Sammenfatter nyheder på Christianshavn med de sidste 50 års udvikling i Københavns Havn
Du finder en række links til Havnefrontens historie på siden Christianshavnernets redaktion
Forslaget til 45 – 50 mio. kroner af byens ældste havnebad omtales af Berlingske
Besøgstal for havnebadene i 2022
Havnebadene I Københavns Havn i Badezoneoversigten
Forslag om at ophæve badezonerne i Københavns Havn
By & Havn i ny skandale sag. De kan mod forventning ikke levere landstrømsanlæg som skulle nedbringe forureningen på Langelinie og Oceankajen. Et kydstogtskib udleder hvad der svarer til 5.000 biler. Videnskab.
Det skyldes, at de koster mere end det dobbelte af det budgetterede.
By & Havn skriver:
Landstrømsanlæg til krydstogtskibe i Københavns Havn etableres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Copenhagen Malmø Port (CMP), hvor By & Havn er bygherre på anlægget.
By & Havn har haft en samlet entreprise for et anlæg med i alt fem tilslutningspunkter i udbud – to tilslutninger på Langelinie og tre på krydstogtterminalen på Oceankaj i Ydre Nordhavn.
Der er kommet to tilbud, som begge overstiger budgettet med mere end 100 %. Derfor har By & Havn meddelt de to bydere, at udbuddet annulleres. Den højere pris skyldes bl.a. den generelle prisudvikling og kompleksiteten af udbuddet.
Havnebygmester og anlægschef i By & Havn, Hans Vasehus, fortæller, at By & Havn sammen med partnerne CMP og Københavns Kommune er enige om, at der skal gennemføres et nyt udbud.
Krydstogtskibenes anløb i Københavns Havn har på grund af Covd været i tilbagegang siden 2019, og i kommunalvalgkampen 20222 havde EL borgmester Line Barfoed et forbud mod krydstogtskibe på valgplakaten. Det er blev ikke til noget. Så forureningen fortsætter ufortrødent.
Et 2020 uden anløb, og et 2021 med 10% af de forventede anløb. Estimatet for 2022 var 340 anløb i København i 2022, men er i marts 2023 stadig ikke oplyst.
For en rum tid er det slut med rejser til Sankt Petersborg, og krigen i Ukraine rammer turn-arounds turismen hårdt. I skrivende stund forventes 122 turn-arounds i 2023, en voldsom tilbagegang i forhold til 2019.
Søfart : København havde i 2019 besøg af i alt 348 skibe, som havde 940.000 gæster med til den danske hovedstad. I 2023 kan København se frem til kun 289 anløb, en nedgang på 59 i forhold til 2019. Og nedgangen i anløb næste år betyder 375.000 færre krydstogtturister end i 2019. Omsætningen i København anslås til 1,1 mia.
I august 2022 kunne det konstateres, at anløb af krydstogtskibe var faldet som en direkte følge af krigen i Ukraine. De kunne med krigen ikke længere anløbe Sankt Petersborg, som har været den primære destination for de fleste. Et par dage før kommunalvalget fremsatte Enhedslisten samtidig et forslag om at helt forbyde krydstogtskibe i København.
– Vi mener, at det er nødvendigt helt at omlægge turismen til at blive mere bæredygtig. Derfor skal vi forsøge at tiltrække turister, der er i byen i længere tid ad gangen, og som ikke bare skal forbi Den Lille Havfrue, fortalte hun til debatten i TV 2 Lorry, og uddybede:
– Vi står i en klimakrise, som Christiansborg ikke ser ud til at kunne læse, og derfor er vi nødt til selv at gøre noget i København.
I forbindelse med kommunalvalget har Enhedslisten offentliggjort en klimaplan med forslag om, at byens borgere enten tilbydes 3 års gratis offentlig transport, eller de skal tildeles en elcykel såfremt de dropper bilen. Dertil kommer flere fartbegrænsninger for biler rundt om i byen.
Nyt parkprojekt ser dagens lys på Dokøen med Operaen
Projektet har hentet inspiration i både Frederiksberg Have og Botanisk Have, og skal repræsentere årstiderne, som er tænkt med i beplantningen. Nøgleordet har været diversitet. Parken er døbt Opera Parken og har som omdrejningspunkt en café, som skal afspejle seks temaer: En engelske have, en hvid nordisk skov, en rød nordamerikansk skov, en egeskov, og sluttelig en kirsebærlund med et tropisk væksthus i parkens midte.
Forslaget om en park indgik som projekt i 2017, hvor det erstattede den i kommuneplanen – tiltænkte anvendelse, og er nu på vej til at blive til virkelighed. Holmen
Den 3. 10 slutter krydstogtsæsonen og det betyder der igangsættes et renoveringsarbejde af kajen. Arbejdet udføres i 2 faser, og varer 2024 med, men så skulle den nedslidte kaj også fremstå som ny.
Passagerskibe ved Langelinie, 1970
Turister ved Den Lille Havfrue, syd for Langeliniekaj, 1960’erne.
Kilde og fotos: By & Havn
Langelinie og Frihavnens historie fortælles på byoghavn.dk/udstilling
Gal igen. Økonomien skrider endnu engang. Nogle søkabler ligger i vejen, og skal forstærkes. Transportminister Trine Bramsen kræver at regningen på forventede 68 mi.o betales af Københavns omegnskommuner. hvilket de selvfølgelig ikke vil, da Lynetteholm er et rent københavner projekt.
Politiken skriver i august 2022: En særlig udfordring i Øresund kan give Lynetteholm en »svimlende« ekstraregning af byggeriets fase 1, da det anslås at koste over en halv milliard kroner, hvis politikerne af hensyn til miljøet vil sikre en uændret gennemstrømning af vand i Øresund, når den kunstige halvø skyder op. Det er konsekvensen af de anbefalinger i den rapport som transportminister Trine Bramsen (S) har bestilt hos Dansk Hydraulisk Institut (DHI), fordi kritikere i Danmark og Sverige har udtrykt bekymring for, at etableringen af Lynetteholm påvirker vandgennemstrømningen i Øresund.
Skandalen viser sig at være af langt større omfang end først antaget. Økonomien hænger i en tyd tråd, og nu viser det sig at By & Havn alias Københavns Kommune helt bevidst har misinformeret svenskerne, de mange kommuner langs Køge bugt, offentligheden, og de har undladt at informere Folketinget. Det var ikke med vilje som de siger om brugen af en 50 år gammel miljørapport, og konsekvenserne ved udledningen af slam i Køge bugt. Konsulentfirmaet bag rapporten og miljøvurderingerne afviser deres egen dokumentation som nødvendig. Hvor sagen lander er i skrivende stund uvist, men forurening er dér, da Lynettehavnen i dag er fyldt med ulækker skum.20
Lynetteholm. En side som samler information om projektet.
Lynetteholmen på skrump. BT den 6. februar om den reducerede udgave af projektet. Der er usikkerhed om økonomien i projektet.
Nedenfor link til CO2 uslip, forureningen af Køge Bugt og projektets skrøbelige økonomi. Benny i samråd om projektet den 3. februar.
Information den 25. januar. Et illusionsnummer.
BT den 30. januar. Økonomien vakler.
BT den 2. februar.. Benny stod bag
EB den 3. februar. En uforklarlig mail korrespondende før dagens samråd. (igen igen).
TV2 Lorry den 3. februar. Fiskeflugten fra Refshaleøens vande er realitet.
Læs om Lynetteholmen i opslaget nedenfor
Fremtiden for Nyholm er stadig uafklaret, men nu bliver de eksisterende fredninger udvidet. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse, og det vil være begrænset, hvor mange nye bygninger, der vil kunne blive opført inden for de fredede omgivelser på Nyholm, såfremt fortællingen området fortsat skal kunne forstås og opleves.
Store dele af Nyholm på Holmen er fredet. Det gælder blandt andet Vestre og Østre Takkelagehus fra 1729, Mastekranen, der blev bygget fra 1748 til 1751, og Schrødersee’s monument på Batteriet Sixtus, som blev opstillet i 1804.
Fredningen udvides med Vagt- og Vaskebygningen på Elefanten, der blev bygget i 1938 af arkitekt Jens Klok, og med Hovedvagtens nære omgivelser.
Også Eskadrevej 3-7, hvor man finder Torpedobådskamrene og Torpedomagasinet, og hvor nord- og østlængen blev bygget i 1910 ved arkitekt Olaf Schmidth, mens sydlængen blev bygget i 1931 under arkitekt Chr. Olrik er med. Derudover er Torpedoværkstedet fra 1938-54 af Jens Klok med tilhørende beskyttelsesrum med i fredningen i udvidelsen.
Ved udgangen af 2020 afholdt Slots- og Kulturstyrelsen en høring om den eksisterende fredning. Høringen blev forlænget frem til den 28. oktober 2021., og ved udløb udløb havde Slots- og Kulturstyrelsen modtaget 11 høringssvar, som er lagt til grund for udvidelsen.
Læs mere på SLKS – Se også fotos fra Nyholm
Den almene afdeling Lejerbo afdeling det Hvide Snit, i dag Bo-Vita, har i en længere årerække afspærret den fri adgang til havnekajen i Strandgade på Christianshavn.
Kajen har alle dage været til fri afbenyttelse, og de tabte naturligt sagen om afspærringen af arealet i Byretten, men har af uransagelige grunde anket dommen til Landsretten.
Nu er der opstået tvivl om advokatregningen. Skal lejerne i alle afdelinger betale for retssagen, eller er det kun lejerne i det Hvide Snit?
Skal udgiften dækkes over huslejen, eller har afdelingen en forsikring som vil acceptere at dække sagsomkostningerne? Det er, som det er for vane i almene boligselskaber,, boligorganisationen som bestemmer på lejernes vegne og regning. Læs mere på BT.
Den almene bebyggelse, tidligere Lejerbo i dag Bo Vita, har i byretten tabt sagen om retten til afspærringer af Havnefronten. Sagen og billede af afspærringerne på TV Lorry