Demokratiets ny frihedsgrader

S indfører øget overvågning

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger. 2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning. 3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning. 4. Politiet styrker brugen af tv-overvågning.5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning. 6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning. 7. Øget anvendelse af ANPG – automatisk genkendelse af nummerplader. 8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger. 9. Styrket overvågning af bandemedlemmer.

S styrker politiet

10. Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage aflytning og ransagning. 11. Styrkelse af politiets banderegister. 12. Flere droner i politiet.

S forstærker indsatsen mod eksplosiver.

 13. Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten. 14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer. 15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. 16. Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter i sager om våben og eksplosivstoffer.

S indfører grænsekontrol fra Sverige

Der skal indføres grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Siden 2015 har svensk politi tjekket rejsende fra Danmark til Sverige. Men fra midten af november skal der også ID frem, hvis du rejser fra Sverige til Danmark. Kontrollen kommer til at foregå en til flere gange om ugen ved alle grænseovergange.

Tryghed i hverdagen

Debatten sendt på DR2 den 10.10.2019 oplyser, at der skal opsættes 300 tv-overvågningskameraer. De kan sikkert i få terrorsager hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, men en øget overvågning er også udtryk for en øget stigmatisering, og borgernes tryghed bliver næppe styrket af de nævnte tiltag. Hvordan borgernes tryghed skal sikres har S ikke noget bud på, men det skal nok gå altsammen, som Mette Frederiksen siger.

Danmark som nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Har landbrugets grove udnyttelse af den danske natur en udløbsdato? Notre Dame i brand havde sin og har efterladt Paris med katastrofale miljø problemer. Kan byernes miljøkatastrofer blive byernes endeligt?

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

’For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive.’
(Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20). Sort snak?

Airbnb, en seriøs forretning eller spekulation?

Et skyderi i forbindelse med en halloweenfest i Californien har fået Airbnb’s chef til øjeblikkeligt at forbyde “party houses” (festhuse, red.), og Airbnb vil bestræbe sig på at bekæmpe uautoriserede fester. Voldelige episoder og uhæmmet brug af de udlejede boliger har vist sig at være et stigende problem.

Airbnb er et amerikansk udlejningskoncept som åbenlyst reklamerer, at ved at oprette sin adresse i Airbnb’s register, så kan ens lejeindtægt beløbe sig til 24.631 kr. om måneden. Er det hensynsløs spekulation i folks private hjem, eller er det seriøs boligudlejning? Er Københavns behov for turisme indtægter gået for vidt?

Danmark er det første land i verden som indgår en aftale med amerikanske Airbnb, hvor andre søger at begrænse konceptet.

En aftale indgået mellem Airbnb og SKAT i 2019 betyder man må leje sit hjem ud i 70 dage om året. Men når Airbnb reklamerer med en månedlig indtægt på 24.000 kroner, og loftet af SKAT er sat til kr. 28.000 kroner, så må man stille spørgsmålet, hvem har egentlig interesse i denne aftale? Kommunen, SKAT, Airbnb eller den private udlejer. For benytter udlejer sig af en anden tjeneste, som ikke har en aftale om indberetning, må boligen ikke udlejes i 70 dage, men kun i 30 dage. Udlejning sker på udlejerens eget ansvar, og udlejeren står for alle udgifter til møblering, drift og vedligeholdelse. Så hvem driver rovdrift på hvem? Og er den øgede turisme af det eller det onde.

Ny regler for udlejning: Fra den 1. juni 2019 indberetter Airbnb selv til Skat

Når du fremover lejer din lejlighed ud gennem Airbnb, så sender de automatisk oplysningerne videre til Skat.

Folketinget har vedtaget den sidste del af en deleøkonomisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i maj 2018.

Fra 1. juni i år smider Airbnb oplysningerne om, hvad deres danske udlejere tjener, videre til Skat.

Hvad er Airbnb?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er en onlineportal, der giver folk mulighed for at udleje deres hjem til andre og tjene penge på det, eller omvendt leje sig ind hos private i stedet for eksempelvis hoteller. Airbnb er til stede i 191 lande. I 2017 var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. I september 2019 har de oplyst, at fra 2020 vil de operere som et børsnoteret selskab.

– Det er vigtigt for at gøre det nemt for udlejerne, men også for sikre, at de betaler den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Fra 2021 regner Airbnb og Skat med at få deres systemer til at tale sammen, så overleveringen sker automatisk.

Danmark er det første land, hvor en aftale om automatiske indberetninger med en deleøkonomisk service er lavet.

Hos Airbnb vil de gerne lave flere af den slags aftaler, så de kan blive ved med at sælge deres service.

– Vi ønsker at fortsætte samarbejde med alle i Danmark og arbejde endnu mere med regeringer rundt om i verden, siger Hadi Moussa, der er manager for Airbnb i Nordeuropa.

Tjenesten er populær her i landet. Sidste sommer tjekkede 443.000 ind på et værelse eller i en lejlighed lejet gennem hjemmesiden fra den 1. juni til 31. august, og i 2017 var der 31.000 aktive udlejere herhjemme.

Loft over lejedage

Derudover har kommunerne også mulighed for at udvide det til 100 dage, hvis politikerne i den enkelte kommune siger ja til det.

I grafikken her kan du se reglerne for, hvor meget du må tjene skattefrit på at leje dit hjem ud.

Grafik fra DR.dk

Ny plan for Nordens Disney Land.

By & Havn er ejet af Københavns Kommune, og har til huse i den tidligere toldkammerbygning på Toldboden. By & Havn mangler indtægter til den fortsatte finansiering af metro i København.

I København har byens Borgmestrer siden 2004 valgt at omdanne den indre by til en forlystelsespark, og By & Havns metroprojekter har skabt flere problemer for byen end projekterne har løst, som nu fører til en ny plan :

“KØBENHAVNS BLÅ BYRUM SKAL UDVIKLES SAMMEN MED BRUGERNE”

Københavns Havn er blevet et byrum som tiltrækker mange udefra. Det medfører nye behov og krav til havnens udvikling. Derfor har By & Havn lanceret en strategi for den fremtidige udvikling af den rekreative del af Havnen, hvor målet er at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere. 

Københavns Kommune signalerer også ny toner og, udspillet er sammenfaldende med, at de gennem mange år øverst placerede direktører i Teknik og Miljøforvaltningen sættes på porten. Borgmester Morten Kabell’s afløser Nina Hedager Olesen synes at ville gå andre veje, og bruger en fortovssag som undskyldning for at skifte holdet ud. Hvilke veje synes dog stadig uklart, og for en stund er hun på orlov, da der rod internt i Enhedslisten København.

Kalvebod Brygge er siden 2000 klistret til med hoteller og domiciler.

Hoteldrift, domiciler og million dyre arkitektonisk særprægede boliger præger billedet langs de 42 km kaj i havnen, med en øget turisme og intensiveret trafik til følge.

Københavns Havn har gennemlevet en stor forandring i det seneste årti. Det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen sejlede den allersidste last avispapir til Papirøen i 2013, og i dag bruges de centrale dele af Københavns Havn ikke længere af industrien, men alene til rekreative aktiviteter. 

Sidste sommer blev København kåret af CNN som verdens bedste badeby og interessen for at bruge havnens blå frirum er vokset eksplosivt i de senere år. Aktiviteterne omkring havnen spænder vidt. Kajakker, motorbåde, eldrevne både, havnebusser, kanalrundfarter, SUP’ere, kulturudviklere og badende nyder alle godt af hovedstadens blå åndehul. Det skaber mange gode oplevelser, men også et pres på havnen – særligt om sommeren.

Derfor skal By & Havns nye strategi for den rekreative del af havnen balancere populariteten med sikkerheden og understøtte den fortsatte udvikling af aktiviteter i havnen.

Overborgmester Frank Jensen byder den nye strategi velkommen.

”Havnen er et fantastisk aktiv for København, som taler direkte ind i vores ambitioner om at sikre en både levende og sammenhængende by. Jeg bor selv ved havnen og bruger den til at sejle kajak, og oplever på allernærmeste hold, hvordan rigtig mange københavnerne – og besøgende for den sags skyld – har glæde af havnen til hverdag. Derfor er jeg også glad for, at vi nu får en havnestrategi, så vi kan få endnu mere ud af havnens rekreative potentiale.”

Kursen er sat for Københavns havn

By & Havns blå vision er at arbejde for at skabe velfungerende og trygge rammer for det gode sociale liv i og omkring havnen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter skal der skabes en levende og bæredygtig havn i et tæt samarbejde med relevante partnere. 

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger.

”Vi oplever, at flere og flere gerne vil bruge havnen til kultur, events, foreningsliv og kommercielle aktiviteter. Derfor er tidspunktet rigtigt nu til at sætte kursen for udviklingen af Københavns blå byrum, så de intet mindre en 7 kvadratkilometer bliver brugt på bedste vis, og der sikres, at der er plads til alle, samtidig med at man tager hensyn til hinanden og sikkerheden holdes i top. Havnen er en del af Københavns kulturelle identitet, og vi skal holde fast i havnens historie og betydning for København, når vi udvikler havnen. Det er vigtigt at finde en god balance i dette arbejde og derfor er det vigtigt, at så mange aktører som muligt inddrages i partnerskabet. ”

Nye faciliteter og fokus på sikker adfærd

Det er By & Havns vurdering, at der i dag er et særligt stort pres på Inderhavnen, men at der er plads til flere rekreative aktiviteter i havnen. Derfor er én af målsætningerne i havnestrategien netop at skabe plads til flere aktiviteter ved at sprede aktiviteterne ud i hele havnen. Det vil blandt andet ske ved at skabe attraktive steder i hele havnen, blandt andet med flere blå støttepunkter, hvor de mange forskellige brugergrupper kan udøve deres aktivitet og danne nye fællesskaber. Det kan f.eks. være pladser til både, flere anløbsbroer, det flydende aktivitetshus i Nordhavn, havneskole m.m.

En anden målsætning er at sikre trygge rammer for de mange forskellige typer af brugere ved f.eks. at adskille trafikken i motoriseret trafik, ikke-motoriseret trafik og badende. Det vil også ske ved større tilstedeværelse af myndigheder på vandet, og så etableres der et endnu tættere samarbejde mellem havnens sikkerhedsaktører under navnet Partnerskabet for sikker havn. Det ledes af By & Havn og kommer derudover til at bestå af Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi.

Den tredje overordnede målsætning for udviklingen af den rekreative del af havnen er at bidrage til at fremme en god havnekultur, så havnens mange brugere har fokus på sikker brug af havnen og tager hensyn til hinanden.

Foruden de tre målsætninger skal en række nye fyrtårnsprojekter sættes i søen. Blandt andet en havneapp, et flydende aktivitetshus, en havneskole,  2 x havneHUBs m.m.  Klik på kortet og se mere. 

Brugerne er med i udviklingen

Et vigtigt ben i havnestrategien er, at det blå byrum udvikles i et tæt samarbejde med brugere og aktører. Hver type af bruger er ekspert på sit område og har en erfaring og viden fra havnen, der skal tænkes ind i den videre udvikling af den rekreative havn.

Derfor vil By & Havn etablere Det blå råd, der er et formaliseret samarbejdsforum for havnens brugere. Rådet, der endnu ikke er nedsat, vil bestå af repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. og skal fungere som rådgivende organ for By & Havn, så det sikres, at alle brugeres perspektiver kommer med. Rådet kan bl.a. også nedsætte arbejdsgrupper, der fokuserer på udvalgte temaer, såsom den gode havnekultur, nye aktiviteter på vandet, initiativer til fremme af tryghed mm.

Anne Skovbro siger:  ”Havnestrategien er ikke en hermetisk lukket og forudbestemt plan. Det er en åben proces, hvor vi med dialog og samarbejde skal udvikle vores alle sammens havn. Der er nogle vigtige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, og derfor kan alt ikke lade sig gøre, men vi har med havnestrategien optegnet rammerne for havnens fremtidige udvikling. ”

Dyk ned i havnestrategien her.

Folkeliv i Havneparken var engang på Islands Brygge

Læs mere på Christianshavnernet

Silkevejen

Silkerutens genopståen er for alvor sat på dagsordenen i EU. Efter en aftale mellem Kina og italienerne mødtes EU med Kinas præsident den 25. marts med Silkevejen på dagsordenen.

Kina vil genskabe Polo familiens berømte Silkevej, en handelsrute som blev realiseret fra Venedig til Østen i 1200 tallet. Et projekt med flere veje skal forbinde Østen med Europa og Afrika. En vej over land og en over vand. Projektet skal fremtidssikre den kinesiske økonomi. Zetland bringer en åben artikel af Zetlands Thomas Hebsgaard fra maj 2017. Han skriver: Kina har en plan, der kan ændre verden og, Fem ting, du skal vide om fremtidens Silkevej.

Paradigmeskift

Nordisk mytologi. Balders Død, malet af C.W. Eckersberg i 1817. Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden.

Oplysningstiden er en periode i Europas historie som blev anført af René Descartes og Thomas Hobbes‘s tanker i 1600 tallet, og senere af de britiske empirister John Locke, David Hume og franske Voltaire m.fl. Filosofi og naturvidenskab førte til ny viden om verden, og der blev sat spørgsmålstegn ved kirkens indflydelse, dens tro og den enevældige kongemagt. Den franske revolution i 1789 afsluttede på sin vis perioden, hvor de efterfølgende år i Frankrig blev turbulente. I Danmark blev Oplysningstiden efterfulgt af Guldalderen også kaldt for Romantikken, hvor grundloven fra 1849 kom til. Danmark var også ramt af krige: Slaget på Rheden i 1801, Københavns bombardement i 1807pengeombytningen i 1813, tabet af Norge til Sverige 1814, og 3 års krigen i 1848 til 1850

Byretten i København

Verden blev født på ny i Oplysningstiden. Demokrati og Restsamfund var søsat. Kald det et paradigmeskift, men et nyt er på vej. Fremtiden kan ikke aflæses i en krystalkugle, og det er forskellen på før og nu. I Oplysningstiden fik vi hjælp af den politiske filosofi. I dag møder alle fremtiden uforberedt. Dertil kommer, at nutidens generationer ikke kender til krigenes Europa, da der gennem de sidste 70 år ikke har været krig. Tiderne skifter, og den manglende forståelse af EUs betydning i de ny generationer, som en aktør for et fredens Europa, afspejler sig måske af samme grund i de frustrationer som synes at gøre sig gældende som drivkraft blandt samfundets oversete “den glemte befolkning” som søger flugt i individualismen og en forstærket isolation og nationalisme. Debatten om ulighed, hvor de fleste på topposter i samfundet hensynsløst beriger sig selv, puster til ilden, og efterlader endnu en gruppe tilbage i et håbløst tomrum.