En ny virkelighed venter på den anden side

Der bliver for tiden skiftet voldsomt ud i embedsapparatet, og set udefra virker det som et ønske om magtfuldkommenhed. Erfarne departementschefer erstattes af socialdemokratiske partisoldater, og hele syv departementschefer er blevet gået. Hertil skal lægges ansættelser af en række partipolitiske af rådgivere – de såkaldte spindoktorer, som ikke kan stilles til ansvar ansvar, samt ansættelser af politiske pressechefer.

Nu kom en virus i vejen. Corona har forhindret både strategi, og tidsplan. Nu lyder det, at på den anden side af krisen får vi et andet samfund, men hvilket?

Hentet fra moderne sameksistens. En sport som kan udøves med den fornødne afstand

Det billede som begyndte at tegne sig før Covid-19, var at S hældte mere af deres beton-ideologi udover befolkningen. Smerten fra Helle Thorning tiden har præget nutidens S-partisoldater. De ved, at med en, vi ved bedre strategi, hvor S med kun 48 mandater lægger fælder ud for Folketingets andre partier, er vejen til succes. Men de har brug for hjælp og opbakning til at gennemføre deres politik, en politik vi stadig ikke kender. Det gælder for udligningsreformen, som for tiden ligger underdrejet af samme grund, så den strategi gik helt af sig selv i vasken før Covid-19 opstod.

Hvor om alting er, så er der endnu ikke lys for enden af Corono-tunnelen, så at tro at det går i sig selv til Påske er en and. Da slet ikke når der ikke engang er udgangsforbud, og folk kan færdes nogenlunde frit. Regeringen er til gengæld kommet i splid med sig selv, og ligger i krig med sundhedsmyndighederne, da der er opstået tvivl om de mange forskelige udmeldingers validitet. Hele øvelsen med at lukke samfundet ned synes alene at handle om, at hospitalerne skal kunne følge med. Beredskabet havde tomme hylder, hvilket Regionerne har glemt at fortælle. Så regeringen har måske ubevidst sat sig selv mellem to stole.

Landets beredskab består bl.a. af 4 akuthelikoptere, som er absolut uundværdlige.

Det virker på skribenten, som om regeringen helst vil følge den samme strategi som Trump i USA, hvor økonomien er vigtigere end folks liv. En diskussion som fik liv med Lykke Rasmussens ord den 26. marts : “Indgrebene må ikke ramme os hårdere end selve sygdommen.” Det var Trumps ord oversat, men også Trump har fået det svært, da Covid-19 hærger landet, som en tyfon. Svaret fra Mette Frederiksen er, at hun ikke forventer vi herhjemme er lukket ned i måneder. Underforstået, at under alle omstændigheder kommer nogen til at betale den højeste pris, for hvis ikke, bryder samfundet sammen.

Det vi har set i dansk politik siden valget i 2019 indtil nu er konturerne af en anden slags samfund reguleret med mere overvågning, fratagelse af den individuelle frihed, højere skatter og flere afgifter. Vi nærmer os et lukket og totalitært regime, som vil have mere kontrol med dig og mig, og vor frihed. Debatten om klimaet nåede slet ikke at lette inden alle verdens fly stod i garage på jorden, og “Arne” har vist ikke længere en top prioritet.

Men et stort flertal i befolkningen er slet ikke socialdemokrater, og bliver det nok heller aldrig, og derfor er S-regimet tvunget til at gå på vandet i håbet om, at de med den førte politik kommer tørskoede i land.

Tilbage står, at denne tillukkede centralisering er et overgreb på det danske demokrati. For de ældre fyldt 50, så er man i den socialdemokratiske ideologi, hvis man er uden et lønmodtagerjob og fagforening, en unødvendig udgift. Syn for sagen fik man, da de forskellige hjælpepakker skulle vedtages. Hjælpen gik først til ansatte i det offentlige, og derefter til ansatte under den danske model, trepartsforhandlerene, og derefter tøvende til hoteller og først sluttelig til de selvstændige. Hjælpen er stadig utilstrækkelig, så løsningen er at samfundet hurtigt skal åbnes, og i kampens hede udtalte Wammen, at de private skal holde for, og betale gildet.

Regeringen har siden måttet tilpasse sin retorik, for man kan ikke sige højt, at krigen står mellem de stærke og de svage borgere, men når samfundet åbnes igen, så bliver den konflikt synlig. Så en ny virkelighed venter på den anden side, men hvilken?

Samme tendens til magtfuldkommenhed ses i Københavns kommune, hvor byens overborgmester Frank Jensen sammen med By & Havn rydder byen for københavnsk identitet. Han overhører utallige indsigelser, og tromler sine projekter igennem. Hans forretningsmodel er hovedsæder, uddannelsesinstitutioner og turisme, men så kom Corona også på tværs her, hvor hotellerne nu går fallit, så hvordan den københavnske udvikling kommer til at gå skal blive spændende at følge. Turisterne stormer nok ikke byen i en rum tid, og hvad med hotellet som skulle ligge på Posthusgrunden?

Hvad kan vi forvente os af 2020

En pavelig domstol blev oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri; den indførtes i størstedelen af det katolske Europa, hvor den forfulgte kætterske sekter som katharer, albigensere og husitter. Inkvisitionen kom aldrig til Danmark. Men i nutiden har politikerne sat jagten sat ind på muslimer, i Danmark & i det meste af Europa, som er blevet en forfulgt samfundsgruppe på grund af deres tro.

2020 et måske begivenhedsrigt år politisk

Vi ved, at Trump er præsident i det Hvis Hus, og vi ved han gerne vil genvælges. Han er frygtløs og følger sine egne love. Men hvad ved vi ellers?

Nationalt

Christiansborg rummer det danske Folketing

Vi ved efter nytårstalen, at flere tvangsfjernelser og bortadoptioner af børn er et must. Det skal sættes igang her og nu. Det koster penge. Vi ved, at ensomhed er et tema, og vi ved, at Mette Frederiksen taler om mere velfærd til danskerene, men vi ved ikke hvilken. Vi ved klimaloven er vedtaget, og en handlingsplan skal debatteres. Vi ved, at den bliver dyr, meget dyr, men vi ved ikke hvordan den skal finansieres. Det samme gælder en udligningsreform, og en pensionsreform for udvalgte faggrupper. Vi ved også transportforliget er opsagt, at de planlagte motorveje ikke skal bygges, men vi ved ikke hvad der sættes i stedet. Til gengæld ved vi, at S-regeringen har ansat en lang række eksperter, som skal klare problemerne.

Vi ved, at velfærd koster penge, mange penge, og vi ved med nogenlunde sikkerhed, at skatter og afgifter derfor både skal omlægges, og stige. Men vi ved ikke med hvor meget, og hvordan, så ret beset ved vi ikke ret meget. Vi ved dog, at erhvervslivet igen skal betale mere i arveafgift, vi ved arbejdsmarkedets parter skal genforhandle løn, og det indebærer, at den danske model skal vendes i foråret. Vi ved, at S er imod mindstelønninger, og vi ved, at stilladsarbejderne, bagagearbejderne og flere andre grupper er sure, men vi ikke, om kravene til lønudvikling er de samme som piloternes, hvor de forlangte og fik en lønstigning på små 13%. Vi ved dog, at lang række samfundsgrupper generelt er utilfredse med løn, arbejdstid og arbejdsforhold.

Vi ved allesammen at Utmur ikke vandt Vild med Dans

Vi ved ikke hvad der skal ske med landbruget, med de virksomheder som forurener fx. F.L.Smith i Ålborg, eller på transportområdet. Vi ved en sundhedsreform er et krav, men vi ved ikke om den kommer, og vi ved ikke om regionerne skal føre den ud i livet. Vi ved til gengæld, at der er problemer med IT flere steder. Sundhedsplatformerne har kostet kassen, men virker ikke som de skal, i SKAT, i Politiet og i Kommunerne er IT et problem, men vi ved ikke om de bliver løst. Vi ved til gengæld at den digitale udvikling suser der-ud-af. På medieområdet og i vor daglige kommunikation med omverdenen. Vi ved, at ansigtsgenkendelse vil vinde frem, og vi ved vi får flere droner, men vi ved ikke om DRONE fænomenet, som bruges af militæret, vil skabe grobund for ny konflikter. Men til gengæld ved vi, at computerspil, personlige dukker og flere robotter får en plads i vort daglige liv.

Vi ved der mangler både læger, sygeplejersker, og pædagoger, men vi ved ikke hvordan S vil løse problemerne. Manglende kompetencer er et problem mange steder, og vi ved derfor heller ikke om de lovede minimumsnormeringer kan realiseres, men vi ved, at unge talenter på landets skoler nu skal klare sig selv. Vi ved også, at der skal forhandles en politireform, men om den hjælper på de mange uløste opgaver i dagligdagen som, tyveri, røveri, indbrud, vold og voldtægter. Vi ved dog, at vi er sat udenfor Europol, det europæiske politisamarbejde, og vi ved Mette Frederiksen er sur over de mange banditter i København, og banditter i habitter, og vi ved, at der derfor nu er indført permanent grænsekontrol til Sverige. Vi ved også, at S freder det kriminelle Christiania, men hvad der skal ske på Nørrebro, og intergrationen i det hele taget, det ved vi ikke.

Vi ved, at SKAT har udskudt al tilbagebetaling af forkert opkrævede boligskatter, og vi ved, at de ny ejendomsvurderinger er udsat til 2024. Vi ved, at personer af ikke vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse i Danmark skal piskes til 37 timers arbejde, især kvinderne, men vi ved ikke hvormange og hvordan. Vi ved, at med en forbindelse til udlandet er ens danske statsborgerskab kun til låns, og vi ved Ellebæk er en misrygtet kaserne, hvor vi ved, at Nick Hækkerup synes det skal være sådan. Vi ved Mette Frederiksen forventer solidaritet i befolkningen til alt det vi vi ved, og ikke ved, for de mange tiltag er til for danskernes skyld, og de skal styrke sammenhængskraften. Derfor skal vi også være mere trygge, og derfor overvåges mere. Vi er bliver måske mindre fri, men vi får det allesammen bedre. Men om vi stresser mindre i dagligdagen af den grund, det ved vi desværre ikke noget om.

Internationalt

Kongressen i USA. Repræsentanternes hus i venstre fløj. Senatet i højre fløj.

Vi ved der er en handelskrig igang mellem USA og KINA, den har stået på længe, det flyver med beskyldninger, som har militære overtoner. Måske, måske ikke findes en løsning i 2020? En krig som også synes at berøre samhandlen mellem USA, England og den med EU, hvor specielt Frankrig Tyskland står for skud. Hvor den krig ender er det umuligt at vide. Til gengæld ved vi, at Brexit skal udmøntes i en konkret aftale, og vi ved der skal være valg i USA til november. Året 2020 er startet ud med en ekstrem højspændt situation i Mellemøsten, og en ordkrig er i fuld gang. Den risikerer at udløse ny flygtningestrømme med kurs mod Europa, og måske udløse en rigtig krig, det ved vi ikke, men vi ved de færreste ønsker sig flere asylansøgere..

Vi ved mindre om den danske udenrigspolitik her og nu. Om vi er for eller imod EU. De fleste danskere er vist for, men S opleves at være imod. Vi ved Mette Frederiksen synes de i Bruxelles er lidt gak gak, men om det skyldes, at Mette swinger godt med Trump, det ved vi ikke, og vi ved heller ikke om og hvornår vi skal nå betale 2% af BNP i bidrag til Nato. Vi ved sådan set ikke ret meget om de fremtidige militære udgifter og udflugter i udlandet, men vi ved som sagt, at der er indført opsat et vildsvinehegn for at holde svin ude, og permanent grænsekontrol til være naboer i Tyskland. Nu viser det sig vist, at svinepest spredes af fluer!

That is the question

Vil Borris Johnson med sin sejr underløbe EU ved at omdanne England til et skattely land, eller vil han indgå en lødig aftale, som vi, som europæere kan stå ved, og være bekendt? Kan vi i fremtiden se os selv i øjnene, når vi på kontinentet taler med englænderne, eller bliver de en ny modspiller for befolkningerne i EU og fremtidens fællesskab. Det er et dagens mange ubesvarede spørgsmål, som vi er efterladt med efter det britiske valg. England er i dag et af nutidens politisk mest splittede samfund, familier er splittede, befolkningen er splittet mellem for og imod indvandring, mellem for og imod Brexit, mellem ung og gammel, mellem rig og fattig, mellem fortidens Empire og fremtidens udfordringer, så hvordan det Konservative parti vil samle tropperne og genskabe landets sammenhængskraft, det skal blive spændende at følge, for det kan vel kun lade sig gøre hvis England genvinder en position som kan modsvare fortidens selvforståelse – The British Empire -og, som samtidig skal sikre alle samfundsgrupper en øget velstand, eller?

Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun synes et intenst forhandlingsforløb er det rigtige! – Jeg synes, at Johnsons ide om et relativt kort forhandlingsforløb for at få det hele på plads er den rigtige måde at gøre det på. Der er simpelthen så mange ting, der skal på plads, men ting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man giver hinanden tre-fire år til at få det på plads, siger statsministeren og understreger, at hun fortsat er imod brexit. Men hvem tror på det længere.

Berliner Mauer

I dag fejrer Berlin 30 året for Murens fald

Har Europa en fremtid som et selvstændigt kontinent, eller bliver nationalstaterne en efter en gjort til en lakaj for USA, som det er ved at ske for England med Brexit. For tiden hviler der en tung national konservativ sky over flere lande i fællesskabet, som har krav om frigørelse, men også Nato er i opbrud. En følge af en række amerikanske krav til de europæiske allierede, hvis formål er, at tvinge EU til at indkøbe mere af det amerikansk isenkram. Det svækker vores uafhængighed, og samtidig har de fleste svært ved at se, at USA, med en overvejende latinos- og asiatisk befolkning, vil træde til, hvis vi skulle få brug for hjælp, og så er der lige den tyrkiske Erdogan.