Godt Nytår

Dronningen, som siges at repræsentere folket, holdt vanen tro sin nytårstale, TV transmitteret med mediernes kommentarer. Helt som det plejer at være, eliten var tilfreds, men talen var en tynd kop te leveret af et statsoverhoved som får flere hundrede millioner af skatteborgernes penge for at kunne leve et liv i overdreven luksus. Hun kastede glimmer på fortiden, men hvad skal vi bruge det til i en virkelighed, hvor de eksistentielle problemer hober sig op?

Nu venter vi på, hvad Socialdemokratiets Formand har at sige til os om fremtiden.

Statsminister Mette Frederiksen brugte sin nytårstale til at fortælle danskerne, at børn i Danmark ofte har forældre, som får alt for mange chancer. Derfor har regeringen som målsætning i 2020, at endnu flere børn skal tvangsfjernes, og foræres bort til adoption. Dronningen var i sin nytårstale omkring emnet, den stigende ensomhed, hvilket sætter flere tvangsfjernelser i relief. De unge må ikke svigtes. For det er et faktum, at flere forældre, af både etnisk dansk oprindelse og udlændinge, i stigende grad føler sig sat udenfor. Er hægtet af, er et proletariat, som har svært ved at følge med, og derfor ikke kan opdrage børn, som lever op til S-regeringens nationalkonservative værdisæt. Et område som har fået øget fokus, men har mange paradokser. Det gælder for de prostituerede, som er sociale tabere, og de unge talenter, som fratages udfordringer. Ja, opdragelsen fra vugge til grav skal åbenlyst ensrettes, og retten til forskellighed er ikke et emne til forhandling. Nogen kalder det for indoktrinering. Vi fik i talen ikke at vide, hvor grænserne for den tilladte forskellighed går, og vi fik ingenting at vide om det vi kan forvente os i 2020. Heller ikke om sundhedsreformen, som er helt ude af sigte. Den politiske samtale er blevet meget hemmelighedsfuld, men et gæt er, at udtrykket solidaritet skal forstås derhen, at lønstigningerne (piloterne fik 13%) skal betale gildet. Den præcise metode, som skal betale for valgløfterne, annonceres senere, når forårets overenskomster er i hus. Så bortset fra dette dramatiske indslag om flere tvangsfjernelser indeholdt den 16 minutter lange tale intet nyt, så vi må væbne os med tålmodighed, så måske man skulle melde sig ind i AOF, for dér at få mere at vide. Det er jo ikke fordi S-regeringen er gået i flyverskjul, at verden står stille, og det er svært at se, at selv med Venstres hjælp, hvordan dette nulsumsspil skal gå op.

De politiske Kiosker

Nedsmeltningen af Venstre er med Jacob ved roret begyndt, eller er det omvendt. Søger det liberale Venstre ind mod midten. Ingen ved for nærværende hvor Venstre bevæger sig hen. Marcus Knuth har valgt at forlade musikken, og har indledt sin heksejagt på udlændinge hos Konservative. Her bliver han som udlændinge- og integrationsordfører Inger Søjbergs modspiller. Det skal nok befordre den danske debat om danskhed, som er ved at splitte samfundet i atomer.

Venstre i Julehumør : »Hvis nu vi hver især passer vores egen kiosk, så kan det være, at vi vil have større succes,« siger Jacob Ellemann-Jensen til Jyllandsposten tredje juledag.

Problemet er, at de blå kiosker for tiden allesammen har tomme hylder, og i en rum tid har der været udsolgt af ideer, så det er uvist hvilke budskaber de blå vil præsentere os for, og hvornår? Det er selvfølgelig en udfordring at blive den udvalgte kiosk, når hele 5 blå partier plus flere driftige partistiftere vil sælge stort set ens budskaber.

De rødes kioskbaskere er mindst 6 måneder gamle, og de ligger stadig på hylderne, da de røde er gået fra valgløfter til tågesnak, hvor selv den forventede reform af hospital- og sundhedsvæsnet er taget af plakaten. Bevares der er små krusninger, f.eks. tilbagerulning af udgifter på de prostituerede og de unge talenter, infrastrukturplanen som droppes, og der diskuteres uddannelsessnobberi. Der er samtidig opstået ny knas i en lang række styrelser, og nu også i Forsvarsministeriet, mens alle stadig venter på, hvordan løsningen for Arne kommer til at se ud..

Det seneste nummer i den profilerede klimadebat er blevet censureret, så man aner at panikken også er ved at brede sig i de røde kiosker, og op til det ny år 2020 aner ingen hvad vi kan forvente i fremtiden, men måske det kommer frem i Nytårstalen.

Overvågningssamfundet er 20’ernes udfordring

Er du Apple bruger, og gemmer du fortrolig information i skyen på iCloud, så bør du måske genoverveje om det er hensigtsmæssigt.

USA er sure over Kinas fremfærd med handelsruter til destinationer i Europa og Afrika. De har derfor, måske med rette, indledt en handelskrig, som har udviklet sig til et korstog efter at være sakket agterud i den teknologiske udvikling, hvor det kinesiske firma HUAWEI’s 5G teknologi har taget førertrøjen. Kina er også absolut førende på overvågningsteknologien med ansigtsgenkendelse, og robotteknologi.

Den krig, som for tiden udspiller sig mellem USA og Kina, med Rusland på sidelinien, er farlig for brugen (misbrug) af dine data i skyen, og om de amerikanske aktører er mere sikre end kinesiske HUAWEI er et trosspørgsmål.

Så derfor spørgsmålet. Hvem kan nu om dage føle sig sikre på ens personlige data ikke anvendes af uvedkommende magter. Reelt ingen. Hvis data ligger i iCloud, eller i skyen i det hele taget, så kan informationerne til enhver tid hjemtages af politikerne, samtidig med ens konti dagligt udsættes for hackerangreb.

Endnu værre, hvis HUAWEI, som USA påstår, allerede i dag udgør en militær trussel, i hvilket omfang udgør Apple, Google, Face Book, eller Instagram m.fl. andre den samme militære trussel? Er det operatørernes mulighed for indsigt i persondata, som gør at USA er så bange for Kina?

Google har, eller har ikke, problemer med at hjælpe hackerne på deres vej, ofte russiske, og henviser til hackernes falske sider, som under dække af at være for eksempel Apple Support afkræver dig en række personlige data før du kan få adgang til din iCloud konto, hvilket redaktionen af denne side har haft helt inde på livet? Læs om Apple security

Google får milliardbøde

Ingen aktører kan beviseligt siges at have “forkerte motiver” eller andre motiver end de kommercielle, hverken de kinesiske eller de amerikanske. Europa er alligevel ufrivilligt havnet i et politisk edderkoppespind, og er blevet part i den storpolitiske konflikt, som udspiller sig mellem de tre stormagter, USA, Kina og Rusland.

Det eurpæiske fly Airbus er ofte udsat for amerikansk chikane, og nu er gasledningen fra Rusland til Tyskland, Nord Stream 2, kommet i amerikanernes søgelys, hvor der forventes indført økonomiske sanktioner mod en række af projektets anlægsfirmaer. America First strategien er en indædt modstander af den fri verdenshandel, med mindre den fremmer USA’s interesser, og Kinas stigende betydning på verdensplan med de ny handelsruter og landets teknologiske tigerspring bliver derfor bekæmpet af USA med alle midler. USA vil nu også sætte sig på Grønland, og forventes at ville tiltvinge sig medbestemmelse over udviklingen i Arktis. Et tiltag som henleder tankerne på fordums tiders imperialisme.

Ved på denne måde konstant at sammenblande handelspolitik med militærpolitik, kan ingen længere vide, hvordan konflikten udvikler sig, og hvor den lander. Så rådet er, at undlade, at gøre sine personlige data tilgængelige på nettet, da de i dette overvågningssamfund en dag kan blive brugt imod en selv, da tjenesterne i USA, Kina og Rusland, ja selv i Danmark, reelt er underlagt magthavernes kontrol.

That is the question

Vil Borris Johnson med sin sejr underløbe EU ved at omdanne England til et skattely land, eller vil han indgå en lødig aftale, som vi, som europæere kan stå ved, og være bekendt? Kan vi i fremtiden se os selv i øjnene, når vi på kontinentet taler med englænderne, eller bliver de en ny modspiller for befolkningerne i EU og fremtidens fællesskab. Det er et dagens mange ubesvarede spørgsmål, som vi er efterladt med efter det britiske valg. England er i dag et af nutidens politisk mest splittede samfund, familier er splittede, befolkningen er splittet mellem for og imod indvandring, mellem for og imod Brexit, mellem ung og gammel, mellem rig og fattig, mellem fortidens Empire og fremtidens udfordringer, så hvordan det Konservative parti vil samle tropperne og genskabe landets sammenhængskraft, det skal blive spændende at følge, for det kan vel kun lade sig gøre hvis England genvinder en position som kan modsvare fortidens selvforståelse – The British Empire -og, som samtidig skal sikre alle samfundsgrupper en øget velstand, eller?

Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun synes et intenst forhandlingsforløb er det rigtige! – Jeg synes, at Johnsons ide om et relativt kort forhandlingsforløb for at få det hele på plads er den rigtige måde at gøre det på. Der er simpelthen så mange ting, der skal på plads, men ting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man giver hinanden tre-fire år til at få det på plads, siger statsministeren og understreger, at hun fortsat er imod brexit. Men hvem tror på det længere.