Torvegade skal være mere cykelsti.

Det er besluttet at inddrage busbaner til mere cykelsti.

Det gælder blandt andet for Torvegade, og cykeltrafikken som passerer Chr. Torv, hvor Københavns Kommune har søgt om 27 mio. kroner til at forbedre forholdene, og det glæder Asbjørn Kaasgaard, formand for Christianshavns Lokaludvalg.

Men Christianshavns Lokaludvalg undrer sig samtidig, da kommunen har valgt det mindst ambitiøse af to forslag. Lokaludvalget ønsker et mere vidtgående forslag gennemført, et forslag som vil forbedre fremkommeligheden for cykler, men som vil begrænse biltrafikken markant.

Hver dag bruges Torvegade af 25.000 cyklister, og det på trods af Inderhavnsbroen, som på hverdage i gennemsnit har 18.500 fodgængere, og 11.000 cyklister.