Har den socialdemokratiske Limbo ændret de demokratiske spilleregler…

Lad os være ærlige. Medie stunts fra ende til anden. Minimumsnormeringer, og flere sygeplejersker kan slet ikke realiseres her og nu, og hvad sker der på ældreområdet, med de nedslidte og pensionsalder. Valgløfter sok ikke kan indfries. Og hvad med regionerne og sundhedsreformen. S -regeringens liste af valgløfter var lang, men er en langvarig, kostbar og svær proces, som måske først kommer fremtidige generationer til gode. Så, S og Mette Frederiksen er ikke ærlige, for de som stemte hende ind, de får næppe glæde af det hun lovede folk i valgkampen. Ikke fordi blå blok for tiden er et brugbart alternativ, så det ser skidt ud for den nære fremtid.

Er ukritisk mikrofonholderi konstruktivt

Det journalistiske ansvar:
– at agere vagthund
– at oplyse borgerne om samfundet
– at holde magten til ansvar

Hvis ikke de statsstøttede medier står bag de som betaler gildet, lever de livet farligt. Derfor har vi nu fået Radio LOUD, her på kanalen døbt radio Larm, som har fået tilkendt den ny sendetilladelse af Radio-TV-nævnet. Blandt kandidaterne var radio 24/7, som har sendt fremragende journalistisk de sidste 8 år, men Nævnet fandt radio Larms ansøgning den bedst egnede i udbudsrunden. Et eksperiment som koster borgerne + 260 mio. kroner.

I alle medier, og alle medier er statsstøttede, er Nævnets afgørelse omdiskuteret, og i mediechefernes forum på TV2, Presselogen, udtalte Larms leder den 27.09.19, at i LOUDs ansøgning var der lagt vægt på den konstruktive journalistisk som værktøj, på bekostning af den kritiske, hvilket skulle have vægtet til deres fordel.

Den konstruktive journalistik skal erstatte den traditionelle, den skal tænke fremad og anvise løsninger. «Vi kan tænke det ind i vores journalistiske måde at tænke på og sige: O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?»

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans. Skrevet af: Kurt Strand

Radio 24/7 var på borgernes side, og stærkt kritiske overfor magthaverne. Om den ofte irriterende tilgang til journalistikken kom med løsningsforslag skal være usagt, men den bragte resultater.

Den kritiske 24/7 nyhedsformidling er nu slagtet af DF og S, og er efter en tæskeomgang i den politiske mølle blevet erstattet. To ny stationer har set dagens lys. Radio LARM på DAB, og RADIO4 på FM båndet. DR retter, som de er bedt om, ind for at være magtelitens talerør, så den objektive nyhedsdækning er nu yderligere forringet, og mediebilledet i Danmark er ideologisk blevet ret ensidigt.

Men magteliten ønsker sig mere ro, og først blev Offentlighedsloven til under Morten Bødskov i 2010, og nu er det blevet de kritiske mediers tur. Public Service medierne skal fremover nyhedsformidle mindre kritisk samfundsdebat, mere dansk kultur (DR), og mere fremtidsfokuseret løsnings journalistik (LOUD), hvis det sidste overhovedet er muligt.

Som borger bør man også være opmærksom på, at radio LARMs journalistik ikke laves af journalister, men primært af ejerne selv. Interesseorganisationer som skaffer sig en ganske gratis platform, hvor de nu i fred kan reklamerer for sig selv på skatteborgernes regning. Fx. Roskilde Festivalen m.fl. andre.

Tåbelige beslutninger lanceres også af galophesten i politiske partiskift Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Liberal Alliance er reduceret til 3 indvalgte i Folketinget efter Simons farvel

Far til fire, som de siger om Simon på TV2. Med støtte fra en frafalden LA-kollega er dannet et nyt politisk parti. Det må siges at være en konstruktiv ide, da den blå side i Folketinget over arm i arm med S går ud af den national konservatismens brorstensbelagte vej – tilbage til fortiden, isolation og fremmedhad. Brexit burde ellers have lært os bedre, og dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie. Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men på et tidspunkt punkterer ballonen, og om svaret for fremtiden er bannerføren for det Radikale Højre, er tvivlsomt, og virker som en tandløs gerning, da manden bag figuren “Far til fire” er uden karisma. Som en stædig bryggerhest skubber Emil sig selv på banen, men det kræver mere end slogans at tumle Støjen fra det højre populistiske politiske kaos i både blå og rød blok.

Tilbage står vi, som borgere magtesløse i denne teaterforstilling, med 3 ny spillere på banen: Grøn Kurs, Fremad og det genopståede KB, og som simple bønder er vi malkekøerne i forstillingen, hvor politikerne uden tøven nedprioriterer den undersøgende og kritiske journalistik, for at erstatte den med mere ligegyldig underholdning, som skal sikre magt-elitens privilegier, og de offentlige forvaltningers administrative inkompetencer af samfundsudviklingen.

Skal man spinde en krølle på denne nævnsafgørelse, så må det være at tilsvarende afgørelser i Regionernes IT-udbudsrunder har kostet borgerne langt mere end de 260 mio. til radio LARM, men de fejlinvesterede milliarder til IT taler ingen højt om, heller ikke medierne, og ingen stilles til ansvar. Om det er selvcensur eller bare ukritisk journalistik tales der slet ikke om.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Ny socialdemokratisk nødløgn!

Fra arkivet

Først var den gal med seniorpensionsordningen, som af uforklarede tekniske årsager ikke kan træde i kraft som loven foreskriver. Hånden på hjertet, så lyder det hult, og kan kun opfattes som en nervøsitet for den bliver en succés.

Som et lyn på en klar himmel er den nu gal igen. Denne gang er det loven om ejendomsvurderinger som for kun en måned siden iflg. Morten Bødskov (S) kørte på skinner. Skatteministeren oplyser nu, at loven måske først kan gennemføres med 3 – 4 års forsinkelse, engang i 2024, eller efter næste valg. Det lyder i de flestes øren endnu mere hult, eller for at bruge Mette Frederiksens ord, det er Gak-Gak. Socialdemokratiets valgløfter fattes penge, og alle midler tages i brug. Det, at det skal tage 3 år at udrede boligskatten, hvor man allerede har brugt 4 år, kommer bag på alle, og er fuldstændig uforståeligt.

Morten Bødskov (S), kendt som manden der gennemførte den offentlighedslov han selv var indigneret modstander af, også kendt for en nødløgn, kostede ham en ministerpost i 2010. Konsekvensen af denne ny chokmelding fra SKAT, som Morten Bødskov er overrasket og ærgerlig over, bliver, at boligejere er fastlåst i et system, som i årevis ikke har fungeret, og som måske aldrig kommer til det. Omvendt sparer det regeringen for tilbagebetaling af for meget opkrævet i skat på omkring 10 mia. + de ny skattestigninger og grundskyld på boliger undervejs, som udgør et ekstra provenu på omkring 3 mia. kroner.

SKAT skriver : Fra 1. juli 2018 er det Vurderingsstyrelsen, der vurderer ejerboliger. Da den offentlige ejendomsvurdering er blevet suspenderet, kan du se din gældende ejendomsvurdering på din årsopgørelse. Du kan også slå en ejendomsvurdering op i Vurderingsstyrelsens register. Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2020. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering.

Tirsdagsanalysen

TV 2 News har flere politiske magasiner, og Presselogen, som vi i denne tråd kommenterer på under et. De to tidligere spindoktorer Mogensen (V) og Kristiansen (S) leverer hver tirsdag deres synspunkter i en snik snak, og det samme gør Besserwisserne om fredagen. Men har de ret? I tirsdagsanalysen lægges ofte til grund, hvad de tror vi som vælgere mener, hvad vi forstår og ikke forstår, hvilket kan virke provokerende, hvis man uenig. Så følg med og kommentér selv ved at klikke på mytologiens Gudinder.

De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.

Aldrig mere Venstre

Det må være konklusionen ovenpå dagens formandsvalg, da partiet optræder som medløber for højreekstremismen. De midtsøgende kræfter i partiet er sat skakmat, efter den markante profil på højrefløjen, Inger Støjberg, med et overbevisende flertal blev valgt til næstformand. Hun læner sig flittigt op ad de national konservative strømninger i samfundet, hvilket Jacob Ellemann også selv synes at gøre. Hans invitation til de radikale fremmedhader partier, og national konservative kræfter i DF, Konservative, og Ny Borgerlige, den ekstreme højrefløj i Danmark, med grobund i dele af eliten og på landet, er en bemærkelsesværdig og ensidig politisk kurs, som i den ny Venstreledelse synes at være den fortrukne? Hvis strammer fløjen i partiet er nutidens Venstre, så er svaret aldrig mere Venstre.

Kommentar. Venstres problem er baglandet. Et ukendt antal delegerede er stærkt utilfredse med både Kristian Jensen og Lars Lykke Rasmussen. I Jylland ønsker mange et tættere samarbejde med det ekstreme højre, og det er to vidt forskellige livssyn Venstres delegerede repræsenterer. Om Jacob Ellemann kan forene de to strømninger er det svært at spå om, men de er så modsatrettede at det er uforståeligt de kan repræsenteres i et og samme parti. Efter valget af gruppeformand synes partiets linje at byde på topstyring, mens retningen ukendt, og det kan hurtigt ende med partiet er på vej til at spille sig selv af banen, da de vil gabe over for mange modsatrettede politik områder.

Lars Lykke på DR & TV2 den 15.09.19

Pia Kjærsgaard forstår ikke, om Lars Løkke er gået under jorden, og en sur gammel og jaloux Hans Engell, tidl. konservativt folketingsmedlem, i dag af flere medier regelmæssigt brugt som kommentator, leverede denne svada om Lars Lykkes exit i EB:

Glem idéen om at stifte et nyt parti, Løkke. Der er ingen stemmer i medlidenhed.

Sådan lyder vurderingen fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell, efter at flere V-kilder kan fortælle, at den detroniserede Venstre-formand snakker om et nyt parti med fire millioner kroner i ryggen fra en rigmand.

Det har ingen gang på jord. Overhovedet. Om så Løkke får otte millioner kroner – og ikke kun fire – så er det et blindt spor. Det kan kun ende som en maveplasker, siger Hans Engell.

Den politiske kommentator mener ikke, der er plads til Løkke i den borgerlige lejr. Løkke ligner – sjovt nok – Venstre for meget.

– Der er jo ikke nogen grundlæggende politisk uenighed mellem det, Løkke står for, og det, som Jakob Ellemann står for, fortæller Hans Engell.

– Derfor ville det alene være et medlidenheds-parti for Lars Løkke, og der viser al erfaring, at vælgerne ikke stemmer på grund af medlidenhed, lyder det.

Ingen venner vil med
Det er dog ikke kun vælgerne, som ikke er med på idéen ifølge Hans Engell. Vennerne i Venstre vil heller ikke være med.

– Jeg har meget svært ved at forestille mig, at en eneste fra Venstres folketingsgruppe – selv hans personlige venner i gruppen – vil forlade Venstre til fordel for Løkke, siger Hans Engell.

– Hvorfor taler Løkke så om at stifte et nyt parti?

– Det er øjensynligt, at Løkke nærer en stor bitterhed over forløbet ved sin afgang. Han går ud gennem terrassedøren, sætter sig ind i en bil og kører fra mødet i hovedbestyrelsen, siger den politiske kommentator.

En af Hans Engells mange utidige og giftige kommentarer om Lars Lykke. Måske det er efterveerne fra mødet med en betonklods som endnu engang viser sit sande ansigt. Den 21. september 2019 skal Venstres delegerede vælge ny formand og næstformand, og først derefter vil de fortælle hvilken politik de vil føre fremover. Mange mener det liberale kan forenes med det fremmedfjendske national konservative, men det må fremtiden vise, for det lyder i denne redaktions øjne som utopi.

Liberalt Centrum skulle være købt i 4 forskellige varianter, men på TV afviste Lars Løkke, at han forbliver i Venstre. Han udtalte tillid til Jacob Ellemann, som havde bakket op bag hans midtsøgende linje. Han forbliver menigt medlem i Folketinget, og ser tiden an. Han skulle have startet ny firmaer med hustruen, et rejseselskab med Færøerne som speciale, og et investeringsfirma. I de kommende måneder vil han rejse rundt i landet sammen med forfatter Kirsten Jacobsen for at promovere bogen ’Befrielsens Øjeblik’, og så får tiden vise, hvordan det udvikler sig videre. Han bliver væk fra Venstres møde om formand den 21.09, men bekræfter at komme på landsmødet til november.

Tilbage står at DF og Martin Henriksen har bekræftet DF som et nationalt konservativ parti som skal værne om danskhed, hvad det så end er, og dele af Venstre synes fremover at ville orientere sig langt mere end før mod DF.

Lars Løkke gik og skrev

Næppe nogen større interesse for det i dag :-), men her er det forslag til landsmødeudtalelse, jeg gerne ville have bedt et fremrykket landsmøde i Venstre tage stilling.

God søndag.

Forslag til landsmødeudtalelse:

Venstre er et bredt forankret borgerligt-liberalt folkeparti, der med afsæt i centrum-højre af dansk politik bygger på det liberale menneskesyn og troen på et samfund præget af frihed, frisind og fællesskab.

Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.

I 14 af de sidste 18 år har Venstre haft statsministerposten og dermed hovedansvaret for at sætte retningen for Danmark. Det er sket i skiftende parlamentariske konstellationen og under tiltagende vanskeligere parlamentariske vilkår. Men resultaterne er ikke udeblevet:

I de sidste fire år hvor Venstre havde regeringsansvaret i Danmark, blev der skabt over 170.000 nye private arbejdspladser, og der har aldrig været så mange i arbejde i Danmark. 

Vi har investeret massivt i kernevelfærden, sat patienten før systemet med nye patientrettigheder, forkortet ventelister og forbedret chancerne for at overleve alvorlig sygdom som kræft.

Vi har sænket skatter og afgifter for helt almindelige danskere, så der er tryghed om økonomien og lidt mere luft i husholdningsbudgetterne.

Vi har ført en fast og fair udlændingepolitik, så vi har det laveste antal asylansøgere til Danmark i 10 år, samtidig med at vi har gjort det lettere for vores virksomheder at ansætte international arbejdskraft til gavn for vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Vi har med åbne øjne sænket de sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge, så det bedre kan betale sig at arbejde og integrere sig i det danske samfund i stedet for at danne skadelige parallelsamfund.

Vi har drevet Danmarks grønne omstilling frem med ambitiøse og brede forlig om klima og miljø, samtidig med at vi har investeret i forskning og udvikling af nye grønne teknologier og fastholdt Danmark som et af verdens førende lande på grøn omstilling.

Vi har ført en ansvarlig økonomisk reformpolitik, der styrede os sikkert igennem den økonomiske krise og ud på den anden side med en bundsolid dansk økonomi og et markant økonomisk råderum i de kommende år.

I maj og juni havde Venstre to gode valg. Venstre fordoblede mandattallet og blev det største parti ved europaparlamentsvalget og fik med ni ekstra danske og et nordatlantisk størst mandatmæssig fremgang blandt alle ved folketingsvalget. 

Positionen som Danmarks største borgerlige-liberale parti skal bruges offensivt. Venstre har en ambition om at præge dansk politik og derved forandre og forbedre hverdagen for alle danskere. Vi tager ansvar og skal altid være kendetegnet ved en parathed til at samarbejde bredt og søge maksimal indflydelse. 

Med det afsæt er det Venstres ambition:

1. At genvinde regeringsmagten i et samarbejde med partier, som muliggør, at vi kan få mest muligt af Venstres politik gennemført. Det skal altid være Venstres ambition at række ud efter statsministerposten i de regeringer, som vi indgår i. 

2. At selvom Venstres afsæt er centrum-højre, så må det aldrig betyde, at Venstre alene kan samarbejde med højrefløjen. Hvis prisen for samarbejde med højrefløjen er for høj eksempelvis i form af ultimative krav om ekstreme udlændingestramninger, opgør med Danmarks internationale forpligtelser eller en urealistisk økonomisk politik, så skal Venstre også kunne afsøge muligheden for forpligtende samarbejde over midten. 

3. At opnå maksimal indflydelse i den mellemliggende periode ved at forhandle konstruktivt samt ved at samle og koordinere oppositionens mod- og medspil overfor regeringen. Som leder af oppositionen skal Venstre byde sig til, hvis vi kan trække regeringens politik i den rigtige retning og få væsentlige indrømmelser.

4. Og at bruge oppositionsperioden til at udvikle og modernisere Venstres politiske platform.

Venstre er det store folkeligt forankrede borgerlige-liberale parti:

• Vi vil velfærdssamfundet baseret på frihed og fællesskab. Hvor der er lige muligheder og et sikkerhedsnet under os alle, men hvor der også er respekt for, at pengene skal tjenes, før de kan bruges – og at det ikke er ligegyldigt, hvordan de bruges.

• Vi vil videreføre den stramme udlændingepolitik, hvor Danmark er åbent, for dem der kan og vil, men lukket for dem der ikke vil. Danmark er afhængig af, at fælles internationale spilleregler respekteres, og at der er et åbent samspil med resten af verden. 

• Vi vil sætte Danmark i spidsen for en ambitiøs grøn omstilling, som skal gå hånd i hånd med danskernes hverdag, økonomisk vækst og ordentlige konkurrencevilkår for vores erhvervsliv. Og så skal grænseoverskridende klimaforandringer først og fremmest løses internationalt.

• Vi vil et stærkere dansk engagement i et internationalt og især europæisk samarbejde, der effektivt tager hånd om fælles udfordringer – sikkerhed, migration, klima, konkurrenceevne – men som samtidig respekterer landenes egenart.

• Vi vil de lige muligheders samfund, men forstår, at initiativ og virkelyst skal belønnes. Det skal altid kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at tage initiativ, at skabe arbejdspladser. 

• Vi vil et Danmark i balance, hvor der skal være udvikling og vækst i hele landet – uanset postnummer. 

• Vi tilbyder et erfaret, optimistisk og visionært lederskab af Danmark med ambitioner om at skabe vækst, velstand og velfærd, men samtidig også har konkrete svar på, hvordan det skal gøres.

Venstres problem

Hvilken rolle spiller Pressen i den aktuelle sag om Venstres formand? Er det Pressens negative omtaler af Venstre politikeres personfnidder, som skal afgøre et formandsskifte, eller er det et politisk program. Venstre synes at være splittet i et midterparti, og et højre neoliberalt radikalt parti, og favner måske for bredt.

Det politiske parti Venstre er i stormvejr efter partiets formand har rakt hånden ud mod midten i dansk politik. Det har gjort de blå blok partier, som er en disharmonisk forsamling, rasende. Men midten ligger ikke langt til højre, og det gør Venstres fremgang ved valget heller ikke.

Problemet er i al sin enkelhed at Venstre som parti ikke kan favne de mange politikområder som partiet gerne vil repræsentere. Afstanden mellem midten og de stærkt nationalkonservative og fremmedfjendske partier i blå blok, som inkluderer Konservative, Ny Borgerlige og Dansk Folkeparti, er ganske enkelt for stor. Kun Liberal Alliance under den ny ledelse skiller sig ud, og kan, som det ser ud lige nu, skabe sig en chance for at komme tilbage som ægte liberal, selv om det ser svært ud. Paradokset er, at Socialdemokratiet rækker ud efter de fremmedfjendske partier, som Lars Lykke på Venstres vegne forsøger at undgå. Derfor kan ligningerne ikke gå op, hverken for de røde, eller de blå. Andelen af danskere som ønsker sig et kommunistisk samfund er trods alt begrænset, og Socialdemokratiets 10 årsplaner har fra start slået benene væk under dem som havde forventninger til en ny start. Det er ved det gamle, og det handler om de gamle partiers overlevelse, hvor vi er vidende til de sidste krampetrækninger for overlevelse, så noget nyt dukker snart op.