Unges ensomhed

Ensomhed blandt børn og unge er udbredt, men den kan være svær at få øje på. De færreste børn fortæller nemlig åbent om det, hvis de føler sig ensomme.

En undersøgelse blandt 2.465 børn i 5. og 8. klasse viser, at hvert fjerde barn oplever en grad af ensomhed. For 19 pct. optræder følelsen en gang imellem. For syv pct. er ensomhedsfølelsen der tit eller meget tit. Undersøgelsen er en del af rapporten At stå udenfor, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Ensomhed hænger sammen med livet i skolen, hvor mange føler de er sat udenfor eller er udsat for mobning, men ofte fortæller børnene, at de er ensomme i deres familie. De føler ikke de passer inde deres forældres travlehverdag.

Erfaringer fra BørneTelefonen bekræfter, at ensomme børn kun sjældent oplever forældrenes interesse. Læs rapporten “At stå Udenfor” på Børns vilkår.

Med mantraet ’underret, hvis du er i tvivl’ har vi åbnet en ladeport.

Frank Ebsen, docent i socialvidenskab på Københavns Professionshøjskole

Antallet af underretninger på børn er steget voldsomt i løbet af de sidste ti år. I 2006 anslog Ankestyrelsen, at der blev indgivet 30.000 underretninger om året. Tallet var et skøn, for der foregik ikke nogen officiel registrering. I dag er tallet steget til 104.121 underretninger om året, som omhandler i alt 64.761 børn. Det svarer til cirka fem procent af alle danske børn under 18 år. Det fremgår af Danmarks Statestik, at i 2016 skete kun 16 procent af underretningerne på grund af mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb eller misbrug hos forældrene. Derimod faldt 54 procent af underretningerne inden for kategorierne »anden bekymrende adfærd hos barnet«, »anden form for omsorgssvigt« og »andet«. Og kun i en brøkdel af tilfældene fører en underretning til en tvangsfjernelse. I 2016 blev der for eksempel kun foretaget 341 nye tvangsanbringelser. Det er ikke opgjort, hvor mange af disse sager der er indledt på baggrund af en underretning. Det er et tegn på, at velfærdsstatens frontpersonale mangler systematisk viden og procedurer for, hvornår man skal underrette og om hvad, forklarer Frank Ebsen, docent i socialvidenskab på Københavns Professionshøjskole. Kilde. Weekendavisen

Skriv et svar