Er ukritisk mikrofonholderi konstruktivt

Det journalistiske ansvar:
– at agere vagthund
– at oplyse borgerne om samfundet
– at holde magten til ansvar

Hvis ikke de statsstøttede medier står bag de som betaler gildet, lever de livet farligt. Derfor har vi nu fået Radio LOUD, her på kanalen døbt radio Larm, som har fået tilkendt den ny sendetilladelse af Radio-TV-nævnet. Blandt kandidaterne var radio 24/7, som har sendt fremragende journalistisk de sidste 8 år, men Nævnet fandt radio Larms ansøgning den bedst egnede i udbudsrunden. Et eksperiment som koster borgerne + 260 mio. kroner.

I alle medier, og alle medier er statsstøttede, er Nævnets afgørelse omdiskuteret, og i mediechefernes forum på TV2, Presselogen, udtalte Larms leder den 27.09.19, at i LOUDs ansøgning var der lagt vægt på den konstruktive journalistisk som værktøj, på bekostning af den kritiske, hvilket skulle have vægtet til deres fordel.

Den konstruktive journalistik skal erstatte den traditionelle, den skal tænke fremad og anvise løsninger. «Vi kan tænke det ind i vores journalistiske måde at tænke på og sige: O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?»

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans. Skrevet af: Kurt Strand

Radio 24/7 var på borgernes side, og stærkt kritiske overfor magthaverne. Om den ofte irriterende tilgang til journalistikken kom med løsningsforslag skal være usagt, men den bragte resultater.

Den kritiske 24/7 nyhedsformidling er nu slagtet af DF og S, og er efter en tæskeomgang i den politiske mølle blevet erstattet. To ny stationer har set dagens lys. Radio LARM på DAB, og RADIO4 på FM båndet. DR retter, som de er bedt om, ind for at være magtelitens talerør, så den objektive nyhedsdækning er nu yderligere forringet, og mediebilledet i Danmark er ideologisk blevet ret ensidigt.

Men magteliten ønsker sig mere ro, og først blev Offentlighedsloven til under Morten Bødskov i 2010, og nu er det blevet de kritiske mediers tur. Public Service medierne skal fremover nyhedsformidle mindre kritisk samfundsdebat, mere dansk kultur (DR), og mere fremtidsfokuseret løsnings journalistik (LOUD), hvis det sidste overhovedet er muligt.

Som borger bør man også være opmærksom på, at radio LARMs journalistik ikke laves af journalister, men primært af ejerne selv. Interesseorganisationer som skaffer sig en ganske gratis platform, hvor de nu i fred kan reklamerer for sig selv på skatteborgernes regning. Fx. Roskilde Festivalen m.fl. andre.

Tåbelige beslutninger lanceres også af galophesten i politiske partiskift Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Liberal Alliance er reduceret til 3 indvalgte i Folketinget efter Simons farvel

Far til fire, som de siger om Simon på TV2. Med støtte fra en frafalden LA-kollega er dannet et nyt politisk parti. Det må siges at være en konstruktiv ide, da den blå side i Folketinget over arm i arm med S går ud af den national konservatismens brorstensbelagte vej – tilbage til fortiden, isolation og fremmedhad. Brexit burde ellers have lært os bedre, og dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie. Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men på et tidspunkt punkterer ballonen, og om svaret for fremtiden er bannerføren for det Radikale Højre, er tvivlsomt, og virker som en tandløs gerning, da manden bag figuren “Far til fire” er uden karisma. Som en stædig bryggerhest skubber Emil sig selv på banen, men det kræver mere end slogans at tumle Støjen fra det højre populistiske politiske kaos i både blå og rød blok.

Tilbage står vi, som borgere magtesløse i denne teaterforstilling, med 3 ny spillere på banen: Grøn Kurs, Fremad og det genopståede KB, og som simple bønder er vi malkekøerne i forstillingen, hvor politikerne uden tøven nedprioriterer den undersøgende og kritiske journalistik, for at erstatte den med mere ligegyldig underholdning, som skal sikre magt-elitens privilegier, og de offentlige forvaltningers administrative inkompetencer af samfundsudviklingen.

Skal man spinde en krølle på denne nævnsafgørelse, så må det være at tilsvarende afgørelser med Radio 24/’s ord kan beskrives som HUMBUG. Det gælder for Regionernes IT-udbudsrunder, som har kostet borgerne langt mere end de 260 mio. radio LARM siges at koste, men de fejlinvesterede milliarder til IT taler ingen højt om, heller ikke medierne, og ingen stilles til ansvar. Om det er selvcensur eller bare ukritisk journalistik tales der slet ikke om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *