Dansk politik på vers

Bertel Haarder, Venstre, har skrevet en munter julesang om året der gik til Folketinget i 2019

1) Nu er det altså jul igen med gavebod på Borgen, hvor Mette med finansloven kan dæmpe julesorgen: En godbid her og der og en kamel og elefanter – det er da ikke sært, at hun i Folketinget fjanter! F O R øk’nomien er jo fin, så der er råd til dollargrin og snaps og gin og øl og vin og fest til jul!

2) Regeringsmagt er vanskelig, og mange brækker halsen, men Mette F. er stålsat, tåler ikke slør i valsen. Hun satser på de bedste med et meget klart kriterie: Du skal vær´ kammerat, hvis du vil ind i ministeriet! D E R hersker Martin Rossen han er måske ikk´ så tosset, han gi’r klar besked til rosset ”hold nu kæft til jul!”

3) Ved valget var der tolv partier – nu er der så tretten! Og der vil komme endnu fler’, der høster parti-støtten, for Paludan og Ammitzbøll (der også hedder Bille) har vist, hvor let det er at la’ sin stemme gå til spilde! O G stakkels Jakob Ellevild må frygte for det stemmespild, men sender dog Simon Emil et julesmil!

4) Den kære Trump behøver ikke omsvøb, stads og flitter. Han styrer land og rige med et dagligt svirp på twitter! Han ville købe Grønland, Santa Claus og hele isen! Blev sur, da han fik nej fra både Mette og Kim Kielsen! H U N sagde, at det var absurd, og så blev T(r)umpen rigtig surog droppede sin Danmarks tur til efter jul!

5) Det var jo noget andet med den gamle Ronald Reagan. Med Gorbatjov han rusted´ ned, han mødte ham på Island. På Bessastaðir hygged´ de, halvered´ deres våben! I Øst kom snart Sovjet-soldater hjem på deres gå-ben! V E D Muren var det ikke sjovt, men Reagan kom og sa´ hov-hov og tordned´: ”Mr. Gorbatjov Tear down that wall!”

6) Blandt radioer elsker vi jo 24/syv´ern, skønt Kirsten Birgit Hørsholm Kretz hun bander og hun lyver, En skummel nat blev radioen slagtet og parteret – 70% med revl og krat blev pluds´lig deporteret! S Å bød den på en DAB kanal, men tabte til en slap kanal og endte i det frie fald – det’ dog for galt!

7) Der er en slem forvirring, når det gælder mænd og koner, og mange overskrider nu de seksuelle zoner. Vi må ha’ ændret skiltene på toiletters døre, og ”hr.” og ”fru.” og ”mand” og ”kone” vil vi ikke høre! N E J, det skal hedde ”høn” og ”trans”, og IKKE ”hendes” eller ”hans” og julemandens skæg og dans og swing og svans!

8) Helt anderledes hetero er Hedeager-drengen: Én var ej nok, han vill´ ha´ to med i borgmestersengen! Han møved´ med dem begge, og han pilled´ lidt for meget! Han tro´de, at i Enhedslisten var der fælleseje! M E N hvorfor skal de vær´ så striks og hindre Enhedsliste-sex, lad ham dog få en dejlig heks med hjem til jul

En mudret sag

Sidste vers har vakt opstandelse i EL, som ellers er kendt for at acceptere fri sex indbyrdes med hinanden. Borgmesteren valgte, efter en fest afholdt af hende i hendes hjem, af uransagelige årsager, og først efter nogle dage efter betænkningstid, at anmelde en trekant i hendes seng som voldtægt. Ikke begået mod hende selv, men på sin kvindelige kollegas vegne. Hun var selv kæreste med manden i trekanten, så hvad der er op og ned i den sag, må være svært at vide, selv for retten som måske ikke kender den fri moral i El, men sagen endte i Byretten, manden blev dømt, men sagen er anket, og nu er Pernille Skipper sur over den kommer på tapetet igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *