Almene boliger opprioriteres i Nordhavn

40% alment boligbyggeri i Københavns Nordhavn. By & Havns bestyrelse har i November 2022 besluttet, at der skal arbejdes på at etablere 40 procent almene boliger på Svanemølleholm i den kommende udvidelse af Nordhavn. Det er blevet muligt efter Københavns Kommune og regeringen tidligere på året indgik en ny boligaftale, som giver mulighed for at arbejde for 40 procent alment boligbyggeri.

Nordhavn skal udvikles som en bæredygtig bydel, men By & Havn finder, at der er mangel p-pladser til de mange ny boliger, hvilket så vidt vides er afvist af kommunen.

Flere almene boliger I København var tilbage i kommunalvalgkampen 2021 et varmt tema

EL foreslog i valgkampen, at 75% af fremtidens nybyggeri i København skal være billige. Et spørgsmål er imidlertid om der kan sættes = mellem almene boliger og billige boliger?

Samtidig forlyder det, at dyre byggeomkostninger gør det svært at skabe en økonomi i det almene byggeri.

Papirøen

Christiansholm har tidligere være anvendt af Forsvaret, som brugte Papirøen som oplagringsplads. Læs herom på Christianshavernet.dk.

Dagbladene tog over og brugte den til avispapir. Efter dagbladene var flyttet, husede Papirøen Copenhagen Street Food, som nu er placeret på Refshaleøen. Men inden længe står de 85 planlagte almene boliger i det eksklusive nybyggeri med milliondyre boliger klar til at blive taget i brug.

”København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver fjerde bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København,” sagt af forhenværende overborgmester Frank Jensen (S).

De nye almene boliger skal bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København. De nye boliger består af tre bygninger i syv etager med en blanding af ungdomsboliger og fami­lieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab. De er opført med respekt for fortiden af Cobe, som har søgt inspiration i de gamle lagerhaller, og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn.

Fakta om byggeriet

  • Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden.
  • Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, seks er små familieboliger til boligsocial anvisning og fire er almindelige familieboliger. 
  • Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.
  • De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger ui byen skal være almene.
  • Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.

Fakta om almene boliger i København

  • 20 pct. af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er ca. 24 pct. billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.
  • I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kroner af til grundkapital til almene boliger.

Fakta om ungdomsboliger i København

  • En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4.000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster ca. 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 m2 i København ca. 3.000 kr. pr. måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).
  • De sidste fire år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.

Hashsalg og almene lejeboliger i symbiose?

Hashsælgerne i Pusher Street sælger selvfølgelig hash, men de sælger også joints, og har sikkert mere på hylderne, men på flere parametre end hash adskiller Fristadens beboere sig fra det øvrige Christianshavn, og kan kaldes for et filosofisk eksperiment. Christianshavns beboere kan derfor betragtes som en broget flok mere end de er udtryk for diversitet, da eksistensvilkår og værdier i bydelen er vidt forskellige.

I et fællesskab har alle fælles værdier, men er det tilfældet med Christiania, som i har 2022 cirka 1.000 fastboende i alle aldersklasser, som alle går ind for Fri Hash, men har en vidt forskellig livsstil. Et fællesskab er rodfæstet i ritualer og traditioner, og man sige konsensus er en form for ritual, men de er ikke enige. Til gengæld er de enige om ikke at betale husleje, men betaler en brugsleje til fælles aktiviteter.

Bydelens øvrige kvadranter tæller omkring 12.000 beboere, og de 4 kvadranter er indbyrdes præget af vidt forskelllige boligformer. Der findes flere almene boligselskaber, der findes andelsboliger, og der er ejerboliger i mange udgaver og prisklasser. Fra mio. dyre 2 vær. på 44m2 i Aladdin, til de mest eksklusive boliger på landsplan.

Den almene bebyggelse “Det hvide snit” som har anket en sag om adgangsforhold til kajen.

Hovedparten af de 12.000 borgere er bosat i den samme kvadrant som Christiania, samt på Christiansbro, en sydlig kvadrant, hvor Ørkenfortet, Christianskirken og Skat holder til. Denne kvadrant i Syd er primært beboet af et mere velhavende klientel, sammen med en del erhverv i Langebrogade, end det er tilfældet i hovedparten af de ældre arbejderboliger i Aladdinkvarteret. Boligerne ud til kanalen undtaget. De 2 resterende kvadranter har mere sparsomme indbyggertal.

Det skal derfor blive spændende at se, hvordan denne brogede sammensætning af diversitet kommer til udtryk i den ny Bydelsplan 2023, som er under udarbejdelse.

Gammel Dok i dag

Strandgade ligger på den pæne side af kanalen og er præget af Købmandsgårde. Den huser Udenrigsministeriet og tidligere DAC, som i 2018 er flyttet til BLOX på Christians Brygge. Miljøministeriet har uændret lokaler i Strandgade med mange erhverv.

Den oprindelige beboersammensætning på Christianshavn er tilført nyt blod efter Holmen er gjort tilgængelig og renoveret, primært med meget dyre andels- og ejerboliger samt en del kulturelle instutioner. Se hvilke på #Events

Sophie Hæstrup Andersens løfte til Christiania

Sophie Hæstrup Andersen, overborgmester i København: Vi vil gerne lytte til, hvad christianitterne har af drømme og forhåbninger, inden vi påbegynder arbejdet med boligbyggeriet. Det er mit mål, at Christiania forbliver et unikt sted, som kan frisætte mennesker.

En udtalelses som faldt natten til mandag efter at der var stemt Ja til aftalen om alment boligbyggeri i 2029 og resten i 2031 på Christiania, og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) fortsatte:

Det er vigtigt, at man kan normalisere området, samtidig med at man bevare det her unikke stykke Danmarkshistorie.

Men kan vi stole på hendes løfter?

Dertil kommer, at fleste vil nok mene, at Christianshavn i langt højere grad end Fristaden er et stykke Danmarkshistorie, så mon ikke lokaludvalget i indstillingerne i den kommende bydelsplan 2023 på christianshavnernes vegne vil inddrage hendes “Statement” .

For hun kan næppe tænke på hashsalget, salg af joints og stoffer samt den medfølgende kriminalitet som i Christianias korte levetid har haft gode vækst vilkår, som en vigtigere del af “Danmarkshistorien” end Christian den IV’s Christianshavn som inkluderer Holmen.

Enhedslistens borgmestre erklærer sig inhabile

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod og socialborgmester Karina Vestergaard Madsen har for tæt en relation til Christianias mangeårige advokat Knud Foldschack, der også sidder i Fonden Christianias bestyrelse. og kan derfor ikke deltage i byggeplanerne.

Jeg har valgt at sige, at jeg skal have afklaret reglerne for habilitet, fordi jeg har arbejdet som advokat for Christiania, inden jeg blev borgmester, og fordi min datter nu arbejder som advokat for Christiania sammen med Knud Foldschack, siger Line Barfod til Politiken.

Også Karina Vestergaard Madsens datter arbejder hos Foldschack, som vist mener man skal gradbøje loven om almene boliger for at imødekomme christianitternes ønske om indflydelse på anvisningsretten.

Kan vi stole på Anne Sophie Hæstrup Andersen?

Overborgmesteren for København har netop svigtet et af hendes helt centrale valgløfter i valgkampen 2021, og måske til glæde for christianshavnere med bil, for der er i forvejen udstedt flere beboerlicenser til bydelens biler end der er plads til.

Hendes glasklare udmelding, at hun ville skrotte 42.000 p-pladser i gadeplan, for at gøre de københavnske gader mere rummelige, er pludselig blevet et urealistisk forslag, og det er derfor nu trukket tilbage.

Apropos så har det Bilfri Christiania brugt Refshalevej som et gratis P-hus, og vejen har i årevis været klistret til med biler.

De 42.000 pladser, eller 1/3 af de eksisterende pladser i byen, skulle placeres i P-huse, en meget kostbar og nu pludselig en åbenlys urealistisk løsning. Så spørgsmålet er, om hendes løfte til Christiania også er urealistisk. Er det kun er varm luft og image pleje eller skal de have medbestemmelse på Boligselskabernes disponeringsret?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/s-kovending-faar-kritik-fra-alle-kanter-falliterklaering/9406925

Og det er ikke første gang hun løber fra et valgløfte. Også et løfte som skulle gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad er sat på pause. Et prestigeprojekt som har fået overskrifter i aviser kloden rundt, som er præsenteret af Sophie Hæstorp Andersen sammen med Line Barfod fra EL, et projekt brugt som et politisk slagnummer siden 2009.

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/overborgmester-dropper-sit-helt-store-valgloefte-det-faar-kritik-fra-baade-hoejre-og-venstre

Forbrændingsanstalten Amager Bakke kan mod de to borgmestres forventning ikke få statsstøtte, og dermed må projektet udskydes., skulle være forklaringen.

Den økonomiske virkelighed har tvunget Christiania i knæ

Gårsdagens fællesmøde på Christiania sagde Ja til Statens tilbud, som indebærer der skal bygges 300 almene boliger på 15.000 m2 af Fristadens areal. En boligform, som christianitterne ikke bryder sig om. Advokat i Fonden, Knud Foldschack, nedtoner problemerne, men almene boliger på Fristaden er ensbetydende med en langsom afvikling af Fristadens principper efter salamimetoden. Reglerne gældende for almene boliger kan ikke bøjes, siger Ministeren. Så slaget er tabt. Pusher Street, rockerbanderne og kravet om fri hash forsvinder ikke med boligaftalen. Konfliktfyldte sammenstød kan forventes, om hashmarkedet, men ikke mindst mellem de ny lejere og de svorne christianitter. En almen leje indeholder ikke udgifter til Christianias drift , som har fokus på skæve eksistenser. Fristaden vil derfor blive udfordret af de gældende regler i almindelighed, men også af bydelens naboer, de almene boligselskaber i Prinsessegade, i Aladdinkvarteret og på Papirøen. På Christiansholm skal Kuglegården indvies som hotel i 2024, og på Papirøen skal bygges 300 ny boliger, som også skal stå klar 2024. De almene lejere udvælges her ved lodtrækning. Det er svært at forestille sig en gradbøjning af principperne i loven, hvor ikke mindst christianitternes indflydelse på anvisningsretten, eller mangel på samme, kan komme i spil. Hertil kommer, at hver 4 bolig er afsat til kommunal brug, og ens ret som lejer til at bytte bolig er urørlige. Det er dagens økonomiske realiteter, som har fremtvunget denne afgørelse, for christianitterne et valg mellem pest og kolera, hvor de har valgt et Ja med håbet om de bevare deres privilegier en stund endnu, og dermed trække en integrering i langdrag.

I Burmeistersgade, en del af Strygejernskarréen, og nærmeste almene boligejendom til Christiania, fylder 84 AAB lejemål fra nr. 4 til 26 inklusive.

AKB i Prinsessegade eller KAB, fusioneret med AKB, bygger 300 boliger på Papirøen. Læs artiklen på Lorry her.

Fristaden Christiania får ny tidsfrist

De omkring 9000 beboere på Christiania har fået frem til 29. august til at beslutte sig for, om de vil tage imod statens tilbud om arealkøb.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et take it or leave it-tilbud. Christianitterne har haft sommeren til at kigge på aftalen, som de har haft nogle opklarende spørgsmål til, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i meddelelsen.

– Dem har vi nu besvaret, og Christiania har fået til den 29. august til at forholde sig til de svar og den samlede aftaletekst af 1. juni. Det vil sige, at det er nu, Christiania må gøre deres endelige stilling op.

Det drejer sig om Christianshavns Vold på Christiania, som staten har tilbudt at købe for 67 millioner kroner i statsgaranterede lån. (Som ikke kan udbygges på grund af fredning, red.)

Til gengæld vil der skulle bygges 15.000 m2 almene boliger på det gamle kaserneområde. Læs mere nedenfor.

/ritzau/

Almene boliger, tiltrækker de samfundets kriminelle?

Spørgsmålet blev aktuelt, da Hulda Mader fra Christiania som gæst i Deadline på DR 2 afviste den almene boligmodel som en brugbar løsning på Christiania med netop den formulering.

Hun argumenterede, at almene boliger indebærer en risiko for flere kriminelle på Christiania, men efterfølgende måtte hun dog erkende, at der ikke er en direkte sammenhæng. De to ting kan ikke kædes sammen, det er selve den almene model som ikke passer ind i Christianias struktur med boliger uden husleje.

Almene boliger er ikke Christianias kop te

Hulda Mader fra Christiania oplyste i Dedadline den 11. august, at to forhold gør Fristaden ikke er varme på regeringens udspil. Det ene er den almene model, med en vicevært og eget beboerdemokrati ikke passer ind i Christianias model for fællesskab. Det andet, at byggeriet på 2 x Fredens Ark er alt for voldsomt.

Fristaden vil gerne have ny beboere, men ikke så mange og ikke på de tilbudte vilkår, hvis det står til Hulda Mader, men beslutningen er endnu ikke taget på et fællesmøde. Forslaget er apropos anbefalet af en eller flere fra Fondens bestyrelse.

Oven i dette skal lægges, at der er mange økonomiske spidsfindigheder i sagen, samt fredningsbestemmelser af Volden, som gør, at den umiddelbart billige pris på 67 mio. kroner fremstår mere fordelagtig end den måske i virkeligheden er, også taget den centrale beliggenhed i betragtning,

Det er en kendt sag, at i naboejendommene til Christiania og Pusher Street, i Aladdin og Hjerter Dame, koster en 2 eller en 3 værelses lejlighed nemt både 2, 3 eller 4 millioner kroner.

Der kan ikke herske tvivl om, at Volden er rekreativ for københavnere, og derfor er det et paradoks, at hvis det var op til Christiania at bestemme, så skulle den udbygges med endnu flere boliger end i dag.

Christiania tilbydes 67 mio. kr., hvis de tillader almene boliger

I forbindelse med valgkampen 2002 har regeringen spillet ud med, at bygge billige almene boliger til blandt andet sygeplejersker på Fristaden.

Dette indebærer, at Christiania vil få adgang til 67 mio. kr. i statsgaranterede lån, så det bliver muligt at købe det ellers besatte kaserne og voldområde af staten. Et opkøb, som Christiania siden 2011 har forsøgt at skaffe penge til. og

Christiania får refunderet udgifter til bygningsvedligeholdelse, en udvidet mulighed for låneoptag og de slipper for at efterkomme påbud om at nedrive flere ulovligt udførte huse.

Hvorvidt forslaget bliver til virkelighed vides ikke i skrivende stund, men håbet er vist, at hashhandelen så vil forsvinde bommelom.

Det Hvide Snit anker dom i Byretten til Landsretten

Den almene afdeling Lejerbo afdeling det Hvide Snit, i dag Bo-Vita, har i en længere årerække afspærret den fri adgang til havnekajen i Strandgade på Christianshavn.

Kajen har alle dage været til fri afbenyttelse, og de tabte naturligt sagen om afspærringen af arealet i Byretten, men har af uransagelige grunde anket dommen til Landsretten.

Nu er der opstået tvivl om advokatregningen. Skal lejerne i alle afdelinger betale for retssagen, eller er det kun lejerne i det Hvide Snit?

Skal udgiften dækkes over huslejen, eller har afdelingen en forsikring som vil acceptere at dække sagsomkostningerne? Det er, som det er for vane i almene boligselskaber,, boligorganisationen som bestemmer på lejernes vegne og regning. Læs mere på BT.