En ny virkelighed venter på den anden side

Der bliver for tiden skiftet voldsomt ud i embedsapparatet, og set udefra virker det som et ønske om magtfuldkommenhed. Erfarne departementschefer erstattes af socialdemokratiske partisoldater, og hele syv departementschefer er blevet gået. Hertil skal lægges ansættelser af en række partipolitiske af rådgivere – de såkaldte spindoktorer, som ikke kan stilles til ansvar ansvar, samt ansættelser af politiske pressechefer.

Nu kom en virus i vejen. Corona har forhindret både strategi, og tidsplan. Nu lyder det, at på den anden side af krisen får vi et andet samfund, men hvilket?

Hentet fra moderne sameksistens. En sport som kan udøves med den fornødne afstand

Det billede som begyndte at tegne sig før Covid-19, var at S hældte mere af deres beton-ideologi udover befolkningen. Smerten fra Helle Thorning tiden har præget nutidens S-partisoldater. De ved, at med en, vi ved bedre strategi, hvor S med kun 48 mandater lægger fælder ud for Folketingets andre partier, er vejen til succes. Men de har brug for hjælp og opbakning til at gennemføre deres politik, en politik vi stadig ikke kender. Det gælder for udligningsreformen, som for tiden ligger underdrejet af samme grund, så den strategi gik helt af sig selv i vasken før Covid-19 opstod.

Hvor om alting er, så er der endnu ikke lys for enden af Corono-tunnelen, så at tro at det går i sig selv til Påske er en and. Da slet ikke når der ikke engang er udgangsforbud, og folk kan færdes nogenlunde frit. Regeringen er til gengæld kommet i splid med sig selv, og ligger i krig med sundhedsmyndighederne, da der er opstået tvivl om de mange forskelige udmeldingers validitet. Hele øvelsen med at lukke samfundet ned synes alene at handle om, at hospitalerne skal kunne følge med. Beredskabet havde tomme hylder, hvilket Regionerne har glemt at fortælle. Så regeringen har måske ubevidst sat sig selv mellem to stole.

Den centralistiske styreform

Det virker på skribenten, som om regeringen helst vil følge den samme strategi som den Trump i USA ønsker, en strategi hvor amerikansk økonomi er vigtigere end folks liv. En diskussion som fik liv med Lykke Rasmussens ord den 26. marts : “Indgrebene må ikke ramme os hårdere end selve sygdommen.” Det var Trumps strategi oversat, men også Trump har fået det svært, da Covid-19 hærger landet, som en tyfon. Svaret fra Mette Frederiksen er, at hu forventer ikke vi herhjemme er lukket ned i måneder. Underforstået, at under alle omstændigheder vil nogen komme til at betale den højeste pris, hvis ikke, falder den danske velfærdsøkonomi sammen.

Det vi har set i dansk politik siden valget i 2019 indtil nu er konturerne af en anden slags samfund reguleret med mere overvågning, fratagelse af den individuelle frihed, højere skatter og flere afgifter. Vi nærmer os et lukket og totalitært regime, en centralistisk model, hvor staten vil have mere kontrol med dig og mig, og vor frihed. Men et stort flertal i befolkningen er slet ikke socialdemokrater, og bliver det nok heller aldrig, og derfor er S-regimet tvunget til at gå på vandet i håbet om, at de med den førte politik kommer tørskoede i land.

Tilbage står, at denne tillukkethed er et overgreb på det danske demokrati. For de ældre 50+ uden et lønmodtagerjob og en fagforening i ryggen, eller en fast indtægt, er man i de socialdemokratiske øjne en unødvendig udgift, og mere og mere tyder på, at bliver man som ældre først syg, så prioriteres systemet over menneskeliv. Debatten om klimaet nåede ikke at lette inden alle verdens fly stod i garage på jorden, og “Arne” har ikke længere en top prioritet. Syn for sagen fik man, da de forskellige hjælpepakker skulle vedtages.

Hjælpen gik først til ansatte i det offentlige, og derefter til ansatte omfattet af den danske model, og derefter tøvende til service erhverv, hoteller og først sluttelig til de selvstændige. Hjælpen er stadig utilstrækkelig, så løsningen er at samfundet hurtigt skal åbnes, og i kampens hede udtalte Wammen, at de private nok skal holde for, og betale gildet.

Regeringen har siden måttet tilpasse sin retorik, for man kan ikke sige højt, at Corona krigen står mellem de stærke og de svage borgere, men når samfundet åbnes igen, så bliver den konflikt synlig. Så en ny virkelighed venter på den anden side, men hvilken?

København hårdt ramt! 635 overnatningsmuligheder København

Tendens til den samme magtfuldkommenhed ses i Københavns kommune, hvor byens overborgmester Frank Jensen sammen med By & Havn rydder byen for københavnsk identitet for at skaffe kunder til metroen. Han overhører utallige indsigelser, og tromler hotelprojekter igennem. Hans forretningsmodel er flere hovedsæder, mere turisme og uddannelsesinstitutioner, men så kom en virus på tværs.

Hotellerne risikerer at gå fallit på stribe. Tivoli oplyser, at de mister 6 mio. kroner om dagen, krydstogtskibene annullerer deres anløb, transferturismen er for tiden død, så hvordan den københavnske fremtid former sig, det skal blive spændende at følge. Med lukkede grænser og uden fly fra det store udland, så bestormes København City nok ikke af hverken tyske, franske eller spanske turister eller af amerikanske og kinesiske eller andre turister i en rum tid, så hvad sker der mon med luksushotellet Villa Copenhagen på Posthusgrunden? I 2021 forventes Hilton at åbne et splinternyt luksushotel i Ørkenfortet på Christianshavn, overfor hotel Villa, med 400 dobbelt værelser. Men der er flere på vej.

Nordic Choice koncernen, som ejes af norske Petter Stordalen, ejer Villa Copehagen. Firmaet har 200 hoteller og beskæftiger 17.000 medarbejdere. Den årlige omsætning er på cirka 10 mia. kroner. Nordic Choice ejer også Clarion i lufthavnen, det tidligere Hilton hotel, og Petter Stordalen, som er god for 10. mia., ejer også rejsekoncernen Nordic Leisure Travel Group, som består af rejseselskaberne Spies, Ving og Tjæreborg samt flyselskabet Sunclass Airlines. Villa Copenhagen rummer 390 værelser og suiter, og det skulle oprindeligt være åbnet den 1. april 2020. Foreløbig er det udskudt til 14. maj 2020. Han udtaler, at hvis han ikke får hjælp, så går det hele konkurs, men han beholder vist sine milliarder.

Airbnb, en seriøs forretning eller rendyrket spekulation?

7. maj 2020 : Coronaepedimien har skabt tvivl om fremtiden for turistbranchen, hvilket har fået Airbnb til at reducere med 1.900 stillinger, eller en fjerdedel af selskabets medarbejder stab.The Guardian.

Airbnb er med Covid-19 virussen i omløb sat på en prøve. Læs artiklen på DR. En planlagt børsintroduktion af selskabet har betydet, at Airbnb har lånt 1 milliard dollars til en rente på mellem 11% og 12%, da omsætningen forventes at falde fra 4,8 mia. på verdensplan til 2,2 mia. Kilde : Les Echos den 19. april 2020.

Airbnb møder modstand på begge sider af Atlanten. EB

Anne Hidalgo, borgmester i Paris, udtaler, at hun var fast besluttet på at kontrollere Airbnb og truer med at bandlyse platformen fra visse dele af byen. Myndighederne i Paris beskylder Airbnb for at skabe mangel på boliger i byen og presse huslejen så meget i vejret, at middelklassen nu ikke længere har råd til at bo i Paris. Anne Hidalgo har allerede introduceret restriktioner, som betyder at udlejerne kun kan udleje 120 dage om året og skal registrere lejlighederne ved myndighederne. Paris har givet Airbnb en bøde på 12,5 millioner euro (93,4 millioner kroner), fordi de ikke har fjernet uregistrerede udlejere fra platformen. Se også: Europæiske byer advarer: Airbnb tager boliger fra markedet. Den franske hovedstad er et af de største markeder for Airbnb. Der er omkring 60.000 værelser, lejligheder og huse i Paris på platformen i dag. I 2012 var der 4000.  Paris har længe forsøgt at kontrollere forholdene, og derfor var det også kontroversielt, at IOC indgik et niårigt sponsorat med Airbnb. De Olympiske Lege skal nemlig afholdes i Paris i 2024.  I et brev til IOC’s præsident, Thomas Bach, før sponsoratet blev indgået, advarer Hidalgo om, at et samarbejde er risikofyldt. 

Et skyderi i forbindelse med en halloweenfest i Californien har fået Airbnb’s chef til øjeblikkeligt at forbyde “party houses” (festhuse, red.), og Airbnb vil bestræbe sig på at bekæmpe uautoriserede fester. Voldelige episoder og uhæmmet brug af de udlejede boliger har vist sig at være et stigende problem.

Airbnb er et amerikansk udlejningskoncept som åbenlyst reklamerer, at ved at oprette sin adresse i Airbnb’s register, så kan ens lejeindtægt beløbe sig til 24.631 kr. om måneden. Er det hensynsløs spekulation i folks private hjem, eller er det seriøs boligudlejning? Er Københavns behov for turisme indtægter gået for vidt?

Danmark er det første land i verden som indgår en aftale med amerikanske Airbnb, hvor andre søger at begrænse konceptet.

En aftale indgået mellem Airbnb og SKAT i 2019 betyder man må leje sit hjem ud i 70 dage om året. Men når Airbnb reklamerer med en månedlig indtægt på 24.000 kroner, og loftet af SKAT er sat til kr. 28.000 kroner, så må man stille spørgsmålet, hvem har egentlig interesse i denne aftale? Kommunen, SKAT, Airbnb eller den private udlejer. For benytter udlejer sig af en anden tjeneste, som ikke har en aftale om indberetning, må boligen ikke udlejes i 70 dage, men kun i 30 dage. Udlejning sker på udlejerens eget ansvar, og udlejeren står for alle udgifter til møblering, drift og vedligeholdelse. Så hvem driver rovdrift på hvem? Og er den øgede turisme af det eller det onde.

Ny regler for udlejning: Fra den 1. juni 2019 indberetter Airbnb selv til Skat

Når du fremover lejer din lejlighed ud gennem Airbnb, så sender de automatisk oplysningerne videre til Skat.

Folketinget har vedtaget den sidste del af en deleøkonomisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i maj 2018.

Fra 1. juni i år smider Airbnb oplysningerne om, hvad deres danske udlejere tjener, videre til Skat.

Hvad er Airbnb?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er en onlineportal, der giver folk mulighed for at udleje deres hjem til andre og tjene penge på det, eller omvendt leje sig ind hos private i stedet for eksempelvis hoteller. Airbnb er til stede i 191 lande. I 2017 var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. I september 2019 har de oplyst, at fra 2020 vil de operere som et børsnoteret selskab.

– Det er vigtigt for at gøre det nemt for udlejerne, men også for sikre, at de betaler den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Fra 2021 regner Airbnb og Skat med at få deres systemer til at tale sammen, så overleveringen sker automatisk.

Danmark er det første land, hvor en aftale om automatiske indberetninger med en deleøkonomisk service er lavet.

Hos Airbnb vil de gerne lave flere af den slags aftaler, så de kan blive ved med at sælge deres service.

– Vi ønsker at fortsætte samarbejde med alle i Danmark og arbejde endnu mere med regeringer rundt om i verden, siger Hadi Moussa, der er manager for Airbnb i Nordeuropa.

Tjenesten er populær her i landet. Sidste sommer tjekkede 443.000 ind på et værelse eller i en lejlighed lejet gennem hjemmesiden fra den 1. juni til 31. august, og i 2017 var der 31.000 aktive udlejere herhjemme.

Loft over lejedage

Loven giver mulighed for udlejning i 70 dage. Kommunerne har mulighed for at udvide det til 100 dage, hvis politikerne i den enkelte kommune siger ja til det.

I grafikken her kan du se reglerne for, hvor meget du må tjene skattefrit på at leje dit hjem ud.

Grafik fra DR.dk

Airbnb på Christianshavnernet.dk

Covid-19

23. marts.

Mette Frederiksen advarer danskerne. En ny virkelighed venter på den anden side af Corona!

Det er ikke nemt at vide, hvor hun har sin viden fra, da hun er hemmeligshedsfuld som altid. Nu vil hun lukke landet langsomt op efter Påske, så der er ikke længe til den ny virkelighed. Før Påske så det sådan ud:

Sidste tilgængelige opgørelser – mørketal er ukendte:

  • Den 11/03: ændrede man opgørelserne.
  • Den 17/03: 960 personer registret smittet.
  • Den 19/03: smittede 1226. 9 døde.
  • Den 23/03: smittede 1450. Indlagt 254 – 55 på intensiv. 47 i respirator og 24 døde.
  • Den 24/03 : smittede 1591. Indlagt 301 – 69 på intensiv, og 32 er døde.
  • Den 25/03 : smittede 1715. 87 på intensiv, og 32 døde.
  • Den 26/03 : smittede 1851. Indlagt 386 – 94 på intensiv. 78 i respirator og 41 døde. Krigen mellem regeringen og sundhedsmyndighederne.
  • Den 27/03: smittede 2010. Indlagt 430 – 109 på intensiv. 89 i respirator. 52 døde
  • Den 28/03: smittede 2202. Indlagt 451 – 121 på intensiv, 104 i respirator. 65 døde
  • Den 29/03: smittede 2395. Indlagt 499 -131 på intensiv, 113 i respirator. 72 døde
  • Den 30/03: smittede 2555. Indlagt 533 -137 på intensiv, 119 i respirator. 77 døde
  • Den 31/03: smittede 2815. Indlagt 529 – 145 på intensiv, 131 i respirator. 90 døde
  • Den 01/04: smittede 3092. Indlagt 535 – 146 på intensiv, 129 i respirator. 104 døde
  • Den 02/04: smittede 3355. 03/04. smittede 3672. 139 døde. Covid-19 følges i nyt indlæg.
Danmark har lukket grænserne, og ude-livet bag grænserne er endelig blevet begrænset, men Tivoli ville nok ikke have modtaget mange turister alligevel et stykke tid frem. Åbner 1. maj, hvis planen holder!

Danmark har derfor lukket grænserne til Sverige, Norge & Tyskland, mens EU har lukket for ind- og udrejse fra lande udenfor Schengen. Der er med spredningen af Covid-19 i Europa stor risiko for, at dansk politik og økonomi, på den anden side af epidemien, i 2021, da den næppe går i sig selv i løbet af de næste 30 dage, fremstår vingeskudt og forpjusket.

Den 14. marts. Denne side skal ikke gøre sig klog på hverken virus, eller dens konsekvenser, men redaktøren undres over, at Danmark har isoleret sig bag et jerntæppe uden et sundhedsfagligt belæg. Hvad der reelt har udløst denne isolering fra vores naboer får stå hen i det uvisse, men får en til at spekulere.

Vi oplever i dag, at velfungerende internationale virksomheder er i krise, at flere lokale erhverv lider, mens den fri bevægelighed, transport af varer og rejseaktivitet er sat på pause. Vi er blevet tilskuere til den offentlige sektors nedsmeltning, og vi oplever aktiemarkeder styrtdykke. De europæiske landes indbyggere er beordret i karantæne på ubestemt tid, og de demokratiske spilleregler udfodres, for hvornår skal man til at prioritere liv og død? Hvis borgerne vender sig mod myndighedernes indgriben, så bliver staternes eksistens sat under pres for deres egen overlevelse. På et tidspunkt vil Covid-19 gå i sig selv, folk vil vende tilbage til hverdagslivet, men hvilket hverdagsliv? Ikke alt bliver som før krisen, og hvilke af de europæiske monumenter som vil overleve er uvist. Måske vi skal ned og vende på mikro niveau for at skulle starte helt forfra med en samfundsopbygning af fremtidens byggesten?