Aftalen med staten skal sikre billige boliger på Christiania

Regeringen har indgået en boligaftale om at bygge almene boliger i de større danske byer, en aftale som er indgået mellem partierne S, SF, EL, DF og KF.

Aftalen betyder blandt andet, at der på Christiania skal der opføres “minimum 15.000 m2” almene boliger, som samtidig skal være billige, hvordan det så skal forstås?

Den danske ordbog. Almennyttigt/socialt boligbyggeri er lejeboliger opført med offentlig støtte af et godkendt almennyttigt boligselskab til borgere som har det svært. Billige boliger var Ritt Bjerregårds projekt som kuldsejlede.

Aftalen betyder, at der i en ny Fond forventes afsat 10 mia. kr. som skal sikre byggeri af billige boliger. De skal bygges i hele landet , i både store byer som i små byer, for at sikre blandede boligområder, udtaler bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S).

KAB skal i København bygge almene boliger på Stejlepladsen. Se byggeplanerne her. Men det må forventes flere kommer til. I København består boligmassen i dag af mindst 20% alment boligbyggeri, som ikke kan betegnes som specielt billigt, da huslejerne i City ofte tangerer det private boligbyggeri.

I Ørestad er indført en skrabet model uden køkkener og skillevægge, som er for lejerens regning. I Nordhavn skal beboerne betale en afgift til den københavnske metro, hvilket man kan forestille sig vil være tilfældet på Stejlepladsen, hvis ellers bliver gennemført som planlagt.

Socialdemokratiets eklatante nedtur ved kommunalvalget 2021

Sophie Hæstrup fik en vælgerlussing med en tilbagegang på 10%, så S tilslutning blandt københavnerne nu ligger på omkring 17%. Tilbage står at mindre end 60% af de stemmeberettigede stemmer.

EL blev valgets vinder og det største parti i Borgerrepræsentationen. Sophie Hæstrup blev med de blå stemmer overborgmester. Hvis du følger dette link, så kan du se hvilke partier og personer som fik valg til de øvrige borgmesterposter.

Line Barfoed vil afskaffe krydstogtskibenes anløb i Københavns havn

I august 2022 kan det konstateres, at anløb af krydstogtskibe i København er faldet som en direkte følge af krigen i Ukraine. De kan ikke længere kan anløbe Sankt Petersborg, som har været den primære destination for de fleste. Et par dage før kommunalvalget blev afholdt fremsatte Enhedslisten et forslag om at helt forbyde anløb af krydstogtskibe i København.

Vi mener, at det er nødvendigt helt at omlægge turismen til at blive mere bæredygtig. Derfor skal vi forsøge at tiltrække turister, der er i byen i længere tid ad gangen, og som ikke bare skal forbi Den Lille Havfrue, fortalte hun til debatten i TV 2 Lorry, og uddybede:

– Vi står i en klimakrise, som Christiansborg ikke ser ud til at kunne læse, og derfor er vi nødt til selv at gøre noget i København.

I forbindelse med kommunalvalget har Enhedslisten offentliggjort en klimaplan med forslag om, at byens borgere enten tilbydes 3 års gratis offentlig transport, eller de skal tildeles en elcykel såfremt de dropper bilen. Dertil kommer flere fartbegrænsninger for biler rundt om i byen.

Kan Sophie Hæstrup S genvinde magten i København

Dårlige meningsmålinger for Socialdemokratiet indikerer, at de vil gå bemærkelsesværdigt tilbage med Sophie Hæstrup som kandidat.

Sophie Hæstrup har som forkvinde i region Hovedstaden kostet skatteborgerne milliarder af kroner på sundhedsplatformen, og forsøger åbenbart at gentage succesen i København.

Det skaber spændinger om udfaldet, men da de borgerlige partier på forhånd synes at have opgivet at kunne danne et blåt flertal, så kan det ende med at København alligevel vil få en Sophie Hæstrup fra S som borgmester.

En socialdemokratisk overborgmester på borgerlige stemmer, som gennemfører sin politik med venstrefløjen må siges at være et paradoks.

Har staten ført københavns borgere bag lyset?

Meget tyder på, at TRM og Transportminister Benny Engelbrecht (S) med metoden døbt salamiplanlægning har ført byen og borgerne i København bag lyset.

Den 4. juni vedtog Folketinget at anlægge Lynetteholmen som en rå Ø uden bebyggelse. De forventede 35.000 boliger, metro og ringvej er muligheder, og før de kan planlægges, så kræver det en VVM vurdering. En egentlig vedtagelse er skubbet ud i fremtiden.

På trods af manglende SMV og VVM redegørelser, så har Staten alligevel 3 uger efter vedtagelsen, vedtaget anlægsudgifter på 12,7 milliarder kroner til infrastruktur. Til både metro og til ringvej, som skal finansieres, som vi kender det fra metroprojekterne, ved salg af byggegrunde på den rå Ø, Lynetteholmen.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og SMV står for Strategisk Miljø Vurdering, men tilbage står, at ingen aner hvilke miljøkonsekvenser det har for blandt andet dyre- og planteliv og luftkvalitet, hvis den rå Ø som planlagt bliver udbygget.

Du kan læse meget meget mere om sagen på BT her. B.T. har bedt om et interview med transportminister Benny Engelbrecht om stævningen, hvilket han har afvist at stille op til.