let det er at la’ sin stemme gå til spilde! O G stakkels Jakob Ellevild må frygte for det stemmespild, men sender dog Simon Emil et julesmil!

4) Den kære Trump behøver ikke omsvøb, stads og flitter. Han styrer land og rige med et dagligt svirp på twitter! Han ville købe Grønland, Santa Claus og hele isen! Blev sur, da han fik nej fra både Mette og Kim Kielsen! H U N sagde, at det var absurd, og så blev T(r)umpen rigtig surog droppede sin Danmarks tur til efter jul!

5) Det var jo noget andet med den gamle Ronald Reagan. Med Gorbatjov han rusted´ ned, han mødte ham på Island. På Bessastaðir hygged´ de, halvered´ deres våben! I Øst kom snart Sovjet-soldater hjem på deres gå-ben! V E D Muren var det ikke sjovt, men Reagan kom og sa´ hov-hov og tordned´: ”Mr. Gorbatjov Tear down that wall!”

6) Blandt radioer elsker vi jo 24/syv´ern, skønt Kirsten Birgit Hørsholm Kretz hun bander og hun lyver, En skummel nat blev radioen slagtet og parteret – 70% med revl og krat blev pluds´lig deporteret! S Å bød den på en DAB kanal, men tabte til en slap kanal og endte i det frie fald – det’ dog for galt!

7) Der er en slem forvirring, når det gælder mænd og koner, og mange overskrider nu de seksuelle zoner. Vi må ha’ ændret skiltene på toiletters døre, og ”hr.” og ”fru.” og ”mand” og ”kone” vil vi ikke høre! N E J, det skal hedde ”høn” og ”trans”, og IKKE ”hendes” eller ”hans” og julemandens skæg og dans og swing og svans!

8) Helt anderledes hetero er Hedeager-drengen: Én var ej nok, han vill´ ha´ to med i borgmestersengen! Han møved´ med dem begge, og han pilled´ lidt for meget! Han tro´de, at i Enhedslisten var der fælleseje! M E N hvorfor skal de vær´ så striks og hindre Enhedsliste-sex, lad ham dog få en dejlig heks med hjem til jul

En mudret sag

Sidste vers har vakt opstandelse i EL, som ellers er kendt for at acceptere fri sex indbyrdes med hinanden. Borgmesteren valgte, efter en fest afholdt af hende i hendes hjem, af uransagelige årsager, og først efter nogle dage efter betænkningstid, at anmelde en trekant i hendes seng som voldtægt. Ikke begået mod hende selv, men på sin kvindelige kollegas vegne. Hun var selv kæreste med manden i trekanten, så hvad der er op og ned i den sag, må være svært at vide, selv for retten som måske ikke kender den fri moral i El, men sagen endte i Byretten, manden blev dømt, men sagen er anket, og nu er Pernille Skipper sur over den kommer på tapetet igen.

Er den franske krise på vej til Danmark?

Hvis den er, hvordan vil den så udfolde sig? For udfordringerne med mere velfærd i Danmark ligner til forveksling udfordringerne i Frankrig, som ligger til grund for de mange konflikter. Sundhedsvæsenet er presset, og hospitalerne er pressede, Ja, store dele af den offentlige sektor er i oprør, hvor selv politi og brandvæsen demonstrerer. Sammen med landbruget, og de gule veste er de på barrikaderne for bedre vilkår. I Frankrig siger man, at folkets vrede hænger som et Damoklessværd over magtudøverne. Et sværd, som Dionysios den ældre af Syrakus lod ophænge i et hestehår over Damokles’ hoved for at vise ham, at en herskers liv altid er truet.

Så skal du til Frankrig skal du tage højde for uroligheder, som risikerer at eksplodere i julemåneden, hvor togtrafikken lammes den 5. december, som sikkert suppleres af andre sektorer. Der er allerede annonceret ny demonstrationer lørdag den 7. december. De gule veste er aktive igen, hvor “casseurs” møder op for at smadre butikker med mere i weekenderne rundt om i de franske byer. Overvejende i Paris, hvor Casseurs har ødelagt butikker, banke og et mindesmærke på Place d’Italie. Som følge af megen vold har de mistete en del opbakning i store dele af befolkningen, men for nogle er det blevet en livsform, og forsøger forfra.

Macrons popularitet er trods uroen stigende

Journal de Dimanche skriver den 1. november. Efter en måned med social vrede i landets byer, hvor politifolk og brandvæsen har været på gaderne sammen med de offentlige sektorer som togførerne, og social- og sundhedsarbejderne på landets hospitaler, er indekset for Macrons popularitet efter 6 måneders fremgang faldet tilbage i oktober med 1,15% til et gennemsnit på 34,71%. Problemerne med kommisærvalget af Sylvie Golard har også haft en uheldig indflydelse lige som en debat om brugen af religiøse slør har spillet ind. Le débat sur le port du voile, da begge emner har fyldt i mediedækningen.

Nouvelle rechute pour Emmanuel Macron. Le Président achève le mois d’octobre avec 34,71% de satisfaction moyenne, en légère baisse de 1,15 point par rapport à sa popularité fin septembre (35,86% de satisfaction moyenne), selon la cote établie chaque mois par le JDD à partir de sept baromètres différents.”

I en LCI (TF 1) måling den 2. og 3. December synes Macron at gå 2 % frem. Emmanuel Macron affiche une forte hausse d’opinions favorables auprès de l’électorat LR (+ 18 points) et du RN (+ 12), selon un sondage Yougov réalisé les 2 et 3 décembre pour le Huffpost. Le chef de l’Etat gagne 2 points au sein de l’ensemble de la population. 

Togtrafikken rammes af en generalstrejke blandt lokoførererne, som er annonceret den 5. december. Det forlyder, at RER, RATP og Letbanerne i Paris også strejker, så den offentlige transport lammes bredt, måske i uger. Strejken er en reaktion på en pensionsreform, og de generelle eksistensvilkår, og andre faggrupper tilslutter sig dagligt med ny aktioner, så risikoen for spærrede veje af traktorer og lastbiler synes uundgåelig. Strejken støttes også af det national konservative parti Rassemblement Nationale (RN), hvis leder, Marine Le Pen, i de seneste målinger ligger side om side med Macron. Både Venstre- og Højrefløj i fransk politik er for tiden marginaliseret.

Dertil kommer vejrproblemer med nedbør, hvor både oversvømmelser og store mængder sne, har ramt infrastrukturen.

Mettes politik er en stor selvmodsigelse

Før valget udsendte et S manifest – PLANER OG HÅB FOR DANMARK – Efter valget har regeringen ikke, som de lagde op til før valget, længere råd til velfærd her og nu, eller råd til drift og vedligeholdelse af den eksisterende. 500 sygeplejersker har forladt jobbet det seneste år, og milliarderne fosser for tiden ud af statskassen, som en konsekvens af det offentliges inkompetencer.

Regeringen er mundlam i snart sagt alle de sager medierne spørger ind til. Manglende indsats mod demens, transport, klima, Ja, rækken er lang. De Radikale har efterspurgt en plan for de mere end 100 børn og deres familier på Udrejsecenter Sjælsmark, men er foreløbig uden svar. Er Tesfaye, som fratager børn og voksne deres legitime rettigheder, på vej med en løsning!

Det var populært, og ganske gratis at tildele Godhavnsdrengene en undskyldning, mens børn af især IS krigere, er uønskede, mon loven tolkes vist ens. Det samme gælder deres familier, og Mette er i sin heksejagt på muslimer taget til Frankrig for at sludre løsninger på asyl med Macron. Det har vi ikke hørt meget til siden hun kom hjem.

Til gengæld melder Udenrigsministeren ud, at danskere i udlandet ikke automatisk skal have hjælp. Er vurderingen, at en dansk statsborger har modarbejdet danske interesser, så får vedkommende ikke længere ambassader og konsulaters hjælp. Hvem der skal afgøre danskhed vides ikke.

Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20.

For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive. 

Hvad vi skal forstå ved den udtalelse er uklart. Landbruget pesticide-forurener langt mere end først antaget, hvor både klima og miljø af Mette Frederiksen er publiceret som vigtige mærkesager for S-regeringen.

Nu forlyder det også S har misinformeret om EU budgettet. S har nemlig valgt at tælle 5,8 mia. € med to gange, for at kunne betegne budgettet som gak. De har dermed omgået og misbrugt Folketingets mandat, og er nu udsat for voldsom kritik. Mette vil gerne være i EU, men ikke i det EU vi kender. Hvilket EU? Det forbliver gådefuldt. Margrethe Vestager beklager de ny toner.

Riget fattes penge. Endnu en søforklaring, denne gang om prostitution. Altinget spørger : Hvis man så er endt i prostitution ufrivilligt eller på grund af sociale problemer, hvordan hjælper det så, at man ikke får de rettigheder, andre har på arbejdsmarkedet? og S svarer : “Fordi det ikke er et arbejdsmarked. Fordi det ikke er et job.” Hvorfor skal man så være registreret som selvstændig erhvervsdrivende og betale skat? Se svaret i artiklen på Altinget.

Unges ensomhed

Ensomhed blandt børn og unge er udbredt, men den kan være svær at få øje på. De færreste børn fortæller nemlig åbent om det, hvis de føler sig ensomme.

En undersøgelse blandt 2.465 børn i 5. og 8. klasse viser, at hvert fjerde barn oplever en grad af ensomhed. For 19 pct. optræder følelsen en gang imellem. For syv pct. er ensomhedsfølelsen der tit eller meget tit. Undersøgelsen er en del af rapporten At stå udenfor, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Ensomhed hænger sammen med livet i skolen, hvor mange føler de er sat udenfor eller er udsat for mobning, men ofte fortæller børnene, at de er ensomme i deres familie. De føler ikke de passer inde deres forældres travlehverdag.

Erfaringer fra BørneTelefonen bekræfter, at ensomme børn kun sjældent oplever forældrenes interesse. Læs rapporten “At stå Udenfor” på Børns vilkår.

Med mantraet ’underret, hvis du er i tvivl’ har vi åbnet en ladeport.

Frank Ebsen, docent i socialvidenskab på Københavns Professionshøjskole

Antallet af underretninger på børn er steget voldsomt i løbet af de sidste ti år. I 2006 anslog Ankestyrelsen, at der blev indgivet 30.000 underretninger om året. Tallet var et skøn, for der foregik ikke nogen officiel registrering. I dag er tallet steget til 104.121 underretninger om året, som omhandler i alt 64.761 børn. Det svarer til cirka fem procent af alle danske børn under 18 år. Det fremgår af Danmarks Statestik, at i 2016 skete kun 16 procent af underretningerne på grund af mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb eller misbrug hos forældrene. Derimod faldt 54 procent af underretningerne inden for kategorierne »anden bekymrende adfærd hos barnet«, »anden form for omsorgssvigt« og »andet«. Og kun i en brøkdel af tilfældene fører en underretning til en tvangsfjernelse. I 2016 blev der for eksempel kun foretaget 341 nye tvangsanbringelser. Det er ikke opgjort, hvor mange af disse sager der er indledt på baggrund af en underretning. Det er et tegn på, at velfærdsstatens frontpersonale mangler systematisk viden og procedurer for, hvornår man skal underrette og om hvad, forklarer Frank Ebsen, docent i socialvidenskab på Københavns Professionshøjskole. Kilde. Weekendavisen

Har den socialdemokratiske Limbo ændret de demokratiske spilleregler.

Den ene læk efter den anden siver fra fortrolige møder og forhandlinger, men hvem andre regeringens spindoktorer kan være ansvarlige for disse læk.

Lad os være ærlige. S-regeringen er medie stunts fra ende til anden. De ønsker minimumsnormeringer som ikke kan gennemføres, kræver flere sygeplejersker i en størrelsesorden der slet ikke kan realiseres her og nu, og hvad sker der på ældreområdet, med de nedslidte og pensionsalderen? Ingenting indtil nu. Valgløfterne kan ikke indfries. Og hvad med regionerne og sundhedsreformen. S -regeringens liste af valgløfter var lang, men er en langvarig, kostbar og svær proces, som måske først kommer fremtidige generationer til gode. Senest er det galt med udligningsreformen, og så er der de mange slagsmål mellem Seruminstituttet, SSTI, og Heunicke, så Mette Frederiksen er ikke ærlig, hvilket er blevet synligt hen af vejen. Hun gemmer sig, vi fik ikke klare svar på hendes politik, ikke før hun havde sikret sig en Finanslov, så væltede Corona det hele. Ikke fordi blå blok for tiden leverer et brugbart alternativ, alle går op i det national konservative samfund, så det ser skidt ud for den nære fremtid.

Berliner Mauer

I dag fejrer Berlin 30 året for Murens fald

Har Europa en fremtid som et selvstændigt kontinent, eller bliver nationalstaterne en efter en gjort til en lakaj for USA, som det er ved at ske for England med Brexit. For tiden hviler der en tung national konservativ sky over flere lande i fællesskabet, som har krav om frigørelse, men også Nato er i opbrud. En følge af en række amerikanske krav til de europæiske allierede, hvis formål er, at tvinge EU til at indkøbe mere af det amerikansk isenkram. Det svækker vores uafhængighed, og samtidig har de fleste svært ved at se, at USA, med en overvejende latinos- og asiatisk befolkning, vil træde til, hvis vi skulle få brug for hjælp, og så er der lige den tyrkiske Erdogan.

Danske medier

DEBAT i Altinget : Ligesom politikerne på Christiansborg bør magtfulde mediechefer være åbne om personlige økonomiske interesser. Indfør hvervsregister for cheferne, skriver Netavisen Pios chefredaktør.

Danske mediers replik i Altinget: Netavisen Pio vil have indsigt i mediechefers lønninger og interesser. (Statsstøttede mediechefers løn & interesser, så svaret er udenomssnak, Oxygene) Det kan skade private medier, som kæmper om de bedste ledere, skriver Thomas Rønnow fra Danske Medier.

Danske medier citat: Behov for regulering af techgiganter.

I Danske Medier synes vi det er positivt, Justitsminister Nick Hækkerup (S) har meldt ud, at man fra regeringens side vil kigge på regulering af sociale medier. De store digitale platforme har vokset sig så store og omspændende, at der er tale om en kritisk infrastruktur, der er koncentreret omkring få store aktører. Desværre er det uigennemskueligt for forbrugere, myndigheder og virksomheder, hvordan disse platforme reelt fungerer, hvilket kan og bliver udnyttet.

Techgiganterne er langt foran den lovgivning, der bør begrænse misinformation og skadeligt indhold og samtidig sikre rimelige vilkår for borgere, virksomheder og journalistiske medier. De store platforme drager urimelig fordel af uigennemsigtighed, storskalaeffekter, begrænset ansvar for indhold og enorme datamængder. Der er derfor behov for yderligere regulering af techgiganterne, som fastsætter klare principper at arbejde ud fra. Meget af denne regulering kan med fordel varetages på EU-niveau, hvor der også er flere initiativer i gang, men det fratager ikke danske politikere fra selv at sætte krav, udtaler Louise Brincker, administrerende direktør i Danske Medier.

Techgiganterne er langt foran den lovgivning, der bør begrænse misinformation og skadeligt indhold og samtidig sikre rimelige vilkår for borgere, virksomheder og journalistiske medier. Adm. direktør, Louise Brincker

Som udgangspunkt anbefaler Danske Medier, at man fra politisk hold tilslutter sig, at techgiganterne bliver reguleret ud fra følgende fem principper:

  • Platforme skal bære et medansvar for det indhold, de distribuerer
  • Der skal herske fair konkurrencevilkår
  • Ophavsrettigheder skal overholdes
  • Forbrugernes rettigheder skal respekteres, når der indsamles data
  • Der skal være transparens om algoritmer og infrastruktur

Vi anerkender fuldt ud, at det er et stort projekt at udforme en konkret regulering. Heldigvis er der allerede foretaget et stort arbejde, og Danmark har stadig muligheden for at blive ledende i udformningen af de regler, der skal sikre en forsvarlig digital fremtid for alle. Fra mediernes side bidrager vi fortsat gerne med input og konstruktive drøftelser, slutter Louise Brincker.

Tåbelige beslutninger lanceres også af galophesten i politiske partiskift Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Far til fire, som de siger om Simon på TV2.

Med støtte fra en frafalden LA-kollega er dannet et nyt politisk parti. Det må siges at være en konstruktiv ide, da den blå side i Folketinget over en kam går arm i arm med S ud af nationalkonservatismens brorstensbelagte vej – som skal os tilbage til fortiden, isolation og fremmedhad. Brexit burde ellers have lært os bedre, og dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie.

Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men på et tidspunkt punkterer ballonen, og om svaret for fremtiden er bannerføren for et Radikalt Højre er tvivlsomt. Det virker som tandløs gerning, da manden bag figuren “Far til fire” er uden karisma. Som en stædig bryggerhest skubber Emil sig selv på banen, men det kræver mere end slogans at tumle Støjen fra det højre populistiske politiske kaos i både blå og rød blok. 

Tilbage står vi, som borgere magtesløse i denne teaterforstilling, med 3 ny spillere på banen: Grøn Kurs, Fremad og det genopståede KB, og som simple bønder optræder vi som malkekøer i forstillingen, hvor politikerne uden tøven nedprioriterer den undersøgende og kritiske journalistik, for at erstatte den med mere ligegyldig underholdning, som skal sikre magtelitens privilegier, og de offentlige forvaltningers administrative inkompetencer af samfundsudviklingen.

Skal man spinde en krølle på denne nævnsafgørelse, så må det være, at tilsvarende afgørelser med Radio 24/’s ord kan beskrives som HUMBUG. Det gælder for Regionernes IT-udbudsrunder, som har kostet borgerne langt mere end de 260 mio. radio LARM siges at koste, men de fejlinvesterede milliarder til IT taler ingen højt om, heller ikke medierne, og ingen stilles til ansvar. Om det er selvcensur eller bare ukritisk journalistik tales der slet ikke om.