Mette Frederiksens samfundsmodel

Fælleskab er et nøgleord for Mette Frederiksens historiefortælling, men fællesskab i sig selv sikrer ikke Retssamfundet. Argumentet er – opdateres.

Var danskerne i den fortid nutidens politikere søger tilbage til et unikt fællesskab? En fortid som ikke mindst S og DF værner om, i en tid hvor problemerne med velfærden hober sig op. Statsminister Mette Frederiksen italesætter den samfundsmodel hun ønsker sig med fællesskabet i fortiden, og bruger flittigt ord som solidaritet, tillid og sammenhængskraft som bærende danske værdier, men er det rigtigt?

Kommunitarismen er en filosofisk retning som gør sig til fortaler for fællesskabet. Men er svaret på et multikulturelt samfund “fællesskab”? Hvis ja, hvordan skal fællesskab så forstås? Kan en teori om fællesskab styrke sammenhængskraften? Hvis ja, hvordan ser det rigtige svar på fremtidens udfordringer ud i et lille sprogområde, eller er den socialdemokratiske taktik endnu en magtdemonstration, og en snakken udenom, hvis hensigt det er, at centralisere endnu mere magt hos staten på bekostning af borgernes individuelle frihed.

WIKIPIDEA. Kommunitarismen er en politisk – filosofisk opfattelse, at fællesskabet (community), er det primære i samfundet. Det er ikke individetstaten eller nationen.

Tankerne opstod tilbage i 1980’erne, hvor politiske filosoffer i USA var kritiske overfor både  liberalismen, som den blev udlagt af den socialliberale John Rawls, og den neoliberalistiske Robert Nozick‘s. Kritikken var, at den liberalistiske individuelle frihed, og dens økonomiske, kulturelle og moralske betoning af værdier med fokus på personlig succes og egen levevis, var forkert. De kommunitaristiske tanker var også kritiske overfor socialismen og marxismen, da de i for høj grad lod staten gå forud for fællesskabet. I begyndelsen af 1990’erne formulerede kommunitaristerne et egentligt politisk mål; at bekæmpe fællesskabets opløsning og medborgerdydernes moralske forfald.

FRA DEN DANSKE ORDBOG. Kommunitarisme er en samfundsform der lægger vægt på den enkeltes ansvar for fællesskabet, med vægt på nærdemokrati og familien. En kritik af den liberalistiske opfattelse.

WIKIPIDEA. De centrale kommunitariske idéer er:

  • Der findes ingen tilstand forud for fællesskabet. Mennesket har ikke etableret fællesskabet for at opnå bestemte mål – det har altid eksisteret
  • Fællesskabet er bygget på nogle fælles værdier, som alle i fællesskabet anerkender
  • Initiativer i værdifællesskabet kommer nedefra – ikke fra staten
  • Fællesskabets værdier er dybt rodfæstet i traditioner

opdateres

Dansk politik på vers

Bertel Haarder, Venstre, har skrevet en munter julesang om året der gik til Folketinget i 2019

1) Nu er det altså jul igen med gavebod på Borgen, hvor Mette med finansloven kan dæmpe julesorgen: En godbid her og der og en kamel og elefanter – det er da ikke sært, at hun i Folketinget fjanter! F O R øk’nomien er jo fin, så der er råd til dollargrin og snaps og gin og øl og vin og fest til jul!

2) Regeringsmagt er vanskelig, og mange brækker halsen, men Mette F. er stålsat, tåler ikke slør i valsen. Hun satser på de bedste med et meget klart kriterie: Du skal vær´ kammerat, hvis du vil ind i ministeriet! D E R hersker Martin Rossen han er måske ikk´ så tosset, han gi’r klar besked til rosset ”hold nu kæft til jul!”

3) Ved valget var der tolv partier – nu er der så tretten! Og der vil komme endnu fler’, der høster parti-støtten, for Paludan og Ammitzbøll (der også hedder Bille) har vist, hvor let det er at la’ sin stemme gå til spilde! O G stakkels Jakob Ellevild må frygte for det stemmespild, men sender dog Simon Emil et julesmil!

4) Den kære Trump behøver ikke omsvøb, stads og flitter. Han styrer land og rige med et dagligt svirp på twitter! Han ville købe Grønland, Santa Claus og hele isen! Blev sur, da han fik nej fra både Mette og Kim Kielsen! H U N sagde, at det var absurd, og så blev T(r)umpen rigtig surog droppede sin Danmarks tur til efter jul!

5) Det var jo noget andet med den gamle Ronald Reagan. Med Gorbatjov han rusted´ ned, han mødte ham på Island. På Bessastaðir hygged´ de, halvered´ deres våben! I Øst kom snart Sovjet-soldater hjem på deres gå-ben! V E D Muren var det ikke sjovt, men Reagan kom og sa´ hov-hov og tordned´: ”Mr. Gorbatjov Tear down that wall!”

6) Blandt radioer elsker vi jo 24/syv´ern, skønt Kirsten Birgit Hørsholm Kretz hun bander og hun lyver, En skummel nat blev radioen slagtet og parteret – 70% med revl og krat blev pluds´lig deporteret! S Å bød den på en DAB kanal, men tabte til en slap kanal og endte i det frie fald – det’ dog for galt!

7) Der er en slem forvirring, når det gælder mænd og koner, og mange overskrider nu de seksuelle zoner. Vi må ha’ ændret skiltene på toiletters døre, og ”hr.” og ”fru.” og ”mand” og ”kone” vil vi ikke høre! N E J, det skal hedde ”høn” og ”trans”, og IKKE ”hendes” eller ”hans” og julemandens skæg og dans og swing og svans!

8) Helt anderledes hetero er Hedeager-drengen: Én var ej nok, han vill´ ha´ to med i borgmestersengen! Han møved´ med dem begge, og han pilled´ lidt for meget! Han tro´de, at i Enhedslisten var der fælleseje! M E N hvorfor skal de vær´ så striks og hindre Enhedsliste-sex, lad ham dog få en dejlig heks med hjem til jul

En mudret sag

Sidste vers har vakt opstandelse i EL, som ellers er kendt for at acceptere fri sex indbyrdes med hinanden. Borgmesteren valgte, efter en fest afholdt af hende i hendes hjem, af uransagelige årsager, og først efter nogle dage efter betænkningstid, at anmelde en trekant i hendes seng som voldtægt. Ikke begået mod hende selv, men på sin kvindelige kollegas vegne. Hun var selv kæreste med manden i trekanten, så hvad der er op og ned i den sag, må være svært at vide, selv for retten som måske ikke kender den fri moral i El, men sagen endte i Byretten, manden blev dømt, men sagen er anket, og nu er Pernille Skipper sur over den kommer på tapetet igen.

Har den socialdemokratiske Limbo ændret de demokratiske spilleregler…

Lad os være ærlige. Medie stunts fra ende til anden. Minimumsnormeringer, og flere sygeplejersker kan slet ikke realiseres her og nu, og hvad sker der på ældreområdet, med de nedslidte og pensionsalder? Ingenting her og nu. Valgløfter kan ikke indfries. Og hvad med regionerne og sundhedsreformen. S -regeringens liste af valgløfter var lang, men er en langvarig, kostbar og svær proces, som måske først kommer fremtidige generationer til gode. Så Mette Frederiksen er ikke ærlig, for de som stemte hende ind, de får næppe glæde af det hun lovede folk i valgkampen. Hun genner sig, og vi får ikke klare svar på hendes politik. Ikke før hun har sikret sig en Finanslov. Ikke fordi blå blok for tiden leverer et brugbart alternativ, alle går op i det national konservative samfund, så det ser skidt ud for den nære fremtid.

Berliner Mauer

I dag fejrer Berlin 30 året for Murens fald

Har Europa en fremtid som et selvstændigt kontinent, eller bliver nationalstaterne en efter en gjort til en lakaj for USA, som det er ved at ske for England med Brexit. For tiden hviler der en tung national konservativ sky over flere lande i fællesskabet, som har krav om frigørelse, men også Nato er i opbrud. En følge af en række amerikanske krav til de europæiske allierede, hvis formål er, at tvinge EU til at indkøbe mere af det amerikansk isenkram. Det svækker vores uafhængighed, og samtidig har de fleste svært ved at se, at USA, med en overvejende latinos- og asiatisk befolkning, vil træde til, hvis vi skulle få brug for hjælp, og så er der lige den tyrkiske Erdogan.