Mette Frederiksens samfundsmodel / indlægget opdateres

Hvordan vil Mette Frederiksen udvikle en strategi til bekæmpelse af islamisme og sikre de danske traditioner? Er nationalkonservatisme, fremmedgørelse, og centralisering af magten de rigtige veje?

Med Mette Frederiksen ved magten sidder man tilbage med en følelse af, at ens valg i livet har været en fiasko. Hvis man lever efter den regel de fleste i efterkrigstiden er opdraget med, at sætte tæring efter næring, har man gjort sig selv en bjørnetjeneste. I nutidens velfærdssamfund er individet blevet til brikker i en samfundsmodel, som styres af interesseorganisationer. Det at agere som en selvstændig og fri aktør i ens eget liv er ikke længere muligt, for hvis vi forvalter vort liv på egen hånd udenom fællesskabets institutioner og organisationer, så bliver man dømt ude, for politisk er det for besværligt at indgå aftaler direkte med befolkningen.

Magthaverne vil frigøres for deres samfundsansvar, og de indgår derfor deres aftaler udenom borgerne med trejdemand . Styringen af samfundet og borgernes liv overlades til fagforeninger og kommuner, hvor mange kommuner er blevet en tung sag at danse med for mange borgere i dagligdagen. Organisationer og institutioner er vigtige i den politiske fødekæde, og mange vil sikkert argumentere for, at de er med til at styrke sammenhængskraften, men i virkeligheden skævvrider de samfundet, da de primært kun er til for sig selv, og først derefter for medlemmerne. Den kristne kirke som institution er et eksempel, ja, er et demokratisk paradoks. Danmark har religionsfrihed, men politisk understøttes og opdrages folket i den lutherske ånd og tro, som tilmed kaldes en værdi. Men mange borgere er ikke organiserede, om det er i kirken eller i en forening, og føler sig ikke som en del af denne konforme samfundsmodel. De føler sig sat udenfor og fremmedgjorte i en tid hvor samfundets krav til den enkelte intensiveres. Det skaber utryghed og ensomhed. Samtidig har borgerne adgang til for mange nemme gevinster som f.eks. spil og aktiegevinster, som derfor beskattes yderligere, samtidig med skandalerne og tag selv bordet i de offentlige forvaltninger, administratorerne af velfærdsmodellen, har nået et klimaks.

Derfor skal velfærdsmodellen ommøbleres. Er man ung stilles der stadig stigende krav til at uddanne sig, og som ældre var det først folkepensionen, ens otium og valg af domicil, som man efter 2007 ikke længere selv kan vælge, og i 2020 skal de som magter at forsørge sig selv, betale endnu mere til de som ikke magter det, eller ikke vil. Derfor skal der hentes mere fra de såkaldt rige i en ny restriktiv fordelingspolitik. Men de mange skatte- og afgiftsstigninger rammer selvfølgelig også ned i denne ofte hårdtarbejdende middelklasse, så det er en svær øvelse.

Hvis man ikke er på kontanthjælp, så er man et rigt dumt svin!

Man tør da heller ikke fortælle borgerne sandheden, tilbageholder information, praktiserer tågesnak, og derfor lægges klima og ligestilling til grund for de disse ind- eller overgreb, som udhuler borgernes personlige indkomst yderligere, hvor intentionen er, at styrke staten. Magten skal centraliseres, og den individuelle frihed begrænses. Det er Mette Frederiksens konkurrencesamfund, og derfor bruger hun konstant en negativ retorik mod de bedrestillede, ved at sige de er grådige, og de som stiller spørgsmålstegn ved manøvren udstilles som usolidariske. Begrebet at sætte tæring efter næring har udspillet sin rolle, for missionen er, at styrke magten, uden folk opdager, at de reelt bliver taget ved næsen. Samme populistiske metode som Trump i USA bruger, og Borris Johnson i England. Går det godt, er det min skyld, går det skidt, er det de andres skyld.  Mette Frederiksen skøjter ganske enkelt hen over samfundsproblemerne ved slet ikke at tale om dem, og siger kun, at de på sigt nok skal blive løst.

Fælleskab er nøgleordet i Mette Frederiksens historiefortælling, men er mere af det samme, fællesskab, vejen frem! For i sig selv sikrer fællesskabet ikke retssamfundet, da fællesskaber ofte følger sine egne regler og ikke samfundets.

Kommunitarismen som samfundsmodel opdateres løbende.

Og, var danskerne i den fortid nutidens politikere søger tilbage til et stort fællesskab? Var det ikke forskellige fællesskaber på tværs af samfundsgrupper? En fortid som S og DF værner om sammen, i en tid hvor problemerne med velfærden hober sig op, og segregation har taget magten fra assimilation. Statsminister Mette Frederiksen italesætter den samfundsmodel hun ønsker sig ved at forherlige fortidens fællesskab, og bruger flittigt ord som solidaritet, tillid og sammenhængskraft som fællesskabets klister, hvor den bærende sokkel er de danske værdier, som ingen rigtig kan definere, så er det en rigtig og tidssvarende udlægning?

Fællesskaber og had kultur

I Frankrig er kommunitarismen sat på dagsordenen af Macron. Hvis man bor i Frankrig, så er det ikke Erdogan & Tyrkiet som skal bestemme, hverken uddannelse eller hvilken lovgivning tyrkerne skal rette sig efter. Det samme gælder for islamismen, og imamer hentet udenlands til at prædike. Islam er velkommen men levemåde og budskaberne skal være i overensstemmelse med fransk lovgivning. Uddannelse af franske imamer synes at være vejen frem.. Donationer til moskéer, religiøse skoler mv. er også for alvor sat under lup.

Kommunitarismen på engelsk Communitarianism

Kommunitarismen er en filosofisk retning som gør sig til fortaler for fællesskabet. Men er svaret på et multikulturelt samfund “fællesskab”? Hvis ja, hvordan skal fællesskab så forstås? Kan en teori om fællesskab styrke sammenhængskraften? Hvis ja, hvordan ser det rigtige svar på fremtidens udfordringer ud i et lille sprogområde, eller er den socialdemokratiske taktik endnu en magtdemonstration, og en snakken udenom, hvis hensigt det er, at centralisere endnu mere magt hos staten på bekostning af borgernes individuelle frihed.

WIKIPIDEA. Kommunitarismen er en politisk – filosofisk opfattelse, at fællesskabet (community), er det primære i samfundet. Det er ikke individetstaten eller nationen.

Tankerne opstod tilbage i 1980’erne, hvor politiske filosoffer i USA var kritiske overfor både  liberalismen, som den blev udlagt af den socialliberale John Rawls, og den neoliberalistiske Robert Nozick‘s. Kritikken var, at den liberalistiske individuelle frihed, og dens økonomiske, kulturelle og moralske betoning af værdier med fokus på personlig succes og egen levevis, var forkert. De kommunitaristiske tanker var også kritiske overfor socialismen og marxismen, da de i for høj grad lod staten gå forud for fællesskabet. I begyndelsen af 1990’erne formulerede kommunitaristerne et egentligt politisk mål; at bekæmpe fællesskabets opløsning og medborgerdydernes moralske forfald.

FRA DEN DANSKE ORDBOG. Kommunitarisme er en samfundsform der lægger vægt på den enkeltes ansvar for fællesskabet, med vægt på nærdemokrati og familien. En kritik af den liberalistiske opfattelse.

WIKIPIDEA. De centrale kommunitariske idéer er:

  • Der findes ingen tilstand forud for fællesskabet. Mennesket har ikke etableret fællesskabet for at opnå bestemte mål – det har altid eksisteret
  • Fællesskabet er bygget på nogle fælles værdier, som alle i fællesskabet anerkender
  • Initiativer i værdifællesskabet kommer nedefra – ikke fra staten
  • Fællesskabets værdier er dybt rodfæstet i traditioner

Fortsættes i nyt indlæg.

Hvad kan vi forvente os af 2020

En pavelig domstol blev oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri; den indførtes i størstedelen af det katolske Europa, hvor den forfulgte kætterske sekter som katharer, albigensere og husitter. Inkvisitionen kom aldrig til Danmark. Men i nutiden har politikerne sat jagten sat ind på muslimer, i Danmark & i det meste af Europa, som er blevet en forfulgt samfundsgruppe på grund af deres tro.

2020 et måske begivenhedsrigt år politisk

Vi ved, at Trump er præsident i det Hvis Hus, og vi ved han gerne vil genvælges. Han er frygtløs og følger sine egne love. Men hvad ved vi ellers?

Nationalt

Christiansborg rummer det danske Folketing

Vi ved efter nytårstalen, at flere tvangsfjernelser og bortadoptioner af børn er et must. Det skal sættes igang her og nu. Det koster penge. Vi ved, at ensomhed er et tema, og vi ved, at Mette Frederiksen taler om mere velfærd til danskerene, men vi ved ikke hvilken. Vi ved klimaloven er vedtaget, og en handlingsplan skal debatteres. Vi ved, at den bliver dyr, meget dyr, men vi ved ikke hvordan den skal finansieres. Det samme gælder en udligningsreform, og en pensionsreform for udvalgte faggrupper. Vi ved også transportforliget er opsagt, at de planlagte motorveje ikke skal bygges, men vi ved ikke hvad der sættes i stedet. Til gengæld ved vi, at S-regeringen har ansat en lang række eksperter, som skal klare problemerne.

Vi ved, at velfærd koster penge, mange penge, og vi ved med nogenlunde sikkerhed, at skatter og afgifter derfor både skal omlægges, og stige. Men vi ved ikke med hvor meget, og hvordan, så ret beset ved vi ikke ret meget. Vi ved dog, at erhvervslivet igen skal betale mere i arveafgift, vi ved arbejdsmarkedets parter skal genforhandle løn, og det indebærer, at den danske model skal vendes i foråret. Vi ved, at S er imod mindstelønninger, og vi ved, at stilladsarbejderne, bagagearbejderne og flere andre grupper er sure, men vi ikke, om kravene til lønudvikling er de samme som piloternes, hvor de forlangte og fik en lønstigning på små 13%. Vi ved dog, at lang række samfundsgrupper generelt er utilfredse med løn, arbejdstid og arbejdsforhold.

Vi ved allesammen at Utmur ikke vandt Vild med Dans

Vi ved ikke hvad der skal ske med landbruget, med de virksomheder som forurener fx. F.L.Smith i Ålborg, eller på transportområdet. Vi ved en sundhedsreform er et krav, men vi ved ikke om den kommer, og vi ved ikke om regionerne skal føre den ud i livet. Vi ved til gengæld, at der er problemer med IT flere steder. Sundhedsplatformerne har kostet kassen, men virker ikke som de skal, i SKAT, i Politiet og i Kommunerne er IT et problem, men vi ved ikke om de bliver løst. Vi ved til gengæld at den digitale udvikling suser der-ud-af. På medieområdet og i vor daglige kommunikation med omverdenen. Vi ved, at ansigtsgenkendelse vil vinde frem, og vi ved vi får flere droner, men vi ved ikke om DRONE fænomenet, som bruges af militæret, vil skabe grobund for ny konflikter. Men til gengæld ved vi, at computerspil, personlige dukker og flere robotter får en plads i vort daglige liv.

Vi ved der mangler både læger, sygeplejersker, og pædagoger, men vi ved ikke hvordan S vil løse problemerne. Manglende kompetencer er et problem mange steder, og vi ved derfor heller ikke om de lovede minimumsnormeringer kan realiseres, men vi ved, at unge talenter på landets skoler nu skal klare sig selv. Vi ved også, at der skal forhandles en politireform, men om den hjælper på de mange uløste opgaver i dagligdagen som, tyveri, røveri, indbrud, vold og voldtægter. Vi ved dog, at vi er sat udenfor Europol, det europæiske politisamarbejde, og vi ved Mette Frederiksen er sur over de mange banditter i København, og banditter i habitter, og vi ved, at der derfor nu er indført permanent grænsekontrol til Sverige. Vi ved også, at S freder det kriminelle Christiania, men hvad der skal ske på Nørrebro, og intergrationen i det hele taget, det ved vi ikke.

Vi ved, at SKAT har udskudt al tilbagebetaling af forkert opkrævede boligskatter, og vi ved, at de ny ejendomsvurderinger er udsat til 2024. Vi ved, at personer af ikke vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse i Danmark skal piskes til 37 timers arbejde, især kvinderne, men vi ved ikke hvormange og hvordan. Vi ved, at med en forbindelse til udlandet er ens danske statsborgerskab kun til låns, og vi ved Ellebæk er en misrygtet kaserne, hvor vi ved, at Nick Hækkerup synes det skal være sådan. Vi ved Mette Frederiksen forventer solidaritet i befolkningen til alt det vi vi ved, og ikke ved, for de mange tiltag er til for danskernes skyld, og de skal styrke sammenhængskraften. Derfor skal vi også være mere trygge, og derfor overvåges mere. Vi er bliver måske mindre fri, men vi får det allesammen bedre. Men om vi stresser mindre i dagligdagen af den grund, det ved vi desværre ikke noget om.

Internationalt

Kongressen i USA. Repræsentanternes hus i venstre fløj. Senatet i højre fløj.

Vi ved der er en handelskrig igang mellem USA og KINA, den har stået på længe, det flyver med beskyldninger, som har militære overtoner. Måske, måske ikke findes en løsning i 2020? En krig som også synes at berøre samhandlen mellem USA, England og den med EU, hvor specielt Frankrig Tyskland står for skud. Hvor den krig ender er det umuligt at vide. Til gengæld ved vi, at Brexit skal udmøntes i en konkret aftale, og vi ved der skal være valg i USA til november. Året 2020 er startet ud med en ekstrem højspændt situation i Mellemøsten, og en ordkrig er i fuld gang. Den risikerer at udløse ny flygtningestrømme med kurs mod Europa, og måske udløse en rigtig krig, det ved vi ikke, men vi ved de færreste ønsker sig flere asylansøgere..

Vi ved mindre om den danske udenrigspolitik her og nu. Om vi er for eller imod EU. De fleste danskere er vist for, men S opleves at være imod. Vi ved Mette Frederiksen synes de i Bruxelles er lidt gak gak, men om det skyldes, at Mette swinger godt med Trump, det ved vi ikke, og vi ved heller ikke om og hvornår vi skal nå betale 2% af BNP i bidrag til Nato. Vi ved sådan set ikke ret meget om de fremtidige militære udgifter og udflugter i udlandet, men vi ved som sagt, at der er indført opsat et vildsvinehegn for at holde svin ude, og permanent grænsekontrol til være naboer i Tyskland. Nu viser det sig vist, at svinepest spredes af fluer!