Godt Nytår

Dronningen, som siges at repræsentere folket, holdt vanen tro sin nytårstale, TV transmitteret med mediernes kommentarer. Helt som det plejer at være, eliten var tilfreds, men talen var en tynd kop te leveret af et statsoverhoved som får flere hundrede millioner af skatteborgernes penge for at kunne leve et liv i overdreven luksus. Hun kastede glimmer på fortiden, men hvad skal vi bruge det til i en virkelighed, hvor de eksistentielle problemer hober sig op?

Nu venter vi på, hvad Socialdemokratiets Formand har at sige til os om fremtiden.

Statsminister Mette Frederiksen brugte sin nytårstale til at fortælle danskerne, at børn i Danmark ofte har forældre, som får alt for mange chancer. Derfor har regeringen som målsætning i 2020, at endnu flere børn skal tvangsfjernes, og foræres bort til adoption. Dronningen var i sin nytårstale omkring emnet, den stigende ensomhed, hvilket sætter flere tvangsfjernelser i relief. De unge må ikke svigtes. For det er et faktum, at flere forældre, af både etnisk dansk oprindelse og udlændinge, i stigende grad føler sig sat udenfor. Er hægtet af, er et proletariat, som har svært ved at følge med, og derfor ikke kan opdrage børn, som lever op til S-regeringens nationalkonservative værdisæt. Et område som har fået øget fokus, men har mange paradokser. Det gælder for de prostituerede, som er sociale tabere, og de unge talenter, som fratages udfordringer. Ja, opdragelsen fra vugge til grav skal åbenlyst ensrettes, og retten til forskellighed er ikke et emne til forhandling. Nogen kalder det for indoktrinering. Vi fik i talen ikke at vide, hvor grænserne for den tilladte forskellighed går, og vi fik ingenting at vide om det vi kan forvente os i 2020. Heller ikke om sundhedsreformen, som er helt ude af sigte. Den politiske samtale er blevet meget hemmelighedsfuld, men et gæt er, at udtrykket solidaritet skal forstås derhen, at lønstigningerne (piloterne fik 13%) skal betale gildet. Den præcise metode, som skal betale for valgløfterne, annonceres senere, når forårets overenskomster er i hus. Så bortset fra dette dramatiske indslag om flere tvangsfjernelser indeholdt den 16 minutter lange tale intet nyt, så vi må væbne os med tålmodighed, så måske man skulle melde sig ind i AOF, for dér at få mere at vide. Det er jo ikke fordi S-regeringen er gået i flyverskjul, at verden står stille, og det er svært at se, at selv med Venstres hjælp, hvordan dette nulsumsspil skal gå op.