Europæisk samarbejde, EU & BREXIT

Et samarbejde på tværs af grænser byder på mange, også sproglige udfordringer ikke mindst hvis engelsk forsvinder som et officielt EU sprog.

Underhuset stemte ja til et forslag, der udskyder den officielle godkendelse af Boris Johnsons den ny brexit-aftale. 322 stemte ja, mens 306 stemte nej. Resultatet betyder, at Underhuset først vil give sit formelle ja til aftalen, efter den lovgivning, der fører brexit ud i livet, er gennemført. Det lykkedes således heller ikke for Boris Johnson , at trumfe en Brexit igennem, men til gengæld er det lykkedes ham efterfølgende, at få ja til et nyvalg, som blev afholdt den 12. december 2019. Han vandt valget, og med et komfortabelt flertal bag er det nu bestemt, at Storbritanien udtræder af EU den 31. januar 2020. I 2020 skal en handelsaftale så forhandle, men om det er muligt vides ikke i skrivende stund..
Ny Brexit aftale. European Commission President Jean-Claude Juncker shakes hands with British Prime Minister Boris Johnson prior to a meeting at the European Commission Representation in Luxembourg September 16, 2019. Francisco Seco/Pool via REUTERS

Farverige John Bercow takker af

Speaker of the House of Commons John Bercow 21 October. John Bercow til The Guardian : “Storbritannien har med sin udmeldelse af EU begået den største fejl siden Anden Verdenskrig”.
Lindsay Hoyle er ny Speaker. En populær politiker fra Labour med erfaring som næstformand har overtaget posten den 1. november 2019.

2 Replies to “Europæisk samarbejde, EU & BREXIT”

  1. Forskellen på Marine Le Pen, og hendes ny parti Rassemblement National, og den franske præsident Emanuel Macrons parti LREM – La République En Marche, synes at være, at Le Pen vil beskytte Frankrigs nationale interesser på præcis samme måde som Macron vil beskytte de europæiske interesser. I meningsmålingerneden 24. maj liggende to partier side om side i front med 23 – 24%. Det traditionelle højre opnår 13%, men der er store bekymringer til valgdeltagelse.

  2. The Treaty of Accession was signed in January 1972 by the then prime minister Edward Heath, leader of the Conservative Party.[5] Parliament’s European Communities Act 1972 was enacted on 17 October, and the UK’s instrument of ratification was deposited the next day (18 October),[6] letting the United Kingdom’s membership of the EC come into effect on 1 January 1973.[7] Wikipedia

    Den konservative britiske premierminister David Cameron sendte i 2016, efter 43 år i EU, det britiske medlemskab til folkeafstemning. Den 23. juni 2016 stemte et flertal af landets vælgere på 52% for en udmeldelse. Stemte for det som kaldes for Brexit, mens 48 procent stemte for at blive i EU. I alt stemte +72 procent af de registrerede vælgere.

    Storbritannien er et Kongerige som omfatter England, og tre områder med selvstyre; Skotland og Wales og Nordirland samt en række øer. Landet havde i 2018 66 mio. indbyggere, og Danmarks eksport til landet er små 10%. Folkeafstemningens resultat betød at landet skulle forlade EU senest den 29. marts 2019, og reducerer EU fra de nuværende 28 lande til 27 medlemslande.

    Hvis det britiske parlament ikke kunne blive enige med EU om en skilsmisseaftale inden den 29. marts 2019, så havde briterne en ”no deal”, det som kaldes for en ”hård Brexit”. Forhandlingerne gik i gang i 2017, og skilsmisseaftalen med EU blev forhandlet af Theresa May. Hun havde overtaget roret efter David Cameron forlod skuden efter et nederlag ved folkeafstemningen. Forhandlingerne trak ud, og først i sidste øjeblik blev der forhandlet en aftale på plads.

    Men kort før deadline blev Theresa Mays forhandlingsresultat nedstemt 2 gange i Underhuset. Hvis den blev nedstemt en tredje gang den 26. marts blev det aftalt med EU, at Brexit kunne udskydes fra den 29.marts til den 12. april.

    Denne dato blev dog ændret, for hvis EU kunne få garanti for, at den indgåede aftale kunne godkendes ved den tredje afstemning, så kunne Brexit datoen udsættes til den 22. maj, til dagen før EU-valget i alle medlemslandene. Hvis denne dato blev overskredet skulle briterne også afholde et valg den 23. maj, og det ønskede hverken briterne eller EU. Storbritanniens sæder i EU-parlamentet har dog stået tomme siden EU-valget.

    Theresa Mays aftale blev fremsat for tredje gang, og den blev nedstemt for tredje gang. En ny udsættelse af Brexit blev godkendt i EU, denne gang til den 31. oktober, som skulle være ny udtrædelsesdato.

    Den 24. maj meddelte Theresa May, at hun opgav at gennemføre en fjerde afstemning om hendes aftale, og hun trådte tilbage som regeringsleder og som formand for det konservative parti. Boris Johnson som er modstander af EU-medlemsskabet blev dermed favorit til at overtage posten.

    Borris Johnson blev da også valgt til ny formand for De Konservative og arbejdede som ny Premierminister hårdt for, at få gjort “The Brexit Done” til 31.10.2019.

    Den 21. september 2019 nærmede vi os hastigt den 31.10 uden der skete fremskridt, og på det tidspunkt forventede de fleste nu en hård Brexit, men der blev ifølge iagttagere stadig forhandlet intensivt.

    Den 16. oktober kunne Boris Johnson så bekræfte, at en ny aftale med EU nu var på plads. Denne blev sendt til vedtagelse i de 27 EU- lande, som skulle godkende den på et EU- topmøde. Den skulle også vedtages af Underhuset i det britiske parlament, og af EU-kommissionen.

    Forhandlingsresultatet blev afvist af Underhuset, og Borris Johnson insisterede derefter på et nyvalg i Storbritannien. Han fik med besvær til sidst, et Labour i syv sind om Brexit, overtalt, og en valgdato den 12. december 2019 blev resultatet.

    Med et nyvalg i december måned var det Borris Johnsons strategi, at samle et nyt flertal bag den ny aftale i Underhuset. Underhuset har 650 pladser, og ved valget afholdt den 12. december blev Borris Johnson den store vinder, hvor De Konservative vandt flere af Labours kredse. Så med et komfortabelt flertal lykkedes det at få stemt Storbritannien ud af EU.

    Skotland, hvor et flertal ønsker at blive i EU, ville have en ny folkeafstemning om udtrædelse af Storbritannien, for at blive en selvstændig nation, et ønske som foreløbig er nægtet. Også Nordirlands fremtidige status er efter aftalens ikrafttræden i 2021 er i skrivende stund uafklaret.

    Storbritannien vil med sikkerhed udtræde af EU den 31.01.2020, og med en ny lov, som blev vedtaget af det ny parlament før jul vil Borris Johnson samtidig sikre sig, at hvis ikke parterne har forhandlet en handelsaftale på plads ved periodens udløb den 31. december 2020, så vil Storbritannien bryde de sidste bånd med EU uden en aftale.

    Den korte tidsfrist bekymrer EU. Klik på overskriften. Danmark og EU https://www.eu.dk/da/aktuelt/aktuelle-temaer/brexit

Lukket for kommentarer.