Fjernet fra Instagram

@Dkpolmenes politiske satire er for meget, men for hvem?

I samme åndedrag må det erkendes, at S-Justitsminister Nick Hækkerup fortsat knægter ytringsfriheden ved at nægte en genåbning af forhandlingerne af den stærkt kritiserede Offentlighedslov, som blev indført af S-Justitsminister Morten Bødskov i 2010. Loven skal sikre, at medierne ikke får indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

Modtagere af mediestøtte

Et nyt medieforlig skulle i princippet forhandles, men er udskudt på grund af Corona. Et vigtigt krav herfra til det ny forlig er, at DR på tv-siden fremover leverer en mere dybdegående, kritisk og objektiv nyhedsformidling suppleret med en samfundsdebat bedre end den vi kender i dag. Ikke alle har hverken lyst eller råd til avisernes nyheder og abonnementspriser. Samtidig har Corona på Twitter tydeliggjort pressens omklamring af egne synspunkter, hvor nyhederne stikker i forskellige ideologiske retninger.

Primære modtagere af mediestøtte 2020

Berlingske Media: BT 17,5 mio. – Berlingske 17,5 mio. – Weekendavisen 9,3 mio. kroner. I alt 44,3 mio.

Børsen 16,9 mio. kroner

JP/Politikens hus : EB 17,5 mio – Politiken 17,5 mio – JP 17,5 mio. – Finans 3,4 mio. kroner. I alt 54,9 mio.

Mediawatch ejet af JP/Politiken 7,4 mio. kroner

Information 25,5 mio. kroner

Jysk Fynske (10 aviser inkl. nyindkøbte Helsingør Dagblad). I alt 70,6 mio. kroner

Nordjyske Medier 17,5 mio. kroner.

Sjællandske Medier – 3 aviser modtager samlet 24,6 mio. kroner

Tidspunktet for medieforhandlingerne kendes ikke endnu, men arbejdsforhold og kædeansvar skal if. medieordførerne indgå i de kommende forhandlinger. Anvendelse af eksterne producenters leverancer til TV 2 er i søgelyset.

Turismen i København

Med Corona er turismen i København gået i stå. I marts måned 2020 havde de danske hoteller 431.100 overnatninger, et fald på 726.600 sammenlignet med marts sidste år, eller et fald på 63 %.

Hotelkæden Cabinn, med flere Cityhoteller, har som en af de første aktører valgt at sætte planlagte projekter i bero. Det sker med udsigten til et gigantisk byggeboom, samtidig med at corona-krisen har sendt efterspørgslen på hotelkapacitet i dørken.

Lufthavnen ligger stille, metroen kører til og fra lufthavnen uden passagerer, da den stærkt stigende turisme på mindre end en måned er gået i nul. Flyene holder stort set alle sammen på jorden. Det samme gælder for internationale messer og konferencer, og hotel- og kongrescentre lider.

Hotelbranchen befinder sig ellers i disse år i et regulært byggeboom, hvor nye hoteller med adskillige tusinde værelser er blevet opført. Den udvikling er planlagt til at skulle fortsætte de kommende år. Alene i København vil udbuddet af hotelværelser vokse fra 20.698 i 2019 til 27.566 værelser i 2022, svarende til en stigning på 33 pct., viser tal fra HORESTA.

Byggeboomet kommer imidlertid på et tidspunkt, hvor hotelbranchen er i knæ, og Horesta vurderede i sidste uge overfor erhvervsmediet Finans, at danske hoteller og restauranter kommer til at miste omsætning for 16 mia. kr. dette forår.

Udgivet i oktober 2019 :

Lonely Planet skriver i deres seneste artikel om København:  ‘Is Copenhagen the latest city to fall victim to overtourism?’

Hvem tilhører egentlig byen? Borgerne i byen eller kommunen. Afspejler udviklingen af det politiske København den rigtige balance mellem borgere og myndigheder?

Yin og Yang, kan ses som livets to polære kræfter der symboliserer at universet, holdes i balance ved et samspil af principperne for voksende og aftagende vækst

Frank Jensen i Berlingske.dk

Men vi har kun set den spæde begyndelse. Det vrimler med frem ny luksushoteller frem til 2021, som alle skal fyldes med turister. Krydstogtskibenes antal øges år for år, og det samme gælder for Airbnb’s udlejning, så turismen i Københavns Indre BY har kronede dage, mens byens borgere lider. Kommunen græder tørre tårer, så byen overlever i dag i en slags dialektisk dualisme.

Vi har skrevet om udviklingen på Christianshavnernet.dk tidligere, og det er kun blevet værre. De sidste ti år er antallet af turister vokset med 74 procent til 8,8 millioner besøgende + krydstogtgæster med transfers via lufthavnen, som udgør omkring 1 mio.

Hertil kommer 1,9 mio. udlejninger gennem Airbnb, som oplyste de havde registreret 772.000 udlejninger i 2016. Wonderful Copenhagen forventer, at i 2030 vil antallet af turister være fordoblet, men et problem med turismen er, at turisterne kun besøger den Indre By og Christianshavn, hvor især området omkring Nyhavn er overfyldt. Lonley Planet påpeger det stigende støjniveau, trafik, trængsel og affald på gader og stræder som de primære årsager til at de i dag råder turister til at fravælge besøg i København.

USA og os andre

Ny kategori. Valgkampen i USA, og de stigende konflikter mellem Trump og en lang række aktører både ude og hjemme findes i kategorien : Udenfor kategori.

Kommentatorer peger på, at mange amerikanere mener Kina er skyld i arbejdspladserne i USA forsvinder, og har den opfattelse, at kineserne spekulerer i den kinesiske valuta mod dollar.

Twitter

I forbindelse med genåbningen har Trump været ude at sige “Liberate” til vælgerne i de stater, hvor guvernørerne ikke gør som han siger. Tre demokratiske stater selvfølgelig, og med Claus Hjorts ord tidligere på ugen : “Trump er en rigtig, rigtig farlig mand. Det, vi har bygget vores samfundsopfattelse på, er, at det er regler, love, traktater, der skal regulere forholdet mellem stater – ikke militær magt. Der fejler han, efter min mening, grusomt” – Claus Hjort på P1, har med denne udtalelse sat en tyk streg under Trumps opfordring til at befri Michigan, som en rigtig rigtig farlig mand. En holdning som er delt af Kristian Mouritzen på Twitter. Journalist og forfatter. Washington Corrrespondent 2013-17. Former editor at Berlingske, DR and TV 2.

USA – KINA konflikten opsummeret af TV2. Tiden er ikke til at pege fingre.

Grønland, og den amerikanske ambassadørs tanker om USA i Grønland. Canadisk forsker siger lige ud, at for Trump handler det om, at splitte Grønland og Danmark, så han med pengegaver kan lave aftaler udenom Danmark. Kina svarer tilbage.

Kina har offentliggjort en film, hvor to Lego figurer diskuterer Corona forløbet. Kina svarer tilbage på 24 påstande.

Er EU’s frihandel truet af Corona

Dansk eksport opgjort i februar 2020 nedenfor. Vi følger op med tallene for marts og frem når de bliver tilgængelige. I marts faldt eksporten 5,1%. Udenfor EU, og i sær USA, Kina og Storbritannien med 10%. Ser man på tallene for tjenester, så dækker de hele første kvartal, og viser et fald på 8,3 procent. For luftfarten alene er der tale om en tilbagegang på over 14 procent.

I 2017 eksporterede Danmark varer for 668 mia. kr., hvilket er en stigning på lige under 5% i forhold til 2016 og 2015.

I 2017 gik 70,8% gik eksporten til andre europæiske lande, Asien 14,8%, Nordamerika 9,9% og resten af verden 4,5%.

Danmarks top 20 eksportlande, med 8 eu lande i top ti.:

1. Tyskland – 15,3% af Danmarks samlede eksport (2016: 15,9% – 2015: 17,7%) 
2. Sverige – 11,7% af Danmarks samlede eksport (2016: 11,8% – 2015: 11,6%)
3. Storbritannien – 8,1% af Danmarks samlede eksport (2016: 6,4% – 2015: 6,3%)
4. USA – 7,8% af Danmarks samlede eksport (2016: 8,3% – 2015: 8,5%)
5. Norge – 6,4% af Danmarks samlede eksport (2016: 6,4% – 2015: 6,6%)
6. Kina – 4,5% af Danmarks samlede eksport (2016: 4,5% – 2015: 4,3%)
7. Holland – 4,2% af Danmarks samlede eksport (2016: 5,6% – 2015: 4,3%)
8. Frankrig – 3,5% af Danmarks samlede eksport (2016: 3,4% – 2015: 3,3%)
9. Polen – 3% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,9% – 2015: 2,9%)
10. Italien – 2,6% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,6% – 2015: 2,5%)
11. Finland – 2,3% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,3% – 2015: 2,6%) 
12. Spanien – 2,2% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,2% – 2015: 2%) 
13. Japan – 2,1% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,3% – 2015: 2%) 
14. Belgien – 1,8% af Danmarks samlede eksport (2016: 1,6% – 2015: 1,4%)
15. Australien – 1,1% af Danmarks samlede eksport (2016: 1,1% – 2015: 0,9%) 
16. Rusland – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,9% – 2015: 0,9%) 
17. Schweiz – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,9% – 2015: 0,9%) 
18. Tykiet – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 1% – 2015: 0,8%) 
19. Tjekkiet – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,9% – 2015: 0,9%) 
20. Canada – 0,8% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,6% – 2015: 0,6%)

Eksport til andre EU-lande

Eksport til EU-lande udover TysklandSverigeStorbritannienog Polen, udgjorde i 2017 i alt 22,7% af den samlede vareeksport. Holland udgjorde 4,2%  Frankrig 3,5%, Italien 2,6% og Finland 2,3%. Danmark eksporterede i alt varer for 70,8% til europæiske lande, hvor de 60,9% gik til EU-landene. Storbritannien er i 2017 medregnet i EU-talene. Fraregnes Storbritannien eksporterede Danmark varer for 52,8% til EU-lande.  

De omtalte 7 EU-lande Tyskland, Sverige, Polen, Holland, Frankrig, Italien og Finland aftager i alt 42,7% af Danmarks vareeksport. De resterende 20 andre EU-lande aftager 10% af Danmarks eksport, så indenfor EU er der stadig masser af muligheder for øget eksport af danske varer. Yderligere 18% af Danmarks vareeksport går til andre europæiske lande, som ikke er medlemmer af EU. De største aftagere af danske varer af europæiske lande udenfor EU-lande for Danmark er Storbritannien, Norge, Rusland og Schweiz. Storbritannien er, efter udmeldelsen af EU, nu Danmarks største eksportland, som ikke er medlem af EU.

Eksport til lande uden for Europa

I 2017 gik 61% af Danmarks vareeksport til EU-lande, mens andre lande i Europa stod for 10%. Dvs. at 71% af Danmarks vareeksport går til europæiske lande og kun 29% går til andre verdensdelen. Sagt på en anden måde, så går lidt over 1/4 af Danmarks eksport til lande uden for Europa.

Fordelingen af Danmarks vareeksport i 2017 på kontinenter:
1. Europa 70,8% (EU-lande 60,9%)
2. Asien (inkl. den arabiske halvø) 14,8%
3. Nordamerika (inkl. Mellemamerika og Caribien) 9,9%
4. Afrika 1,8%
5. Sydamerika 1,4%
6. Australien og Oceanien 1,3%

Danmarks 10 største eksportmarkeder udenfor Europa i 2017:
1. USA – 7,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 4. største eksportland). Det hører med til historien at i tal overhalede USA, det tyske marked som det største danske marked.
2. Kina – 4,5% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 6. største eksportland)
3. Japan – 2,1% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 13. største eksportland)
4. Australien – 1,1% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 15. største eksportland)
5. Tyrkiet – 0,9% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 18. største eksportland)
6. Canada – 0,9% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 20. største eksportland)
7. Saudi-Arabien – 0,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 22. største eksportland)
8. Sydkorea – 0,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks .23. største eksportland)
9. Brasilien – 0,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 25. største eksportland)
10. Hongkong – 0,7% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 27. største eksportland)

Eksportsucceser og eksportmuligheder 

På listen over Danmarks 10 største eksportlande uden for Europa er verdens befolkningsmæssigt næststørste nation Indien overraskende ikke med. Indien er kun Danmarks 34. største eksportland med 0,5% af Danmarks samlede vareeksport. Ligeledes kan det undre at eksporten til verdens rigeste land pr. indbygger Qatar, ikke er højere end nr. 65 på listen med 0,1% af Danmarks samlede vareeksport. I Qatar burde der ellers være gode muligheder for afsætning af danske luksus- og designvarer. 

Er ukritisk mikrofonholderi konstruktivt

Det journalistiske ansvar:
– at agere vagthund
– at oplyse borgerne om samfundet
– at holde magten til ansvar

Hvis ikke de statsstøttede medier står bag de som betaler gildet, lever de livet farligt. Derfor har vi nu fået Radio LOUD, her på kanalen døbt radio Larm, som har fået tilkendt den ny sendetilladelse af Radio-TV-nævnet. Blandt kandidaterne var radio 24/7, som har sendt fremragende journalistisk de sidste 8 år, men Nævnet fandt radio Larms ansøgning den bedst egnede i udbudsrunden. Et eksperiment som koster borgerne + 260 mio. kroner.

I alle medier, og alle medier er statsstøttede, er Nævnets afgørelse omdiskuteret, og i mediechefernes forum på TV2, Presselogen, udtalte Larms leder den 27.09.19, at i LOUDs ansøgning var der lagt vægt på den konstruktive journalistisk som værktøj, på bekostning af den kritiske, hvilket skulle have vægtet til deres fordel.

Den konstruktive journalistik skal erstatte den traditionelle, den skal tænke fremad og anvise løsninger. «Vi kan tænke det ind i vores journalistiske måde at tænke på og sige: O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?»

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans. Skrevet af: Kurt Strand

Landsdækkende radio for børn og unge med 0 lyttere

I april 2020 kender vi de første ugers lyttertal for radio LARM. Journalisten skriver : Men hvordan det er gået med lyttertallene siden starten på den nye radiokanal er ikke til at sige. De har nemlig været så lave i Gallups måling af radiolyttertal, at instituttet ikke har taget kanalen med i sin seneste oversigt, hvor de laveste lyttertal er 9.000 om ugen hos DAB-kanalen Mix 7. Helt konkret er der visse dage, hvor instituttet ikke har kunnet måle, at Loud havde nogen lyttere, og derfor var deres tal for kanalen for usikre til at offentliggøre, fortæller Gallup til Journalisten. Journalisten opgiver ny tal. De fleste som lytter med er + 50 år

Radio 24/7 var på borgernes side, og stærkt kritiske overfor magthaverne. Om den ofte irriterende tilgang til journalistikken kom med løsningsforslag skal være usagt, men den bragte resultater.

Den kritiske 24/7 nyhedsformidling er nu slagtet af DF og S, og er efter en tæskeomgang i den politiske mølle blevet erstattet. To ny stationer har set dagens lys. Radio LARM på DAB, og RADIO4 på FM båndet. DR retter, som de er bedt om, ind for at være magtelitens talerør, så den objektive nyhedsdækning er nu yderligere forringet, og mediebilledet i Danmark er ideologisk blevet ret ensidigt.

Men magteliten ønsker sig mere ro, og først blev Offentlighedsloven til under Morten Bødskov i 2010, og nu er det blevet de kritiske mediers tur. Public Service medierne skal fremover nyhedsformidle mindre kritisk samfundsdebat, mere dansk kultur (DR), og mere fremtidsfokuseret løsnings journalistik (LOUD), hvis det sidste overhovedet er muligt.

Som borger bør man også være opmærksom på, at radio LARMs journalistik ikke laves af journalister, men primært af ejerne selv. Interesseorganisationer som skaffer sig en ganske gratis platform, hvor de nu i fred kan reklamerer for sig selv på skatteborgernes regning. Fx. Roskilde Festivalen m.fl. andre.