Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.

De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.

Silkevejen

Silkerutens genopståen er for alvor sat på dagsordenen i EU. Efter en aftale mellem Kina og italienerne mødtes EU med Kinas præsident den 25. marts med Silkevejen på dagsordenen.

Kina vil genskabe Polo familiens berømte Silkevej, en handelsrute som blev realiseret fra Venedig til Østen i 1200 tallet. Et projekt med flere veje skal forbinde Østen med Europa og Afrika. En vej over land og en over vand. Projektet skal fremtidssikre den kinesiske økonomi. Zetland bringer en åben artikel af Zetlands Thomas Hebsgaard fra maj 2017. Han skriver: Kina har en plan, der kan ændre verden og, Fem ting, du skal vide om fremtidens Silkevej.

Skattely

Er det innovation at bruge forældet amerikansk teknologi, udviklet i et land uden et ordentligt sundhedssystem, hvor de kapitalstærke firmaer som fx. Amazon, Apple eller Google m.fl., efterfølgende kan placere millioner i skattely. Summer i lommen på kapitalismen i USA opkrævet af borgere i de europæiske velfærdssamfund. Det virker absurd, at EU, som ønsker at harmonisere regler til fordel for fællesskabets borgere gennem skattefiduser skal betale til ultra liberale amerikanske velhavere. Hvem har glæde af det!

Man kan kun håbe på, at der snart gribes ind.