Den danske model

Under virksomhedernes nedlukninger under Covid-19 krisen har 3F indgået en ny type aftaler på arbejdsmarkedet. Hvis et firma skal fyre som følge af Corona, så skal de personer, som ikke er medlem af 3F, fyres først. Så, den danske model er ikke opskriften for de personer på arbejdsmarkedet som ikke er organiseret, og har aldrig været det.

I Danmark bliver løn og arbejdsforhold aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. DA eller Dansk Arbejdsgiverforening indgår aftaler nedfældet i overenskomster, som gælder i 4 år af gangen for medlemmerne af DA og FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tidligere kendt som LO. Det kaldes for den Danske Model, som kom til verden i 1899. Skal Staten ind over aftalerne tales om trepartsforhandlinger.

En model som var god i efterkrigstidens industrisamfund, men som i dag må betragtes som forældet. Aftaler indgået mellem nogle få aktører skal ikke, og kan ikke tegne virkeligheden på hele samfundets vegne, som er langt mere komplekst, og for de fleste borgere er aftaler, de ikke er del af, uretfærdige.

Denne redaktion har længe ment, at den danske model i det digitaliserede samfund er for smal og ensidig, da de to interesseorganisationer kun varetager egne interesser primært baseret på traditionel industriproduktion. Dette er med til at skævvride det moderne arbejdsmarked. Rigtig mange borgere er nemlig ikke medlem af hverken DA eller FH, og de bliver med den hurtige udvikling på arbejdsmarkedet færre og færre.

Coronakrisen har åbenbaret denne skævhed for det politiske system. Det, at samfundet i nutiden er langt mere komplekst indrettet, er med nedlukningen kommet for dagens lys i forbindelse med hjælpepakkerne. Regeringen har ikke har kunnet forlade sig på DA & FH alene, hvor kulturlivet som aktør kun er et eksempel på denne diskrepans.

Forløbet omkring hjælpepakkerne tilblivelse, og hjælpepakkernes mangler, er glimrende beskrevet i denne artikel bragt af Altinget, som påpeger, at der findes stadig folk derude som ikke er omfattet af de kendte arbejdsmarkedsmekanismer, og som ikke får hjælp.

Flere og flere borgere vælger den traditionelle lønmodtagerrolle fra. Nogle fordi de ikke har andre muligheder, andre fordi mange fagområder efterspørger andre end de kendte kompetencer, som i dag hurtigt bliver forældede. Kompetence i dag gælder for mange områder kun i ganske få år. Det betyder på den ene side, at flere og flere bliver hægtet af udviklingen, og ender som daglejere, eller på den anden side, at folk vælger selv mere frihed på bekostning af et slidsomt arbejdsliv. Flere vikarer, flexjobbere, selvstændige eller deltidsbeskæftigede, som af samme grund ikke omfattet af fagforeningers tilkæmpede rettigheder. Måske er det ikke altid af lyst, for børn, sygdom og andre forhold kan også spille ind. Men de er mange, og de har ikke et talerør som kan stå op i mod syndikalisterne.

Færre er omfattet af funktionærloven, eller af arbejdsmarkedsoverenskomster i de traditionelle håndværkerfag. Fortidens privilegier er derfor blevet en kostbar klods om benet på udviklingen, og måske fremtidens største fjende. Desværre søger DI – Dansk Industri i disse Corona tider, at drage fordel heraf i en tid hvor selv menneskerettighederne fra 1948 er til debat. Vi må hverken for DA eller FH diskutere eller røre ved den danske model, som er en kostbar sikkerhed for de få.

Fortsættes

Er EU’s frihandel truet af Corona

Dansk eksport opgjort i februar 2020 nedenfor. Vi følger op med tallene for marts og frem når de bliver tilgængelige. I marts faldt eksporten 5,1%. Udenfor EU, og i sær USA, Kina og Storbritannien med 10%. Ser man på tallene for tjenester, så dækker de hele første kvartal, og viser et fald på 8,3 procent. For luftfarten alene er der tale om en tilbagegang på over 14 procent.

I 2017 eksporterede Danmark varer for 668 mia. kr., hvilket er en stigning på lige under 5% i forhold til 2016 og 2015.

I 2017 gik 70,8% gik eksporten til andre europæiske lande, Asien 14,8%, Nordamerika 9,9% og resten af verden 4,5%.

Danmarks top 20 eksportlande, med 8 eu lande i top ti.:

1. Tyskland – 15,3% af Danmarks samlede eksport (2016: 15,9% – 2015: 17,7%) 
2. Sverige – 11,7% af Danmarks samlede eksport (2016: 11,8% – 2015: 11,6%)
3. Storbritannien – 8,1% af Danmarks samlede eksport (2016: 6,4% – 2015: 6,3%)
4. USA – 7,8% af Danmarks samlede eksport (2016: 8,3% – 2015: 8,5%)
5. Norge – 6,4% af Danmarks samlede eksport (2016: 6,4% – 2015: 6,6%)
6. Kina – 4,5% af Danmarks samlede eksport (2016: 4,5% – 2015: 4,3%)
7. Holland – 4,2% af Danmarks samlede eksport (2016: 5,6% – 2015: 4,3%)
8. Frankrig – 3,5% af Danmarks samlede eksport (2016: 3,4% – 2015: 3,3%)
9. Polen – 3% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,9% – 2015: 2,9%)
10. Italien – 2,6% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,6% – 2015: 2,5%)
11. Finland – 2,3% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,3% – 2015: 2,6%) 
12. Spanien – 2,2% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,2% – 2015: 2%) 
13. Japan – 2,1% af Danmarks samlede eksport (2016: 2,3% – 2015: 2%) 
14. Belgien – 1,8% af Danmarks samlede eksport (2016: 1,6% – 2015: 1,4%)
15. Australien – 1,1% af Danmarks samlede eksport (2016: 1,1% – 2015: 0,9%) 
16. Rusland – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,9% – 2015: 0,9%) 
17. Schweiz – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,9% – 2015: 0,9%) 
18. Tykiet – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 1% – 2015: 0,8%) 
19. Tjekkiet – 0,9% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,9% – 2015: 0,9%) 
20. Canada – 0,8% af Danmarks samlede eksport (2016: 0,6% – 2015: 0,6%)

Eksport til andre EU-lande

Eksport til EU-lande udover TysklandSverigeStorbritannienog Polen, udgjorde i 2017 i alt 22,7% af den samlede vareeksport. Holland udgjorde 4,2%  Frankrig 3,5%, Italien 2,6% og Finland 2,3%. Danmark eksporterede i alt varer for 70,8% til europæiske lande, hvor de 60,9% gik til EU-landene. Storbritannien er i 2017 medregnet i EU-talene. Fraregnes Storbritannien eksporterede Danmark varer for 52,8% til EU-lande.  

De omtalte 7 EU-lande Tyskland, Sverige, Polen, Holland, Frankrig, Italien og Finland aftager i alt 42,7% af Danmarks vareeksport. De resterende 20 andre EU-lande aftager 10% af Danmarks eksport, så indenfor EU er der stadig masser af muligheder for øget eksport af danske varer. Yderligere 18% af Danmarks vareeksport går til andre europæiske lande, som ikke er medlemmer af EU. De største aftagere af danske varer af europæiske lande udenfor EU-lande for Danmark er Storbritannien, Norge, Rusland og Schweiz. Storbritannien er, efter udmeldelsen af EU, nu Danmarks største eksportland, som ikke er medlem af EU.

Eksport til lande uden for Europa

I 2017 gik 61% af Danmarks vareeksport til EU-lande, mens andre lande i Europa stod for 10%. Dvs. at 71% af Danmarks vareeksport går til europæiske lande og kun 29% går til andre verdensdelen. Sagt på en anden måde, så går lidt over 1/4 af Danmarks eksport til lande uden for Europa.

Fordelingen af Danmarks vareeksport i 2017 på kontinenter:
1. Europa 70,8% (EU-lande 60,9%)
2. Asien (inkl. den arabiske halvø) 14,8%
3. Nordamerika (inkl. Mellemamerika og Caribien) 9,9%
4. Afrika 1,8%
5. Sydamerika 1,4%
6. Australien og Oceanien 1,3%

Danmarks 10 største eksportmarkeder udenfor Europa i 2017:
1. USA – 7,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 4. største eksportland). Det hører med til historien at i tal overhalede USA, det tyske marked som det største danske marked.
2. Kina – 4,5% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 6. største eksportland)
3. Japan – 2,1% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 13. største eksportland)
4. Australien – 1,1% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 15. største eksportland)
5. Tyrkiet – 0,9% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 18. største eksportland)
6. Canada – 0,9% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 20. største eksportland)
7. Saudi-Arabien – 0,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 22. største eksportland)
8. Sydkorea – 0,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks .23. største eksportland)
9. Brasilien – 0,8% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 25. største eksportland)
10. Hongkong – 0,7% af Danmarks samlede eksport (Danmarks 27. største eksportland)

Eksportsucceser og eksportmuligheder 

På listen over Danmarks 10 største eksportlande uden for Europa er verdens befolkningsmæssigt næststørste nation Indien overraskende ikke med. Indien er kun Danmarks 34. største eksportland med 0,5% af Danmarks samlede vareeksport. Ligeledes kan det undre at eksporten til verdens rigeste land pr. indbygger Qatar, ikke er højere end nr. 65 på listen med 0,1% af Danmarks samlede vareeksport. I Qatar burde der ellers være gode muligheder for afsætning af danske luksus- og designvarer. 

Samfundskontraktens fallit

SKAT og skatteforvaltningen er på ny kommet i fokus efter Rigsrevisionen påpeger, at en af statens vigtigste indtægter, moms på 200 mia. om året, her fosser milliarder ud af kassen til svindlere. TV 2 har i en artikel beskrevet, hvordan momsreglerne bruges og misbruges af de selvstændige, og af de mindre og mellemstore virksomheder, hvor de første 10.000 har snablen i samfundets fælleskasse, og på grund af SKAT’s manglende kontrol, kan de berige sig selv for milliarder. Hvis Rigsrevision kan finde ud af det, hvorfor kan SKAT så ikke selv? Hovedløst.

Læger i Paris ‘Medicin Bec’ brugte under Pesten i Paris denne maske. Gravure fra 1656

Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Mettes politik er en stor selvmodsigelse

Før valget udsendte et S manifest – PLANER OG HÅB FOR DANMARK – Efter valget har regeringen ikke, som de lagde op til før valget, længere råd til velfærd her og nu, eller råd til drift og vedligeholdelse af den eksisterende. 500 sygeplejersker har forladt jobbet det seneste år, og milliarderne fosser for tiden ud af statskassen, som en konsekvens af det offentliges inkompetencer.

Regeringen er mundlam i snart sagt alle de sager medierne spørger ind til. Manglende indsats mod demens, transport, klima, Ja, rækken er lang. De Radikale har efterspurgt en plan for de mere end 100 børn og deres familier på Udrejsecenter Sjælsmark, men er foreløbig uden svar. Er Tesfaye, som fratager børn og voksne deres legitime rettigheder, på vej med en løsning!

Det var populært, og ganske gratis at tildele Godhavnsdrengene en undskyldning, mens børn af især IS krigere, er uønskede, mon loven tolkes vist ens. Det samme gælder deres familier, og Mette er i sin heksejagt på muslimer taget til Frankrig for at sludre løsninger på asyl med Macron. Det har vi ikke hørt meget til siden hun kom hjem.

Til gengæld melder Udenrigsministeren ud, at danskere i udlandet ikke automatisk skal have hjælp. Er vurderingen, at en dansk statsborger har modarbejdet danske interesser, så får vedkommende ikke længere ambassader og konsulaters hjælp. Hvem der skal afgøre danskhed vides ikke.

Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20.

For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive. 

Hvad vi skal forstå ved den udtalelse er uklart. Landbruget pesticide-forurener langt mere end først antaget, hvor både klima og miljø af Mette Frederiksen er publiceret som vigtige mærkesager for S-regeringen.

Nu forlyder det også S har misinformeret om EU budgettet. S har nemlig valgt at tælle 5,8 mia. € med to gange, for at kunne betegne budgettet som gak. De har dermed omgået og misbrugt Folketingets mandat, og er nu udsat for voldsom kritik. Mette vil gerne være i EU, men ikke i det EU vi kender. Hvilket EU? Det forbliver gådefuldt. Margrethe Vestager beklager de ny toner.

Riget fattes penge. Endnu en søforklaring, denne gang om prostitution. Altinget spørger : Hvis man så er endt i prostitution ufrivilligt eller på grund af sociale problemer, hvordan hjælper det så, at man ikke får de rettigheder, andre har på arbejdsmarkedet? og S svarer : “Fordi det ikke er et arbejdsmarked. Fordi det ikke er et job.” Hvorfor skal man så være registreret som selvstændig erhvervsdrivende og betale skat? Se svaret i artiklen på Altinget.

Riget fattes penge

Ligestillingsminister Mogens Jensen vil have undersøgt kvindehad, med ret, og i Information udtrykker han bekymring for LGBTpersoner, som mistrives med deres seksualitet (LGBT : Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender). Fra politisk hold skal der derfor gøres en indsats. På en og samme tid stigmatiserer  Social- og indenrigsminister Astrid Krag de prostituerede, og sætter dem i bås som sociale tilfælde. De betaler skat som alle andre selvstændige gør, men for S er sexarbejde ikke et arbejde, så sexarbejdere skal ikke have de samme rettigheder som arbejdere medlem af en fagforening, og hun vender dem ryggen, i et forsøg på at få dem ekskluderet som en anerkendt samfundsgruppe. Præst Marie-Høgh skriver i den anledning.

1800-tallets escort: Kurtisane, Geisha, Konkubine eller Maîtresse. Flere erhverv har fået en renæssance. Siden Livet som Kurtisane går i dybden med problematikken.

Astrid Krag har derfor nedlagt VLAK regeringens arbejdsgruppe, et arbejde som ellers skulle afklare forholdene for denne samfundsgruppe med henblik på at forbedre vilkårene (Politiken). Astrid Krag kan have personlige holdninger og ideologiske overbevisninger, men Astrid Krag kan ikke, hverken forvente eller har ret til, at ændre på noget som har eksisteret i årtusinder blot fordi hun føler sig moralsk angrebet. Når hun siger, at arbejdsgruppens fokus er forkert, derfor skal den nedlægges, kan det kun opfattes som endnu en nødløgn.

Astrid Krag (36 år): Prostitution er et socialt problemt derfor nedlægges arbejdsgruppen. Men er hendes moralske forkvabbelse kun rettet mod gadeprostitutionen? Eller har hun også fokus rettet mod den mere sofistikerede prostitution : escort (nutidens kurtisaner), klinikkerne, eller hvad med netdating, Suger Daddys og Gigoloer? Listen er lang.

Ligner en simpel spareøvelse!

Men lægger man de mange S-udspil sammen, så kan det måske forklares med regeringens jagt på flere indtægter. S-regeringen er nemlig også ude efter midler, som er afsat i satspuljen 2019 til sociale projekter på 60. mio. kroner, herunder beløb til hjemløse. Et notat som lugter langt væk af at være et diktat fra den øverste ledelse i regeringen om at skære i budgetterne (Rossen) red. Astrid Krag afviser at udtale sig om sagen.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.