Projekt Nordhaleø bliver til Lynetteholm

Kommuneplanen forudser København vil få 100.000 ny borgere frem mod 2031. Primært flere unge, flere singler og flere indbyggere af fremmed herkomst. Derfor skal byen udbygges med boliger & erhverv, en ringvej samt metro på en kunstig halvø Lynetteholm.

Valgkampen i oktober 2022 inddrog Lynetteholm projektet og, hvad mener partierne.

Folketinget vedtog den 4. juni til ikrafttrædelse den 1. juli 2021 : Lov om anlæg af Lynetteholm. Ny Borgerlige er trådt ud af Infrastrukturplan 2035 d. 11 maj 2022.

Formålet med lovforslaget er at give hjemmel til, at udviklingsselskabet By & Havn I/S kan anlægge en ny halvø i Københavns Havn.  

Herudover bemyndiges By & Havn I/S til at anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af rent og ikke-rensningsegnet forurenet jord på Refshaleøen, anlægge en adgangsvej på det nordøstlige Amager, der på baggrund af drøftelser med ledningsejere i området føres henover Kraftværkshalvøen, benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal, foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden samt foretage klapning af materiale i Køge Bugt.  

Endvidere er der i lovforslaget indeholdt, at By & Havn I/S skal arbejde for at erstatte fjernede ålegræsarealer med tilplantning af ålegræsarealer, der er dobbelt så store som de fjernede, og at etablere en marin havpark.

Sagt med andre ord, så er første fase et kystsikringsprojekt mod fremtidens forventede stormfloder, da oversvømmelser allerede er begyndt at ramme dele af København. I den næste fase forventes en lokalplan at tillade (byplanlægning efter salamimetoden), at halvøen får plads til 35.000 beboere, og 35.000 arbejdspladser. Trafikalt skal en Østlig Ringvej via en tunnel forbindes med Helsingørmotorvejen. Det skal aflaste trafikken i den Indre By. Det forventes også at en metro skal betjene halvøen (bilag3).  

Men, i første omgang er der kun tale om en anlægslov, hvor +80 mio. tons overskudsjord, mere eller mindre forurenet, skal etablere den kunstige Ø, som et 2,8 km2 stort dige. Først om 50 år forventes halvøen at være blevet til en bydel i København på linje med Ørestad og Nordhavn.

Denne centralisering med at placere flere erhverv i Metropolen, som i forvejen er stærkt trafikbelastet, og oversvømmet af snart ugentlige events og nedlukninger, som et stigende antal turister risikerer at blive forstærket. Senest kan vi konstatere, at FLSchmidt flytter 800 medarbejdere fra Valby til Havneholmen i 2025. Denne centralisering vil formodentlig have en negativ indflydelse på udviklingen af Hovedstadens satellitbyer. Dertil kommer, at økonomien i projektet fra første dag synes at skride.

Etableringsfasen indebærer en afgravning af 200.000 m3 havneslam på havbunden ud for Refshaleøen, som skal dumpes i Køge Bugt, hvilket en lang række kommuner ud til Køge Bugt har klaget over, og som har sat en stopper for projektet..

Hertil kommer, at jorddepotet også menes at blokerer sejlrenden Kongedybet i Øresund og dermed reduceres indstrømningen af livsvigtig saltvand til Østersøen. Derfor har Sverige gjort indsigelse, men Benny Engelbrecht, den socialdemokratiske transportmister forholdt sig tavs om indsigelsen (1), hvilket fik den konsekvens, at han måtte træde tilbage.

Benny Engelbrecht forlod regeringen og blev afløst af Forsvarsminister Trine Bramsen, da Benny Engelbrecht’s fratrædelse udløste en regeringsrokade. Hun blev som ny på posten hurtigt tvunget til at rette ind, og bedt om at finde et andet depot for havslammet, samt bedt om, at igangsætte en undersøgelse af andre mulige konsekvenser for miljøet i Øresund. Køge Bugt projektet er i første omgang sat på pause, og bliver forsinket mindst 1 år, og af samme grund er Lynetteholm projektet blevet væsentlig dyrere.(1)

Projektet kræver, udover jordopfyldning, flere kostbare infrastrukturanlæg 1. En Østlig Ringvej med forbindelse til Nordhavnstunnellen (7). 2. Mere metro (3). og 3. En udflytning af renseanlægget kan blive nødvendigt (se hvorfor 4.2), hvilket vil fordyre projektet yderligere.

  1. Anlægsarbejderne og slam ødelægger fiskegarnene i Øresund
  2. Skandalerne vokser.
  3. Metro M5 til Lynetteholmen en kostbar affære.
  4. Forundersøgelsen taler om 3 mulige metroløsninger (udarbejdet af Metroselskabet og dets ejere samt By & Havn & Vejdirektoratet). De sammenligner passagertal fra 2019 for M1 og M2, efter 2017 beregnet efter en ny metode (se bilag2)
  5. Har Staten ført borgerne bag lyset
    1. Københavns Salamiplanlægning
    2. Giftdepotet på Refshaleøen i vejen
  6. Slut med at klage over By & Havn
  7. Nordhaleøen bliver til Lynetteholm
  8. Forundersøgelse af den Østlige Ringvej.
  9. Den kommunale parodi Bliv Hørt gentager sig

Listen opdateres løbende.

Metrobetjening af Lynetteholmen, og dens finansiering

De 12,7 mia. reserveret i infrastrukturplanen 2035, skal også finansiere en metro. Den udarbejdede metrorapport fra 2020 (3) beskriver en række scenarier, men det afsatte beløb i infrastrukturplanen er langtfra tilstrækkeligt til, at det også kan betale for mere metro. Vi ved også, fra de eksisterende linjer M1 og M2, at passagerindtægter fra disse knap kan, hvis de overhovedet kan, dække de løbende vedligeholdelsesudgifterne. Og anlægsudgifterne til de omtalte metroføringer overstiger i sig selv det afsatte beløb på 12,7 mia. Så der er noget som halter? Hertil kommer, at anlæggelsen muligvis vil sætte CityRingens drift i stå i en længere periode på grund af et afgrenings-kammer ved Østerport Station.