Tag: Valg

Hvilken vej peger pilen i det røde København

Udgivet den

Almene boliger opprioriteres i Nordhavn

40% alment boligbyggeri i Københavns Nordhavn. By & Havns bestyrelse har i November 2022 besluttet, at der skal arbejdes på at etablere 40 procent almene boliger på Svanemølleholm i den kommende udvidelse af Nordhavn. Det er blevet muligt efter Københavns Kommune og regeringen tidligere på året indgik en ny boligaftale, som giver mulighed for at arbejde for 40 procent alment boligbyggeri.

Kommuneplan 2019

Nordhavn skal udvikles som en bæredygtig bydel, men By & Havn finder, at der er mangel p-pladser til de mange ny boliger, hvilket så vidt vides er afvises af kommunen.

Almene boliger I København var i kommunalvalgkampen 2021 et varmt tema

EL foreslog i valgkampen, at 75% af fremtidens nybyggeri i København skal være billige. Et spørgsmål er imidlertid om der kan sættes = mellem almene boliger og billige boliger?

Samtidig forlyder det, at dyre byggeomkostninger gør det svært at skabe en økonomi i det almene byggeri.

Papirøen

Christiansholm har tidligere være anvendt af Forsvaret, som brugte Papirøen som oplagringsplads. Læs herom på Christianshavernet.dk.

Dagbladene tog over og brugte den til avispapir. Efter dagbladene var flyttet, husede Papirøen Copenhagen Street Food, som nu er placeret på Refshaleøen. Men inden længe står de 85 planlagte almene boliger i det eksklusive nybyggeri med milliondyre boliger klar til at blive taget i brug.

”København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver fjerde bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København,” sagt af forhenværende overborgmester Frank Jensen (S).

De nye almene boliger skal bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København. De nye boliger består af tre bygninger i syv etager med en blanding af ungdomsboliger og fami­lieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab. De er opført med respekt for fortiden af Cobe, som har søgt inspiration i de gamle lagerhaller, og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn.

Fakta om byggeriet

  • Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden.
  • Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, seks er små familieboliger til boligsocial anvisning og fire er almindelige familieboliger. 
  • Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.
  • De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger ui byen skal være almene.
  • Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.

Fakta om almene boliger i København

  • 20 pct. af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er ca. 24 pct. billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.
  • I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kroner af til grundkapital til almene boliger.

Fakta om ungdomsboliger i København

  • En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4.000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster ca. 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 m2 i København ca. 3.000 kr. pr. måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).
  • De sidste fire år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.
Udgivet den

Valget blev mudret, så hvad nu!

Valgresultatet blev mudret med risiko for 4 år mere med de sidste 3 års løgne og bedrag. Fremtiden er lagt i hænderne på 3 røde mandater valgt på Grønland og Færøerne..

Rød 87 inkl. de Radikale, som blev halveret- Moderaterne fik mandater 16, mens de blå fik 72 mandater. DF og Alternativet begge over spærregrænsen, og 14 partier kom i Folketinget.

Udgivet den

Landstrøm til krydstogtskibe på pause

By & Havn i ny skandale sag. De kan mod forventning ikke levere landstrømsanlæg som skulle nedbringe forureningen på Langelinie og Oceankajen. Et kydstogtskib udleder hvad der svarer til 5.000 biler. Videnskab.

Det skyldes, at de koster mere end det dobbelte af det budgetterede.

By & Havn skriver:

Landstrømsanlæg til krydstogtskibe i Københavns Havn etableres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Copenhagen Malmø Port (CMP), hvor By & Havn er bygherre på anlægget.

By & Havn har haft en samlet entreprise for et anlæg med i alt fem tilslutningspunkter i udbud – to tilslutninger på Langelinie og tre på krydstogtterminalen på Oceankaj i Ydre Nordhavn.

Der er kommet to tilbud, som begge overstiger budgettet med mere end 100 %. Derfor har By & Havn meddelt de to bydere, at udbuddet annulleres. Den højere pris skyldes bl.a. den generelle prisudvikling og kompleksiteten af udbuddet.

Havnebygmester og anlægschef i By & Havn, Hans Vasehus, fortæller, at By & Havn sammen med partnerne CMP og Københavns Kommune er enige om, at der skal gennemføres et nyt udbud.

Anløb i København

Krydstogtskibenes anløb i Københavns Havn har på grund af Covd været i tilbagegang siden 2019, og i kommunalvalgkampen 20222 havde EL borgmester Line Barfoed et forbud mod krydstogtskibe på valgplakaten. Det er blev ikke til noget. Så forureningen fortsætter ufortrødent.

Et 2020 uden anløb, og et 2021 med 10% af de forventede anløb. Estimatet for 2022 var 340 anløb i København i 2022, men er i marts 2023 stadig ikke oplyst.

For en rum tid er det slut med rejser til Sankt Petersborg, og krigen i Ukraine rammer turn-arounds turismen hårdt. I skrivende stund forventes 122 turn-arounds i 2023, en voldsom tilbagegang i forhold til 2019.

Søfart : København havde i 2019 besøg af i alt 348 skibe, som havde 940.000 gæster med til den danske hovedstad. I 2023 kan København se frem til kun 289 anløb, en nedgang på 59 i forhold til 2019. Og nedgangen i anløb næste år betyder 375.000 færre krydstogtturister end i 2019. Omsætningen i København anslås til 1,1 mia.

I august 2022 kunne det konstateres, at anløb af krydstogtskibe var faldet som en direkte følge af krigen i Ukraine. De kunne med krigen ikke længere anløbe Sankt Petersborg, som har været den primære destination for de fleste. Et par dage før kommunalvalget fremsatte Enhedslisten samtidig et forslag om at helt forbyde krydstogtskibe i København.

– Vi mener, at det er nødvendigt helt at omlægge turismen til at blive mere bæredygtig. Derfor skal vi forsøge at tiltrække turister, der er i byen i længere tid ad gangen, og som ikke bare skal forbi Den Lille Havfrue, fortalte hun til debatten i TV 2 Lorry, og uddybede:

– Vi står i en klimakrise, som Christiansborg ikke ser ud til at kunne læse, og derfor er vi nødt til selv at gøre noget i København.

I forbindelse med kommunalvalget har Enhedslisten offentliggjort en klimaplan med forslag om, at byens borgere enten tilbydes 3 års gratis offentlig transport, eller de skal tildeles en elcykel såfremt de dropper bilen. Dertil kommer flere fartbegrænsninger for biler rundt om i byen.

Udgivet den

Kan vi stole på Anne Sophie Hæstrup Andersen?

Overborgmesteren for København har netop svigtet et af hendes helt centrale valgløfter i valgkampen 2021, og måske til glæde for christianshavnere med bil, for der er i forvejen udstedt flere beboerlicenser til bydelens biler end der er plads til.

Hendes glasklare udmelding, at hun ville skrotte 42.000 p-pladser i gadeplan, for at gøre de københavnske gader mere rummelige, er pludselig blevet et urealistisk forslag, og det er derfor nu trukket tilbage.

Apropos så har det Bilfri Christiania brugt Refshalevej til gratis parkering, og vejen har i årevis været klistret til med biler.

De 42.000 pladser, eller 1/3 af de eksisterende pladser i byen, skulle placeres i P-huse, en meget kostbar og nu pludselig en åbenlys urealistisk løsning. Så spørgsmålet er, om hendes løfte til Christiania også er urealistisk. Er det kun er varm luft og image pleje eller skal de have medbestemmelse på Boligselskabernes disponeringsret?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/s-kovending-faar-kritik-fra-alle-kanter-falliterklaering/9406925

Og det er ikke første gang hun løber fra et valgløfte. Også et løfte som skulle gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad er sat på pause. Et prestigeprojekt som har fået overskrifter i aviser kloden rundt, som er præsenteret af Sophie Hæstorp Andersen sammen med Line Barfod fra EL, et projekt brugt som et politisk slagnummer siden 2009.

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/overborgmester-dropper-sit-helt-store-valgloefte-det-faar-kritik-fra-baade-hoejre-og-venstre

Forbrændingsanstalten Amager Bakke kan mod de to borgmestres forventning ikke få statsstøtte, og dermed må projektet udskydes., skulle være forklaringen.

Udgivet den

Trykker Mette Frederiksen på valgknappen?

Valget som tema på siden Folketingsvalg & Demokrati

Venstres medlem af Europaparlamentet, stemmeslugeren Søren Gade, oplyser, at han stiller op til Folketinget, og det fundamentalistiske stærkt højreorienterede nationalkonservative parti har annonceret Søren Pape som statsministerkandidat. Lars Løkke Rasmussen har anmeldt Moderaterne, og Inger Stjøberg, tidligere Venstre, har uden et partiprogram anmeldt Danmarksdemokraterne. Hun skal duellere mod Mette Frederiksen i det nordjyske. De Radikales manglende tillid til Socialdemokratiets håndtering af magten vil nemlig vælte regeringen den 4. oktober, hvis ikke den af sig selv har udskrevet valg forinden, en udmelding som tages seriøst af de politiske kommentatorer. Det har en radikal et skriv om, som kan ses på siden Folketingsvalg & Demokrati. Folketinget tæller i øjeblikket 9 løsgængere, men S-regeringen er under pres på grund af mange møgsager, Lars Findsen, mink og nu også den tilfældige udbetaling af en varmecheck på 6.000 kroner. DF er er delvis opslugt af Danmarksdemoraterne og på vippen til genvalg. Dette indlæg fastgøres i perioden, revideres løbende, mens de øvrige nyheder bringes nedenfor.

Udgivet den

Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet

Efter 30 år med forbehold valgte vi den 1. jun at afskaffe det danske forsvarsforbehold, og allerede i juli kan vi blive en del af det europæiske forsvarssamarbejde.

Emmanuel Macron har mistet sit absolutte flertal i den franske nationalforsamling, og i Tyskland har Olaf Scholz endnu ikke et stabilt ståsted , hvilket åbner mulighed for de mindre medlemslande kan præge dagsordenen mere end de plejer. Der er valg i efteråret 2022 valg i Sverige, i Danmark og situationen i Italien er anspændt..

Udviklingen i Europa er ikke den, som vi har kendt siden den 2. verdenskrig, og i 2022 står Europa med en krig i Ukraine overfor ny udfordringer. Vi følger slagets gang her.

Udgivet den

Socialdemokratiets eklatante nedtur ved kommunalvalget 2021

Sophie Hæstrup fik en vælgerlussing med en tilbagegang på 10%, så S tilslutning blandt københavnerne nu ligger på omkring 17%. Tilbage står at mindre end 60% af de stemmeberettigede stemmer.

EL blev valgets vinder og det største parti i Borgerrepræsentationen. Sophie Hæstrup blev med de blå stemmer overborgmester. Hvis du følger dette link, så kan du se hvilke partier og personer som fik valg til de øvrige borgmesterposter.

Udgivet den

Kan Sophie Hæstrup S genvinde magten i København

Dårlige meningsmålinger for Socialdemokratiet indikerer, at de vil gå bemærkelsesværdigt tilbage med Sophie Hæstrup som kandidat.

Sophie Hæstrup har som forkvinde i region Hovedstaden kostet skatteborgerne milliarder af kroner på sundhedsplatformen, og forsøger åbenbart at gentage succesen i København.

Det skaber spændinger om udfaldet, men da de borgerlige partier på forhånd synes at have opgivet at kunne danne et blåt flertal, så kan det ende med at København alligevel vil få en Sophie Hæstrup fra S som borgmester.

En socialdemokratisk overborgmester på borgerlige stemmer, som gennemfører sin politik med venstrefløjen må siges at være et paradoks.

Drevet af WordPress