EL fører valgkampen 2021 i København

Men bliver EL det største parti vil EL nok ikke få overborgmesterposten, da de øvrige partier har tilkendegivet , at de vil pege på en S kandidat, hvis udfaldet bliver som skitseret.

Enhedslisten med Line Barfoed som topkandidat kan for første gang nogensinde være på vej til at blive større end Socialdemokratiet på Københavns Rådhus. Det viser en Epinion måling.

I målingen fortaget for Altinget få uger før afstemningsdatoen svarer 22,4 % af i alt 1024 adspurgte, at de vil stemme på Enhedslisten, hvis der var valg i morgen. Omvendt står Socialdemokratiet til 20,6 %.. TV 2 Lorry

Skal By & Havn nedlægges?

Line Barfod, kandidat for Enhedslisten i København går til valg på at nedlægge selskabet By & Havn, der siden 2007 har udviklet og solgt statslige og kommunale byggegrunde. Hun mener selskabet har solgt byggegrundene i København for dyrt, og dermed i virkeligheden forværret krisen “billige boliger”.

Tidligere Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen stod fadder til Amagermetroen, og blev senere formand for By & Havn. Han undsiger i Politiken den fremførte kritik, for uden ham, så havde København ikke fået en metro. Ikke desto mindre er metro og By & Havn blevet et tema i valgkampen 2021.

Selskabet By & Havn er et 95% kommunalt ejet selskab af Københavns Kommune og 5% af staten, mod tidligere 55% af kommunen, og 45% af staten. Arealerne på havnefronten i Københavns Havn var ejet af staten (Københavns Kommune tabte en retsag om ejerskabet) og blev brugt som en økonomisk indsprøjtning i det underskudsgivende Ørestadselskab.

Salg af byggegrunde i havnen skulle redde metroprojektet. Efter vedtagelsen af en metro til Ellebjerg, Sydhavnsbenet, trak Staten sig ud af projektet, så i dag hviler ansvaret for økonomien i projektet alene på skatteborgerne i Københavns kommune.

Den historiske udvikling er beskrevet på Christianshavnernet 2004 på siden Nordhavn. Se også siderne Københavns Havn & Ørestad, eller læs her.

Københavns salamiplanlægning skal for retten

Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces og stævner Transportministeriet for salamiplanlægningen af Lynetteholmen. Byggeriet vil dermed blive både forsinket og fordyret. Læs mere om tidsplanen på TV 2 Lorry

Salamiplanlægning betyder, at der planlægges hen af vejen, som godkendes i etaper. Sådan er stort set al planlægning sket i med By & Havn og i Københavns Kommune, hvilket har haft fatale følger. Ørestad og Amager Fælled er gode eksempler på hvor galt det går, når der ikke udarbejdes en helhedsplan, før dens gennemførelse. Se læserbrev.

  • Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
  • I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.

Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.

  • Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.

De almene boliger bliver varmt tema i kommunalvalgkampen 2021

EL foreslår, at 75% af fremtidens nybyggeri i København skal være billige. Samtidig forlyder det, at dyre byggeomkostninger gør det svært at skabe en økonomi i det almene byggeri.

Christiansholm har tidligere være anvendt af Forsvaret, som brugte Papirøen som oplagringsplads. Læs herom på Christianshavernet.dk.

Dagbladene tog over og brugte den til avispapir. Efter dagbladene var flyttet, husede Papirøen Copenhagen Street Food, som nu er placeret på Refshaleøen. Men inden længe står de 85 planlagte almene boliger i det eksklusive nybyggeri med milliondyre boliger klar til at blive taget i brug.

”København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver fjerde bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København,” sagt af forhenværende overborgmester Frank Jensen (S).

De nye almene boliger skal bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København. De nye boliger består af tre bygninger i syv etager med en blanding af ungdomsboliger og fami­lieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab. De er opført med respekt for fortiden af Cobe, som har søgt inspiration i de gamle lagerhaller, og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn.

Fakta om byggeriet

  • Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden.
  • Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, seks er små familieboliger til boligsocial anvisning og fire er almindelige familieboliger. 
  • Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.
  • De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger ui byen skal være almene.
  • Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.

Fakta om almene boliger i København

  • 20 pct. af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er ca. 24 pct. billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.
  • I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kroner af til grundkapital til almene boliger.

Fakta om ungdomsboliger i København

  • En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4.000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster ca. 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 m2 i København ca. 3.000 kr. pr. måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).
  • De sidste fire år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.

Skjult rapport om projektet Lynetteholmen

BT afslører i dag, at byggeprojektet Lynetteholmen, som er vedtaget af Folketinget, med stor sandsynlighed bliver langt dyrere end oprindelig oplyst. Det fremgår af en rapport fra revisions- og konsulenthuset Ernst & Young som er holdt skjult for Folketinget

Udgifter kan medføre en udskrivning i milliardklassen for skatteyderne, hvilket står i en rapport, som Transportministeriet har holdt hemmelig for Folketinget, helt frem til få dage før Folketinget den 4. juni i år stemte ja til byggeprojektet. BT er imidlertid kommet i besiddelse af en ucensureret udgave af rapporten.

Der kan ikke længere gøres indsigelser mod projektet.