Vi fik en sort regering.

Forslag. Vil den ny regering mon tjene penge til klimaplanen ved at at sælge hash?

Dagen derpå TV 2

En sort regering, nogen vil mene en racistisk regering, som er sortere end den kul, den har tænkt sig at afskaffe, og det kommer til at koste kroner i øgede skatter, nye afgifter og i livskvalitet. På dag 2 er de allerede løbet fra flere løfter.

Kun 2 dage er gået, og vi ved nu at de smukke ord i valgkampen var tom snak. De som stemte på forandring blev taget ved næsen, for S har end ikke en plan for hvordan og hvornår den vil indfri de mange løfter. De første S hælder ned af brædtet er de nedslidte. Pensionsløftet er lagt i DF’s hænder. Og til en start vil man vil forsøge at hjælpe et ud af 10 fattige børn. Resten må vente på en kommisioner, som skal fortælle hvordan. Studenter må ikke passe børn i institutionerne, kun uddannede pædagoger må anvendes, og de findes ikke. I virkeligheden har man ikke præsenteret et eneste løsningsforslag på de problemer som skulle løses her og nu. Til EU sender man også en fagforeningskvinde, som sket ikke kan lide EU, og som vil bruge sin tid på at bekæmpe social dumping, et område Danmark har afvist at løse under henvisning til den danske model. Det lover ikke godt for fremtiden.

Socialdemokratiet og borger indsigt

Offentligshedsloven vedtaget i 2013 døbt mørkelægningsloven. I opposition var S imod mørklægning af aktindsigt i 2013 for.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningerne gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement.

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement taget op på TV i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var i 2013 vendt på en tallerken, og bekræftede i Debatten, at der sker indskrænkninger i mediernes adgang til aktindsigt i den korrespondence som føres mellem Ministeren og Forvaltning. Bødskov måtte senere forlade posten som Justitsminister, da han mente en nødløgn var helt i orden. I 2019 er han Skatteminister.

Mørkelægningen vil medføre, at det fremover bliver nærmest umuligt for pressen og opposition, at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger uden videre kan hemmeligstemples. Modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov mente i 2010 :

– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Thornings skuldertræk. Helle Thornings Statsminister i SRSF regeringen vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt fratage borgerne simple demokratiske rettigheder, og det skal ikke længere være muligt at få indsigt i en ministers dispositioner. En lov som fratager offentlig ansigt i ministerielle dispositioner blev i juni 2013 vedtaget. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline.

Loven var i juni 2019 under stærk kritik i Presselogen på TV 2, da tillid til medier og politikere gennem de sidste mange år viser en klar nedadgående kurve. Socialdemokratiets centralisme, mørkelægningsloven, og en manglende vilje til at udtale sig om ens resortområde, forstærker tendensen til mørkelægning. Mette Frederiksens ministere har alle den samme den samme skoling i fagbevægelsen, og synes at være underlagt censur af en ikke politisk valgt god ven til Mette Frederiksen. Sagerne myldrer frem, EU’s uduelige administration, børnehavebørn som skal straffes for fravær, hele samfundsgrupper som opfordres til at rejse ud af landet, men ingen har tid til præcisere over for Pressen.

Mediechefernes debat fortsat

TV 2 i København
  • Troværdighed
  • Det ny medieforlig
  • Flere sider
  • De sociale medier
  • Kampen om mediestøtte
  • Moral og etik

Journalistisk troværdighed er et spørgsmål om etik og nøjagtighed

Et forskningsprojekt udført i samarbejde med læserombudsmændene på DR, Politiken ogTV 2, har undersøgt  mediernes troværdighed. Forskerne mener, at troværdigheden i medierne er under pres, blandt andet fordi borgerne er begyndt at være langt mere kritiske over for det, de ser og hører, lyder det det i en bog [udgivet af Samfundslitteratur.dk].

Samfundslitteratur skriver, at mediernes troværdighed og etik er et spørgsmål om etik og nøjagtighed, og forskerne har indført et nyt begreb: Den institutionelle troværdighed. Gennem en række grundige analyser fokuserer forskerne bag bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

Forsimpler pressen den politiske debat? Et spørgsmål som blev vendt i Pressenlogen på TV 2 i Påsken. Ja, men det synes mediecheferne ikke selv. Lidt gammelkonservative måske, for Pressen skal ikke være innovativ, men kun rapportere fra den politiske verden, mente Altingets redaktør.

 Journalisten:

”Demokratiet kan blokere for forandring, fordi man i bedste mening har givet mange indflydelse på detaljerne – uden altid at være enige om et fælles mål,” skriver Øjvind Hesselager. Journalisten.dk om demokrati og etik

Samfundslitteratur.Nyhedsmedierne har stor indflydelse på samfundets dagsorden, men skandalesager som for eksempel Se & Hør-sagen gør folk skeptiske, så kan man stole på medierne

Berlingske har bragt flere artikler om troværdighed, men uden abonnement er artiklerne ikke tilgængelige. De har spurgt Flemming Rose

Flemming Rose mener du, at de danske medier har et troværdighedsproblem? Og han svarer. »Det korte svar er ja. Det er dog ikke sort og hvidt, og der laves også en masse fremragende journalistik, men medierne har et troværdighedsproblem i den forstand, at de er alt for lidt villige til at erkende deres egne bias, som de siger i USA, dvs. den position de står på og som betinger deres måde at forstå og fortolke verdenen på.

Bias oversat: Forudindtagethed eller metodiske fejl. 

TV 2 Sluseholm i København

Det ny medieforlig

DR og TV 2 ligger i spidsen når det gælder levering af troværdig journalistik. Det gælder for DR’s P1, TV-avisen, TV-programmet Debatten, og vi kan også takke DR Dokumentar for gravearbejdet om hvidvask i bankerne, som afslørede at hvidvask har et grotesk stort omfang. TV 2 har for tiden førertrøjen på, med mere end 1.500 timers nyhedsdækning i 2018 [kilde: Media Watch]. De to stationers journalister leverer uden tvivl de mest uvildige analyser af samfundsudviklingen. Regeringen og Mette Bock har, tilskyndet af DF, på en snedig måde forsøgt at give DR’s journalister mundkurv på ved opstille bestemte krav i et nyt medieforlig. Hvorfor? Det er svært at forstå, men fænomenet har også har ramt en tredje spiller, taleradioen 24/7. Mette Bock forlader skuden om kort tid, og efterlader os andre med en underlig følelse af manipulation. I Presselogen lovede DR nyhedschefen, at op til valget vil DR aggressivt gå tæt på alle de politiske partiers politik, ikke kun statsministerkandidaterne. Og alle mediecheferne, efter DR duellen om tidlig pension til nedslidte, var enige om, at situationen op til dette valg er meget forskellig, og mere kompleks end tidligere, så over en kam var mediecheferne indstillet på både en bred og dybere dækning af valgløfterne. TV 2 er public service med reklamer, og ikke en gratis kanal, men et tilvalg. Ikke alle har økonomi til en ekstra udgift oven i licensen.

Liste fra 2012 over de mest troværdige medier har TV avisen som top scorer.

God journalistik dækker flere sider

I Danske Medier, som er avisernes talerør, forsøger de sig med en hvervekampagne, for at få flere læsere. De argumenterer for avisernes lødighed, og de helt nødvendige ideologiske forskelle som dagbladende repræsenterer. Danske Medier har sikkert bevidst undladt at medtage de to tv-stationer i deres kampagne, da det for dem handler om at få flere læsere til de nødlidende dagblade. Aviserne taber år efter år terræn, og de fleste er i dag dybt afhængige af statsstøtte, og nu forsøger de, at gøre en dyd ud af den subjektive journalistik og omtaler det som, helt nødvendige ideologiske forskelle.

Fleresider.dkHvorfor har Danske Medier igangsat en historisk stor kampagne for de journalistisk redigerede medier i Danmark. Det er fordi der er brug for journalistisk redigerede medier. Medier, der har en ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for indholdet. Medier, der ser det som deres opgave at skille skidt fra kanel, undersøge påstande, oplyse, stille spørgsmål, nuancere og søge svar. I et velfungerende demokrati er oplysning til borgerne om samfundet af afgørende betydning.

Medierne er bestemt ikke ufejlbarlige. Der bliver begået fejl, men i aviserne har man viljen til at rette dem. Danmark står over for to afgørende valg. Til EU og til Folketinget. På de sociale medier kan der købes ukritisk taletid, som risikerer at påvirke udfaldet af folks meninger….en afslutning som er ændret til Godt Valg.

De sociale medier

Fleresider.dk: Et sundt demokrati har brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål, og henviser til brugen af de sociale medier.

Mange danskere har i dag sociale medier som væsentligste nyhedskilde. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først. Derfor er der brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Medier, der tjekker fakta, er kritiske og belyser flere sider.

Der er forskel på journalistiske og sociale medier.
Sociale medier redigeres af algoritmer, der udvælger og sorterer indholdet ud fra brugerens interesser og likes. Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.

Journalistiske medier tager ansvar og kan stilles til ansvar.
På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl. Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.

Kampen om mediestøtte

Avisen.dk ejet af A-pressenudgiver Ugebrevet A4. Avisen.dk har to ejere, Freeway og A-pressen, men de skal skilles, og skilsmissen træder i kraft den 1. maj. 2019. Journalisterne på Avisen.dk er ansat af Ugebrevet A4, og de flytter med til A4 Medier som erstatter Ugebrevet A4. Avisen.dk har siden 2009 haft et underskud på 40 millioner kroner, som ifølge Mediawatcher blevet dækket af A-Pressen. Det ny A4 Medierstår imidlertid til at miste mediestøtten, i 2019 på 33,8 mio. kr., hvis ikke de finder en ny samarbejdspartner. For at få støtte kræves at en betydelig del af selskabet skal være ejet af et firma, som ikke må være en interesseorganisation. Freeway jagter også en ny partner, så der bliver kamp om mediestøtten. I de sidste par dage er der  fra politisk hold pludselig kommet forslag om hele 3 taleradioer på DAB, men deres finansiering er ikke nærmere beskrevet.

Jysk-Fynske, JFmediers udgivelser med fællesudgaven Avisen Danmark, havde og har sikkert stadig en drøm om at få en søndagsavis. Jysk-Fynsk er Danmarks største betalingsavis om søndagen målt i både læsertal og i oplag i 2016. Den drøm har de nu suppleret med en ansøgning om at drive FM4.

Troels Mylenberg skrev tilbage i 2016 som chefredaktør på Fyns Amtsavis (i dag ordstyrer af Besserwisserne på TV 2) på  journalisten.dk, at der mangler et landsdækkende dagblad om søndagen, som ser Danmark fra et andet perspektiv end det københavnske »Vi tror, at mange danskere vil se frem til, at der kommer et medie, som er mindre københavnerbaseret – men som har styrken til at sætte en landsdækkende dagsorden,« forklarede han.

Med denne drøm som løftestang er det lykkedes for DF at lukke Radio 24/7. De 800 mio. som dette projekt har kostet borgerne er spildt. Nu er/var 24/7 landsdækkende, selv om hovedkontoret ligger/lå i København, og DFs beslutning har vist sig at være et politisk selvmål af dimensioner. En mediestorm har fået DF til at foreslå 24/7 som DAB-radio med særtilskud i en periode. Lasse Jensen kalder forslaget for en taktisk fis i en hornlygte

De ny krav politikerne stiller til FM4, og forslaget om, at taleradio flyttes over på DAB kanalerne har en del skabt furore, da indtægterne skal være reklame baserede, og taleradio får ikke, som aviserne, mediestøtte. Hvordan historien ender vides ikke. Men Mogens Jensen, medieordfører for S, vil også have en radio placeret i Jylland og lukker gerne 24/7 i København, så man må spørge sig selv, om politikerne ikke har noget mere fornuftigt at tage sig til, end konstant at ændre på de eksisterende talerørs berettigelse. DR-nedskæringen, krav om ændret indhold, afskaffelse af licensen, salg af TV2.  En, der har et andet perspektiv på at udvikle sådan en medievirksomhed med public service, troværdigt dansk indhold og investeringer i ny teknologi, kunne have gjort noget godt for TV2, siger Mette Bock til DR. Men så kom lukningen af 24/7. Denne politik skræmmer lytterne og seerne væk, da vi som borgere føler vi bliver trukket rundt i manegen for at tækkes nogle utilfredse politikere.

Moral og etik

Nyhedsstrømmen flyder nu om dage i et stadig hurtigtigere tempo og der er ikke altid dækning for de nyheder mediecheferne sætter på plakaten. I mediechefernes debat, var der bred enighed om, at en falsk historie går forud for sandheden.

Eksemplet som blev diskuteret var et møntkast, som vist aldrig fandt sted, da Mette Riisager på dramatisk vis afkortede sit besøg på Ørestad Gymnasium efter30 minutter. Hun ville som landets undervisningsminister sammen med sognepræst Kathrine Lilleør, formand for et dannelsesudvalg, have en dialog med eleverne om dannelse. De var uforberedte på den modtagelse de fik, og de blev begge stærkt forargede, da eleverne protesterede massivt mod ministerens nedskæringer. Det fandt de to besøgende ikke i orden, og de vendte rundt og gik deres vej. EL Skipper kaldte episoden for “sej”, men Styrelsen – STUK -forlanger straf. Møntkastet var vist en and, men den historie skulle medierne fortælle selv om selv om den var usand. Nu takker Mette Riisager af som minister, da hun ikke bryder sig om kynismen i dansk politik, men langer fortsat ud efter ledelsen af Ørestad Gymnasium, hvor eleverne har fuld støtte fra underviserne, men elevrådet har vist givet en formel undskyldning. Hvorfor skulle de egentlig det, for det er vel stadig fuld lovligt at protestere!

Berlingske bringer en hidtil ukendt version af forløbet.

»Eleverne er højlydte, og der blev råbt »luder« og »klamme kælling«. En elev løber hen til ministeren med et papir, som han vil give hende. Særlig rådgiver tager papiret. En enkelt mønt kastes (som vist var en kapsel) også, hvorefter en elev samler den op og giver den til ministeren. Der vurderes at være cirka 200 elever langs trappen,« skriver Undervisningsministeriet blandt andet i sin redegørelse til PET.

Foto: Søren Bidstrup
Om ministeriets udlægning er korrekt vides ikke. Information skriver.

Historien om Sass Larsen blev også vendt blandt mediecheferne, om den nyhed var moralsk korrekt, og en historie om en kendt sports piges fravær blev sat på plakaten pga. af en graviditet, som ikke kunne bekræftes som sand. Men der står mere på spil end disse enkeltsager i en tid hvor medierne også tages som gidsler i det politiske magtspil. Alle steder i samfundet oplever vi den uanstændige grådighed florerer, og Bertel Haarder fra Venstre er interviewet om samfundets moralske forfald. 

Det moralske forfald

Venstres ‘grand old man’ Grundtvigianer Bertel Haarderhar i Berlingske været inde over emnet moral, hvor han taler om liberalismens moralske forfald. Et uddrag bringes nedenfor, eller læs hele artiklen.Mere om Grundtvig på Wikipedia.

Bertel Haarder lægger ikke skjul på, at han er bekymret. Han har været folkevalgt i mere end 38 år – længere end nogen anden parlamentariker i landet. Han har været minister i mere end 22 år – længere end noget andet menneske i Danmark siden systemskiftet i år 1901. [Årstallet for demokratiets indførelse 50 år efter grundloven]

Hele vejen – fra han skrev bogen »Institutionernes tyranni« i 1974, til han skrev »Slip friheden løs« sidste år – har den røde tråd været idealerne om frihed, markedsøkonomi og personligt ansvar.
Men de seneste år har Venstre-veteranen ved flere lejligheder følt sig nødsaget til at løfte pegefingeren advarende over for sine ligesindede. For hvis ikke landets erhvervsliv og velhavere formår at udvise moral og samfundssind, og hvis ikke landets liberale stemmer gør det samme, kan den folkelige opbakning til projektet smuldre.

»Borgerligheden er stærkt udfordret af den moralske krise, som vi tilsyneladende er rodet ud i,« som han siger, da vi mødes i hans hjem på Østerbro i København. Og den »moralske krise«, den »erosion af grundlæggende værdier«, som vi bl.a. har set i skandalerne hos alt fra »Danske Bank og Nordea til Skat, Socialministeriet, Falck og 3F« er bekymrende, mener Haarder. Bekymrende i sig selv for et land, der bryster sig at være blandt verdens mindst korrupte. Men også bekymrende, fordi det kan få mere vidtrækkende konsekvenser.

»Forudsætningen for velfærdssamfundet er tillid. Men hvis alle bruger sine rettigheder til det yderste – som Dovne Robert og folk, der melder sig syge uden at være syge. Og hvis alle har smarte skatteadvokater til 2.500 kr. i timen, som hjælper med at unddrage samfundet den rimelige del af kagen, så går samfundet i opløsning,« sige

Mediechefernes debat

  • Nyhedsformidlingen i Danmark
  • Duel og debatter på TV
  • Mediecheferne om sig selv
  • Troværdighed

Medierne og Nyhedsformidlingen

Det er endnu uklart om vi som borgere bliver tvunget til at betale for at få nyheder. Det seneste medieforlig kræver, at DR [som alle skal betale til] skal skære i sendefladen, og begrænse sin nyhedsaktivitet på tv-skærmen og på nettet. DR skal bruge flere kræfter på kultur, Ånd & Tro. Politikerne ønsker vi skal ændre adfærd og betale mere til de danske medier. Danske Medier er en paraplyorganisation for den skrevne presse, som omtales nedenfor. De er uafhængige og ideologiske, men afhængige mediestøtte, og de kræver betaling for deres ideologiske synspunkter. Måske bortset fra 24/7, men det kommer vi til. Det er langt fra alle som i dag har hverken tillid, lyst eller råd til at støtte den form for subjektiv nyhedsformidling. 

Mediedebatter i TV.

Pressens mediechefer, repræsentanterne for den fjerde statsmagt og demokratiets vogtere, diskuterer hver uge med hinanden på Tv-skærmen i Presselogen. De har betydelig magt og indflydelse på meningsdannelsen i samfundet, for vi har stort set kun TV nyhederne, og Aviserne at holde os til. Noget nyt er de sociale medier som omtales senere. De udvælger nyhederne, de vinkler dem, og de vinkler dem forskelligt, især samfundsudviklingen og de politiske nyheder. Børsen skriver med udgangspunkt i Danmarks statistik i april 2019, at handelsoverskuddet falder. Avisen.dk skriver ud fra samme statistik, at det stiger. En modtager foretrækker ofte det talerør, som bekræfter en selv, så populært sagt undlader vi ofte, at udfordre os selv, men fortrækker de trygge rammer med ligesindede. Som beboerne i en ghetto. Bevares, alle medierne oplyser bredt, men har forskellige indgange til nyhedsstoffet, og i denne sag ved at sammenligne tallene med udgangspunkt i to forskellige perioder. I den skrevne presse, i dagbladene, er vinklingen næsten altid holdningspræget og ideologisk bestemt, hvor Tv-kanalerne DR & TV 2 informerer mere objektivt. Sammen med Magasinpressen skiller tabloidpressen sig ud, ved at bruge mere sensationsprægede overskrifter, som ofte dækker over artikler uden et væsentligt indhold.

Mediecheferne om sig selv

I Presselogen er panelet sammensat af dagbladenes chefredaktører, og TV stationernes nyhedschefer. De debatterede for nylig den meget omdiskuterede duel mellem Lars Lykke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) på DR, og emnet pension er et godt eksempel på chefernes forskellige opfattelser. Politikens redaktør fandt, at DR gik for hårdt til Mette Frederiksens, og hendes forslag om tidlig pension til nedslidte. Mens DR selv, EB og Børsen mente, at det netop er pressens opgave, at få svar på indholdet, når nu hun fremsætter en sådan vision. Pressen skal ikke bare skrive at en vision eksisterer, uden dens indhold konkretiseres. For det er temmelig ukonkret. Men det spørgsmål nægtede Mette Frederiksen gentagne gange at besvare, for det var teknik, og det var ikke op til hende at udrede. Så spørgsmålet er, om det ikke bare er tom snak før et valg. Det mener mange vist. Nedslidning skal først forhandles med arbejdsmarkedet parter, som tager imod med kyshånd. Visionen i sig selv var klar, de nedslidte skal pensioneres 3 år før, men ærlig talt, er det ikke bare en gang sniksnak? Danske medier kører for tiden en kampagne døbt flere sider, som omtales under pressen og dens troværdighed. Den kommer vi til. Media Watchbragte den 1. april en artikel, hvor Mogens Jensen udtaler sig både positivt og kritisk om Presselogen, men ingen kan vel være i tvivl om mediechefernes politiske ståsted.

Nu vi er ved visioner, så skriver EB i en leder om emnet :

TAG BLOT transport-forliget mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti: En aldeles visionsløs aftale, der går ud på at udsulte den offentlige trafik og i stedet bruge nye milliarder på at plastre endnu mere natur til med broer og asfalt – som umiddelbart fjerner køerne, men på sigt resulterer i nye endeløse rækker af biler og lastvogne.

ET SPORSKIFTE i trafik-politikken er påtrængende, hvis Danmark ikke skal ende som én stor, støjende motorvej med lidt krøllet natur i rabatten.

Mediernes troværdighed

For tiden debatteres i flere medier, i hvilket omfang medierne er troværdige? Om medierne lever op til den etik og moral vi kan forvente af dem, og kan vi stole på deres nyhedsformidling? Men er det Pressen som søsætter ideer? I den danske arbejdsmarkedsmodel er det ikke fagforeningerne eller DA som er iværksættere, og i Pressen er det heller ikke journalisterne som bringer ny ideer frem. De rapporterer nyheder, måske lige radio 24/7 undtaget, og taleradio er pludselig blevet et hedt debatemne. Ofte jonglerer de med lytterne og seerne, men er folk ude i virkeligheden ikke mindst lige så kloge på samfundet som journalister. Vi oplever bare forskelligt, og vi har ikke de samme muligheder for at blive hørt, som de statsstøttede medier har, og derfor hele om Statens rolle, og mediernes troværdighed. De mange tweets som bringes er vel et udtryk for et ønske om, at inddrage flere, men virker det?

Fortsættes i Mediechefernes debat II

Sundhedsreform og demokratisk kontrol.

Det spørgsmål er blevet et tema op til valget. Sundhedssystemet kan ikke håndtere fremtidens udfordringer, og regionerne har for såvidt selv ført beviset herfor. Fire forskellige it-systemer har kostet milliarder af spildte skattekroner. De spiller ikke sammen, og Hovedstadens it-system, som sikkert er det bedst fremtidssikrede, betragtes af flere som helt ubrugeligt. Dertil kommer, at kostbare indkøb af medicin heller ikke er systematiseret, hvilket gør den endnu dyrere. Kommunikationen mellem et operationsforløb og afslutning på de regionale sygehuse og den kommunale genoptræning langtfra er optimal, og ofte besværlig for patienterne.

En sundhedsreform er på trapperne, men skal sundhed i Danmark styres af regionale fritidspolitikere uden faglig indsigt, eller af professionelle aktører? Er det centralisering eller er det almindelig sund fornuft at lægge driften i hænderne på professionelle?

Så Ja, demografien med flere ældre tilsiger, at en reform er nødvendig, og der er flere gode hensigter i den som er fremlagt, men den indeholder ikke en demokratisk kontrol. Regionerne sikrer ikke demokratisk kontrol, for ingen aner reelt hvem de er, så det er svært at blive hørt. Portalen Bliv Hørt i København er det bedste bevis på, at indsigelser overhøres af politikerne. Det er et problem, og for tiden oplever vi, at den demokratisk kontrol udvandes flere og flere steder af politiske aftaler. Det sker bredt politisk, og er uanstændigt.

I flæng kan nævnes Offentlighedsloven fra 2013, Tibetkommissionen, og Tibetsagen. Det gælder også fremsættelsen af et borgerlig – liberalt krav til DRs programflade, som fremover skal tage udvidede hensyn til kultur, ånd og tro på bekostning af den troværdige og mest uafhængige journalistik, som DR trods alt leverer. Samtidig skal der gennemføres store besparelser med det – spinkle – politiske håb, at de private ideologisk orienterede medier styrkes. I dag er alle dagbladene nødlidende, kan ikke levere politiske budskaber uden skattepenge, måske lige bortset fra Vejret, som alle er enige om. Sidst men ikke mindst kan nævnes en ny debat om fratagelsen af dansk statsborgerskab, som giver genlyd i omverdenen.

Kniven er også er ført overfor 24/7, som nu forventes at lukke, og som borgere kan vi kun se på. Liberal Alliance har et langt synderegister, en minister, som ikke mere vil være minister, og en Thyra Franck som er forsvundet. Mette Bock er også kritiseret for manglende forståelse for armslængdeprincippet i Teateraftalen. Bare for at nævne nogle eksempler på hvordan demokratisk kontrol administreres af den politiske elite. Forslaget til en ny sundhedsreform med en ny sundhedsstyrelser er også uden en troværdig kontrol, en model, som til forveksling ligner den model som SKAT har anvendt, hvor det hele sejler. Ingen kan gøres ansvarlig, mens cheferne gnider sig i hænderne, i det private som i det offentlige, hvor de scorer millioner i bonusser på lemfældig forvaltning. Demokratiet udvandes og aftalerne udstiller hvorfor banditter i habitter har det så nemt, men der findes rigtig mange som tænker som banditter også blandt politikerne.