Mette Frederiksens samfundsmodel

Fælleskab er et nøgleord for Mette Frederiksens historiefortælling, men fællesskab i sig selv sikrer ikke Retssamfundet. Argumentet er – opdateres.

Var danskerne i den fortid nutidens politikere søger tilbage til et unikt fællesskab? En fortid som ikke mindst S og DF værner om, i en tid hvor problemerne med velfærden hober sig op. Statsminister Mette Frederiksen italesætter den samfundsmodel hun ønsker sig med fællesskabet i fortiden, og bruger flittigt ord som solidaritet, tillid og sammenhængskraft som bærende danske værdier, men er det rigtigt?

Kommunitarismen er en filosofisk retning som gør sig til fortaler for fællesskabet. Men er svaret på et multikulturelt samfund “fællesskab”? Hvis ja, hvordan skal fællesskab så forstås? Kan en teori om fællesskab styrke sammenhængskraften? Hvis ja, hvordan ser det rigtige svar på fremtidens udfordringer ud i et lille sprogområde, eller er den socialdemokratiske taktik endnu en magtdemonstration, og en snakken udenom, hvis hensigt det er, at centralisere endnu mere magt hos staten på bekostning af borgernes individuelle frihed.

WIKIPIDEA. Kommunitarismen er en politisk – filosofisk opfattelse, at fællesskabet (community), er det primære i samfundet. Det er ikke individetstaten eller nationen.

Tankerne opstod tilbage i 1980’erne, hvor politiske filosoffer i USA var kritiske overfor både  liberalismen, som den blev udlagt af den socialliberale John Rawls, og den neoliberalistiske Robert Nozick‘s. Kritikken var, at den liberalistiske individuelle frihed, og dens økonomiske, kulturelle og moralske betoning af værdier med fokus på personlig succes og egen levevis, var forkert. De kommunitaristiske tanker var også kritiske overfor socialismen og marxismen, da de i for høj grad lod staten gå forud for fællesskabet. I begyndelsen af 1990’erne formulerede kommunitaristerne et egentligt politisk mål; at bekæmpe fællesskabets opløsning og medborgerdydernes moralske forfald.

FRA DEN DANSKE ORDBOG. Kommunitarisme er en samfundsform der lægger vægt på den enkeltes ansvar for fællesskabet, med vægt på nærdemokrati og familien. En kritik af den liberalistiske opfattelse.

WIKIPIDEA. De centrale kommunitariske idéer er:

  • Der findes ingen tilstand forud for fællesskabet. Mennesket har ikke etableret fællesskabet for at opnå bestemte mål – det har altid eksisteret
  • Fællesskabet er bygget på nogle fælles værdier, som alle i fællesskabet anerkender
  • Initiativer i værdifællesskabet kommer nedefra – ikke fra staten
  • Fællesskabets værdier er dybt rodfæstet i traditioner

opdateres

Aldrig mere Venstre

Det må være konklusionen ovenpå dagens formandsvalg, da partiet optræder som medløber for højreekstremismen. De midtsøgende kræfter i partiet er sat skakmat, efter den markante profil på højrefløjen, Inger Støjberg, med et overbevisende flertal blev valgt til næstformand. Hun læner sig flittigt op ad de national konservative strømninger i samfundet, hvilket Jacob Ellemann også selv synes at gøre. Hans invitation til de radikale fremmedhadere på højrefløjen, og de national konservative kræfter i både DF, De Konservative, og Ny Borgerlige, som repræsenterer den ekstreme højrefløj i Danmark, og som har grobund i dele af eliten og på landet, er en bemærkelsesværdig og ensidig politisk kurs, som i den ny Venstreledelse synes at være den fortrukne? Hvis strammer fløjen i partiet er nutidens Venstre, så er svaret aldrig mere Venstre.

Kommentar. Venstres problem er baglandet. Et ukendt antal delegerede er stærkt utilfredse med både Kristian Jensen og Lars Lykke Rasmussen. I Jylland ønsker mange et tættere samarbejde med det ekstreme højre, og det er to vidt forskellige livssyn Venstres delegerede repræsenterer. Om Jacob Ellemann kan forene de to strømninger er det svært at spå om, men de er så modsatrettede at det er uforståeligt de kan repræsenteres i et og samme parti. Efter valget af gruppeformand synes partiets linje at byde på topstyring, mens retningen ukendt, og det kan hurtigt ende med partiet er på vej til at spille sig selv af banen, da de vil gabe over for mange modsatrettede politik områder.