Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Riget fattes penge

Ligestillingsminister Mogens Jensen vil have undersøgt kvindehad, med ret, og i Information udtrykker han bekymring for LGBTpersoner, som mistrives med deres seksualitet (LGBT : Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender). Fra politisk hold skal der derfor gøres en indsats. På en og samme tid stigmatiserer  Social- og indenrigsminister Astrid Krag de prostituerede, og sætter dem i bås som sociale tilfælde. De betaler skat som alle andre selvstændige gør, men for S er sexarbejde ikke et arbejde, så sexarbejdere skal ikke have de samme rettigheder som arbejdere medlem af en fagforening, og hun vender dem ryggen, i et forsøg på at få dem ekskluderet som en anerkendt samfundsgruppe. Præst Marie-Høgh skriver i den anledning.

1800-tallets escort: Kurtisane, Geisha, Konkubine eller Maîtresse. Flere erhverv har fået en renæssance. Siden Livet som Kurtisane går i dybden med problematikken.

Astrid Krag har derfor nedlagt VLAK regeringens arbejdsgruppe, et arbejde som ellers skulle afklare forholdene for denne samfundsgruppe med henblik på at forbedre vilkårene (Politiken). Astrid Krag kan have personlige holdninger og ideologiske overbevisninger, men Astrid Krag kan ikke, hverken forvente eller har ret til, at ændre på noget som har eksisteret i årtusinder blot fordi hun føler sig moralsk angrebet. Når hun siger, at arbejdsgruppens fokus er forkert, derfor skal den nedlægges, kan det kun opfattes som endnu en nødløgn.

Astrid Krag (36 år): Prostitution er et socialt problemt derfor nedlægges arbejdsgruppen. Men er hendes moralske forkvabbelse kun rettet mod gadeprostitutionen? Eller har hun også fokus rettet mod den mere sofistikerede prostitution : escort (nutidens kurtisaner), klinikkerne, eller hvad med netdating, Suger Daddys og Gigoloer? Listen er lang.

Ligner en simpel spareøvelse!

Men lægger man de mange S-udspil sammen, så kan det måske forklares med regeringens jagt på flere indtægter. S-regeringen er nemlig også ude efter midler, som er afsat i satspuljen 2019 til sociale projekter på 60. mio. kroner, herunder beløb til hjemløse. Et notat som lugter langt væk af at være et diktat fra den øverste ledelse i regeringen om at skære i budgetterne (Rossen) red. Astrid Krag afviser at udtale sig om sagen.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.