Tåbelige beslutninger lanceres også af galophesten i politiske partiskift Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Far til fire, som de siger om Simon på TV2.

Med støtte fra en frafalden LA-kollega er dannet et nyt politisk parti. Det må siges at være en konstruktiv ide, da den blå side i Folketinget over en kam går arm i arm med S ud af nationalkonservatismens brorstensbelagte vej – som skal os tilbage til fortiden, isolation og fremmedhad. Brexit burde ellers have lært os bedre, og dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie.

Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men på et tidspunkt punkterer ballonen, og om svaret for fremtiden er bannerføren for et Radikalt Højre er tvivlsomt. Det virker som tandløs gerning, da manden bag figuren “Far til fire” er uden karisma. Som en stædig bryggerhest skubber Emil sig selv på banen, men det kræver mere end slogans at tumle Støjen fra det højre populistiske politiske kaos i både blå og rød blok. 

Tilbage står vi, som borgere magtesløse i denne teaterforstilling, med 3 ny spillere på banen: Grøn Kurs, Fremad og det genopståede KB, og som simple bønder optræder vi som malkekøer i forstillingen, hvor politikerne uden tøven nedprioriterer den undersøgende og kritiske journalistik, for at erstatte den med mere ligegyldig underholdning, som skal sikre magtelitens privilegier, og de offentlige forvaltningers administrative inkompetencer af samfundsudviklingen.

Skal man spinde en krølle på denne nævnsafgørelse, så må det være, at tilsvarende afgørelser med Radio 24/’s ord kan beskrives som HUMBUG. Det gælder for Regionernes IT-udbudsrunder, som har kostet borgerne langt mere end de 260 mio. radio LARM siges at koste, men de fejlinvesterede milliarder til IT taler ingen højt om, heller ikke medierne, og ingen stilles til ansvar. Om det er selvcensur eller bare ukritisk journalistik tales der slet ikke om.