Den 21. september.
Datatilsynet har afgjort, at Googles Analytics web-sidestatistik ikke må bruges i Danmark, da oplysningerne havner på servere i USA.

Den 11. oktober.
Et amerikansk dekret skal lovliggøre dataoverførsel mellem EU og USA, og dermed lovliggøre en europæisk brug af analytics på amerikanske servere. En løsning synes dermed at være i sigte.
Google Analytics er et værktøj, som bliver bygget ind i en hjemmeside og holder øje med de besøgende. Det har siden 2005 været gratis at bruge og bliver af samme grund brugt på millioner af danske hjemmesider. Ejeren af hjemmesiden kan så i detaljer følge med i besøgstallene, men også koble værktøjet til andre systemer eller afviklingen af reklamekampagner. På den måde kan Google Analytics for eksempel meget præcist vise, om en reklame fører til nok ekstra salg til at kunne betale sig. Læs historien på Finans.