Events, Kunst og Kultur i City.

Jonas Vingegaard er med sejren på Champs Elysées årets vingesus. Tour de France på dansk grund blev en succes for Touren og for Danmark, men det ændrer ikke på, at der afholdes mange events året rundt, marathon, bilvæddeløb med mere, og de fleste er til stor gene for byens borgere.

Cykelløbet Tour de France havde i 2022 start i København. Over 3 dage fra den 1. til den 3. juli blev løbet kørt i Danmark, og blandt andet var broen over Storebælt på et tidspunkt lukket i flere timer. Det var en succes, men de mange events er til stor fortrydelse for byens borgere.

Langelinie står foran en fornyelse

Den 3. 10 slutter krydstogtsæsonen og det betyder der igangsættes et renoveringsarbejde af kajen. Arbejdet udføres i 2 faser, og varer 2024 med, men så skulle den nedslidte kaj også fremstå som ny.

SSF0122092015201

Passagerskibe ved Langelinie, 1970

Langelinie og krydstogtskibe

Renoveringsarbejdet omfatter i hovedtræk følgende delarbejder:  

  • Fjernelse af eksisterende betonbundsikring 
  • Etablering af en ny spunsvæg samt jordankre på en knap 1 km kajstrækning 
  • Etablering af nye opgraderede pullerter 
  • Fremrykning af eksisterende fendere, som placeres på den nye spunsvæg. 
  • Etablering af granitoverbygning på den nye spunsvæg ved genbrug af eksisterende sten fra den gamle kaj. 
  • Etablering af afvisertømmer og kajudstyr som redningsstiger, redningsliner mv. 
  • Etablering af spildevandsbrønde og flytning af elinstallationer ved kajvæggen 
  • Etablering af belægning inkl. nødvendig bundopbygning og håndtering af overfladevand (nye afløb) 
SSF0122092015200

Turister ved Den Lille Havfrue, syd for Langeliniekaj, 1960’erne. 

Fakta om renoveringsarbejdet

  • Renoveringsarbejdet er opdelt i to etaper (nord og syd), hvor hver etape cirka svarer til halvdelen at Langeliniekaj. 
  • Etape 1 udføres fra den 3. oktober 2022 til 1. oktober 2023 startende på den nordlige del af Langeliniekaj, hvor der fra mandag den 10. oktober og foreløbigt frem til slutningen af januar 2023 udføres særligt støjende arbejder på hverdage mellem klokken 08.00 – 17.00. 
  • Etape 2 udføres fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2024 på den sydlige del af Langeliniekaj. 
  • Det er “Bygge- og anlægsforskriften i København”, som angiver reglerne for støjende arbejde i kommunen. 
  • Byggepladsen kommer til at ligge på den yderste del af Langeliniekaj. 
  • I anlægsperioden af den nordlige etape vil det ikke være muligt at komme til Langelinie via offentlig transport ligesom turistbusser i perioden heller ikke har adgang til Langeliniekaj. Offentlig transport kører til og med Indiakaj. 
  • Under etape 1 reduceres P-plads Langelinie Nord med 16 parkeringspladser, som følge af renoveringsarbejdet. For parkering henvises til P-plads Langelinie Syd eller det kommunale parkeringsareal på Langelinie Allé. 
  • Under etape 2 vil p-pladserne Langelinie Syd ikke være tilgængelige. For parkering henvises til P-plads Langelinie Nord eller det kommunale parkeringsareal på Langelinie Allé.

Kilde og fotos: By & Havn

By & Havn på Nordre Toldbod

Langelinie og Frihavnens historie fortælles på byoghavn.dk/udstilling

Det Hvide Snit anker dom i Byretten til Landsretten

Den almene afdeling Lejerbo afdeling det Hvide Snit, i dag Bo-Vita, har i en længere årerække afspærret den fri adgang til havnekajen i Strandgade på Christianshavn.

Kajen har alle dage været til fri afbenyttelse, og de tabte naturligt sagen om afspærringen af arealet i Byretten, men har af uransagelige grunde anket dommen til Landsretten.

Nu er der opstået tvivl om advokatregningen. Skal lejerne i alle afdelinger betale for retssagen, eller er det kun lejerne i det Hvide Snit?

Skal udgiften dækkes over huslejen, eller har afdelingen en forsikring som vil acceptere at dække sagsomkostningerne? Det er, som det er for vane i almene boligselskaber,, boligorganisationen som bestemmer på lejernes vegne og regning. Læs mere på BT.

Line Barfoed vil afskaffe krydstogtskibenes anløb i Københavns havn

I august 2022 kan det konstateres, at anløb af krydstogtskibe i København er faldet som en direkte følge af krigen i Ukraine. De kan ikke længere kan anløbe Sankt Petersborg, som har været den primære destination for de fleste. Et par dage før kommunalvalget blev afholdt fremsatte Enhedslisten et forslag om at helt forbyde anløb af krydstogtskibe i København.

Vi mener, at det er nødvendigt helt at omlægge turismen til at blive mere bæredygtig. Derfor skal vi forsøge at tiltrække turister, der er i byen i længere tid ad gangen, og som ikke bare skal forbi Den Lille Havfrue, fortalte hun til debatten i TV 2 Lorry, og uddybede:

– Vi står i en klimakrise, som Christiansborg ikke ser ud til at kunne læse, og derfor er vi nødt til selv at gøre noget i København.

I forbindelse med kommunalvalget har Enhedslisten offentliggjort en klimaplan med forslag om, at byens borgere enten tilbydes 3 års gratis offentlig transport, eller de skal tildeles en elcykel såfremt de dropper bilen. Dertil kommer flere fartbegrænsninger for biler rundt om i byen.

Har staten ført københavns borgere bag lyset?

Meget tyder på, at TRM og Transportminister Benny Engelbrecht (S) med metoden døbt salamiplanlægning har ført byen og borgerne i København bag lyset.

Den 4. juni vedtog Folketinget at anlægge Lynetteholmen som en rå Ø uden bebyggelse. De forventede 35.000 boliger, metro og ringvej er muligheder, og før de kan planlægges, så kræver det en VVM vurdering. En egentlig vedtagelse er skubbet ud i fremtiden.

På trods af manglende SMV og VVM redegørelser, så har Staten alligevel 3 uger efter vedtagelsen, vedtaget anlægsudgifter på 12,7 milliarder kroner til infrastruktur. Til både metro og til ringvej, som skal finansieres, som vi kender det fra metroprojekterne, ved salg af byggegrunde på den rå Ø, Lynetteholmen.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og SMV står for Strategisk Miljø Vurdering, men tilbage står, at ingen aner hvilke miljøkonsekvenser det har for blandt andet dyre- og planteliv og luftkvalitet, hvis den rå Ø som planlagt bliver udbygget.

Du kan læse meget meget mere om sagen på BT her. B.T. har bedt om et interview med transportminister Benny Engelbrecht om stævningen, hvilket han har afvist at stille op til.

EL vil nedlægge By & Havn

Line Barfod, kandidat for Enhedslisten i København går til valg på at nedlægge selskabet By & Havn, der siden 2007 har udviklet og solgt statslige og kommunale byggegrunde. Hun mener selskabet har solgt byggegrundene i København for dyrt, og dermed i virkeligheden forværret krisen “billige boliger”.

Ørestad. En ny bydel i København

Tidligere Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen stod fadder til Amagermetroen, og blev senere formand for By & Havn. Han undsiger i Politiken den fremførte kritik, for uden ham, så havde København ikke fået en metro. Ikke desto mindre er metro og By & Havn blevet et tema i valgkampen 2021.

Selskabet By & Havn er et 95% kommunalt ejet selskab af Københavns Kommune og 5% af staten, mod tidligere 55% af kommunen, og 45% af staten. Arealerne på havnefronten i Københavns Havn var ejet af staten (Københavns Kommune tabte en retsag om ejerskabet) og blev brugt som en økonomisk indsprøjtning i det underskudsgivende Ørestadselskab.

Ørestad City & Ørestad Syd

Salg af byggegrunde i havnen skulle redde metroprojektet. Efter vedtagelsen af en metro til Ellebjerg, Sydhavnsbenet, trak Staten sig ud af projektet, så i dag hviler ansvaret for økonomien i projektet alene på skatteborgerne i Københavns kommune.

Ørestadsselskabets udvikling til By & Havn er beskrevet på Christianshavnernet på siden Nordhavn & Visioner for Københavns Havn & Ørestad, eller læs her.

Salamimetoden skal for retten

Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces og stævner Transportministeriet for salamiplanlægning af Lynetteholmen. Byggeriet vil dermed blive både forsinket og fordyret. Læs mere om tidsplanen på TV 2 Lorry

Salamiplanlægning betyder, at projekter planlægges hen af vejen, og dermed godkendes i etaper. Stort set al planlægning i Københavns Kommune er sket efter salamimetoden, hvilket har haft fatale følger.

Ørestad og Amager Fælled er gode eksempler på hvor galt det går, når der ikke udarbejdes en helhedsplan, før dens gennemførelse. Se læserbrev.

  • Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
  • I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.

Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.

  • Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.

Kalvebod Brygge under hastig foranding

Postbyens første etape ibrugtages i 2023

– Området omkring den tidligere Postterminal er døbt Postbyen, som udvikles i tre etaper, Det samlede projekt forventes at stå færdig i 2027.

– Danske Banks ny domicil i Bernstorffsgade forventes som det første, at stå klar i 2023. Hovedsædet vil ved færdiggørelsen være ejet ligeligt af Danica Pension og ATP

– Kontorbygningen The Stamp, fire tårne med boliger og hotellejligheder samt terræn forventes færdigt i 2024. The Stamp og de fire tårne vil være ejet af Danica Pension

– Den tredje og sidste etape med boliger, almene boliger og erhverv forventes at være færdige i 2027. DSB og Danica Pension ejer hver 50%.

– Det anslås, at mindst 6.000 mennesker vil arbejde i Postbyen