Fristaden, en del af Christianshavns Vold.

Københavns Kommune administrerer Christianshavns Vold fra Kalvebod Bastion ved Langebro til Bådsmandsstræde. Staten ejer fra Ulrichs Bastion til Quintus bastion på Nyholm. Stadsgraven eller voldgraven udgør 19 ha.

De 12 bastioner, som alle vender udmod voldgraven er en del af Københavns forsvarsværk. Staten har solgt flere bastioner, og nu også solgt til Christiania, som med aftalen om almene boliger er blevet ejere af den del af anlægget som har været besat af Fristaden. Hele voldanlægget er dog fortsat fredet. Christianshavns Vold

Christiania billeder

Hashsalg og almene lejeboliger i symbiose?

Hashsælgerne i Pusher Street sælger selvfølgelig hash, men de sælger også joints, og har sikkert mere på hylderne, men på flere parametre end hash adskiller Fristadens beboere sig fra det øvrige Christianshavn, og kan kaldes for et filosofisk eksperiment. Christianshavns beboere kan derfor betragtes som en broget flok mere end de er udtryk for diversitet, da eksistensvilkår og værdier i bydelen er vidt forskellige.

I et fællesskab har alle fælles værdier, men er det tilfældet med Christiania, som i har 2022 cirka 1.000 fastboende i alle aldersklasser, som alle går ind for Fri Hash, men har en vidt forskellig livsstil. Et fællesskab er rodfæstet i ritualer og traditioner, og man sige konsensus er en form for ritual, men de er ikke enige. Til gengæld er de enige om ikke at betale husleje, men betaler en brugsleje til fælles aktiviteter.

Bydelens øvrige kvadranter tæller omkring 12.000 beboere, og de 4 kvadranter er indbyrdes præget af vidt forskelllige boligformer. Der findes flere almene boligselskaber, der findes andelsboliger, og der er ejerboliger i mange udgaver og prisklasser. Fra mio. dyre 2 vær. på 44m2 i Aladdin, til de mest eksklusive boliger på landsplan.

Den almene bebyggelse “Det hvide snit” som har anket en sag om adgangsforhold til kajen.

Hovedparten af de 12.000 borgere er bosat i den samme kvadrant som Christiania, samt på Christiansbro, en sydlig kvadrant, hvor Ørkenfortet, Christianskirken og Skat holder til. Denne kvadrant i Syd er primært beboet af et mere velhavende klientel, sammen med en del erhverv i Langebrogade, end det er tilfældet i hovedparten af de ældre arbejderboliger i Aladdinkvarteret. Boligerne ud til kanalen undtaget. De 2 resterende kvadranter har mere sparsomme indbyggertal.

Det skal derfor blive spændende at se, hvordan denne brogede sammensætning af diversitet kommer til udtryk i den ny Bydelsplan 2023, som er under udarbejdelse.

Gammel Dok i dag

Strandgade ligger på den pæne side af kanalen og er præget af Købmandsgårde. Den huser Udenrigsministeriet og tidligere DAC, som i 2018 er flyttet til BLOX på Christians Brygge. Miljøministeriet har uændret lokaler i Strandgade med mange erhverv.

Den oprindelige beboersammensætning på Christianshavn er tilført nyt blod efter Holmen er gjort tilgængelig og renoveret, primært med meget dyre andels- og ejerboliger samt en del kulturelle instutioner. Se hvilke på #Events

Sophie Hæstrup Andersens løfte til Christiania

Sophie Hæstrup Andersen, overborgmester i København: Vi vil gerne lytte til, hvad christianitterne har af drømme og forhåbninger, inden vi påbegynder arbejdet med boligbyggeriet. Det er mit mål, at Christiania forbliver et unikt sted, som kan frisætte mennesker.

En udtalelses som faldt natten til mandag efter at der var stemt Ja til aftalen om alment boligbyggeri i 2029 og resten i 2031 på Christiania, og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) fortsatte:

Det er vigtigt, at man kan normalisere området, samtidig med at man bevare det her unikke stykke Danmarkshistorie.

Men kan vi stole på hendes løfter?

Dertil kommer, at fleste vil nok mene, at Christianshavn i langt højere grad end Fristaden er et stykke Danmarkshistorie, så mon ikke lokaludvalget i indstillingerne i den kommende bydelsplan 2023 på christianshavnernes vegne vil inddrage hendes “Statement” .

For hun kan næppe tænke på hashsalget, salg af joints og stoffer samt den medfølgende kriminalitet som i Christianias korte levetid har haft gode vækst vilkår, som en vigtigere del af “Danmarkshistorien” end Christian den IV’s Christianshavn som inkluderer Holmen.

Enhedslistens borgmestre erklærer sig inhabile

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod og socialborgmester Karina Vestergaard Madsen har for tæt en relation til Christianias mangeårige advokat Knud Foldschack, der også sidder i Fonden Christianias bestyrelse. og kan derfor ikke deltage i byggeplanerne.

Jeg har valgt at sige, at jeg skal have afklaret reglerne for habilitet, fordi jeg har arbejdet som advokat for Christiania, inden jeg blev borgmester, og fordi min datter nu arbejder som advokat for Christiania sammen med Knud Foldschack, siger Line Barfod til Politiken.

Også Karina Vestergaard Madsens datter arbejder hos Foldschack, som vist mener man skal gradbøje loven om almene boliger for at imødekomme christianitternes ønske om indflydelse på anvisningsretten.

Den økonomiske virkelighed har tvunget Christiania i knæ

Gårsdagens fællesmøde på Christiania sagde Ja til Statens tilbud, som indebærer der skal bygges 300 almene boliger på 15.000 m2 af Fristadens areal. En boligform, som christianitterne ikke bryder sig om. Advokat i Fonden, Knud Foldschack, nedtoner problemerne, men almene boliger på Fristaden er ensbetydende med en langsom afvikling af Fristadens principper efter salamimetoden. Reglerne gældende for almene boliger kan ikke bøjes, siger Ministeren. Så slaget er tabt. Pusher Street, rockerbanderne og kravet om fri hash forsvinder ikke med boligaftalen. Konfliktfyldte sammenstød kan forventes, om hashmarkedet, men ikke mindst mellem de ny lejere og de svorne christianitter. En almen leje indeholder ikke udgifter til Christianias drift , som har fokus på skæve eksistenser. Fristaden vil derfor blive udfordret af de gældende regler i almindelighed, men også af bydelens naboer, de almene boligselskaber i Prinsessegade, i Aladdinkvarteret og på Papirøen. På Christiansholm skal Kuglegården indvies som hotel i 2024, og på Papirøen skal bygges 300 ny boliger, som også skal stå klar 2024. De almene lejere udvælges her ved lodtrækning. Det er svært at forestille sig en gradbøjning af principperne i loven, hvor ikke mindst christianitternes indflydelse på anvisningsretten, eller mangel på samme, kan komme i spil. Hertil kommer, at hver 4 bolig er afsat til kommunal brug, og ens ret som lejer til at bytte bolig er urørlige. Det er dagens økonomiske realiteter, som har fremtvunget denne afgørelse, for christianitterne et valg mellem pest og kolera, hvor de har valgt et Ja med håbet om de bevare deres privilegier en stund endnu, og dermed trække en integrering i langdrag.

I Burmeistersgade, en del af Strygejernskarréen, og nærmeste almene boligejendom til Christiania, fylder 84 AAB lejemål fra nr. 4 til 26 inklusive.

AKB i Prinsessegade eller KAB, fusioneret med AKB, bygger 300 boliger på Papirøen. Læs artiklen på Lorry her.

Hvilken fremtid har Christiania efter søndag?

Christianias besættelse fandt sted i 1971. Læs historien. Selvtægt som med tiden er blevet legaliseret, men den 29. august er det måske slut, for datoen er den ultimative sidste frist for Christiania til at sige enten ja eller nej til regeringens tilbud at købe området til spotpris.. Et fællesmøde søndag den 28. august med start kl. 18 skal beslutte strategien.

Tre dage før fællesmødet siger advokat Foldschack, at siger Christiania ikke ja, så risikerer de at gå konkurs, da et nej vil koste den enkelte christianit 3.000 kroner om måneden.

Læs artiklen på Berlingske, som ikke er under betalingsmur

BT bringer lørdag op til søndagens afstemning, hvor en beslutning bliver taget på et fællesmøde med start Kl. 20.00, en vurdering af grundværdien for skurene på Volden.

Tre forskellige ejendomsmægleres vurdering er som følge af beliggenheden på mellem 4 og 5 mio. kroner. I tilfælde af et Ja til aftalen kan de blive liggende. Siger Christiania Nej, så skal de værdiløse skure på Volden fjernes.

Fristaden Christiania får ny tidsfrist

De omkring 9000 beboere på Christiania har fået frem til 29. august til at beslutte sig for, om de vil tage imod statens tilbud om arealkøb.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et take it or leave it-tilbud. Christianitterne har haft sommeren til at kigge på aftalen, som de har haft nogle opklarende spørgsmål til, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i meddelelsen.

– Dem har vi nu besvaret, og Christiania har fået til den 29. august til at forholde sig til de svar og den samlede aftaletekst af 1. juni. Det vil sige, at det er nu, Christiania må gøre deres endelige stilling op.

Det drejer sig om Christianshavns Vold på Christiania, som staten har tilbudt at købe for 67 millioner kroner i statsgaranterede lån. (Som ikke kan udbygges på grund af fredning, red.)

Til gengæld vil der skulle bygges 15.000 m2 almene boliger på det gamle kaserneområde. Læs mere nedenfor.

/ritzau/

Almene boliger er ikke Christianias kop te

Hulda Mader fra Christiania oplyste i Dedadline den 11. august, at to forhold gør Fristaden ikke er varme på regeringens udspil. Det ene er den almene model, med en vicevært og eget beboerdemokrati ikke passer ind i Christianias model for fællesskab. Det andet, at byggeriet på 2 x Fredens Ark er alt for voldsomt.

Fristaden vil gerne have ny beboere, men ikke så mange og ikke på de tilbudte vilkår, hvis det står til Hulda Mader, men beslutningen er endnu ikke taget på et fællesmøde. Forslaget er apropos anbefalet af en eller flere fra Fondens bestyrelse.

Oven i dette skal lægges, at der er mange økonomiske spidsfindigheder i sagen, samt fredningsbestemmelser af Volden, som gør, at den umiddelbart billige pris på 67 mio. kroner fremstår mere fordelagtig end den måske i virkeligheden er, også taget den centrale beliggenhed i betragtning,

Det er en kendt sag, at i naboejendommene til Christiania og Pusher Street, i Aladdin og Hjerter Dame, koster en 2 eller en 3 værelses lejlighed nemt både 2, 3 eller 4 millioner kroner.

Der kan ikke herske tvivl om, at Volden er rekreativ for københavnere, og derfor er det et paradoks, at hvis det var op til Christiania at bestemme, så skulle den udbygges med endnu flere boliger end i dag.

Christiania tilbydes 67 mio. kr., hvis de tillader almene boliger

I forbindelse med valgkampen 2002 har regeringen spillet ud med, at bygge billige almene boliger til blandt andet sygeplejersker på Fristaden.

Dette indebærer, at Christiania vil få adgang til 67 mio. kr. i statsgaranterede lån, så det bliver muligt at købe det ellers besatte kaserne og voldområde af staten. Et opkøb, som Christiania siden 2011 har forsøgt at skaffe penge til. og

Christiania får refunderet udgifter til bygningsvedligeholdelse, en udvidet mulighed for låneoptag og de slipper for at efterkomme påbud om at nedrive flere ulovligt udførte huse.

Hvorvidt forslaget bliver til virkelighed vides ikke i skrivende stund, men håbet er vist, at hashhandelen så vil forsvinde bommelom.

Drabsforsøg på Fristaden

Endnu ved vi ikke ret meget, men der har været knivstikkeri med flere personer involveret i området omkring Fredens Ark søndag tidligt på morgenen..

BT skriver den 10. marts

Da Københavns Politi onsdag valgte at sende hans fulde navn og billede ud i den brede offentlighed, gik der ikke længe, før den 26-årige mand troppede op på en politistation i den anden ende af landet. Og torsdag har en dommer ved Dommervagten i Københavns Byret så besluttet, at mistanken om hans involvering i et drabsforsøg på Christiania vejer tungt nok til en varetægtsfængsling. Manden er mistænkt for søndag morgen i forening med en 34-årig og flere ukendte gerningsmænd at have forsøgt at dræbe en 40-årig mand.