Københavns Havn & bydelen Christianshavn
Christianshavnernets første udgave blev søsat i 2004, hvor redaktøren var bosat. Der er sket meget siden, på Christianshavn i Københavns havn, og teknologisk. De programmer man brugte i 2004 er i dag forældede, og den første udgave har derfor skiftet opholdssted et par gange undervejs. I 2016 flyttet til WP, og i 2022 til rasmuss.dk også på WP.
Det oprindelige slogan “Christianshavn, en bydel i forandring” er i 2023 ændret. Indholdet er stort det samme, men på rasmuss.dk sammenfattes forandringerne på Christianshavn siden 2004 med de sidste 50 års i Københavns havn. .
I 1960’erne var havnen fra nord til syd en erhvervshavn. I 1970’erne begyndte inddragelsen af havnefrontens godsarealer, hvor en nedlæggelse af Frihavnsaktiviteterne var blandt de første. Udviklingen i havnen har siden 1960’erne været stor del af redaktørens liv, og det samme gælder for Christianshavn efter at have været bosat i bydelen i 45 år.
Først om Startsiden. Den er enten de seneste indlæg, eller en temaside. De seneste indlæg er sidste nyt fra Christianshavn. Temasiderne er generel information. Vejviseren har en mere udførlig manual til navigation på siden.
Christianshavn er en bydel fra Christians den IV’s tid, et brokvarter i København, som siden 1970’erne har undergået store forandringer. Det gælder for hele havnen. Godsarealerne fra Sydhavnen til Nordhavnen er langsomt blevet frigjort til andre formål.
Først blev Frihavnen nedlagt, og kort tid efter kom vedtagelsen af en Amagermetro til Ørestad. Samtidig blev internettet for alvor tilgængeligt omkring 2000, og tanken med Christianshavnernet.dk dengang var, at skrive og debattere udviklingen i de forskellige kvadranter, på Holmen, og Havnens udvikling.
Christiansholm, Arsenalø’en, Frederiksholm, Dokø’en og Nyholm på Holmen var i mange år forbeholdt Flåden, et militært område, som med Forsvarets udflytning blev tilgængeligt i 2000. På det tidspunt var der en lokal og hed debat om de fredede kraner, skulle LO have deres hovedkvarter på Holmen, og så kom forslaget en ny Opera på Dokø’en.
Debatten om en bussluse var på sit højeste, og det samme var de midlertidige institutioner langs Laboratoriegraven på Refshalevej (i dag en børneby), og det var Christiania, trafikken i Prinsessegade, og den gratis Christiania parkering langs med Erdkehlgraven. Emner som optog Christianshavnernet i starten.
Debat var der også om Forlandet (Rudolf Steiner skolen), Margretheholm samt Refshaleøen B&W og Halvandet samt Lynetten. Områder som blev lagt ind under Christianshavn i et nyt distrikt 1 i Københavns kommune. Senest er halvø projektet Lynetteholm koblet på som et højaktuelt emne.
En lovliggørelse af Christiania fremtid var en ping pong debat op gennem 00’erne, og det samme var en cykelrute gennem Christiania. Udførligt omtalt i Christianshavnernet. 2004 udgaven med mange fotosider.
Artiklerne har ofte en henvisning til den historisk information om udviklingen i Københavns Havn. F.eks. har Christians Brygge med Blox og Diamanten undergået en betydelig forandring, men generelt er det gældende for hele havnen, fra Sluseholmen i syd til Tuborg Havn i nord.
Selskabet By & Havn har en en central rolle i udviklingen Ved overdragelsen i 2008 fra Arealselskabet fik By & Havn fuld råderet over alle arealerne i Københavns Havn ejet af Staten. Grundsalg skulle finansiere Ørestadsselskabets tab på Amagermetroen, samt finansiere mere metro. Samtidig blev Ørestadsselskabet opdelt i et Metro driftselskab og i et anlægsselskab By & Havn.
Metroselskabet står for drift-og vedligeholdelse, og har Staten og Frederiksberg Kommune som medejere. By & Havn ejet af Københavns Kommune skulle efter 2008 alene finansiere metroens anlægsudgifter. Selskabet er et alias for Københavns Kommune, som med er en ejerandel på 95% i dag nærmest er ene-ejer.
Den københavnske metro har været kostbar, hvor kostbar ved vi faktisk stadigvæk ikke, men den har været en succes.
Christianshavnernet kommer omkring metro projekterne med omtale af udviklingen i Indre By, Metropolzonen, og Ørestad Nord / City og Syd, og de mange kilometer kaj i Københavns Havn. Havnens i alt 43 km kaj herunder Langelinie og Frihavnen.
Amagermetroen M1 / M2 blev udvidet med Metro Cityringen, som er besluttet i 2005. Læs forløbet. Med Sydhavnsbenet trak Staten sig fra metroprojekterne, og i dag hviler metroens økonomi i princippet på driften og skatteborgerne i Københavns kommune. Nu forsøger København så igen at få Staten til lommerne, med udbygningen af Lynetteholm.
To typer indlæg : Historien og dynamiske
Flere ældre indlæg omtaler historien. Nogle link er stadig valide, andre ikke. Københavns kommune flytter jævnligt rundet på deres informationer. Ciristianshavnernet 2004 har omtale af f.eks. Havnetunnelen, Betalingsring og Road pricing, Holmen, Bastionerne, og Søminedepotet, hvor links kan være utidssvarende.
Du finder også i den første udgave indlæg af fx. Masteskurene og Kanonbådsskurene, kanalens liv med robåde og kajakker til lystbåde, sejlskibe, fiskekuttere og husbåde og Christiania, som er omtalt på en række forskellige sider.
Hvem er vi
Aktuelle nyheder skrives i dynamiske indlæg. Hvor de historiske sider er statiske, så opdateres de dynamiske med ny information.
De skrives og opdateres løbende af Oxygene, som et alias for redaktøren.. Du kan kontakte Christianshavnernet.dk på twitter ved at skrive en besked til redaktøren. Som allerede nævnt har redaktøren sat sine barnsben i den Indre By, har arbejdet en længere årrække i Københavns havn, og haft fast domicil i 45 år på Christianshavn. Gennem mere end 50 år har han også haft rødderne dybt plantet i den franske muld.