Inderhavnsbroen under kritik

Hvorfor er de fælles byrum indrettet ulogisk og dårligt? Se TV 2 videoindslag med Klaus Bodam, som kalder broen for ulykkernes bro. Et indslag på 12 minutter om de mange fejl og mangler visuelt illustreret.

  • Broen har 15.000 cyklister, 7.000 fodgængere og 400 biler som runder Nyhavn dagligt.
  • Broen er farlig for fodgængere.
  • Broen har mange sving, hvor den burde være lige.
  • Broen har derfor mange advarselsskilte.
  • Broen er stejl og vanskelig for mange, ikke mindst ladcykler
  • Broens asfalt sprækker, og broens motor er beskadiget af regnvand, men skjult af asfalt.
  • Broens trapper uden cykelramper.

Kalvebod Brygge under hastig foranding

Postbyens første etape ibrugtages i 2023

– Området omkring den tidligere Postterminal er døbt Postbyen, som udvikles i tre etaper, Det samlede projekt forventes at stå færdig i 2027.

– Danske Banks ny domicil i Bernstorffsgade forventes som det første, at stå klar i 2023. Hovedsædet vil ved færdiggørelsen være ejet ligeligt af Danica Pension og ATP

– Kontorbygningen The Stamp, fire tårne med boliger og hotellejligheder samt terræn forventes færdigt i 2024. The Stamp og de fire tårne vil være ejet af Danica Pension

– Den tredje og sidste etape med boliger, almene boliger og erhverv forventes at være færdige i 2027. DSB og Danica Pension ejer hver 50%.

– Det anslås, at mindst 6.000 mennesker vil arbejde i Postbyen

Palads på Axeltorv skal bevares

Den 18. august 2022 oplyser Nordisk Film de vil bevare Palads som et biograf kompleks.

Den ikoniske bygning Palads, mellem Vesterport station og Axeltorv, skal integreres i et nyt miljø som opererer med underjordiske anlæg, men projektet blev afvist i 2017.

Palads har gennem årene tjent mange formål udover at være biograf. Arne Worsøe’s Palmehaven et mødested for det modne publikum prægede Palads sammen med biografer i 1960 og 1970’erne. Musik og dans samt bowling på 1st salen blev i 1980 og 1990’erne efterfulgt af Daddys Dance Hall, for at nævne et par eksempler. Vi har søgt på Palads her.

Avisen BT har netop offentligtgjort skitserne med forslaget til en ny plads. Vinderens forslag i en afsluttet ide konkurrence for området er offenliggjort, men bliver altså ikke til noget.

Boligerne på Papirøen er efterspurgte

Køtilbud på Christiansholm og rekord på Christianshavn

Er du på jagt efter en 3 værelses lejlighed, så er det nu. For 30 millioner kroner kan du få en splinterny på Papirøen øverst oppe på 11 etage med udsigt.

De lidt mindre lejligheder længere nede koster på skyggesiden fra omkring 8 millioner kroner, og på solsiden omkring 10 til 11 milioner kroner.

De 30 millioner kroner er prismæssigt i niveau med den hidtil dyreste lejlighed på både Christianshavn og i København, hvor en bolig på Krøyers Plads netop er solgt for samme pris. Prisen forventes snart overhalet af boliger i Nordhavn, og ikke mindst i Tuborg Havn.

Intet mindre end 30 millioner kroner er det rekorddyre hjem, som ligger på tredje sal i et nybyggeri på Strandgade tæt ved Operahuset (overfor indsejlingen til Nyhavn), blevet solgt for – viser oplysninger fra tinglysningen.  Foto på Boliga.

By & Havn vil have et giftdepot på Refshaleøen?

Et giftdepot skal presse renseanlægget Lynetten væk fra Refshaleøen

By & Havns planer om et (permanet?) depot, på 4,2 hektar til 100.000 tons stærkt forurenet havneslam på Refshaleøen, er en central en del af Transportministeriet og By & Havns plane om politisk at presse kommunerne i BIOFOS til at beslutte at nedlægge renseanlægget Lynetten, helst inden 2025 [1] – og dermed åbne op for byudviklingen ikke kun på den oprensede Lynette-grund (som By & Havn tilbyder at købe til markedspris), men på hele Refshaleøen (~1,1 mio. m2) og på Lynetteholm (~2,8 mio. m2), efterhånden som halvøen efter planen (Lov om anlæg af Lynetteholm) bliver fyldt op med overskudsjord over de næste 40-50 år.

  • Citat: Per Henriksen indlæg på Face Book i Stop Lynetteholmen
  • Fra Nordhaleø til Lynetteholm.

En afgørende forudsætning for hvor stort byudviklingspotentialet er på Refshaleøen og Lynetteholm er, kan renseanlægget flyttes. De krav som i dag gælder for bolig- og erhvervsbyggeri begrænses af lugtgener, og lugtgener eksisterer i betydeligt omfang fra Lynetten, som renser spildevand fra Københavns husstande. På spørgsmål stillet til Transportministeren, er svaret for så vidt angår renseanlægget:

»En flytning af renseanlægget Lynetten er ikke en absolut nødvendig forudsætning eller konsekvens hverken i forhold til etableringen af Lynetteholm eller en eventuel senere byudvikling. Det er alene op til ejerne af BIOFOS A/S at bestemme, om renseanlægget skal blive liggende eller flytte.«

Men en flytning er forudsat i den økonomiske plan, til fx Holmene som først skal anlægges.. Regeringen har den 28. juni 2021 meddelt, at den træffer en beslutning om Projekt Holmene i første halvår 2022! De 15 kommuner, som er ejere af BIOFOS, har da heller ikke truffet beslutning om at flytte renseanlægget, da det i givet fald også vil betyde en højere vandafgift? Næppe populært i disse inflationstider .

Berlingske skriver : Man skal ikke flytte rensningsanlægget Lynetten, lyder det fra ingeniørfirma bag ny rapport. Det tilføjer endnu en kattepine til Københavns nye halvø.