Tag: Salami Planlægning

Byplanlægningen i København tænker ikke i helheder, men følger konsekvent skive for skive planlægningsmetoden, også døbt salamiplanlægning

Udgivet den

Christianitternes drømme lider en langsom død

På gårsdagens Christiania fællesmøde tog de økonomiske realiteter magten, og det kunne tyde på, at de har vundet over beboernes drømme, da konsensus demokratiet sagde Ja til Statens tilbud om at bygge 300 almene boliger på 15.000 m2 af Fristadens areal. En boligform, som christianitterne ikke bryder sig om.

Advokat i Fonden, Knud Foldschack, nedtoner problemerne, men almene boliger på Fristaden er ensbetydende med en langsom afvikling af Fristadens principper efter salamimetoden. Reglerne gældende for almene boliger kan ikke gradbøjes, siger Ministeren. Så slaget er tabt. Pusher Street, rockerbanderne og kravet om fri hash på Fristaden forsvinder ikke med boligaftalen. Konfliktfyldte sammenstød kan forventes, om hashmarkedet, men ikke mindst mellem de ny lejere og de svorne christianitter.

En almen husleje indeholder ikke udgifter til Christianias drift , som har fokus på skæve eksistenser. Fristaden vil derfor blive udfordret af de gældende regler i almindelighed, men også af bydelens naboer, de almene boligselskaber i Prinsessegade, i Aladdinkvarteret og på Papirøen.

På Christiansholm skal Kuglegården indvies som hotel i 2024, og på Papirøen skal bygges 300 ny boliger, som også skal stå klar 2024. De almene lejere udvælges her ved lodtrækning. Det er svært at forestille sig en gradbøjning af principperne i loven, hvor ikke mindst christianitternes indflydelse på anvisningsretten, eller mangel på samme, kan komme i spil. Hertil kommer, at hver 4 bolig er afsat til kommunal brug, og ens ret som lejer til at bytte bolig er urørlige.

Det er dagens økonomiske realiteter, som har fremtvunget denne afgørelse, for christianitterne et valg mellem pest og kolera, hvor de har valgt et Ja med håbet om de bevare deres privilegier en stund endnu, og dermed trække en integrering i langdrag.

I Burmeistersgade, en del af Strygejernskarréen, og nærmeste almene boligejendom til Christiania, fylder 84 AAB lejemål fra nr. 4 til 26 inklusive.

AKB i Prinsessegade eller KAB, fusioneret med AKB, bygger 300 boliger på Papirøen. Læs artiklen på Lorry her.

Udgivet den

Har staten ført københavns borgere bag lyset?

Meget tyder på, at TRM og Transportminister Benny Engelbrecht (S) med metoden døbt salamiplanlægning har ført byen og borgerne i København bag lyset.

Den 4. juni vedtog Folketinget at anlægge Lynetteholmen som en rå Ø uden bebyggelse. De forventede 35.000 boliger, metro og ringvej er muligheder, og før de kan planlægges, så kræver det en VVM vurdering. En egentlig vedtagelse er skubbet ud i fremtiden.

På trods af manglende SMV og VVM redegørelser, så har Staten alligevel 3 uger efter vedtagelsen, vedtaget anlægsudgifter på 12,7 milliarder kroner til infrastruktur. Til både metro og til ringvej, som skal finansieres, som vi kender det fra metroprojekterne, ved salg af byggegrunde på den rå Ø, Lynetteholmen.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og SMV står for Strategisk Miljø Vurdering, men tilbage står, at ingen aner hvilke miljøkonsekvenser det har for blandt andet dyre- og planteliv og luftkvalitet, hvis den rå Ø som planlagt bliver udbygget.

Du kan læse meget meget mere om sagen på BT her. B.T. har bedt om et interview med transportminister Benny Engelbrecht om stævningen, hvilket han har afvist at stille op til.

Udgivet den

Salamimetoden skal for retten

Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces, og stævner Transportministeriet for pølseplanlægning af Lynetteholm. Byggeriet bliver forsinket og fordyret. Læs mere om tidsplanen på TV 2 Lorry

Salamiplanlægning er planlægning hen af vejen, som at skære skiver af en pølse, hvilket betyder godkendelse i etaper. Stort set al planlægning i Københavns Kommune er sket efter salamimetoden, hvilket har haft fatale følger.

Ørestad og Amager Fælled er gode eksempler på hvor galt det går, når der ikke udarbejdes en helhedsplan, før dens gennemførelse. Se læserbrev.

  • Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
  • I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.

Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.

  • Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Udgivet den

Skjult rapport om projektet Lynetteholmen

BT afslører i dag, at byggeprojektet Lynetteholm, som er vedtaget af Folketinget, med stor sandsynlighed bliver langt dyrere end oprindelig oplyst. Det fremgår af en rapport fra revisions- og konsulenthuset Ernst & Young som er holdt skjult for Folketinget

Udgifter kan medføre en udskrivning i milliardklassen for skatteyderne, hvilket står i en rapport, som Transportministeriet har holdt hemmelig for Folketinget, helt frem til få dage før Folketinget den 4. juni i år stemte ja til byggeprojektet. BT er imidlertid kommet i besiddelse af en ucensureret udgave af rapporten

Der kan ikke længere gøres indsigelser mod projektet.

Udgivet den

By & Havn vil have et giftdepot på Refshaleøen?

Et giftdepot skal presse renseanlægget Lynetten væk fra Refshaleøen

By & Havns planer om et (permanet?) depot, på 4,2 hektar til 100.000 tons stærkt forurenet havneslam på Refshaleøen, er en central en del af Transportministeriet og By & Havns plane om politisk at presse kommunerne i BIOFOS til at beslutte at nedlægge renseanlægget Lynetten, helst inden 2025 [1] – og dermed åbne op for byudviklingen ikke kun på den oprensede Lynette-grund (som By & Havn tilbyder at købe til markedspris), men på hele Refshaleøen (~1,1 mio. m2) og på Lynetteholm (~2,8 mio. m2), efterhånden som halvøen efter planen (Lov om anlæg af Lynetteholm) bliver fyldt op med overskudsjord over de næste 40-50 år.

  • Citat: Per Henriksen indlæg på Face Book i Stop Lynetteholmen
  • Fra Nordhaleø til Lynetteholm.

En afgørende forudsætning for hvor stort byudviklingspotentialet er på Refshaleøen og Lynetteholm er, kan renseanlægget flyttes. De krav som i dag gælder for bolig- og erhvervsbyggeri begrænses af lugtgener, og lugtgener eksisterer i betydeligt omfang fra Lynetten, som renser spildevand fra Københavns husstande. På spørgsmål stillet til Transportministeren, er svaret for så vidt angår renseanlægget:

»En flytning af renseanlægget Lynetten er ikke en absolut nødvendig forudsætning eller konsekvens hverken i forhold til etableringen af Lynetteholm eller en eventuel senere byudvikling. Det er alene op til ejerne af BIOFOS A/S at bestemme, om renseanlægget skal blive liggende eller flytte.«

Men en flytning er forudsat i den økonomiske plan, til fx Holmene som først skal anlægges.. Regeringen har den 28. juni 2021 meddelt, at den træffer en beslutning om Projekt Holmene i første halvår 2022! De 15 kommuner, som er ejere af BIOFOS, har da heller ikke truffet beslutning om at flytte renseanlægget, da det i givet fald også vil betyde en højere vandafgift? Næppe populært i disse inflationstider .

Berlingske skriver : Man skal ikke flytte rensningsanlægget Lynetten, lyder det fra ingeniørfirma bag ny rapport. Det tilføjer endnu en kattepine til Københavns nye halvø.

Drevet af WordPress