Ny socialdemokratisk nødløgn!

Fra arkivet

Først var den gal med seniorpensionsordningen, som af uforklarede tekniske årsager ikke kan træde i kraft som loven foreskriver. Hånden på hjertet, så lyder det hult, og kan kun opfattes som en nervøsitet for den bliver en succés.

Som et lyn på en klar himmel er den nu gal igen. Denne gang er det loven om ejendomsvurderinger som for kun en måned siden iflg. Morten Bødskov (S) kørte på skinner. Skatteministeren oplyser nu, at loven måske først kan gennemføres med 3 – 4 års forsinkelse, engang i 2024, eller efter næste valg. Det lyder i de flestes øren endnu mere hult, eller for at bruge Mette Frederiksens ord, det er Gak-Gak. Socialdemokratiets valgløfter fattes penge, og alle midler tages i brug. Det, at det skal tage 3 år at udrede boligskatten, hvor man allerede har brugt 4 år, kommer bag på alle, og er fuldstændig uforståeligt.

Morten Bødskov (S), kendt som manden der gennemførte den offentlighedslov han selv var indigneret modstander af, også kendt for en nødløgn, kostede ham en ministerpost i 2010. Konsekvensen af denne ny chokmelding fra SKAT, som Morten Bødskov er overrasket og ærgerlig over, bliver, at boligejere er fastlåst i et system, som i årevis ikke har fungeret, og som måske aldrig kommer til det. Omvendt sparer det regeringen for tilbagebetaling af for meget opkrævet i skat på omkring 10 mia. + de ny skattestigninger og grundskyld på boliger undervejs, som udgør et ekstra provenu på omkring 3 mia. kroner.

SKAT skriver : Fra 1. juli 2018 er det Vurderingsstyrelsen, der vurderer ejerboliger. Da den offentlige ejendomsvurdering er blevet suspenderet, kan du se din gældende ejendomsvurdering på din årsopgørelse. Du kan også slå en ejendomsvurdering op i Vurderingsstyrelsens register. Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2020. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering.

Tirsdagsanalysen

TV 2 News har flere politiske magasiner, og Presselogen, som vi i denne tråd kommenterer på under et. De to tidligere spindoktorer Mogensen (V) og Kristiansen (S) leverer hver tirsdag deres synspunkter i en snik snak, og det samme gør Besserwisserne om fredagen. Men har de ret? I tirsdagsanalysen lægges ofte til grund, hvad de tror vi som vælgere mener, hvad vi forstår og ikke forstår, hvilket kan virke provokerende, hvis man uenig. Så følg med og kommentér selv ved at klikke på mytologiens Gudinder.

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.

Demokratiets ny frihedsgrader

S indfører øget overvågning

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger. 2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning. 3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning. 4. Politiet styrker brugen af tv-overvågning.5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning. 6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning. 7. Øget anvendelse af ANPG – automatisk genkendelse af nummerplader. 8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger. 9. Styrket overvågning af bandemedlemmer.

S styrker politiet

10. Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage aflytning og ransagning. 11. Styrkelse af politiets banderegister. 12. Flere droner i politiet.

S forstærker indsatsen mod eksplosiver.

 13. Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten. 14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer. 15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. 16. Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter i sager om våben og eksplosivstoffer.

S indfører grænsekontrol fra Sverige

Der skal indføres grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Siden 2015 har svensk politi tjekket rejsende fra Danmark til Sverige. Men fra midten af november skal der også ID frem, hvis du rejser fra Sverige til Danmark. Kontrollen kommer til at foregå en til flere gange om ugen ved alle grænseovergange.

Tryghed i hverdagen

Debatten sendt på DR2 den 10.10.2019 oplyser, at der skal opsættes 300 tv-overvågningskameraer. De kan sikkert i få terrorsager hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, men en øget overvågning er også udtryk for en øget stigmatisering, og borgernes tryghed bliver næppe styrket af de nævnte tiltag. Hvordan borgernes tryghed skal sikres har S ikke noget bud på, men det skal nok gå altsammen, som Mette Frederiksen siger.

Danmark som nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Har landbrugets grove udnyttelse af den danske natur en udløbsdato? Notre Dame i brand havde sin og har efterladt Paris med katastrofale miljø problemer. Kan byernes miljøkatastrofer blive byernes endeligt?

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

’For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive.’
(Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20). Sort snak?

Metroen i København

Margrethe Aukens (SF) kritik af metroen på TV2 Lorry.dk modsvarer den kritik Christianshavnernet.dk løbende har fremsat siden 2004. Ejerstrukturen blev i 2007 og 2008 ændret. Se også nedenfor. Den nye metrolinje 2019 i København:

  1. Metrolinjen kaldes Cityringen, fordi den kører i en cirkel og forbinder Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.
  2. Cityringen består af 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler.
  3. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer.
  4. Københavns nye metrolinje har kostet 25,3 milliarder kroner at bygge. Dermed er projektet blevet 10,5 procent dyrere end forventet, hvilket svarer til 2,65 milliarder kroner.
  5. Hver station er unik og har sine egne kendetegn, der skal gøre det lettere for passagerer at orientere sig, når de rejser med metroen.
  6. På to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan man skifte til de eksisterende metrolinjer.
  7. Metrotogenes gennemsnitsfart vil være 40 kilometer i timen. Tophastigheden bliver 90 kilometer i timen.
  8. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. Der er aldrig en station, der er mere end 12 minutter væk.
  9. Metroselskabet regner med, at Cityringen vil knap fordoble antallet af passagerer fra 65 millioner passagerer til 120 millioner passagerer om året.
  10. På Cityringens stationspladser bliver der blandt andet installeret flere end 150 bænke og plantet knap 800 træer.
  11. Cityringen er det næststørste metroprojekt i Europa lige nu – kun overgået af Crossrail-projektet i den britiske hovedstad, London.
  12. Byggeriet er det største i hovedstaden i 400 år, siden Christian IV anlagde Christianshavn.
  13. Der har været 569 arbejdsulykker i forbindelse med opførelsen af den nye metrolinje. Det har DR kunnet beskrive på baggrund af en aktindsigt.

Ved åbningen af City Ringen er der opstået et støjproblem, da togene larmer i de lejligheder, som ligger ovenpå tunnelerne. Om problemet kan løses vides ikke. Samtidig er det kommet frem, at ved fornyelse af ens månedlige periodekort, skal den fortsatte brug af metro koste 80 kroner ekstra, et kvalitetstillæg som skal bidrage til finansiering af City Ringen, som har en usikker økonomi. Hvis man ikke betaler ekstra gælder kortet ikke længere til metrorejser, men kun til tog og bus i hovedstadsområdet.

Metroselskabet. Metroen er primært finansieret af grundsalg i Københavns Havn, som nu er omdannet til en rigmandsghetto, samt af diverse indtægter fra By & Havns fx. P-anlæg og bestemmelser på boliger i Nordhavn, som skal betale en metroskat. Undervejs i forløbet blev Ørestadsselskabet, som drev den første metro, omdannet til Arealudviklingsselskabet og året efter til By & Havn, som var ejet af Staten & Københavns Kommune i fællesskab, men i forbindelse med Sydhavnsbenet overtog Københavns Kommune det fulde ansvar for driften. Omtale af metroen fra 2005 og frem kan ses på Christianshavnernet.dk

De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.

Aldrig mere Venstre

Det må være konklusionen ovenpå dagens formandsvalg, da partiet optræder som medløber for højreekstremismen. De midtsøgende kræfter i partiet er sat skakmat, efter den markante profil på højrefløjen, Inger Støjberg, med et overbevisende flertal blev valgt til næstformand. Hun læner sig flittigt op ad de national konservative strømninger i samfundet, hvilket Jacob Ellemann også selv synes at gøre. Hans invitation til de radikale fremmedhader partier, og national konservative kræfter i DF, Konservative, og Ny Borgerlige, den ekstreme højrefløj i Danmark, med grobund i dele af eliten og på landet, er en bemærkelsesværdig og ensidig politisk kurs, som i den ny Venstreledelse synes at være den fortrukne? Hvis strammer fløjen i partiet er nutidens Venstre, så er svaret aldrig mere Venstre.

Kommentar. Venstres problem er baglandet. Et ukendt antal delegerede er stærkt utilfredse med både Kristian Jensen og Lars Lykke Rasmussen. I Jylland ønsker mange et tættere samarbejde med det ekstreme højre, og det er to vidt forskellige livssyn Venstres delegerede repræsenterer. Om Jacob Ellemann kan forene de to strømninger er det svært at spå om, men de er så modsatrettede at det er uforståeligt de kan repræsenteres i et og samme parti. Efter valget af gruppeformand synes partiets linje at byde på topstyring, mens retningen ukendt, og det kan hurtigt ende med partiet er på vej til at spille sig selv af banen, da de vil gabe over for mange modsatrettede politik områder.