Tæskehold på arbejde i Fristaden

28. april 2023. Så skete det igen. En ung mand blev trampet og sparket af et Tæskehold i Fristaden. De efterlod ham livløs på jorden. EB bringer denne video.

Episoden fandt sted klods op af Pusher Street, hvor den unge mand på 20 år var sælger. EB’s kilder mener at vide, at han er tilknyttet Hells Angels. Videoen viser han blev tæsket ved højlys dag foran Operaen Tæskeholdet skulle være tilknyttet Satudarah, altså et bandeopgør!

Personen skulle være udenfor livsfare, 6 blev anholdt (og løsladt), men christianitterne er i oprør, for rockernes bandekrig på Staden fylder mere og mere, og situationen er ude af kontrol.

Nok er nok, siger talskvinden Hulda Mader. Christianitterne mener, at hverken christianitter eller politi er i stand til at løse konflikten, og det til trods for, at flere af beboerne er en del af problemet.

Bandernes illegale hashandel udgør en trussel mod Fristadens øvrige beboere og børn, siger christianitterne, og de påberåber sig derfor en politisk løsning. Det skal forstås som et krav om Fri Hash. En person på 24 år anholdt.

Sidste nyt fra Pusher Street – 17 anholdt. EB (se video) Og varetægtsfængslet (DR). Yderligere anholdt i Spanien.

Mere metro er en dårlig ide

Hvis spørgsmålet er, om metrobyggeri kan betale sig for samfundet, så er det ikke sikkert. Det viser samfundsøkonomien også i den første metro. Den var nemlig ret dårlig (underskud på 74 mia.), siger Mogens Fosgerau til TV 2 Kosmopol.

Jo længere væk man kommer fra centrum, des lavere bliver passagergrundlaget og dermed den økonomiske gevinst.

Og så er det, man kan snakke om letbane eller de her hurtigbusser, BRT (Bus Rapid Transport, red.), som har deres egen bane på vejen og kører som en slags sporvogne på gummihjul.

Men på Rådhuset vil man udbygge metroen i København på trods af metroen har vist sig at være en samfundsøkonomisk dyr og dårlig løsning, for det er jo korrekt at f. eks. hospitaler ikke har været medtaget i planlægningen.

Men set fra et transportøkonomisk synspunkt er det rigtig dyrt at bygge metro. Og i en mindre storby, som København jo er sammenlignet med mange andre hovedstæder, er det så den rentable løsning at blive ved med at udvikle et metronetværk? Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, siger Ismir Mulacic til mediet.

Overvåges du i din Airbnb feriebolig.

Airbnb er en populær udlejningsform på Christianshavn

Og som bidrag til den aktuelle debat om overvågning, så er det i dag blevet afsløret, at boliger udlejet af Airbnb i Paris/Frankrig ofte er installeret med overvågningskameraer i badeværelset, på WC og i soverum.

Forklaringen er angst for hærværk, men denne form for overvågning er forbudt. Her er Airbnb aftalen. Men er du turist så husk allivel at checke boligen for overvågningsudstyr.

Har Letbaner i Hovedstaden en chance

Hvorfor er letbaner i Danmark en dårlig forretning, når en letbane stort set alle andre steder i Europas større byer er en kæmpe succes. Skyldes det vejret, er det foks mentalitet, eller er det planlægningen den er gal med.

Metroen – en tabsgivende investering. Økonomi længere nede på siden.

Skal man tro Berlingske søndag den 2. april, når avisen refererer fra en artikel i JP om letbanen i Hovedstaden med overskriften: “En økonomisk katastrofe”, så tegner det billedet af en fiasko. Så er spørgsmålet artiklen rejser er:

Har en 28 km lang letbane med 29 stationer klar til ibrugtagning i 2025 fra Lundtofte via Lyngby til Ishøj en fremtid . Cepos mener Nej. Gladsaxe-borgmester Trine Græse (S), næstformand i selskabet, mener Ja. Letbaner er en succes stort set alle steder.

København valgte en metro løsning:

Og nu vil Rådhuset have mere metro, en M6, M7 og en M8, men det er samfundsøkonomisk en dyr løsning.

  • Generer ikke bilisterne. (Men biler i Ørestad er ikke velset)
  • Systemet har en formodet stor evne til at tiltrække passagerer, idet der er mulighed for høj rejsehastighed, hyppighed, stabilitet og sikkerhed. (Hvilket er udokumenteret)
  • Bedre miljø i byen på grund af lav støj, lavt vibrationsniveau, lav forurening, ingen visuelle gener mv. (Luftforureningen i Cityringen er betydelig og præges støjplager)
  • Lav risiko for ulykker. (Til gengæld ofte afbrydelser)
  • Få ubekvemmeligheder for borgere under konstruktion og brug. (Vist ikke helt sandt, da elevatorer og rullebåndene fra dybet ofte er ude af drift)

Støjproblemer synes at være et fælles problem

  • I København slås Metroselskabet flere steder med støj. Vibrationsstøj er udbredt i M3 & M4 (fælles linje fra Østerport til Hovedbanen), som sætter sig i ejendommene ovenfor.
  • Men letbaner slås også med støjproblemer. Naboer til letbanen i Odense har således lagt sag an mod Odense letbane. De mener støj har ført til et fald i huspriserne, selvom logikken med et stop ved gadedøren siger det stik modsatte.
  • Samspilleet mellem bil og letbane i gadeplan fungerer fint de fleste steder, og burde ikke være et alvorligt problem i den daglige trafikafvikling.

Så det kunne tyde på, at planlægning er skurken. Døm selv

Som er sammenlignet med
  • Nice har 345.000 borgere, 3 letbaner med 46 stationer på 27.3 km
  • T 1 blev sat i drift i november 2007. Den har 22 stationer fordelt på 9,5 km og transporterer dagligt 120.000 passagerer. Pris 480 M€ eller 3,6 mia. kroner
  • T2, den langsgående city forbindelse til lufthavnsterminalerne, har 20 stationer fordelt på 7,7 km + 1,9 sammen med T1, og transporterer dagligt 105.000 passagerer. Pris 980 M€ = 7,5 mia. kroner. Fire stationer i centrum er anlagt under jorden.
  • T3, fra lufthavnen og har 11 stationer (med 5 fælles) fordelt på 3,1 km fælles med T2, og 3,7 ny km nord ud af byen. Den transporterer dagligt 6.000 passagerer. Pris 56,83 M€.
  • T1 + T2 + T 3 bruges af 231.000 passagerer dagligt.
  • Samlet anlægspris 1.5 Mia. € = 11,25 mia. dkr., eller under halv pris af Metro Cityringen.
  • T4 i Nice klar i 2030 med Tram til Stade Sauvaigo i Cagnes-sur-Mer. Estimatet er på 350 M€ +(måske 43 M€).
  • T5 skal stå klar i 2040.

Betydningen for fremkommeligheden på Promenade des Anglais har været kollosal, hvor Le Tram har fjernet den intense bustrafik fra hovedfærdselsårene. Så den betragtes som en bragende succes.

Københavns metro

  • Kbhs. metro er fra 2002, og har til sammenligning i 2022:
  • 4 linjer M1, M2, M3 & M4 og 39 stationer heraf 13 stationer i terræn. Strækningen er 36 km og de 4 linjer transporterer anslået 152.000 passagerer dagligt. Brugere som skifter tog undervejs tælles dobbelt, da systemet ikke registrerer togskift.
  • M4 i Indre Nordhavn (Århusgadekvarteret) er en højbane, som i dag betjener de 3.000 borgere i Nordhavn med en station på Orientkaj. På sigt forventes kvarteret at få 40.000 borgere.
  • M4 fra Hovedbanen til Ny Ellebjerg får 5 stationer, og forventes taget i brug i 2024.
  • M5 er på tegnebrættet.

Vurdering af metroens udgift for samfundet

By & Havn afløste Arealselskabet i 2008. By & Havn fik til opgave at formidle grundsalg af arealerne i Københavns Havn overdraget af Staten til metro anlæg.

Metroselskabet ejer metroen, men den daglige drift & vedligeholdelse er overdraget til Metro Service A/S. Udgiften på 74 mia. stigende til 80 mia. kr. medtager de 3 selskabers forventede indtægter & udgifter i vurderingen.

Udgifter kort

De væsentligste omkostninger er anlæggelse og vedligeholdelse. Målt i nutidsværdi er det en omkostning på 53 mia. kr. Beregningen er uddybet i afsnit 8.4.1 Der er også væsentlige omkostninger forbundet med køb af metrotog (rullende materiel) til 14 mia. kr. og med at drive og vedligeholde metroen (26 mia. kr.).

Indtægter do.

Flere rejsende i den kollektive trafik medfører øgede billetindtægter i alt 8 mia. kr. Det inkluderer både øgede billetindtægter for Metroselskabet og færre billetindtægter for de andre operatører i den kollektive trafik. Metroen har gjort en række busruter overflødige eller reduceret behovet for, hvor ofte busserne kører. Det har givet besparelser på i alt 6 mia. kr. Endelig har vi medtaget, at metroen har en levetid, der er længere end de 50 år, vi opgør gevinster og omkostninger for. Det betyder med andre ord, at der er en gevinst om 50 år ved, at vi stadig har en fuldt funktionsdygtig metro. Det er det, vi kalder ’restværdi’ i tabellen.

Når vi gør alle omkostninger og gevinster op for det offentlige, er omkostningerne samlet set 74 mia. kr. større end gevinsterne, jf. tabel 11.

Passagerprognoserne har gennem alle årene været fejlbehæftede, det samme gælder indtægterne,

og samtidig synes den aktuelle kapacitet fuldt udnyttet (i rapporten er afsat 2 mia. kr.), så der fortsat mange usikkerheder i økonomien. Billettilskud, men ikke mindst rentens udvikling, og den stigende inflation spiller en rolle.

Nyt langtidsbudget og gældsafvikling i 2022.

Fremtiden

En udbygning med M5 til + 70.000 personer på Lynetteholm er på vej. Stationsnærhed er undervejs blevet et vigtigt parameter, og det har indflydelse på byudviklingen. Der skal bygges tæt og i højden. Det gælder i Nordhavn og på Lynetteholm.

Metroselskabet opererer i dag med gå afstande på +500 meter som acceptable. Det anses af mange for at være i overkanten. Gåafstanden til Rigshospitalet fra Trianglen er lang, og hospitalerne Frederiksberg, Bispebjerg & Hvidovre er slet ikke betjent. Mærsk har været inde over den ringe metrodækning af Holmen.

Letbaner.dk. Summa sumarum, så synes Letbaner at være en bedre deal. De er væsentlig billigere i anlæggelse end en metro,. De ligger i gadeplan som sporvognene, de er fleksible og mere brugervenlige.

Billederne er fra letbanen i Nice. Lokalplan 2017 Ydre Nordhavn. Byplanlægning, KP 15, & Boligpolitk

Lokaludvalgets 6 temaer for 2024

Bydelsplan 2023 – 2026Udkast til Høringssvar

Visionen for Christianshavns Torv

Torvet skal være mere funktionelt, mere grønt, bedre belyst, og afskærmet fra trafik. Torvet skal udstyres med et nyt toilet i en mindre model end den nuværende. Derfor bør Torvets pissoir ved kanalen genetableres.

Visionen for Torvegade

Et mere varieret detailhandel, og mindre turisme. ( Men er det muligt i en tid hvor bybilledet er på Christianshavn er præget af take-away?).

Holdning til M5 metro til Lynetteholm

Lokaludvalget støtter den lilla M5 linjeføring, og ønsker, den omfatter Metrostation på Holmen f.eks. ved Operaen og, at linjen mellem Nordøstamager og Lynetteholm lægges i tunnel, så man begrænser støjbelastning af Margretheholm og øvrige omgivelser. Ingen letbane er på tale.

Vision for bydelens fremtidige Boliger

Lokaludvalget ønsker at der bygges plejehjem til de mange ældre. Herunder på Nyholm, som mod forventning alligevel ikke skal sælges.

Fremtiden for christianshavnernes Bil parkering

I 2022 opgjorde Københavns Kommune antallet af offentlige parkeringspladser på Christianshavn til 1.594 pladser. 3.084 biler med beboerlicens er indregistreret i bydelen.

Skal vi have flere husbåde i Havnen

En balanceret forøgelse af husbåde, men friholdelse af Erdkehlgraven

Udviklingen af Refshaleøen og Lynetteholm vil få indflydelse på livet på Christianshavn i de kommende årtier. Derfor har Lokalrådet fulgt på på Refshaleøens indspark i debatten.

Indspark til :

Refshaleøens oplæg Lokalrådets doLokalrådets arbejdsgruppe, og bilag 4 fra mødet i Lokaludvalget den 29. marts 2023 Miljøgruppen

Hele planen – se ændringsforslag – – Planen i 2017https://kp19.kk.dk