Christianitternes drømme lider en langsom død

På gårsdagens Christiania fællesmøde tog de økonomiske realiteter magten, og det kunne tyde på, at de har vundet over beboernes drømme, da konsensus demokratiet sagde Ja til Statens tilbud om at bygge 300 almene boliger på 15.000 m2 af Fristadens areal. En boligform, som christianitterne ikke bryder sig om.

Advokat i Fonden, Knud Foldschack, nedtoner problemerne, men almene boliger på Fristaden er ensbetydende med en langsom afvikling af Fristadens principper efter salamimetoden. Reglerne gældende for almene boliger kan ikke gradbøjes, siger Ministeren. Så slaget er tabt. Pusher Street, rockerbanderne og kravet om fri hash på Fristaden forsvinder ikke med boligaftalen. Konfliktfyldte sammenstød kan forventes, om hashmarkedet, men ikke mindst mellem de ny lejere og de svorne christianitter.

En almen husleje indeholder ikke udgifter til Christianias drift , som har fokus på skæve eksistenser. Fristaden vil derfor blive udfordret af de gældende regler i almindelighed, men også af bydelens naboer, de almene boligselskaber i Prinsessegade, i Aladdinkvarteret og på Papirøen.

På Christiansholm skal Kuglegården indvies som hotel i 2024, og på Papirøen skal bygges 300 ny boliger, som også skal stå klar 2024. De almene lejere udvælges her ved lodtrækning. Det er svært at forestille sig en gradbøjning af principperne i loven, hvor ikke mindst christianitternes indflydelse på anvisningsretten, eller mangel på samme, kan komme i spil. Hertil kommer, at hver 4 bolig er afsat til kommunal brug, og ens ret som lejer til at bytte bolig er urørlige.

Det er dagens økonomiske realiteter, som har fremtvunget denne afgørelse, for christianitterne et valg mellem pest og kolera, hvor de har valgt et Ja med håbet om de bevare deres privilegier en stund endnu, og dermed trække en integrering i langdrag.

I Burmeistersgade, en del af Strygejernskarréen, og nærmeste almene boligejendom til Christiania, fylder 84 AAB lejemål fra nr. 4 til 26 inklusive.

AKB i Prinsessegade eller KAB, fusioneret med AKB, bygger 300 boliger på Papirøen. Læs artiklen på Lorry her.

Hvilken fremtid har Christiania efter søndag?

Christianias besættelse fandt sted i 1971. Læs historien. Selvtægt som med tiden er blevet legaliseret, men den 29. august er det måske slut, for datoen er den ultimative sidste frist for Christiania til at sige enten ja eller nej til regeringens tilbud at købe området til spotpris.. Et fællesmøde søndag den 28. august med start kl. 18 skal beslutte strategien.

Tre dage før fællesmødet siger advokat Foldschack, at siger Christiania ikke ja, så risikerer de at gå konkurs, da et nej vil koste den enkelte christianit 3.000 kroner om måneden.

Læs artiklen på Berlingske, som ikke er under betalingsmur

BT bringer lørdag op til søndagens afstemning, hvor en beslutning bliver taget på et fællesmøde med start Kl. 20.00, en vurdering af grundværdien for skurene på Volden.

Tre forskellige ejendomsmægleres vurdering er som følge af beliggenheden på mellem 4 og 5 mio. kroner. I tilfælde af et Ja til aftalen kan de blive liggende. Siger Christiania Nej, så skal de værdiløse skure på Volden fjernes.

Airbnb eller Forældrekøb på Christianshavn

Kan udlejning afbøde de stigende inflationsudgifter. Det synes at være tilfældet i Frankrig. Men hvordan ser det ud herhjemme? Det ved vi ikke, og vi ved heller ikke hvilken den om sig gribende AirBnb udlejning på Christianshavn har indvirkning på bydelens liv.

På boligmarkedet har forældrekøb været udbredt gennem mange år, og efter endt studietid er boligen ofte brugt til udlejning gennem AirBnb. Det har haft den konsekvens, at mange af Christianshavns billige boliger er forsvundet, som følge af forældrenes friværdier.

I perioden fra 2000 til 2018 steg antallet forældrekøb fra 4.000 til 8.300 i Københavns Kommune og fra 630 til 1.340 i Frederiksberg Kommune, men efter 2020 er salget gået tilbage.  Salget er faldet med henholdsvis 16% og 35 % i de to kommuner.

Faldet skyldes flere ting. Generelle prisstigninger, en forringelse af skattefordelene indført primo 2021 og samtidig er udbuddet er lavt, da der er færre egnede boliger. Det forringer mulighederne for at finde en bolig til en pris, forældrene kan betale,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Men med Covid er der også her sket et fald, og de privatejede boliger udlejes med store rabatter, men dog stadig til høje priser. Og der kan være mange penge at tjene via AirBnb. AirBnb lejer ud på dags- / uge- eller månedsbasis, og de har de første 15 sider i deres katalog på internettet med boliger på Christianshavn, i Middelalderbyen og først på Amager på plakaten.

De udlejes på denne måde :

Indre By er det gamle bydels hjerte i København. Det er her hvor turister tager hen første gang de er i København, for at tage billeder af de ikoniske bygninger og royale slotte. Men det er mere end bare et stykke museum. Her finder du nemlig også en del livlige barer og pubs og indbydende cafeer i midten af Indre By, sammen med de farverige facader ved Nyhavns havn, hvor de små jazzklubber er i perfekt symmetri med de udendørs ølsteder i sommerperioden. Hvis man skal shoppe, er Strøget stedet du skal tage hen, med dens mange populære butikker. Hvis du/i er skal afsted på familieferie, skal i overveje at finde et sted tæt på den store forlystelsespark Tivoli.

Søger du som ung studerende en billig studiebolig, så ser det derfor ved årets studiestart i 2022 mere sort ud end nogensinde før, hvis ellers boligen skal ligge på Christianshavn, hvor der ellers er rigtig mange små lejligheder, og i Indre by men de er optagne til andre formål. 

Vi har skrevet om problemet med AirBnb og priser på Christianshavn før.

I 2022 koster det at leje en lille AirBnb 2 værelses på 44 m2 42.000 krpå månedsbasis på Christianshavn med tillæg af et servicegebyr på 2.508 kroner. Rabatten oplyses til at være 18.900 kr. Prisen synes at være yderligere nedsat i februar til 18.000 kr. for 7 dage.

En AirBnb indtægt i denne størrelsesorden kan modvirke eller afhjælpe de ekstra udgifter den voldsomme inflation pålægger husholdingerne.

Hvilken fremtid har turismen i København.

Turismen i de europæiske storbyer har mange steder gjort hverdagslivet surt for byernes indbyggere. I København har den i sær sat sit præg på bylivet i den Indre by og på Christianshavn, men samtidig gjort livet surt for de mange studerende, som hvert år jagter en studiebolig tæt på Universiteterne.

Den internationale turisme i København har endnu ikke nået niveauet fra før Corona, men hotellerne melder alligevel om stor fremgang i 2022, men den skyldes primært en stigende indenlandsk efterspørgsel.

Om den internationale turisme vender tilbage til København i samme omfang som tidligere, og hvornår, det må tiden vise, men foreløbig har Covid sat en prop i flytrafikken, og krigen i Ukraine har sat en prop i de mange krydstogtskibe som anløber København, som oprindelig havde Sankt Petersborg som den endelige destination.

Nyhavn et populært turistmål for de fleste

Den stigende turisme medfører problemer i mange europæiske byer, og er ikke kun et dansk fænomen. I Frankrig tæller de 85 mio. udenlandske turister om året, et tal som forventes at stige til 100 millioner til næste år.

Frankrig melder allerede på dette tidspunkt total udsolgt i 2022, så for en udlænding er det nærmest blevet umuligt at opdrive en ledig feriebolig i alle sektorer noget steds i landet, og det er blevet dyrt.

Måske er det derfor tilstrømningen af hollandske campister i sommeren 2022 har søgt til Danmark, hvor turismen lever i bedste velgående.

I New Zeeland har udviklingen affødt en debat om købedygtige turister : New Zealand wants to attract wealthy tourists, not those who spend $ 10 a day De ønsker Ikke flere backpacker turister. Om vi vil se de samme tendens herhjemme må tiden vise.

København på vej mod overturisme. TV 2/Lorry den 23.08.22

Backpacker turismen er under angreb fra turismeindustriens organisationer, men det er et åbent spørgsmål om Tivoli, Middelalderbyen og den lille havfrue stadig er tilstrækkelige trækplastre for de mere velhavende og pengestærke turister fremover? Fremtiden synes usikker.

Christianshavn. Skoler & institutioner

I 2022 ændres optagelsesreglerne for gymnasier, og en ny bekendtgørelse forventes at træde i kraft til august 2023.

Optagelsesregler på Christianshavns Gymnasium. Se beskrivelsen af de gældende regler.

Christianshavns Gymnasium og et træ

Kirker, børneinstitutioner og sport

Trykker Mette Frederiksen på valgknappen?

Valget som tema på siden Folketingsvalg & Demokrati

Venstres medlem af Europaparlamentet, stemmeslugeren Søren Gade, oplyser, at han stiller op til Folketinget, og det fundamentalistiske stærkt højreorienterede nationalkonservative parti har annonceret Søren Pape som statsministerkandidat. Lars Løkke Rasmussen har anmeldt Moderaterne, og Inger Stjøberg, tidligere Venstre, har uden et partiprogram anmeldt Danmarksdemokraterne. Hun skal duellere mod Mette Frederiksen i det nordjyske. De Radikales manglende tillid til Socialdemokratiets håndtering af magten vil nemlig vælte regeringen den 4. oktober, hvis ikke den af sig selv har udskrevet valg forinden, en udmelding som tages seriøst af de politiske kommentatorer. Det har en radikal et skriv om, som kan ses på siden Folketingsvalg & Demokrati. Folketinget tæller i øjeblikket 9 løsgængere, men S-regeringen er under pres på grund af mange møgsager, Lars Findsen, mink og nu også den tilfældige udbetaling af en varmecheck på 6.000 kroner. DF er er delvis opslugt af Danmarksdemoraterne og på vippen til genvalg. Dette indlæg fastgøres i perioden, revideres løbende, mens de øvrige nyheder bringes nedenfor.

Ballade i guds filosofiske væresteder

Christianshavneren Flemming Pless, kendispræst i Christianskirken, er udover at være en kendt præst i bydelen, også kendt for at være en aktiv socialdemokrat & regionspolitiker. Efter flere sager om krænkelser har han efter 34 års præstegerning opsagt sin stilling den 17. september 2022, og præste-karrieren synes at være slut.

BT skriver den 2. oktober, efter omtale i sladderprogrammet “Det vi taler om”, at han vil fortsætte som en slags freelancepræst.

Frihedsbrevets Sofie Frøkjær har i slutningen af november taget sagen op med Flemming Pless, hvor han løfter sløret for sine fremtidsplaner.

Flemming Pless understreger, at hans opsigelse skyldes længere tids overvejelser om at ville beskæftige sig med andre ting, så der ikke er sammenfald mellem hans opsigelse, og de fem kvinders anklager om krænkelser.

De fem kvinder har til den københavnske biskop i marts 2021 beskyldt ham for at have udnyttet sit embede til at opføre sig seksuelt grænseoverskridende, og sagen stod foran en offentliggørels af Kirkeministeriets afgørelse,

Krænkelserne af de 5 kvinder ( som Frihedsbrevet den 3.2.2023 kan oplyse er 14 kvinder) skulle have fundet sted under sjælesorgssamtaler, som han har haft med kvinderne som præst, og som jf. Frihedsbrevet synes at være er den selvsamme aktivitet som Flemming Pless vil fortsætte med, men nu som coach i privat regi.

På Face Book annoncerer han således med, at fra januar tilbydes en samtalegruppe om “skilsmisser og tab”, og han understreger, at det kommer ikke til at ske i kirkens lokaler.

Tjenestemandssagen, som har stået på i halvandet år, bortfalder, og med opsigelsen bliver Kirkeministeriets afgørelse ikke blive offentliggjort.

Kirkernes menighedsråd mopper kirkernes ansatte

Inge Kjær, landsforeningen for menighedsråd, i Deadline på DR den 18. august udtalte, at problemerne eksisterer, men de skal ikke løses i det offentlige rum. Det til trods for foreningen i flere år ingenting har gjort, men det skyldes, at foreningen mener, at skylden primært skyldes de ansatte selv.

Hun udtalte til P1 Morgen den 15.08.22, at landforeningen også ønsker forhandlingsretten for løn og arbejdsforhold,, hvilket de ansatte absolut ikke er interesserede i. Bliv klogere på kirkerne og deres organisation med mere : Otte fagforeninger kræver handling. DR

Folkekirken prædiker næstekærlighed, men i flere kirker landet over er moralen kørt af sporet, da der findes et psykisk arbejdsmiljø præget af mobning, psykisk vold og chikane.

Det klarlægger en undersøgelse, som DR har lavet blandt godt 6.000 ansatte i folkekirken. Det er blandt andet præster, organister, gartnere og kordegne, som er spurgt. Mere end 3.000 har deltaget, og hver tredje af dem svarer, at de er blevet nedgjort på deres arbejde inden for de seneste fem år.

Menighedsråd er på valg hvert fjerde år, og på Christianshavn har de ofte givet anledning til uro og interne konflikter. Om der fortsat er uro i menighedsrådene vides ikke.

Landsforeningen afviser, at problemer i kirkerne er menighedsrådets skyld, og fastholder, at menighedsrådene skal beholde arbejdsgiveransvaret.  “Du skal sammenligne det med en borgmester eller en regionsrådsformand, fordi vi er demokratisk valgte”, (demokrati som heller ikke fungerer, red.) udtaler næstformanden for Landsforeningen for Menighedsråd, Inge Kjær Andersen.