Line Barfod, kandidat for Enhedslisten i København går til valg på at nedlægge selskabet By & Havn, der siden 2007 har udviklet og solgt statslige og kommunale byggegrunde. Hun mener selskabet har solgt byggegrundene i København for dyrt, og dermed i virkeligheden forværret krisen “billige boliger”.
Ørestad. En ny bydel i København
Tidligere Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen stod fadder til Amagermetroen, og blev senere formand for By & Havn. Han undsiger i Politiken den fremførte kritik, for uden ham, så havde København ikke fået en metro. Ikke desto mindre er metro og By & Havn blevet et tema i valgkampen 2021.
Selskabet By & Havn er et 95% kommunalt ejet selskab af Københavns Kommune og 5% af staten, mod tidligere 55% af kommunen, og 45% af staten. Arealerne på havnefronten i Københavns Havn var ejet af staten (Københavns Kommune tabte en retsag om ejerskabet) og blev brugt som en økonomisk indsprøjtning i det underskudsgivende Ørestadselskab.
Ørestad City & Ørestad Syd
Salg af byggegrunde i havnen skulle redde metroprojektet. Efter vedtagelsen af en metro til Ellebjerg, Sydhavnsbenet, trak Staten sig ud af projektet, så i dag hviler ansvaret for økonomien i projektet alene på skatteborgerne i Københavns kommune.
Ørestadsselskabets udvikling til By & Havn er beskrevet på Christianshavnernet på siden Nordhavn & Visioner for Københavns Havn & Ørestad, eller læs her.