Offentlige myndigheder blandt klodens største miljøsvin

Og svineriet fortsætter. Kloak-kapaciteten kan ikke klare store regnskyld, og millioner af liter spildevand ledes ud i Øresund gennem overløb. Havnebadene er lukket ned med rødt flag.

TV2 Lorry oplyser, at 290 millioner liter urenset spildevand svarende til 193 fyldte svømmehaller søndag og fem dage frem skulle udledes direkte i Øresund. En handling som sker udenom myndighederne. Den udledning er blevet en øjenåbner for udledningen af spildevand i Øresund og i Danmark, og det har vist sig at Øresundsudledningen kun er en dråbe i havet. Miljøminister Lea Wermelin S under kritik.

Udledningen i København er nu udskudt efter Københavns Kommune og Gentofte Kommune oprindeligt havde givet tilladelse til, at spildevandsselskaberne Novafoss og Hofor måtte udlede de store mængder spildevand i foråret, spildevand der normalt løber til rensningsanlægget Lynetten på Refshaleøen.
 

Årsagen til den store udledning er forarbejdet til en udbygning af Svanemølleholmen, i Nordhavn. Nærmere bestemt et nyt domicil med parkeringskælder for AP Pension og Nykredit på Sundkrogsgade. Herunder ligger en vital hovedspildevandsledning kaldet ”Lynetteledningen”, som forbinder Strandvængets Pumpestation på Østerbro med Lynetten Rensningsanlæg på Refshaleøen og håndterer spildevand fra både Frederiksberg, Gentofte og København. Før byggeriet kan blive til virkelighed, skal Lynetteledningen fastgøres, ligesom det skal undersøges, om spildevandsledningen fra 1978 kan klare, at der skal bygges ovenpå den – og mens det sker, kan den ikke bruges.

Og derfor skulle de store mængder spildevand, der kun har været igennem et filter for at undgå større genstande som toiletpapir og lignende, en såkaldt mekanisk rensning, i stedet udledes direkte i Øresund fire kilometer fra kysten ved Skovshoved. Nu viser det sig at Gentofte har udledt 10 mia. tons spildevand ved Bellevue, men i hele Danmark udleder myndighederne spildevand i både å’er, søer og havvandet.

Nyt fra Medieverdenen

Radio Loud har i 2 uger i træk ingen lyttere i målgruppen.

TV 2 er finansieret af abonnementsbetalinger, og reklame indtægter. Dette er for at sikre hele befolkningen får adgang til TV2’s væsentlige samfundsinformation og debat, men spørgsmålet som rejses i Mediawatch Af Erik Nordahl Svensen, Vand soient pol. og Frans Mortensen, Professor Emeritus i Medievidenskab er, om TV2’s hovedkanal sikrer adgang?

I optakten til de mediepolitiske forhandlinger, som regeringen forventes at indkalde til i år, trænger i sær to spørgsmål sig på for de to herrer i forhandlingerne. Citat fra artiklen :

Spørgsmål 1. TV 2’s hovedkanal, lever den op til sin public service-forpligtelse, når hver femte seer ikke har adgang? TV 2’s penetration er faldet støt. Den officielle penetration oplyser TV 2 selv som 78,5 pct. TV 2 mener, at tallet er misvisende, fordi TV 2 Play har rundet 600.000 abonnenter. TV 2 oplyser dog ikke, hvor mange af de 600.000, der kun modtager TV 2 via streamingtjenesten, og som altså ikke samtidig har en traditionel forbindelse, der indgår i de 78,5 pct. De fleste Play-kunder har desuden ikke adgang til at se live, som f.eks. partilederdebatten. Vi kan derfor ikke kan få netto-penetrationen oplyst. Mon kulturministeren kender tallet? Og hvordan kan staten vurdere, om TV 2 lever op til sin public service-forpligtelse, hvis man ikke kender tallet?

Spørgsmål 2. Hvad er grundlaget for TV 2’s fortsatte opkrævning af brugerbetaling? Folketinget godkendte i 2011, at TV 2 måtte opkræve abonnement på baggrund af en økonomi, der var så dårlig, at reklamerne ikke kunne bære kanalen alene. Ingen af de politiske partier ønskede brugerbetaling, men alternativet var at yde tilskud fra licensen, og det ønskede flertallet ikke, hvorfor der blev indført abonnement.

MediaWatch har forelagt TV 2 kritikken vedr. TV 2’s delregnskab for public service-virksomheden. Læs mere på Mediawatch.

Den danske model

Under virksomhedernes nedlukninger under Covid-19 krisen har 3F indgået en ny type aftaler på arbejdsmarkedet. Hvis et firma skal fyre som følge af Corona, så skal de personer, som ikke er medlem af 3F, fyres først. Så, den danske model er ikke opskriften for de personer på arbejdsmarkedet som ikke er organiseret, og har aldrig været det.

I Danmark bliver løn og arbejdsforhold aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. DA eller Dansk Arbejdsgiverforening indgår aftaler nedfældet i overenskomster, som gælder i 4 år af gangen for medlemmerne af DA og FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tidligere kendt som LO. Det kaldes for den Danske Model, som kom til verden i 1899. Skal Staten ind over aftalerne tales om trepartsforhandlinger.

En model som var god i efterkrigstidens industrisamfund, men som i dag må betragtes som forældet. Aftaler indgået mellem nogle få aktører skal ikke, og kan ikke tegne virkeligheden på hele samfundets vegne, som er langt mere komplekst, og for de fleste borgere er aftaler, de ikke er del af, uretfærdige.

Denne redaktion har længe ment, at den danske model i det digitaliserede samfund er for smal og ensidig, da de to interesseorganisationer kun varetager egne interesser primært baseret på traditionel industriproduktion. Dette er med til at skævvride det moderne arbejdsmarked. Rigtig mange borgere er nemlig ikke medlem af hverken DA eller FH, og de bliver med den hurtige udvikling på arbejdsmarkedet færre og færre.

Coronakrisen har åbenbaret denne skævhed for det politiske system. Det, at samfundet i nutiden er langt mere komplekst indrettet, er med nedlukningen kommet for dagens lys i forbindelse med hjælpepakkerne. Regeringen har ikke har kunnet forlade sig på DA & FH alene, hvor kulturlivet som aktør kun er et eksempel på denne diskrepans.

Forløbet omkring hjælpepakkerne tilblivelse, og hjælpepakkernes mangler, er glimrende beskrevet i denne artikel bragt af Altinget, som påpeger, at der findes stadig folk derude som ikke er omfattet af de kendte arbejdsmarkedsmekanismer, og som ikke får hjælp.

Flere og flere borgere vælger den traditionelle lønmodtagerrolle fra. Nogle fordi de ikke har andre muligheder, andre fordi mange fagområder efterspørger andre end de kendte kompetencer, som i dag hurtigt bliver forældede. Kompetence i dag gælder for mange områder kun i ganske få år. Det betyder på den ene side, at flere og flere bliver hægtet af udviklingen, og ender som daglejere, eller på den anden side, at folk vælger selv mere frihed på bekostning af et slidsomt arbejdsliv. Flere vikarer, flexjobbere, selvstændige eller deltidsbeskæftigede, som af samme grund ikke omfattet af fagforeningers tilkæmpede rettigheder. Måske er det ikke altid af lyst, for børn, sygdom og andre forhold kan også spille ind. Men de er mange, og de har ikke et talerør som kan stå op i mod syndikalisterne.

Færre er omfattet af funktionærloven, eller af arbejdsmarkedsoverenskomster i de traditionelle håndværkerfag. Fortidens privilegier er derfor blevet en kostbar klods om benet på udviklingen, og måske fremtidens største fjende. Desværre søger DI – Dansk Industri i disse Corona tider, at drage fordel heraf i en tid hvor selv menneskerettighederne fra 1948 er til debat. Vi må hverken for DA eller FH diskutere eller røre ved den danske model, som er en kostbar sikkerhed for de få.

Fortsættes

Modtagere af mediestøtte

Et nyt medieforlig skulle i princippet forhandles, men er udskudt på grund af Corona. Et vigtigt krav herfra til det ny forlig er, at DR på tv-siden fremover leverer en mere dybdegående, kritisk og objektiv nyhedsformidling suppleret med en samfundsdebat bedre end den vi kender i dag. Ikke alle har hverken lyst eller råd til avisernes nyheder og abonnementspriser. Samtidig har Corona på Twitter tydeliggjort pressens omklamring af egne synspunkter, hvor nyhederne stikker i forskellige ideologiske retninger.

Primære modtagere af mediestøtte 2020

Berlingske Media: BT 17,5 mio. – Berlingske 17,5 mio. – Weekendavisen 9,3 mio. kroner. I alt 44,3 mio.

Børsen 16,9 mio. kroner

JP/Politikens hus : EB 17,5 mio – Politiken 17,5 mio – JP 17,5 mio. – Finans 3,4 mio. kroner. I alt 54,9 mio.

Mediawatch ejet af JP/Politiken 7,4 mio. kroner

Information 25,5 mio. kroner

Jysk Fynske (10 aviser inkl. nyindkøbte Helsingør Dagblad). I alt 70,6 mio. kroner

Nordjyske Medier 17,5 mio. kroner.

Sjællandske Medier – 3 aviser modtager samlet 24,6 mio. kroner

Tidspunktet for medieforhandlingerne kendes ikke endnu, men arbejdsforhold og kædeansvar skal if. medieordførerne indgå i de kommende forhandlinger. Anvendelse af eksterne producenters leverancer til TV 2 er i søgelyset.

Er ukritisk mikrofonholderi konstruktivt

Det journalistiske ansvar:
– at agere vagthund
– at oplyse borgerne om samfundet
– at holde magten til ansvar

Hvis ikke de statsstøttede medier står bag de som betaler gildet, lever de livet farligt. Derfor har vi nu fået Radio LOUD, her på kanalen døbt radio Larm, som har fået tilkendt den ny sendetilladelse af Radio-TV-nævnet. Blandt kandidaterne var radio 24/7, som har sendt fremragende journalistisk de sidste 8 år, men Nævnet fandt radio Larms ansøgning den bedst egnede i udbudsrunden. Et eksperiment som koster borgerne + 260 mio. kroner.

I alle medier, og alle medier er statsstøttede, er Nævnets afgørelse omdiskuteret, og i mediechefernes forum på TV2, Presselogen, udtalte Larms leder den 27.09.19, at i LOUDs ansøgning var der lagt vægt på den konstruktive journalistisk som værktøj, på bekostning af den kritiske, hvilket skulle have vægtet til deres fordel.

Den konstruktive journalistik skal erstatte den traditionelle, den skal tænke fremad og anvise løsninger. «Vi kan tænke det ind i vores journalistiske måde at tænke på og sige: O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?»

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans. Skrevet af: Kurt Strand

Landsdækkende radio for børn og unge med 0 lyttere

I april 2020 kender vi de første ugers lyttertal for radio LARM. Journalisten skriver : Men hvordan det er gået med lyttertallene siden starten på den nye radiokanal er ikke til at sige. De har nemlig været så lave i Gallups måling af radiolyttertal, at instituttet ikke har taget kanalen med i sin seneste oversigt, hvor de laveste lyttertal er 9.000 om ugen hos DAB-kanalen Mix 7. Helt konkret er der visse dage, hvor instituttet ikke har kunnet måle, at Loud havde nogen lyttere, og derfor var deres tal for kanalen for usikre til at offentliggøre, fortæller Gallup til Journalisten. Journalisten opgiver ny tal. De fleste som lytter med er + 50 år

Radio 24/7 var på borgernes side, og stærkt kritiske overfor magthaverne. Om den ofte irriterende tilgang til journalistikken kom med løsningsforslag skal være usagt, men den bragte resultater.

Den kritiske 24/7 nyhedsformidling er nu slagtet af DF og S, og er efter en tæskeomgang i den politiske mølle blevet erstattet. To ny stationer har set dagens lys. Radio LARM på DAB, og RADIO4 på FM båndet. DR retter, som de er bedt om, ind for at være magtelitens talerør, så den objektive nyhedsdækning er nu yderligere forringet, og mediebilledet i Danmark er ideologisk blevet ret ensidigt.

Men magteliten ønsker sig mere ro, og først blev Offentlighedsloven til under Morten Bødskov i 2010, og nu er det blevet de kritiske mediers tur. Public Service medierne skal fremover nyhedsformidle mindre kritisk samfundsdebat, mere dansk kultur (DR), og mere fremtidsfokuseret løsnings journalistik (LOUD), hvis det sidste overhovedet er muligt.

Som borger bør man også være opmærksom på, at radio LARMs journalistik ikke laves af journalister, men primært af ejerne selv. Interesseorganisationer som skaffer sig en ganske gratis platform, hvor de nu i fred kan reklamerer for sig selv på skatteborgernes regning. Fx. Roskilde Festivalen m.fl. andre.

Metroen i København

Metro til Nordhavn er åbnet den 28. marts 2020. TV 2 Lorry. Opdaterede passagertal for 2020 nedenfor.

Margrethe Aukens (SF) kritik af metroen på TV2 Lorry.dk modsvarer den kritik Christianshavnernet.dk løbende har fremsat siden 2004. Ejerstrukturen blev af staten ændret i 2007 og 2008. Se også nedenfor. Den nye metrolinje åbnet i 2019 i København:

  1. Metrolinjen kaldes Cityringen, fordi den kører i en cirkel og forbinder Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.
  2. Cityringen består af 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler.
  3. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer.
  4. Københavns nye metrolinje har kostet 25,3 milliarder kroner at bygge. Dermed er projektet blevet 10,5 procent dyrere end forventet, hvilket svarer til 2,65 milliarder kroner.
  5. Hver station er unik og har sine egne kendetegn, der skal gøre det lettere for passagerer at orientere sig, når de rejser med metroen.
  6. På to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan man skifte til de eksisterende metrolinjer.
  7. Metrotogenes gennemsnitsfart vil være 40 kilometer i timen. Tophastigheden bliver 90 kilometer i timen.
  8. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. Der er aldrig en station, der er mere end 12 minutter væk.
  9. Metroselskabet regner med, at Cityringen vil knap fordoble antallet af passagerer fra 65 millioner passagerer til 120 millioner passagerer om året.
  10. På Cityringens stationspladser bliver der blandt andet installeret flere end 150 bænke og plantet knap 800 træer.
  11. Cityringen er det næststørste metroprojekt i Europa lige nu – kun overgået af Crossrail-projektet i den britiske hovedstad, London.
  12. Byggeriet er det største i hovedstaden i 400 år, siden Christian IV anlagde Christianshavn.
  13. Der har været 569 arbejdsulykker i forbindelse med opførelsen af den nye metrolinje. Det har DR kunnet beskrive på baggrund af en aktindsigt.

Opdaterede passagertal april 2020

I 2019 havde M1/M2 66,6 mio. passagerer. M3 havde på 3 måneder 12,2 mio. I alt 78,8 mio. passagerer. I januar og februar 2020 havde M1/M2 en lille fremgang, men M3 væsentlig færre end i de sidste måneder af 2019. Tal for marts og frem endnu ikke tilgængelige. Optællingsmetoden blev ændret i 2017. Det var med lufthavnens tilkobling, som indtil marts 2020 har haft en stærkt stigende trafik, stigningen fra +50 mio. indtraf på M1/M2.

Ved åbningen af City Ringen er der opstået et støjproblem, da togene larmer i de lejligheder, som ligger ovenpå tunnelerne. Om problemet kan løses vides ikke. Samtidig er det kommet frem, at ved fornyelse af ens månedlige periodekort, skal den fortsatte brug af metro koste 80 kroner ekstra, et kvalitetstillæg som skal bidrage til finansiering af City Ringen, som har en usikker økonomi. Hvis man ikke betaler ekstra gælder kortet ikke længere til metrorejser, men kun til tog og bus i hovedstadsområdet.

Metroselskabet. Metroen er primært finansieret af grundsalg i Københavns Havn, som nu er omdannet til en rigmandsghetto, samt af diverse indtægter fra By & Havns fx. P-anlæg og bestemmelser på boliger i Nordhavn, som skal betale en metroskat. Undervejs i forløbet blev Ørestadsselskabet, som drev den første metro, omdannet til Arealudviklingsselskabet og året efter til By & Havn, som var ejet af Staten & Københavns Kommune i fællesskab, men i forbindelse med Sydhavnsbenet overtog Københavns Kommune det fulde ansvar for driften. Omtale af metroen fra 2005 og frem kan ses på Christianshavnernet.dk

Covid-19 igen igen

USA vil tilbageholde midler til WHO. DR

Dronning Margrethe II til Politiken : – Så har man nogle ret lange perspektiver. Og så ved man, at ting forandrer sig. Man ved også, at klimaet har forandret sig og forandrer sig hele tiden. – at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om.

I dag går man med rem og seler og masker

Covid-19

23. marts.

Mette Frederiksen advarer danskerne. En ny virkelighed venter på den anden side af Corona!

Det er ikke nemt at vide, hvor hun har sin viden fra, da hun er hemmeligshedsfuld som altid. Nu vil hun lukke landet langsomt op efter Påske, så der er ikke længe til den ny virkelighed. Før Påske så det sådan ud:

Sidste tilgængelige opgørelser – mørketal er ukendte:

  • Den 11/03: ændrede man opgørelserne.
  • Den 17/03: 960 personer registret smittet.
  • Den 19/03: smittede 1226. 9 døde.
  • Den 23/03: smittede 1450. Indlagt 254 – 55 på intensiv. 47 i respirator og 24 døde.
  • Den 24/03 : smittede 1591. Indlagt 301 – 69 på intensiv, og 32 er døde.
  • Den 25/03 : smittede 1715. 87 på intensiv, og 32 døde.
  • Den 26/03 : smittede 1851. Indlagt 386 – 94 på intensiv. 78 i respirator og 41 døde. Krigen mellem regeringen og sundhedsmyndighederne.
  • Den 27/03: smittede 2010. Indlagt 430 – 109 på intensiv. 89 i respirator. 52 døde
  • Den 28/03: smittede 2202. Indlagt 451 – 121 på intensiv, 104 i respirator. 65 døde
  • Den 29/03: smittede 2395. Indlagt 499 -131 på intensiv, 113 i respirator. 72 døde
  • Den 30/03: smittede 2555. Indlagt 533 -137 på intensiv, 119 i respirator. 77 døde
  • Den 31/03: smittede 2815. Indlagt 529 – 145 på intensiv, 131 i respirator. 90 døde
  • Den 01/04: smittede 3092. Indlagt 535 – 146 på intensiv, 129 i respirator. 104 døde
  • Den 02/04: smittede 3355. 03/04. smittede 3672. 139 døde. Covid-19 følges i nyt indlæg.
Danmark har lukket grænserne, og ude-livet bag grænserne er endelig blevet begrænset, men Tivoli ville nok ikke have modtaget mange turister alligevel et stykke tid frem. Åbner 1. maj, hvis planen holder!

Danmark har derfor lukket grænserne til Sverige, Norge & Tyskland, mens EU har lukket for ind- og udrejse fra lande udenfor Schengen. Der er med spredningen af Covid-19 i Europa stor risiko for, at dansk politik og økonomi, på den anden side af epidemien, i 2021, da den næppe går i sig selv i løbet af de næste 30 dage, fremstår vingeskudt og forpjusket.

Den 14. marts. Denne side skal ikke gøre sig klog på hverken virus, eller dens konsekvenser, men redaktøren undres over, at Danmark har isoleret sig bag et jerntæppe uden et sundhedsfagligt belæg. Hvad der reelt har udløst denne isolering fra vores naboer får stå hen i det uvisse, men får en til at spekulere.

Vi oplever i dag, at velfungerende internationale virksomheder er i krise, at flere lokale erhverv lider, mens den fri bevægelighed, transport af varer og rejseaktivitet er sat på pause. Vi er blevet tilskuere til den offentlige sektors nedsmeltning, og vi oplever aktiemarkeder styrtdykke. De europæiske landes indbyggere er beordret i karantæne på ubestemt tid, og de demokratiske spilleregler udfodres, for hvornår skal man til at prioritere liv og død? Hvis borgerne vender sig mod myndighedernes indgriben, så bliver staternes eksistens sat under pres for deres egen overlevelse. På et tidspunkt vil Covid-19 gå i sig selv, folk vil vende tilbage til hverdagslivet, men hvilket hverdagsliv? Ikke alt bliver som før krisen, og hvilke af de europæiske monumenter som vil overleve er uvist. Måske vi skal ned og vende på mikro niveau for at skulle starte helt forfra med en samfundsopbygning af fremtidens byggesten?