Lars Lykke på DR & TV2 den 15.09.19

Pia Kjærsgaard forstår ikke, om Lars Løkke er gået under jorden, og en sur gammel og jaloux Hans Engell, tidl. konservativt folketingsmedlem, i dag af flere medier regelmæssigt brugt som kommentator, leverede denne svada om Lars Lykkes exit i EB:

Glem idéen om at stifte et nyt parti, Løkke. Der er ingen stemmer i medlidenhed.

Sådan lyder vurderingen fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell, efter at flere V-kilder kan fortælle, at den detroniserede Venstre-formand snakker om et nyt parti med fire millioner kroner i ryggen fra en rigmand.

Det har ingen gang på jord. Overhovedet. Om så Løkke får otte millioner kroner – og ikke kun fire – så er det et blindt spor. Det kan kun ende som en maveplasker, siger Hans Engell.

Den politiske kommentator mener ikke, der er plads til Løkke i den borgerlige lejr. Løkke ligner – sjovt nok – Venstre for meget.

– Der er jo ikke nogen grundlæggende politisk uenighed mellem det, Løkke står for, og det, som Jakob Ellemann står for, fortæller Hans Engell.

– Derfor ville det alene være et medlidenheds-parti for Lars Løkke, og der viser al erfaring, at vælgerne ikke stemmer på grund af medlidenhed, lyder det.

Ingen venner vil med
Det er dog ikke kun vælgerne, som ikke er med på idéen ifølge Hans Engell. Vennerne i Venstre vil heller ikke være med.

– Jeg har meget svært ved at forestille mig, at en eneste fra Venstres folketingsgruppe – selv hans personlige venner i gruppen – vil forlade Venstre til fordel for Løkke, siger Hans Engell.

– Hvorfor taler Løkke så om at stifte et nyt parti?

– Det er øjensynligt, at Løkke nærer en stor bitterhed over forløbet ved sin afgang. Han går ud gennem terrassedøren, sætter sig ind i en bil og kører fra mødet i hovedbestyrelsen, siger den politiske kommentator.

En af Hans Engells mange utidige og giftige kommentarer om Lars Lykke. Måske det er efterveerne fra mødet med en betonklods som endnu engang viser sit sande ansigt. Den 21. september 2019 skal Venstres delegerede vælge ny formand og næstformand, og først derefter vil de fortælle hvilken politik de vil føre fremover. Mange mener det liberale kan forenes med det fremmedfjendske national konservative, men det må fremtiden vise, for det lyder i denne redaktions øjne som utopi.

Liberalt Centrum skulle være købt i 4 forskellige varianter, men på TV afviste Lars Løkke, at han forbliver i Venstre. Han udtalte tillid til Jacob Ellemann, som havde bakket op bag hans midtsøgende linje. Han forbliver menigt medlem i Folketinget, og ser tiden an. Han skulle have startet ny firmaer med hustruen, et rejseselskab med Færøerne som speciale, og et investeringsfirma. I de kommende måneder vil han rejse rundt i landet sammen med forfatter Kirsten Jacobsen for at promovere bogen’Befrielsens Øjeblik’, og så får tiden vise, hvordan det udvikler sig videre. Han bliver væk fra Venstres møde om formand den 21.09, men bekræfter at komme på landsmødet til november.

Tilbage står at DF og Martin Henriksen har bekræftet DF som et nationalt konservativ parti som vil værne om danskhed, hvad det så end er, og dele af Venstre fremover synes at ville orientere sig langt mere end før mod DF.

Lars Løkke gik og skrev

Næppe nogen større interesse for det i dag :-), men her er det forslag til landsmødeudtalelse, jeg gerne ville have bedt et fremrykket landsmøde i Venstre tage stilling.

God søndag.

Forslag til landsmødeudtalelse:

Venstre er et bredt forankret borgerligt-liberalt folkeparti, der med afsæt i centrum-højre af dansk politik bygger på det liberale menneskesyn og troen på et samfund præget af frihed, frisind og fællesskab.

Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.

I 14 af de sidste 18 år har Venstre haft statsministerposten og dermed hovedansvaret for at sætte retningen for Danmark. Det er sket i skiftende parlamentariske konstellationen og under tiltagende vanskeligere parlamentariske vilkår. Men resultaterne er ikke udeblevet:

I de sidste fire år hvor Venstre havde regeringsansvaret i Danmark, blev der skabt over 170.000 nye private arbejdspladser, og der har aldrig været så mange i arbejde i Danmark. 

Vi har investeret massivt i kernevelfærden, sat patienten før systemet med nye patientrettigheder, forkortet ventelister og forbedret chancerne for at overleve alvorlig sygdom som kræft.

Vi har sænket skatter og afgifter for helt almindelige danskere, så der er tryghed om økonomien og lidt mere luft i husholdningsbudgetterne.

Vi har ført en fast og fair udlændingepolitik, så vi har det laveste antal asylansøgere til Danmark i 10 år, samtidig med at vi har gjort det lettere for vores virksomheder at ansætte international arbejdskraft til gavn for vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Vi har med åbne øjne sænket de sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge, så det bedre kan betale sig at arbejde og integrere sig i det danske samfund i stedet for at danne skadelige parallelsamfund.

Vi har drevet Danmarks grønne omstilling frem med ambitiøse og brede forlig om klima og miljø, samtidig med at vi har investeret i forskning og udvikling af nye grønne teknologier og fastholdt Danmark som et af verdens førende lande på grøn omstilling.

Vi har ført en ansvarlig økonomisk reformpolitik, der styrede os sikkert igennem den økonomiske krise og ud på den anden side med en bundsolid dansk økonomi og et markant økonomisk råderum i de kommende år.

I maj og juni havde Venstre to gode valg. Venstre fordoblede mandattallet og blev det største parti ved europaparlamentsvalget og fik med ni ekstra danske og et nordatlantisk størst mandatmæssig fremgang blandt alle ved folketingsvalget. 

Positionen som Danmarks største borgerlige-liberale parti skal bruges offensivt. Venstre har en ambition om at præge dansk politik og derved forandre og forbedre hverdagen for alle danskere. Vi tager ansvar og skal altid være kendetegnet ved en parathed til at samarbejde bredt og søge maksimal indflydelse. 

Med det afsæt er det Venstres ambition:

1. At genvinde regeringsmagten i et samarbejde med partier, som muliggør, at vi kan få mest muligt af Venstres politik gennemført. Det skal altid være Venstres ambition at række ud efter statsministerposten i de regeringer, som vi indgår i. 

2. At selvom Venstres afsæt er centrum-højre, så må det aldrig betyde, at Venstre alene kan samarbejde med højrefløjen. Hvis prisen for samarbejde med højrefløjen er for høj eksempelvis i form af ultimative krav om ekstreme udlændingestramninger, opgør med Danmarks internationale forpligtelser eller en urealistisk økonomisk politik, så skal Venstre også kunne afsøge muligheden for forpligtende samarbejde over midten. 

3. At opnå maksimal indflydelse i den mellemliggende periode ved at forhandle konstruktivt samt ved at samle og koordinere oppositionens mod- og medspil overfor regeringen. Som leder af oppositionen skal Venstre byde sig til, hvis vi kan trække regeringens politik i den rigtige retning og få væsentlige indrømmelser.

4. Og at bruge oppositionsperioden til at udvikle og modernisere Venstres politiske platform.

Venstre er det store folkeligt forankrede borgerlige-liberale parti:

• Vi vil velfærdssamfundet baseret på frihed og fællesskab. Hvor der er lige muligheder og et sikkerhedsnet under os alle, men hvor der også er respekt for, at pengene skal tjenes, før de kan bruges – og at det ikke er ligegyldigt, hvordan de bruges.

• Vi vil videreføre den stramme udlændingepolitik, hvor Danmark er åbent, for dem der kan og vil, men lukket for dem der ikke vil. Danmark er afhængig af, at fælles internationale spilleregler respekteres, og at der er et åbent samspil med resten af verden. 

• Vi vil sætte Danmark i spidsen for en ambitiøs grøn omstilling, som skal gå hånd i hånd med danskernes hverdag, økonomisk vækst og ordentlige konkurrencevilkår for vores erhvervsliv. Og så skal grænseoverskridende klimaforandringer først og fremmest løses internationalt.

• Vi vil et stærkere dansk engagement i et internationalt og især europæisk samarbejde, der effektivt tager hånd om fælles udfordringer – sikkerhed, migration, klima, konkurrenceevne – men som samtidig respekterer landenes egenart.

• Vi vil de lige muligheders samfund, men forstår, at initiativ og virkelyst skal belønnes. Det skal altid kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at tage initiativ, at skabe arbejdspladser. 

• Vi vil et Danmark i balance, hvor der skal være udvikling og vækst i hele landet – uanset postnummer. 

• Vi tilbyder et erfaret, optimistisk og visionært lederskab af Danmark med ambitioner om at skabe vækst, velstand og velfærd, men samtidig også har konkrete svar på, hvordan det skal gøres.

Vi fik en sort regering.

Og en måned efter tiltrædelsen er alt stadig sort mørke

Forslag. Vil den ny regering mon tjene penge til klimaplanen ved at at sælge hash?

Dagen derpå TV 2

En sort regering, nogen vil mene en racistisk regering, som er sortere end den kul, den har tænkt sig at afskaffe, og det kommer til at koste kroner i øgede skatter, nye afgifter og i livskvalitet. På dag 2 er de allerede løbet fra flere løfter.

Kun 2 dage er gået, og vi ved nu at de smukke ord i valgkampen var tom snak. De som stemte på forandring blev taget ved næsen, for S har end ikke en plan for hvordan og hvornår den vil indfri de mange løfter. De første S hælder ned af brædtet er de nedslidte. Pensionsløftet er lagt i DF’s hænder. Og til en start vil man vil forsøge at hjælpe et ud af 10 fattige børn. Resten må vente på en kommisioner, som skal fortælle hvordan. Studenter må ikke passe børn i institutionerne, kun uddannede pædagoger må anvendes, og de findes ikke. I virkeligheden har man ikke præsenteret et eneste løsningsforslag på de problemer som skulle løses her og nu. Til EU sender man også en fagforeningskvinde, som sket ikke kan lide EU, og som vil bruge sin tid på at bekæmpe social dumping, et område Danmark har afvist at løse under henvisning til den danske model. Det lover ikke godt for fremtiden.

Socialdemokratiet og borger indsigt

Offentligshedsloven vedtaget i 2013 døbt mørkelægningsloven. I opposition var S imod mørklægning af aktindsigt i 2013 for.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningerne gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement.

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement taget op på TV i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var i 2013 vendt på en tallerken, og bekræftede i Debatten, at der sker indskrænkninger i mediernes adgang til aktindsigt i den korrespondence som føres mellem Ministeren og Forvaltning. Bødskov måtte senere forlade posten som Justitsminister, da han mente en nødløgn var helt i orden. I 2019 er han Skatteminister.

Mørkelægningen vil medføre, at det fremover bliver nærmest umuligt for pressen og opposition, at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger uden videre kan hemmeligstemples. Modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov mente i 2010 :

– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Thornings skuldertræk. Helle Thornings Statsminister i SRSF regeringen vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt fratage borgerne simple demokratiske rettigheder, og det skal ikke længere være muligt at få indsigt i en ministers dispositioner. En lov som fratager offentlig ansigt i ministerielle dispositioner blev i juni 2013 vedtaget. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline.

Loven var i juni 2019 under stærk kritik i Presselogen på TV 2, da tillid til medier og politikere gennem de sidste mange år viser en klar nedadgående kurve. Socialdemokratiets centralisme, mørkelægningsloven, og en manglende vilje til at udtale sig om ens resortområde, forstærker tendensen til mørkelægning. Mette Frederiksens ministere har alle den samme den samme skoling i fagbevægelsen, og synes at være underlagt censur af en ikke politisk valgt god ven til Mette Frederiksen. Sagerne myldrer frem, EU’s uduelige administration, børnehavebørn som skal straffes for fravær, hele samfundsgrupper som opfordres til at rejse ud af landet, men ingen har tid til præcisere over for Pressen.

Folketingsvalg den 5. juni 2019

Er der to som står sammen i dansk politik, så er det DF og Mette Frederiksen fra S.

S har med opbakning fra den yderste venstrefløj overtaget førertrøjen fra DF, som de ligner til forveksling. Et topstyret parti, som går til valg på øgede udgifter til velfærd, fremmedfjendskhed og en anti-europæisk politik. Det kosmopolitiske udsyn synes at skulle ofres på bekostning af værdier som kan sammenlignes med en stammekultur i Amazonas. Hvilke ekstra byrder borgerne skal bære i den anledning kan vi ikke få at vide, men det må forventes at blive dyrt for den menige dansker, hvis frihed i solidaritetens navn bliver yderligere begrænset.

Vi følger valget her.

Se valgresultatet. Magten skifter. Lars Løkke har meddelt regeringen går af, og torsdag kl. 11 vil Venstre anbefale Dronningen, at der under Lars Løkkes ledelse dannes en regering hen over midten.

Flere profiler blev ikke valgt ind bl.a. LA’s stifter Anders Samuelsen, som efterfølgende er trådt ud af partiet. DF gik fra 37 til 16 mandater. Se TV 2’s opgørelse.

VLAK regeringen er smuldret og går af, men valget gav stor fremgang til Venstre og Konservative, og en dramatisk tilbagegang til DF og Liberal Alliance. Radikale og SF gik stærkt frem, mens S og EL gik lidt tilbage.

Dronningerunden. Mette Frederiksen afviser en centrumregering med Venstre. S insisterer på den socialdemokratisk politik gennemføres med skiftende flertal. En S-analyse af valgresultatet bygger på, at fremmede kulturer i Danmark er uønskede, og de skal rejse hjem. S har dermed gjort den fremmedfjendske politik til sin egen. Den bygger på det samme forkvaklede verdensbillede som DF repræsenterer. S vil som DF skrue samfundsudviklingen tilbage til fortiden, skærme den danske model, hvilket i en digital og globaliseret tidsalder er en blindgyde. Missionen i valgkampen for S-ledelsen at hente frafaldne socialdemokrater hjem i folden, hvilket har gjort S til landets største sorte parti. Venstre blev valgets helt store sejrherre, den liberale frihedstanke, mens den opportunistiske S politik tabte opbakning. SF gik til gengæld stort frem. Livet er ikke nemt når man kun kan samle 48 mandater bag sin politik. Dagsorden for dag 1.

S profiler. Mette Frederiksen dengang hun var rød, og Helle Thorning

Den 13. juni. Folkemødet starter. Ikke noget nyt om regeringsforhandlingerne, som er sat på pause.

Den 16. juni. Samtalerne fortsætter, men afstanden mellem parterne er stor, og interesserne er modsatrettede.

Den 18. juni. Stadig intet nyt, men det går fremad forsikrer Mette Frederiksen.

Den 19. juni. Første drama. R blev væk fra den første fælles forhandling, da S ville annoncere enighed om en delaftale på klima, som ikke er økonomisk på plads.

Den 24. juni. Langvarige forhandlinger. Mandag aften stormede tre få meddelsomme partiledere ud efter dagens forhandlinger. Mette Frederiksen talte med store bogstaver, og meddelte, at vi kan ikke forhandle for evigt, men ingen tør udtale sig om hvad det betyder.

Så fik Danmark en ny regering, men hvor længe?

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fik 48 mandater ved valget den 5.juni, og har den 25. juni meddelt de kan danne en regering uden den har et flertal i mod sig. Der er lavet en aftale som ikke oplyser ret meget om hvordan man vil komme økonomisk i mål med de mange løfter.

Valget og medierne

Hvis rød bloks udtalelser fra før valget står til troende, så har KONSENSUS DEMOKRATIET LIDT ET KNÆK. S har meldt ud de vil regere alene, men om de kan det må fremtiden vise. Det som står tilbage er, at vi som vælgere ikke har fået en konkret økonomisk politik at forholde os til. Medierne har ikke brugt meget krudt på at skelne mellem de økonomiske forskelle, hvem og hvordan partiernes løfter kan og skal finansieres og indfries, så vi er gået til til valg på et uoplyst grundlag, lige bortset fra tobak skal være dyrere.

Hvordan gik EU valget i Frankrig

Marine Le Pen – Rassemblement Nationale -anti-europæisk og fremmedfjendsk

Danmark og Frankrig slås for tiden om at bruge flest penge på velfærd. Bevægelsen de Gule Veste har udfordret velfærden siden november 2018. Hvordan gik så EU valget den 26. maj 2019. Det franske politiske landskab blev forandret. Resultatet af EU valget.

  • RN – Marine le Pen fik 23,2% (tidligere Front Nationale)
  • LREM – Macron 22,3%
  • EELV – De grønne 13,5%
  • Øvrige partier fra 1% til LR 8,5, Insoumise 6,3 & PS 6,2%

Marine le Pen – oprindelig Front National -fik størst tilslutning, men gik tilbage. LREM – Macrons socialt- liberale parti -går omvendt betydeligt frem målt på tilslutningen til Socialisterne for 4 år siden. Højre (Chirac & Sarkozy) er i dyb krise med 8,5% i tilslutning, og overlever måske ikke som politisk parti. Det samme gælder partierne på venstrefløjen, hvor venstrefløjsaktivisten Melanchon med 6,3% fik flest stemmer. Retningen er klar. Le Pen står i stampe. Partierne til højre og venstre går tilbage.

Er samfundet tjent med disse beslutninger!

DF’s trafikordfører vil bruge 377 mio. kroner på en omfartsvej omkring byen Mariager, hvor han ejer et værtshus. Vejdirektoratet finder omfartsvejen overflødig, og flere af borgerne synes det er spild af penge. Kun 4 lastbiler og en skolebus med ærinde i den indre by kørte i stræderne på et døgn? Hans svar på Face Book : I mangler indhold I jeres Røvkedelige liv

DFs trafikordfører er derfor nu beskyldt for pamperi. DF vil erstatte med en omfartsvej til 80 mio. kroner, og skandalen når nye højder. Kim Christiansen føler sig chikaneret på nettet af de mange “uvenlige” anmeldelser af hans butik.

DF’s formand Kristian Thuesen Dahl har i samme trafikaftale fået tilsagn om Tulle-banen, en togbane mellem Vejle og Billund til en milliard kroner opkaldt efter Thulesen Dahl. Han bor og er valgt i området, men ingen ved rigtig, hvad Tulle-banen skal bruges til. Ideen er kommet efter DF har forladt Togfonden.

En trafikforsker fra DTU giver Tulle projektet skudsmålet exceptionelt dårligt , og i et arbejdsnotat udarbejdet i Banedanmark vurderes det, at selv hvis banen var gratis at anlægge, ville den samfundsmæssigt være en skidt forretning.

DF’s sundhedsordfører er også på banen : “Min opgave er ikke at gøre alt, hvad lægerne siger – og Danmarks praksis for kronisk træthedssyndrom er forældet.” Dette skriver Liselott Blixt, som svar på et debatindlæg fra en læge. Lægen skriver : Liselotte Blixt er den farligste person i det danske sundhedsvæsen. Hun fører en sundhedspolitik præget af symbolpolitik og mavefornemmelser, som er direkte farlig for patienterne!

DF’s Marie Krarup, der er uddannet gymnasielærer, udtaler om elevernes demonstration på Ørestad Gymnasium, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) følte sig provokeret og valgte at afbryde sit besøg. »Hold kæft, hvor ville jeg være flov,« , udtaler Marie Krarup, som vil have eleverne på Ørestad Gymnasium straffet for deres demonstration mod nedskæringer.

DF’s medieordfører Morten Marinus : »De danske skatteborgere finansierer to taleradioer. De ligger begge i København. I DF mener vi : » det ville være mere rimeligt, hvis den ene af dem lå i Vestdanmark« hvorfor den populære radio 24/7 nu lukker butikken. Socialdemokratiets Mogens Jensen er med på vognen. Manden som har foreviget sig til synspunktet om mere dansk indhold i Public Service uden at fortælle hvilket indhold. Mere samfundsdebat eller ligegyldig underholdning ?

Næste : Mediechefernes debat.

Silkevejen

Silkerutens genopståen er for alvor sat på dagsordenen i EU. Efter en aftale mellem Kina og italienerne mødtes EU med Kinas præsident den 25. marts med Silkevejen på dagsordenen.

Kina vil genskabe Polo familiens berømte Silkevej, en handelsrute som blev realiseret fra Venedig til Østen i 1200 tallet. Et projekt med flere veje skal forbinde Østen med Europa og Afrika. En vej over land og en over vand. Projektet skal fremtidssikre den kinesiske økonomi. Zetland bringer en åben artikel af Zetlands Thomas Hebsgaard fra maj 2017. Han skriver: Kina har en plan, der kan ændre verden og, Fem ting, du skal vide om fremtidens Silkevej.

Pensionsreform. Balladen startede i 2010

Et tema op til valget er indførelsen af en differentieret pensionsalder. I de gule vestes land går debatten på bevarelsen af en differentieret versus en universel pensionsalder. Den nuværende differentierede ordning betragtes som utidssvarende, som uretfærdig og dyr.

Detektor er gået bag om tallene i den danske debat. Se også EB. Efter Finansministeriet udmeldning om nedslidning udarbejdet i en anden sammenhæng finder kommentatorer at Mette Frederiksen er desperat. Hun afmeldte besøg hos Lippert, TV 2News, hvor Dan Jørgensen forsøgte sit bedste, men uden held...

I Frankrig tilbage i 2010 medførte forslag til ændringer til måned lange og voldsomme optøjer som blev understøttet af PS med Martine Aubry, og venstrefløjen med Melanchon i spidsen. De gik hånd i hånd med flere af de franske fagforeninger. Venstrefløjen er i 2018 om ikke udslettet politisk, så stærkt reduceret.

Des manifestants attaquent un fourgon de la gendarmerie et essaient de faire sortir le conducteur. Des Gilets Jaunes le 16.03.

Den 16. marts 2019 har volden i Paris nået nye højder. 1500 ud af omkring 10.000 fremmødte udøvede hærværk, flere brandstiftelser: En bank, restauranter, 5 kiosker og biler. Mange sårede og en kvinde med sin baby boende ovenpå Fouguet var tæt på at brænde inde. Mindst 50 butikker på Champs Elysees blev totalt smadret, og samlet har mere end 100 erhverv været udsat for hærværk og røverier. En nødvendighed? Det mener flere talspersoner blandt de gule veste. Udgifterne er vurderet til 180 mio. € eller +1,3 mia. dkr. Et beløb som er hævet til 200 mio. €. I Danmark ulmer utilfredshed og ulighedensdebatten, men arrogante politikerne ignorerer problemstillingen, at de kan gøres ansvarlige, og retter skytset mod borgerne. Meld dig ind i et parti, hvis du er utilfreds. EB giver udtryk for den stik modsatte opfattelse og kræver et politisk paradigmeskift. Se debatten på DR den 14. marts .

Fuld pension i Frankrig kræver, at man har været på arbejdsmarkedet i mindst 172 kvartaler svarende til 43 år, men flere faggrupper, især de offentligt ansatte som brandfolk, togførere og skolelærere m.fl, har historiske privilegier, og kan gå på pension fra 55 år. Andre med skiftende jobs og periodevis fravær gennem livet kommer i klemme. I 2010 blev pensionsalderen hævet fra 60 til 62 år, men fuld pension “regime general” modtager man først når man fylder 67 år.

Pensionsalderen i Danmark reguleres hvert 5 år. I Danmark pensioneres personer født efter den 1. januar 1979 først når de bliver 72 år, eller 7 år senere end den vi kender på 65 år.

Seniorer i Frankrig. De unge stemmer, men ikke i samme grad som de ældre, hvor rigtig mange pensionister synes at stemme på Macron. De har været meget synlige i Le Grand Debat, og mange seniorer har som følge af bevægelsens voldelige elementer, ofte des casseurs fra udlandet, forladt demonstrationerne. Pensionsreformen er udskudt til efter valget til EU parlementet.

HUAWEI OG 5G

Kineserne har for alvor taget 7 mile støvlerne på

Art District 798

Kineserne er nemlig helt fremme i skoene når det gælder ny teknologi og elektronik og er førende på den fremtidige 5G teknologi.

Innovation

Den kinesisk gigant, i dag verdens førende og største producent af telekommunikationsudstyr, åbner efter anklager fra Trump og USA om, at firmaet udgør en spionage-risiko, et Cyber kontor for sikkerhed i Bruxelles.

Anklagerne har fået danske TDCs til at skifte svenske Ericsson, og i første omgang vil det få konsekvenser for aktiviteterne i Huawei – Danmark. Men også andre lande er forsigtige.

Hvor og hvorfor er Huawei blevet udelukket fra at udrulle firmaets 5G-netværk?

USA frygter spionage, men måske hvad værre er, at tabe kampen om 5G-netværket til kineserne. En teori blandt flere politiske iagttagere. Er USA ved at tabe kampen om den fremtidige teknologi og skal vi uden videre lade os diktere af USA, med risiko for at halte bagud i udviklingen? Læs mere på DR.

Mon det er den kinesiske Mata Hari som er kommet på museum.

En langvarig og farlig konflikt kan forventes!

DR oplyser, at den kinesiske regerings talsmand oplyser, at Kina vil tage alle nødvendige midler i brug for at støtte Huaweis forsøg på at få juridisk oprejsning i USA. Men mere bemærkelsesværdigt er det, at USA oplyser, at hvis tyskerne lader Huawei stå for opgraderingen af landets mobil- og internetinfrastruktur, så vil USA være tvunget til at dele mindre af deres efterretninger med NATO partneren Tyskland. Om det skyldes der er fundet beviser for kinesisk spionage, eller om det er et forsøg på at forsvare de amerikanske teknologigiganters monopoler, oplyses ikke. I disse dage oplever vi, hvordan den amerikanske fly-teknologi i 2019 administreres på den kun 2 år gamle flytype Boeing 737-M800.

Canada har tilbageholdt Huaweis kinesiske finansdirektør Meng Wanzhou. Hun blev anholdt i en canadisk lufthavn den 1. december, og forventes at blive udleveret til USA. HUAWEI svarer nu igen og anlægger sag mod USA. De sagsøger mere specifikt en sektion i en amerikansk forsvarslov, der blev vedtaget sidste år, og som nedlægger forbud mod Huawei som leverandør til telenetværk i USA. Det oplyser DR den 7. marts. Den 30. juni 2019 er situationen stadig fastlåst. Handelskrigen er dog på G20 sat på pause og HUAWEI må for USA indtil videre operere, men vist kun i begrænset omfang.

Mogens Lykketoft

“Hvis I indgår den aftale slår jeg jer ihjel.” 

Ordene faldt  i kantinen på Christiansborg, hvor Mogens Lykketoft sagde, ”hvis I indgår den aftale, slår jeg jer ihjel” til Pernille Schnoor fra Alternativet. En episode, Schnoor efterfølgende har klaget over til Folketingets Præsidium.

Se moderators kommentar