Nyt fra Medieverdenen

Radio Loud har i 2 uger i træk ingen lyttere i målgruppen.

TV 2 er finansieret af abonnementsbetalinger, og reklame indtægter. Dette er for at sikre hele befolkningen får adgang til TV2’s væsentlige samfundsinformation og debat, men spørgsmålet som rejses i Mediawatch Af Erik Nordahl Svensen, Vand soient pol. og Frans Mortensen, Professor Emeritus i Medievidenskab er, om TV2’s hovedkanal sikrer adgang?

I optakten til de mediepolitiske forhandlinger, som regeringen forventes at indkalde til i år, trænger i sær to spørgsmål sig på for de to herrer i forhandlingerne. Citat fra artiklen :

Spørgsmål 1. TV 2’s hovedkanal, lever den op til sin public service-forpligtelse, når hver femte seer ikke har adgang? TV 2’s penetration er faldet støt. Den officielle penetration oplyser TV 2 selv som 78,5 pct. TV 2 mener, at tallet er misvisende, fordi TV 2 Play har rundet 600.000 abonnenter. TV 2 oplyser dog ikke, hvor mange af de 600.000, der kun modtager TV 2 via streamingtjenesten, og som altså ikke samtidig har en traditionel forbindelse, der indgår i de 78,5 pct. De fleste Play-kunder har desuden ikke adgang til at se live, som f.eks. partilederdebatten. Vi kan derfor ikke kan få netto-penetrationen oplyst. Mon kulturministeren kender tallet? Og hvordan kan staten vurdere, om TV 2 lever op til sin public service-forpligtelse, hvis man ikke kender tallet?

Spørgsmål 2. Hvad er grundlaget for TV 2’s fortsatte opkrævning af brugerbetaling? Folketinget godkendte i 2011, at TV 2 måtte opkræve abonnement på baggrund af en økonomi, der var så dårlig, at reklamerne ikke kunne bære kanalen alene. Ingen af de politiske partier ønskede brugerbetaling, men alternativet var at yde tilskud fra licensen, og det ønskede flertallet ikke, hvorfor der blev indført abonnement.

MediaWatch har forelagt TV 2 kritikken vedr. TV 2’s delregnskab for public service-virksomheden. Læs mere på Mediawatch.