Hvad kan vi forvente os af 2020

Vi ved, at Trump er præsident i det Hvis Hus, og vi ved han gerne vil genvælges. Han er frygtløs og følger sine egne love. Men hvad ved vi ellers?

Nationalt

Christiansborg rummer det danske Folketing

Vi ved efter nytårstalen, at flere tvangsfjernelser og bortadoptioner af børn er et must. Det skal sættes igang her og nu. Det koster penge. Vi ved, at ensomhed er et tema, og vi ved, at Mette Frederiksen taler om mere velfærd til danskerene, men vi ved ikke hvilken. Vi ved klimaloven er vedtaget, og en handlingsplan skal debatteres. Vi ved, at den bliver dyr, meget dyr, men vi ved ikke hvordan den skal finansieres. Det samme gælder en udligningsreform, og en pensionsreform for udvalgte faggrupper. Vi ved også transportforliget er opsagt, at de planlagte motorveje ikke skal bygges, men vi ved ikke hvad der sættes i stedet. Til gengæld ved vi, at S-regeringen har ansat en lang række eksperter, som skal klare problemerne.

Vi ved, at velfærd koster penge, mange penge, og vi ved med nogenlunde sikkerhed, at skatter og afgifter derfor både skal omlægges, og stige. Men vi ved ikke med hvor meget, og hvordan, så ret beset ved vi ikke ret meget. Vi ved dog, at erhvervslivet igen skal betale mere i arveafgift, vi ved arbejdsmarkedets parter skal genforhandle løn, og det indebærer, at den danske model skal vendes i foråret. Vi ved, at S er imod mindstelønninger, og vi ved, at stilladsarbejderne, bagagearbejderne og flere andre grupper er sure, men vi ikke, om kravene til lønudvikling er de samme som piloternes, hvor de forlangte og fik en lønstigning på små 13%. Vi ved dog, at lang række samfundsgrupper generelt er utilfredse med løn, arbejdstid og arbejdsforhold.

Vi ved allesammen at Utmur ikke vandt Vild med Dans

Vi ved ikke hvad der skal ske med landbruget, med de virksomheder som forurener fx. F.L.Smith i Ålborg, eller på transportområdet. Vi ved en sundhedsreform er et krav, men vi ved ikke om den kommer, og vi ved ikke om regionerne skal føre den ud i livet. Vi ved til gengæld, at der er problemer med IT flere steder. Sundhedsplatformerne har kostet kassen, men virker ikke som de skal, i SKAT, i Politiet og i Kommunerne er IT et problem, men vi ved ikke om de bliver løst. Vi ved til gengæld at den digitale udvikling suser der-ud-af. På medieområdet og i vor daglige kommunikation med omverdenen. Vi ved, at ansigtsgenkendelse vil vinde frem, og vi ved vi får flere droner, men vi ved ikke om DRONE fænomenet, som bruges af militæret, vil skabe grobund for ny konflikter. Men til gengæld ved vi, at computerspil, personlige dukker og flere robotter får en plads i vort daglige liv.

Vi ved der mangler både læger, sygeplejersker, og pædagoger, men vi ved ikke hvordan S vil løse problemerne. Manglende kompetencer er et problem mange steder, og vi ved derfor heller ikke om de lovede minimumsnormeringer kan realiseres, men vi ved, at unge talenter på landets skoler nu skal klare sig selv. Vi ved også, at der skal forhandles en politireform, men om den hjælper på de mange uløste opgaver i dagligdagen som, tyveri, røveri, indbrud, vold og voldtægter. Vi ved dog, at vi er sat udenfor Europol, det europæiske politisamarbejde, og vi ved Mette Frederiksen er sur over de mange banditter i København, og banditter i habitter, og vi ved, at der derfor nu er indført permanent grænsekontrol til Sverige. Vi ved også, at S freder det kriminelle Christiania, men hvad der skal ske på Nørrebro, og intergrationen i det hele taget, det ved vi ikke.

Vi ved, at SKAT har udskudt al tilbagebetaling af forkert opkrævede boligskatter, og vi ved, at de ny ejendomsvurderinger er udsat til 2024. Vi ved, at personer af ikke vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse i Danmark skal piskes til 37 timers arbejde, især kvinderne, men vi ved ikke hvormange og hvordan. Vi ved, at med en forbindelse til udlandet er ens danske statsborgerskab kun til låns, og vi ved Ellebæk er en misrygtet kaserne, hvor vi ved, at Nick Hækkerup synes det skal være sådan. Vi ved Mette Frederiksen forventer solidaritet i befolkningen til alt det vi vi ved, og ikke ved, for de mange tiltag er til for danskernes skyld, og de skal styrke sammenhængskraften. Derfor skal vi også være mere trygge, og derfor overvåges mere. Vi er bliver måske mindre fri, men vi får det allesammen bedre. Men om vi stresser mindre i dagligdagen af den grund, det ved vi desværre ikke noget om.

Internationalt

Kongressen i USA

Vi ved der er en handelskrig igang mellem USA og KINA, den har stået på længe, det flyver med beskyldninger, som har militære overtoner. Måske, måske ikke findes en løsning i 2020? En krig som også synes at berøre samhandlen mellem USA, England og den med EU, hvor specielt Frankrig Tyskland står for skud. Hvor den krig ender er det umuligt at vide. Til gengæld ved vi, at Brexit skal udmøntes i en konkret aftale, og vi ved der skal være valg i USA til november. Året 2020 er startet ud med en ekstrem højspændt situation i Mellemøsten, og en ordkrig er i fuld gang. Den risikerer at udløse ny flygtningestrømme med kurs mod Europa, og måske udløse en rigtig krig, det ved vi ikke, men vi ved de færreste ønsker sig flere asylansøgere..

Vi ved mindre om den danske udenrigspolitik her og nu. Om vi er for eller imod EU. De fleste danskere er vist for, men S opleves at være imod. Vi ved Mette Frederiksen synes de i Bruxelles er lidt gak gak, men om det skyldes, at Mette swinger godt med Trump, det ved vi ikke, og vi ved heller ikke om og hvornår vi skal nå betale 2% af BNP i bidrag til Nato. Vi ved sådan set ikke ret meget om de fremtidige militære udgifter og udflugter i udlandet, men vi ved som sagt, at der er indført opsat et vildsvinehegn for at holde svin ude, og permanent grænsekontrol til være naboer i Tyskland. Nu viser det sig vist, at svinepest spredes af fluer!

Godt Nytår

Dronningen, som siges at repræsentere folket, holdt vanen tro sin nytårstale, TV transmitteret med mediernes kommentarer. Helt som det plejer at være, eliten var tilfreds, men talen var en tynd kop te leveret af et statsoverhoved som får flere hundrede millioner af skatteborgernes penge for at kunne leve et liv i overdreven luksus. Hun kastede glimmer på fortiden, men hvad skal vi bruge det til i en virkelighed, hvor de eksistentielle problemer hober sig op?

Nu venter vi på, hvad Socialdemokratiets Formand har at sige til os om fremtiden.

Statsminister Mette Frederiksen brugte sin nytårstale til at fortælle danskerne, at børn i Danmark ofte har forældre, som får alt for mange chancer. Derfor har regeringen som målsætning i 2020, at endnu flere børn skal tvangsfjernes, og foræres bort til adoption. Dronningen var i sin nytårstale omkring emnet, den stigende ensomhed, hvilket sætter flere tvangsfjernelser i relief. De unge må ikke svigtes. For det er et faktum, at flere forældre, af både etnisk dansk oprindelse og udlændinge, i stigende grad føler sig sat udenfor. Er hægtet af, er et proletariat, som har svært ved at følge med, og derfor ikke kan opdrage børn, som lever op til S-regeringens nationalkonservative værdisæt. Et område som har fået øget fokus, men har mange paradokser. Det gælder for de prostituerede, som er sociale tabere, og de unge talenter, som fratages udfordringer. Ja, opdragelsen fra vugge til grav skal åbenlyst ensrettes, og retten til forskellighed er ikke et emne til forhandling. Nogen kalder det for indoktrinering. Vi fik i talen ikke at vide, hvor grænserne for den tilladte forskellighed går, og vi fik ingenting at vide om det vi kan forvente os i 2020. Heller ikke om sundhedsreformen, som er helt ude af sigte. Den politiske samtale er blevet meget hemmelighedsfuld, men et gæt er, at udtrykket solidaritet skal forstås derhen, at lønstigningerne (piloterne fik 13%) skal betale gildet. Den præcise metode, som skal betale for valgløfterne, annonceres senere, når forårets overenskomster er i hus. Så bortset fra dette dramatiske indslag om flere tvangsfjernelser indeholdt den 16 minutter lange tale intet nyt, så vi må væbne os med tålmodighed, så måske man skulle melde sig ind i AOF, for dér at få mere at vide. Det er jo ikke fordi S-regeringen er gået i flyverskjul, at verden står stille, og det er svært at se, at selv med Venstres hjælp, hvordan dette nulsumsspil skal gå op.

De politiske Kiosker

Venstre i Julehumør : »Hvis nu vi hver især passer vores egen kiosk, så kan det være, at vi vil have større succes,« siger Jacob Ellemann-Jensen til Jyllandsposten tredje juledag.

Problemet er, at de blå kiosker for tiden allesammen har tomme hylder, og i en rum tid har der været udsolgt af ideer, så det er uvist hvilke budskaber de blå vil præsentere os for, og hvornår? Det er selvfølgelig en udfordring at blive den udvalgte kiosk, når hele 5 blå partier plus flere driftige partistiftere vil sælge stort set ens budskaber.

De rødes kioskbaskere er mindst 6 måneder gamle, og de ligger stadig på hylderne, da de røde er gået fra valgløfter til tågesnak, hvor selv den forventede reform af hospital- og sundhedsvæsnet er taget af plakaten. Bevares der er små krusninger, f.eks. tilbagerulning af udgifter på de prostituerede og de unge talenter, infrastrukturplanen som droppes, og der diskuteres uddannelsessnobberi. Der er samtidig opstået ny knas i en lang række styrelser, og nu også i Forsvarsministeriet, mens alle stadig venter på, hvordan løsningen for Arne kommer til at se ud..

Det seneste nummer i den profilerede klimadebat er blevet censureret, så man aner at panikken også er ved at brede sig i de røde kiosker, og op til det ny år 2020 aner ingen hvad vi kan forvente i fremtiden, men måske det kommer frem i Nytårstalen.

Overvågningssamfundet er 20’ernes udfordring

Er du Apple bruger, og gemmer du fortrolig information i skyen på iCloud, så bør du måske genoverveje om det er hensigtsmæssigt.

USA er sure over Kinas fremfærd med handelsruter til destinationer i Europa og Afrika. De har derfor, måske med rette, indledt en handelskrig, som har udviklet sig til et korstog efter at være sakket agterud i den teknologiske udvikling, hvor det kinesiske firma HUAWEI’s 5G teknologi har taget førertrøjen. Kina er også absolut førende på overvågningsteknologien med ansigtsgenkendelse, og robotteknologi.

Den krig, som for tiden udspiller sig mellem USA og Kina, med Rusland på sidelinien, er farlig for brugen (misbrug) af dine data i skyen, og om de amerikanske aktører er mere sikre end kinesiske HUAWEI er et trosspørgsmål.

Så derfor spørgsmålet. Hvem kan nu om dage føle sig sikre på ens personlige data ikke anvendes af uvedkommende magter. Reelt ingen. Hvis data ligger i iCloud, eller i skyen i det hele taget, så kan informationerne til enhver tid hjemtages af politikerne, samtidig med ens konti dagligt udsættes for hackerangreb.

Endnu værre, hvis HUAWEI, som USA påstår, allerede i dag udgør en militær trussel, i hvilket omfang udgør Apple, Google, Face Book, eller Instagram m.fl. andre den samme militære trussel? Er det operatørernes mulighed for indsigt i persondata, som gør at USA er så bange for Kina?

Google har, eller har ikke, problemer med at hjælpe hackerne på deres vej, ofte russiske, og henviser til hackernes falske sider, som under dække af at være for eksempel Apple Support afkræver dig en række personlige data før du kan få adgang til din iCloud konto, hvilket redaktionen af denne side har haft helt inde på livet? Læs om Apple security

Google får milliardbøde

Ingen aktører kan beviseligt siges at have “forkerte motiver” eller andre motiver end de kommercielle, hverken de kinesiske eller de amerikanske. Europa er alligevel ufrivilligt havnet i et politisk edderkoppespind, og er blevet part i den storpolitiske konflikt, som udspiller sig mellem de tre stormagter, USA, Kina og Rusland.

Det eurpæiske fly Airbus er ofte udsat for amerikansk chikane, og nu er gasledningen fra Rusland til Tyskland, Nord Stream 2, kommet i amerikanernes søgelys, hvor der forventes indført økonomiske sanktioner mod en række af projektets anlægsfirmaer. America First strategien er en indædt modstander af den fri verdenshandel, med mindre den fremmer USA’s interesser, og Kinas stigende betydning på verdensplan med de ny handelsruter og landets teknologiske tigerspring bliver derfor bekæmpet af USA med alle midler. USA vil nu også sætte sig på Grønland, og forventes at ville tiltvinge sig medbestemmelse over udviklingen i Arktis. Et tiltag som henleder tankerne på fordums tiders imperialisme.

Ved på denne måde konstant at sammenblande handelspolitik med militærpolitik, kan ingen længere vide, hvordan konflikten udvikler sig, og hvor den lander. Så rådet er, at undlade, at gøre sine personlige data tilgængelige på nettet, da de i dette overvågningssamfund en dag kan blive brugt imod en selv, da tjenesterne i USA, Kina og Rusland, ja selv i Danmark, reelt er underlagt magthavernes kontrol.