Airbnb, en seriøs forretning eller rendyrket spekulation?

Airbnb er med Covid-19 sat på en prøve. Læs artiklen på DR.

Turismen er gået død, det samme er hoteller, restauranter, events og meget andet. Om turismen vender tilbage i samme omfang er usikkert. Turismen i Danmark.

Airbnb møder modstand på begge sider af Atlanten. EB

Anne Hidalgo, borgmester i Paris, udtaler, at hun var fast besluttet på at kontrollere Airbnb og truer med at bandlyse platformen fra visse dele af byen. Myndighederne i Paris beskylder Airbnb for at skabe mangel på boliger i byen og presse huslejen så meget i vejret, at middelklassen nu ikke længere har råd til at bo i Paris. Anne Hidalgo har allerede introduceret restriktioner, som betyder at udlejerne kun kan udleje 120 dage om året og skal registrere lejlighederne ved myndighederne. Paris har givet Airbnb en bøde på 12,5 millioner euro (93,4 millioner kroner), fordi de ikke har fjernet uregistrerede udlejere fra platformen. Se også: Europæiske byer advarer: Airbnb tager boliger fra markedet. Den franske hovedstad er et af de største markeder for Airbnb. Der er omkring 60.000 værelser, lejligheder og huse i Paris på platformen i dag. I 2012 var der 4000.  Paris har længe forsøgt at kontrollere forholdene, og derfor var det også kontroversielt, at IOC indgik et niårigt sponsorat med Airbnb. De Olympiske Lege skal nemlig afholdes i Paris i 2024.  I et brev til IOC’s præsident, Thomas Bach, før sponsoratet blev indgået, advarer Hidalgo om, at et samarbejde er risikofyldt. 

Et skyderi i forbindelse med en halloweenfest i Californien har fået Airbnb’s chef til øjeblikkeligt at forbyde “party houses” (festhuse, red.), og Airbnb vil bestræbe sig på at bekæmpe uautoriserede fester. Voldelige episoder og uhæmmet brug af de udlejede boliger har vist sig at være et stigende problem.

Airbnb er et amerikansk udlejningskoncept som åbenlyst reklamerer, at ved at oprette sin adresse i Airbnb’s register, så kan ens lejeindtægt beløbe sig til 24.631 kr. om måneden. Er det hensynsløs spekulation i folks private hjem, eller er det seriøs boligudlejning? Er Københavns behov for turisme indtægter gået for vidt?

Danmark er det første land i verden som indgår en aftale med amerikanske Airbnb, hvor andre søger at begrænse konceptet.

En aftale indgået mellem Airbnb og SKAT i 2019 betyder man må leje sit hjem ud i 70 dage om året. Men når Airbnb reklamerer med en månedlig indtægt på 24.000 kroner, og loftet af SKAT er sat til kr. 28.000 kroner, så må man stille spørgsmålet, hvem har egentlig interesse i denne aftale? Kommunen, SKAT, Airbnb eller den private udlejer. For benytter udlejer sig af en anden tjeneste, som ikke har en aftale om indberetning, må boligen ikke udlejes i 70 dage, men kun i 30 dage. Udlejning sker på udlejerens eget ansvar, og udlejeren står for alle udgifter til møblering, drift og vedligeholdelse. Så hvem driver rovdrift på hvem? Og er den øgede turisme af det eller det onde.

Ny regler for udlejning: Fra den 1. juni 2019 indberetter Airbnb selv til Skat

Når du fremover lejer din lejlighed ud gennem Airbnb, så sender de automatisk oplysningerne videre til Skat.

Folketinget har vedtaget den sidste del af en deleøkonomisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i maj 2018.

Fra 1. juni i år smider Airbnb oplysningerne om, hvad deres danske udlejere tjener, videre til Skat.

Hvad er Airbnb?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er en onlineportal, der giver folk mulighed for at udleje deres hjem til andre og tjene penge på det, eller omvendt leje sig ind hos private i stedet for eksempelvis hoteller. Airbnb er til stede i 191 lande. I 2017 var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. I september 2019 har de oplyst, at fra 2020 vil de operere som et børsnoteret selskab.

– Det er vigtigt for at gøre det nemt for udlejerne, men også for sikre, at de betaler den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Fra 2021 regner Airbnb og Skat med at få deres systemer til at tale sammen, så overleveringen sker automatisk.

Danmark er det første land, hvor en aftale om automatiske indberetninger med en deleøkonomisk service er lavet.

Hos Airbnb vil de gerne lave flere af den slags aftaler, så de kan blive ved med at sælge deres service.

– Vi ønsker at fortsætte samarbejde med alle i Danmark og arbejde endnu mere med regeringer rundt om i verden, siger Hadi Moussa, der er manager for Airbnb i Nordeuropa.

Tjenesten er populær her i landet. Sidste sommer tjekkede 443.000 ind på et værelse eller i en lejlighed lejet gennem hjemmesiden fra den 1. juni til 31. august, og i 2017 var der 31.000 aktive udlejere herhjemme.

Loft over lejedage

Loven giver mulighed for udlejning i 70 dage. Kommunerne har mulighed for at udvide det til 100 dage, hvis politikerne i den enkelte kommune siger ja til det.

I grafikken her kan du se reglerne for, hvor meget du må tjene skattefrit på at leje dit hjem ud.

Grafik fra DR.dk

Airbnb på Christianshavnernet.dk

Covid-19

23. marts.

Mette Frederiksen advarer danskerne. En ny virkelighed venter på den anden side af Corona!

Det er ikke nemt at vide, hvor hun har sin viden fra, da hun er hemmeligshedsfuld som altid. Nu vil hun lukke landet langsomt op efter Påske, så der er ikke længe til den ny virkelighed. Før Påske så det sådan ud:

Sidste tilgængelige opgørelser – mørketal er ukendte:

  • Den 11/03: ændrede man opgørelserne.
  • Den 17/03: 960 personer registret smittet.
  • Den 19/03: smittede 1226. 9 døde.
  • Den 23/03: smittede 1450. Indlagt 254 – 55 på intensiv. 47 i respirator og 24 døde.
  • Den 24/03 : smittede 1591. Indlagt 301 – 69 på intensiv, og 32 er døde.
  • Den 25/03 : smittede 1715. 87 på intensiv, og 32 døde.
  • Den 26/03 : smittede 1851. Indlagt 386 – 94 på intensiv. 78 i respirator og 41 døde. Krigen mellem regeringen og sundhedsmyndighederne.
  • Den 27/03: smittede 2010. Indlagt 430 – 109 på intensiv. 89 i respirator. 52 døde
  • Den 28/03: smittede 2202. Indlagt 451 – 121 på intensiv, 104 i respirator. 65 døde
  • Den 29/03: smittede 2395. Indlagt 499 -131 på intensiv, 113 i respirator. 72 døde
  • Den 30/03: smittede 2555. Indlagt 533 -137 på intensiv, 119 i respirator. 77 døde
  • Den 31/03: smittede 2815. Indlagt 529 – 145 på intensiv, 131 i respirator. 90 døde
  • Den 01/04: smittede 3092. Indlagt 535 – 146 på intensiv, 129 i respirator. 104 døde
  • Den 02/04: smittede 3355. 03/04. smittede 3672. 139 døde. Covid-19 følges i nyt indlæg.
Danmark har lukket grænserne, og ude-livet bag grænserne er endelig blevet begrænset, men Tivoli ville nok ikke have modtaget mange turister alligevel et stykke tid frem. Åbner 1. maj, hvis planen holder!

Danmark har derfor lukket grænserne til Sverige, Norge & Tyskland, mens EU har lukket for ind- og udrejse fra lande udenfor Schengen. Der er med spredningen af Covid-19 i Europa stor risiko for, at dansk politik og økonomi, på den anden side af epidemien, i 2021, da den næppe går i sig selv i løbet af de næste 30 dage, fremstår vingeskudt og forpjusket.

Den 14. marts. Denne side skal ikke gøre sig klog på hverken virus, eller dens konsekvenser, men redaktøren undres over, at Danmark har isoleret sig bag et jerntæppe uden et sundhedsfagligt belæg. Hvad der reelt har udløst denne isolering fra vores naboer får stå hen i det uvisse, men får en til at spekulere.

Vi oplever i dag, at velfungerende internationale virksomheder er i krise, at flere lokale erhverv lider, mens den fri bevægelighed, transport af varer og rejseaktivitet er sat på pause. Vi er blevet tilskuere til den offentlige sektors nedsmeltning, og vi oplever aktiemarkeder styrtdykke. De europæiske landes indbyggere er beordret i karantæne på ubestemt tid, og de demokratiske spilleregler udfodres, for hvornår skal man til at prioritere liv og død? Hvis borgerne vender sig mod myndighedernes indgriben, så bliver staternes eksistens sat under pres for deres egen overlevelse. På et tidspunkt vil Covid-19 gå i sig selv, folk vil vende tilbage til hverdagslivet, men hvilket hverdagsliv? Ikke alt bliver som før krisen, og hvilke af de europæiske monumenter som vil overleve er uvist. Måske vi skal ned og vende på mikro niveau for at skulle starte helt forfra med en samfundsopbygning af fremtidens byggesten?

Nordens turistmekka?

Lonely Planet skriver i deres seneste artikel om København:  ‘Is Copenhagen the latest city to fall victim to overtourism?’

Men hvem tilhører byen egentlig? Borgerne eller kommunen. Afspejler udviklingen af København den rigtige balance?

Yin og Yang, kan ses som livets to polære kræfter der symboliserer at universet, holdes i balance ved et samspil af principperne for voksende og aftagende vækst

Men vi har kun set den spæde begyndelse af fremtidens turisme. Det vrimler med ny luksushoteller frem til 2021, som alle skal fyldes med turister. Krydstogtskibenes antal forøges år for år, og det samme gælder for Airbnb udlejning, så turismen i Københavns Indre By har kronede dage, mens byens borgere lider. Kommunen græder tørre tårer, så byen overlever i dag i en slags dialektisk dualisme.

Frank Jensen i Berlingske.dk

Vi har skrevet om det på Christianshavnernet.dk tidligere, men det er kun blevet værre. De sidste ti år er antallet af turister vokset 74 procent til 8,8 millioner + krydstogtgæster, som snart udgør snart 1 mio. Hertil kommer 1,9 mio. udlejninger gennem Airbnb, som oplyste de havde registreret 772.000 udlejninger i 2016. Wonderful Copenhagen forventer, at i 2030 vil antallet af turister være fordoblet, men et problem med turismen er, at turisterne kun besøger den Indre By og Christianshavn, hvor især området omkring Nyhavn er overfyldt. Lonley Planet påpeger det stigende støjniveau, trafik, trængsel og affald på gader og stræder som de primære årsager til at de i dag råder turister til at fravælge besøg i København.

Danmark som nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

Landbruget udleder langt mere CO2, end først antaget. Minister på området Mogens Jensen fra S har valgt ikke at informere Folketinget da det blev kendt i august måned, men først i december orienterede han om den gigantiske regnefejl.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

’For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive.’
(Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20). Sort snak?

Regnskabsstatistik 2018

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri. Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri. Pulikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri. Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri. 2018-udgaven viser blandt andet, at:

  • Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
  • 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
  • Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
  • Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
  • Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
  • Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.
  • Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
  • 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
  • Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
  • Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
  • Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
  • Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.

I 2019 endte høsten på 9,7 millioner ton fordelt på korn, raps og bælgsæd, eller 38% over 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.