That is the question

Vil Borris Johnson med sin sejr underløbe EU ved at omdanne England til et skattely land, eller vil han indgå en lødig aftale, som vi, som europæere kan stå ved, og være bekendt? Kan vi i fremtiden se os selv i øjnene, når vi på kontinentet taler med englænderne, eller bliver de en ny modspiller for befolkningerne i EU og fremtidens fællesskab. Det er et dagens mange ubesvarede spørgsmål, som vi er efterladt med efter det britiske valg. England er i dag et af nutidens politisk mest splittede samfund, familier er splittede, befolkningen er splittet mellem for og imod indvandring, mellem for og imod Brexit, mellem ung og gammel, mellem rig og fattig, mellem fortidens Empire og fremtidens udfordringer, så hvordan det Konservative parti vil samle tropperne og genskabe landets sammenhængskraft, det skal blive spændende at følge, for det kan vel kun lade sig gøre hvis England genvinder en position som kan modsvare fortidens selvforståelse – The British Empire -og, som samtidig skal sikre alle samfundsgrupper en øget velstand, eller?

Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun synes et intenst forhandlingsforløb er det rigtige! – Jeg synes, at Johnsons ide om et relativt kort forhandlingsforløb for at få det hele på plads er den rigtige måde at gøre det på. Der er simpelthen så mange ting, der skal på plads, men ting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man giver hinanden tre-fire år til at få det på plads, siger statsministeren og understreger, at hun fortsat er imod brexit. Men hvem tror på det længere.