Ny plan for Nordens Disney Land.

By & Havn er ejet af Københavns Kommune, og har til huse i den tidligere toldkammerbygning på Toldboden. By & Havn mangler indtægter til den fortsatte finansiering af metro i København.

I København har byens Borgmestrer siden 2004 valgt at omdanne den indre by til en forlystelsespark, og By & Havns metroprojekter har skabt flere problemer for byen end projekterne har løst, som nu fører til en ny plan :

“KØBENHAVNS BLÅ BYRUM SKAL UDVIKLES SAMMEN MED BRUGERNE”

Københavns Havn er blevet et byrum som tiltrækker mange udefra. Det medfører nye behov og krav til havnens udvikling. Derfor har By & Havn lanceret en strategi for den fremtidige udvikling af den rekreative del af Havnen, hvor målet er at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere. 

Københavns Kommune signalerer også ny toner og, udspillet er sammenfaldende med, at de gennem mange år øverst placerede direktører i Teknik og Miljøforvaltningen sættes på porten. Borgmester Morten Kabell’s afløser Nina Hedager Olesen synes at ville gå andre veje, og bruger en fortovssag som undskyldning for at skifte holdet ud. Hvilke veje synes dog stadig uklart, og for en stund er hun på orlov, da der rod internt i Enhedslisten København.

Kalvebod Brygge er siden 2000 klistret til med hoteller og domiciler.

Hoteldrift, domiciler og million dyre arkitektonisk særprægede boliger præger billedet langs de 42 km kaj i havnen, med en øget turisme og intensiveret trafik til følge.

Københavns Havn har gennemlevet en stor forandring i det seneste årti. Det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen sejlede den allersidste last avispapir til Papirøen i 2013, og i dag bruges de centrale dele af Københavns Havn ikke længere af industrien, men alene til rekreative aktiviteter. 

Sidste sommer blev København kåret af CNN som verdens bedste badeby og interessen for at bruge havnens blå frirum er vokset eksplosivt i de senere år. Aktiviteterne omkring havnen spænder vidt. Kajakker, motorbåde, eldrevne både, havnebusser, kanalrundfarter, SUP’ere, kulturudviklere og badende nyder alle godt af hovedstadens blå åndehul. Det skaber mange gode oplevelser, men også et pres på havnen – særligt om sommeren.

Derfor skal By & Havns nye strategi for den rekreative del af havnen balancere populariteten med sikkerheden og understøtte den fortsatte udvikling af aktiviteter i havnen.

Overborgmester Frank Jensen byder den nye strategi velkommen.

”Havnen er et fantastisk aktiv for København, som taler direkte ind i vores ambitioner om at sikre en både levende og sammenhængende by. Jeg bor selv ved havnen og bruger den til at sejle kajak, og oplever på allernærmeste hold, hvordan rigtig mange københavnerne – og besøgende for den sags skyld – har glæde af havnen til hverdag. Derfor er jeg også glad for, at vi nu får en havnestrategi, så vi kan få endnu mere ud af havnens rekreative potentiale.”

Kursen er sat for Københavns havn

By & Havns blå vision er at arbejde for at skabe velfungerende og trygge rammer for det gode sociale liv i og omkring havnen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter skal der skabes en levende og bæredygtig havn i et tæt samarbejde med relevante partnere. 

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger.

”Vi oplever, at flere og flere gerne vil bruge havnen til kultur, events, foreningsliv og kommercielle aktiviteter. Derfor er tidspunktet rigtigt nu til at sætte kursen for udviklingen af Københavns blå byrum, så de intet mindre en 7 kvadratkilometer bliver brugt på bedste vis, og der sikres, at der er plads til alle, samtidig med at man tager hensyn til hinanden og sikkerheden holdes i top. Havnen er en del af Københavns kulturelle identitet, og vi skal holde fast i havnens historie og betydning for København, når vi udvikler havnen. Det er vigtigt at finde en god balance i dette arbejde og derfor er det vigtigt, at så mange aktører som muligt inddrages i partnerskabet. ”

Nye faciliteter og fokus på sikker adfærd

Det er By & Havns vurdering, at der i dag er et særligt stort pres på Inderhavnen, men at der er plads til flere rekreative aktiviteter i havnen. Derfor er én af målsætningerne i havnestrategien netop at skabe plads til flere aktiviteter ved at sprede aktiviteterne ud i hele havnen. Det vil blandt andet ske ved at skabe attraktive steder i hele havnen, blandt andet med flere blå støttepunkter, hvor de mange forskellige brugergrupper kan udøve deres aktivitet og danne nye fællesskaber. Det kan f.eks. være pladser til både, flere anløbsbroer, det flydende aktivitetshus i Nordhavn, havneskole m.m.

En anden målsætning er at sikre trygge rammer for de mange forskellige typer af brugere ved f.eks. at adskille trafikken i motoriseret trafik, ikke-motoriseret trafik og badende. Det vil også ske ved større tilstedeværelse af myndigheder på vandet, og så etableres der et endnu tættere samarbejde mellem havnens sikkerhedsaktører under navnet Partnerskabet for sikker havn. Det ledes af By & Havn og kommer derudover til at bestå af Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi.

Den tredje overordnede målsætning for udviklingen af den rekreative del af havnen er at bidrage til at fremme en god havnekultur, så havnens mange brugere har fokus på sikker brug af havnen og tager hensyn til hinanden.

Foruden de tre målsætninger skal en række nye fyrtårnsprojekter sættes i søen. Blandt andet en havneapp, et flydende aktivitetshus, en havneskole,  2 x havneHUBs m.m.  Klik på kortet og se mere. 

Brugerne er med i udviklingen

Et vigtigt ben i havnestrategien er, at det blå byrum udvikles i et tæt samarbejde med brugere og aktører. Hver type af bruger er ekspert på sit område og har en erfaring og viden fra havnen, der skal tænkes ind i den videre udvikling af den rekreative havn.

Derfor vil By & Havn etablere Det blå råd, der er et formaliseret samarbejdsforum for havnens brugere. Rådet, der endnu ikke er nedsat, vil bestå af repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. og skal fungere som rådgivende organ for By & Havn, så det sikres, at alle brugeres perspektiver kommer med. Rådet kan bl.a. også nedsætte arbejdsgrupper, der fokuserer på udvalgte temaer, såsom den gode havnekultur, nye aktiviteter på vandet, initiativer til fremme af tryghed mm.

Anne Skovbro siger:  ”Havnestrategien er ikke en hermetisk lukket og forudbestemt plan. Det er en åben proces, hvor vi med dialog og samarbejde skal udvikle vores alle sammens havn. Der er nogle vigtige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, og derfor kan alt ikke lade sig gøre, men vi har med havnestrategien optegnet rammerne for havnens fremtidige udvikling. ”

Dyk ned i havnestrategien her.

Folkeliv i Havneparken var engang på Islands Brygge

Læs mere på Christianshavnernet

Tiderne skifter

Om konkubiner, demokrati, folketinget, sammenhængskraft og EU debatten

Envie d’avoir envie? En sexualité, ça n’est pas toujours évident. Si la libido masculine a tendance à décliner avec l’âge, celle des femmes est affectée par l’âge, la maternité et l’ancienneté du couple (Université du Québec, 2011). Et attention : chez les femmes, ce déclin intervient dès la deuxième année de la relation (British Medical Journal, 2017)! Kilde: Le Monde

Envie d’avoir envie er her oversat til: Har vi stadig tid og lyst til det kropslige begær? Se mere på Eros og Agabe om begær og det kropslige begær. Er begær til flere syndigt?

Konkubiner og prostitution eksisterer vist i de fleste samfund, men historisk var lidenskab og begær i reglen sameksistens på mandens vilkår. Den franske tekst giver imidlertid læseren et hint om, at kvindefrigørelsen siden 60’erne, hjulpet på vej af Kvindebevægelser i verdenen, og herhjemme af Rødstrømperne, har været et forstadie til skabelsen af et nyt fænomen i samtiden som har fået betegnelsen “Cougar” . De sexuelle drifter kender ikke til grænser. Det har samtidig vist sig nødvendigt at få bedre styr på den mandlige eros i hverdagen. Den mandlige jalousi går ofte ud over kvinder som siger fra, og det har vist sig nødvendigt politisk at indføre en samtykke regel. Om den hjælper kan vi indtil videre kun håbe på.

Tom snak er erstattet af hold din kæft for at undgå samtalen!

Sammenhængskraft, samvær og sameksistens

Tiderne skifter opdateres løbende. Hashtag : Demokrati

Tiden var en anden i 1950’erne, men teknologisk holdt Internettet for alvor først sit indtog i de private hjem sidst i 90’erne. I det moderne samfund anno 2019 har individet mange gøremål, og det kan i dag være svært at få tid nok. Om det er ens drømme, rejser, børn og madlavning, som tager ens tid, eller om det er holdsport, spil eller skærmtid, så er den eksistentielle livsglæde, samværet, og samfundets sammenhængskraft sammen med det intime samvær, kommet under pres.

Ugebladenes den artige dreng i 50’erne

Men ikke alle steder skifterTiderne lige hurtigt og vist slet ikke i Folketinget, hvor uret er sat i stå. Den kvindelige formand gennem snart 4 år styrer nemlig forsamlingen som om samfundet stadig befandt sig i 50’erne. På den tid var 3/4 af alle kvinder husmødre, hvilket har ændret sig temmelig meget siden. Men i Folketinget fastholder formanden traditionerne fra fortiden, og ønsker os alle tilbage til en tid, som allerede i 1958, i samtiden, blev udfordret af Leif Panduro.

Billede af en kvinde i den digitale virkelighed. DR skriver : Hver sjette mand med indvandrer baggrund mener, at udfordrende kvinder, som viser sig frem i udfordrende tøj, selv er skyld i overgreb. Det er ren Taleban, som ved magten henrettede kvinder på fodboldstadier.

Og apropos så gør en leder i EB opmærksom på : Når man hele tiden drømmer sig tilbage til fortiden, skygger det for at løse nutidens problemer. Sådan er det også med Pia Kjærsgaard. Hun har nu haft fire år som formand, og de er gået med at opretholde en forretningsorden fra Morten Korchs tid. De reelle problemer med et folkestyre, som er kørt af sporet, er ikke blevet løst. Tværtimod er kløften mellem politikerne og deres vælgere kun blevet udbygget. Politikerleden har aldrig været større, fordi politikerne stadig ikke forstår, at de bør leve efter samme regelsæt som deres vælgere………Det christiansborgske broderskab ført an af Venstre og Socialdemokratiet arm i arm har ingen vilje til at få ryddet op. De vil ganske enkelt ikke se virkeligheden i øjnene. Derfor fortsætter politikernes privilegier med bedre barsel, ingen dokumentation ved sygdom, skattefrie tillæg og en ubetalelig pensionsordning for alle andre end politikere.

England vil gå alene! Eller vil de?

For fællesskabet, for sammenhængskraften er parallelsamfund en udfordring, og parallelsamfund eksisterer på kryds og tværs i dagens multikulturelle Danmark. Religion splitter, samfundets top og bund splitter, den konservative nationalisme, dem som har fast job og dem uden splitter os, men står vi udenfor fællesskabet i en foranderlig verden er vi uden indflydelse på vor egen tilværelse. Om vi vil eller ej må vi tilpasse os. Det tror nogen er den rigtige vej at gå, men Brexit skræmmer selv briterne. Er vi en del af fællesskabet i EU kan vi som et lille land øve indflydelse, og i disse dage, hvor den kinesiske Statsleder besøger Frankrig og EU, er den indflydelse forsidestof. Måske ikke i Danmark men andre steder. Kina anklages i dag af USA for spionage, sikkert fordi USA mister indflydelse til Kina, som vil være førende på teknologi. Kina tordner frem mod et bæredygtigt samfund, hvor Trump’s USA negligerer olieindustriens fatale indflydelse på miljøet. Kinesernes dagsorden er ikke bagudrettet men taler om fremtidens teknologi, helt ny bæredygtige byer, opbygget fra grunden med grønne arealer, el biler og ingen støj. Den debat er vi, liberal eller kommunist, nød til at byde ind på. Oxygene.

Paradigmeskift

Nordisk mytologi. Balders Død, malet af C.W. Eckersberg i 1817. Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden.

Oplysningstiden er en periode i Europas historie som blev anført af René Descartes og Thomas Hobbes‘s tanker i 1600 tallet, og senere af de britiske empirister John Locke, David Hume og franske Voltaire m.fl. Filosofi og naturvidenskab førte til ny viden om verden, og der blev sat spørgsmålstegn ved kirkens indflydelse, dens tro og den enevældige kongemagt. Den franske revolution i 1789 afsluttede på sin vis perioden, hvor de efterfølgende år i Frankrig blev turbulente. I Danmark blev Oplysningstiden efterfulgt af Guldalderen også kaldt for Romantikken, hvor grundloven fra 1849 kom til. Danmark var også ramt af krige: Slaget på Rheden i 1801, Københavns bombardement i 1807pengeombytningen i 1813, tabet af Norge til Sverige 1814, og 3 års krigen i 1848 til 1850

Byretten i København

Verden blev født på ny i Oplysningstiden. Demokrati og Restsamfund var søsat. Kald det et paradigmeskift, men et nyt er på vej. Fremtiden kan ikke aflæses i en krystalkugle, og det er forskellen på før og nu. I Oplysningstiden fik vi hjælp af den politiske filosofi. I dag møder alle fremtiden uforberedt. Dertil kommer, at nutidens generationer ikke kender til krigenes Europa, da der gennem de sidste 70 år ikke har været krig. Tiderne skifter, og den manglende forståelse af EUs betydning i de ny generationer, som en aktør for et fredens Europa, afspejler sig måske af samme grund i de frustrationer som synes at gøre sig gældende som drivkraft blandt samfundets oversete “den glemte befolkning” som søger flugt i individualismen og en forstærket isolation og nationalisme. Debatten om ulighed, hvor de fleste på topposter i samfundet hensynsløst beriger sig selv, puster til ilden, og efterlader endnu en gruppe tilbage i et håbløst tomrum.