Er Slotsholmen verdens navle

Den 11. april skriver medierne, at den socialdemokratiske regering har tilbageholdt viden om smitte siden en rapport om smittefaren kom frem den 30. janaur. Ikke alene lægger denne regering fælder for dens politiske modstandere, men uden at blinke også for den danske befolkning. Vi må håbe på denne sag bliver fuldt belyst.

Patos stammer fra det græske ord ” pathos” og udtrykker ‘følelser og højtidelighed’. Eksempel på brug af Patos er Edith Piaf:

“La vie en rose”, “Non, je ne regrette rien”, “Mon légionnaire”, “Milord”

Mette Fredriksens taler fremføres med hjælp af patos, en retorik som udtrykker stærke følelser, som sikkert er taget i brug for at berolige befolkningen, men talerne er ofte uden et egentligt budskab. Vi skal udvise solidaritet med hinanden ved at stå sammen på afstand, siger hun. Hvad mener hun? Hun indfører ikke karantæne, men lader det være op til den enkelte at tage”afstand”. Er det afstand i supermarkedet, hun mener, eller til den nære , eller den fjerne omverdenen, og er det derfor hun har lukket grænserne? Mens krydstogtskibene stadig lander, Og hvad menes med, at stå sammen? Betyder det frivillig isolation? Danmark har ikke villet hjælpe Italien, og fremstår som nation indelukket, og mere afvisende og nationalistisk end nogensinde før, og mange danskere synes at kunne lide det!

»Vi beder de svageste om at være de stærkeste.« og ‘Danmark står sammen ved at holde afstand,’.’Meget hviler på danskernes skuldre’ og ‘anden halvleg bliver også svær’, og som allerede nævnt under Covid-19 Mette Frederiksen advarer danskerne. En ny virkelighed venter på den anden side af Corona! Hvilken virkelighed står hen i det uvisse, og hvad menes med, at Danmark åbner efter Påske vides ikke. Der er mange ubekendte, og hvorfor ikke sige tingene som de er, så vi alle kan forstå hende.

En ny virkelighed venter på den anden side

Der bliver for tiden skiftet voldsomt ud i embedsapparatet, og set udefra virker det som et ønske om magtfuldkommenhed. Erfarne departementschefer erstattes af socialdemokratiske partisoldater, og hele syv departementschefer er blevet gået. Hertil skal lægges ansættelser af en række partipolitiske af rådgivere – de såkaldte spindoktorer, som ikke kan stilles til ansvar ansvar, samt ansættelser af politiske pressechefer.

Nu kom en virus i vejen. Corona har forhindret både strategi, og tidsplan. Nu lyder det, at på den anden side af krisen får vi et andet samfund, men hvilket?

Hentet fra moderne sameksistens. En sport som kan udøves med den fornødne afstand

Det billede som begyndte at tegne sig før Covid-19, var at S hældte mere af deres beton-ideologi udover befolkningen. Smerten fra Helle Thorning tiden har præget nutidens S-partisoldater. De ved, at med en, vi ved bedre strategi, hvor S med kun 48 mandater lægger fælder ud for Folketingets andre partier, er vejen til succes. Men de har brug for hjælp og opbakning til at gennemføre deres politik, en politik vi stadig ikke kender. Det gælder for udligningsreformen, som for tiden ligger underdrejet af samme grund, så den strategi gik helt af sig selv i vasken før Covid-19 opstod.

Hvor om alting er, så er der endnu ikke lys for enden af Corono-tunnelen, så at tro at det går i sig selv til Påske er en and. Da slet ikke når der ikke engang er udgangsforbud, og folk kan færdes nogenlunde frit. Regeringen er til gengæld kommet i splid med sig selv, og ligger i krig med sundhedsmyndighederne, da der er opstået tvivl om de mange forskelige udmeldingers validitet. Hele øvelsen med at lukke samfundet ned synes alene at handle om, at hospitalerne skal kunne følge med. Beredskabet havde tomme hylder, hvilket Regionerne har glemt at fortælle. Så regeringen har måske ubevidst sat sig selv mellem to stole.

Den centralistiske styreform

Det virker på skribenten, som om regeringen helst vil følge den samme strategi som den Trump i USA ønsker, en strategi hvor amerikansk økonomi er vigtigere end folks liv. En diskussion som fik liv med Lykke Rasmussens ord den 26. marts : “Indgrebene må ikke ramme os hårdere end selve sygdommen.” Det var Trumps strategi oversat, men også Trump har fået det svært, da Covid-19 hærger landet, som en tyfon. Svaret fra Mette Frederiksen er, at hu forventer ikke vi herhjemme er lukket ned i måneder. Underforstået, at under alle omstændigheder vil nogen komme til at betale den højeste pris, hvis ikke, falder den danske velfærdsøkonomi sammen.

Det vi har set i dansk politik siden valget i 2019 indtil nu er konturerne af en anden slags samfund reguleret med mere overvågning, fratagelse af den individuelle frihed, højere skatter og flere afgifter. Vi nærmer os et lukket og totalitært regime, en centralistisk model, hvor staten vil have mere kontrol med dig og mig, og vor frihed. Men et stort flertal i befolkningen er slet ikke socialdemokrater, og bliver det nok heller aldrig, og derfor er S-regimet tvunget til at gå på vandet i håbet om, at de med den førte politik kommer tørskoede i land.

Tilbage står, at denne tillukkethed er et overgreb på det danske demokrati. For de ældre 50+ uden et lønmodtagerjob og en fagforening i ryggen, eller en fast indtægt, er man i de socialdemokratiske øjne en unødvendig udgift, og mere og mere tyder på, at bliver man som ældre først syg, så prioriteres systemet over menneskeliv. Debatten om klimaet nåede ikke at lette inden alle verdens fly stod i garage på jorden, og “Arne” har ikke længere en top prioritet. Syn for sagen fik man, da de forskellige hjælpepakker skulle vedtages.

Hjælpen gik først til ansatte i det offentlige, og derefter til ansatte omfattet af den danske model, og derefter tøvende til service erhverv, hoteller og først sluttelig til de selvstændige. Hjælpen er stadig utilstrækkelig, så løsningen er at samfundet hurtigt skal åbnes, og i kampens hede udtalte Wammen, at de private nok skal holde for, og betale gildet.

Regeringen har siden måttet tilpasse sin retorik, for man kan ikke sige højt, at Corona krigen står mellem de stærke og de svage borgere, men når samfundet åbnes igen, så bliver den konflikt synlig. Så en ny virkelighed venter på den anden side, men hvilken?

København hårdt ramt! 635 overnatningsmuligheder København

Tendens til den samme magtfuldkommenhed ses i Københavns kommune, hvor byens overborgmester Frank Jensen sammen med By & Havn rydder byen for københavnsk identitet for at skaffe kunder til metroen. Han overhører utallige indsigelser, og tromler hotelprojekter igennem. Hans forretningsmodel er flere hovedsæder, mere turisme og uddannelsesinstitutioner, men så kom en virus på tværs.

Hotellerne risikerer at gå fallit på stribe. Tivoli oplyser, at de mister 6 mio. kroner om dagen, krydstogtskibene annullerer deres anløb, transferturismen er for tiden død, så hvordan den københavnske fremtid former sig, det skal blive spændende at følge. Med lukkede grænser og uden fly fra det store udland, så bestormes København City nok ikke af hverken tyske, franske eller spanske turister eller af amerikanske og kinesiske eller andre turister i en rum tid, så hvad sker der mon med luksushotellet Villa Copenhagen på Posthusgrunden? I 2021 forventes Hilton at åbne et splinternyt luksushotel i Ørkenfortet på Christianshavn, overfor hotel Villa, med 400 dobbelt værelser. Men der er flere på vej.

Nordic Choice koncernen, som ejes af norske Petter Stordalen, ejer Villa Copehagen. Firmaet har 200 hoteller og beskæftiger 17.000 medarbejdere. Den årlige omsætning er på cirka 10 mia. kroner. Nordic Choice ejer også Clarion i lufthavnen, det tidligere Hilton hotel, og Petter Stordalen, som er god for 10. mia., ejer også rejsekoncernen Nordic Leisure Travel Group, som består af rejseselskaberne Spies, Ving og Tjæreborg samt flyselskabet Sunclass Airlines. Villa Copenhagen rummer 390 værelser og suiter, og det skulle oprindeligt være åbnet den 1. april 2020. Foreløbig er det udskudt til 14. maj 2020. Han udtaler, at hvis han ikke får hjælp, så går det hele konkurs, men han beholder vist sine milliarder.

Airbnb, en seriøs forretning eller rendyrket spekulation?

7. maj 2020 : Coronaepedimien har skabt tvivl om fremtiden for turistbranchen, hvilket har fået Airbnb til at reducere med 1.900 stillinger, eller en fjerdedel af selskabets medarbejder stab.The Guardian.

Airbnb er med Covid-19 virussen i omløb sat på en prøve. Læs artiklen på DR. En planlagt børsintroduktion af selskabet har betydet, at Airbnb har lånt 1 milliard dollars til en rente på mellem 11% og 12%, da omsætningen forventes at falde fra 4,8 mia. på verdensplan til 2,2 mia. Kilde : Les Echos den 19. april 2020.

Airbnb møder modstand på begge sider af Atlanten. EB

Anne Hidalgo, borgmester i Paris, udtaler, at hun var fast besluttet på at kontrollere Airbnb og truer med at bandlyse platformen fra visse dele af byen. Myndighederne i Paris beskylder Airbnb for at skabe mangel på boliger i byen og presse huslejen så meget i vejret, at middelklassen nu ikke længere har råd til at bo i Paris. Anne Hidalgo har allerede introduceret restriktioner, som betyder at udlejerne kun kan udleje 120 dage om året og skal registrere lejlighederne ved myndighederne. Paris har givet Airbnb en bøde på 12,5 millioner euro (93,4 millioner kroner), fordi de ikke har fjernet uregistrerede udlejere fra platformen. Se også: Europæiske byer advarer: Airbnb tager boliger fra markedet. Den franske hovedstad er et af de største markeder for Airbnb. Der er omkring 60.000 værelser, lejligheder og huse i Paris på platformen i dag. I 2012 var der 4000.  Paris har længe forsøgt at kontrollere forholdene, og derfor var det også kontroversielt, at IOC indgik et niårigt sponsorat med Airbnb. De Olympiske Lege skal nemlig afholdes i Paris i 2024.  I et brev til IOC’s præsident, Thomas Bach, før sponsoratet blev indgået, advarer Hidalgo om, at et samarbejde er risikofyldt. 

Et skyderi i forbindelse med en halloweenfest i Californien har fået Airbnb’s chef til øjeblikkeligt at forbyde “party houses” (festhuse, red.), og Airbnb vil bestræbe sig på at bekæmpe uautoriserede fester. Voldelige episoder og uhæmmet brug af de udlejede boliger har vist sig at være et stigende problem.

Airbnb er et amerikansk udlejningskoncept som åbenlyst reklamerer, at ved at oprette sin adresse i Airbnb’s register, så kan ens lejeindtægt beløbe sig til 24.631 kr. om måneden. Er det hensynsløs spekulation i folks private hjem, eller er det seriøs boligudlejning? Er Københavns behov for turisme indtægter gået for vidt?

Danmark er det første land i verden som indgår en aftale med amerikanske Airbnb, hvor andre søger at begrænse konceptet.

En aftale indgået mellem Airbnb og SKAT i 2019 betyder man må leje sit hjem ud i 70 dage om året. Men når Airbnb reklamerer med en månedlig indtægt på 24.000 kroner, og loftet af SKAT er sat til kr. 28.000 kroner, så må man stille spørgsmålet, hvem har egentlig interesse i denne aftale? Kommunen, SKAT, Airbnb eller den private udlejer. For benytter udlejer sig af en anden tjeneste, som ikke har en aftale om indberetning, må boligen ikke udlejes i 70 dage, men kun i 30 dage. Udlejning sker på udlejerens eget ansvar, og udlejeren står for alle udgifter til møblering, drift og vedligeholdelse. Så hvem driver rovdrift på hvem? Og er den øgede turisme af det eller det onde.

Ny regler for udlejning: Fra den 1. juni 2019 indberetter Airbnb selv til Skat

Når du fremover lejer din lejlighed ud gennem Airbnb, så sender de automatisk oplysningerne videre til Skat.

Folketinget har vedtaget den sidste del af en deleøkonomisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i maj 2018.

Fra 1. juni i år smider Airbnb oplysningerne om, hvad deres danske udlejere tjener, videre til Skat.

Hvad er Airbnb?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er en onlineportal, der giver folk mulighed for at udleje deres hjem til andre og tjene penge på det, eller omvendt leje sig ind hos private i stedet for eksempelvis hoteller. Airbnb er til stede i 191 lande. I 2017 var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. I september 2019 har de oplyst, at fra 2020 vil de operere som et børsnoteret selskab.

– Det er vigtigt for at gøre det nemt for udlejerne, men også for sikre, at de betaler den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Fra 2021 regner Airbnb og Skat med at få deres systemer til at tale sammen, så overleveringen sker automatisk.

Danmark er det første land, hvor en aftale om automatiske indberetninger med en deleøkonomisk service er lavet.

Hos Airbnb vil de gerne lave flere af den slags aftaler, så de kan blive ved med at sælge deres service.

– Vi ønsker at fortsætte samarbejde med alle i Danmark og arbejde endnu mere med regeringer rundt om i verden, siger Hadi Moussa, der er manager for Airbnb i Nordeuropa.

Tjenesten er populær her i landet. Sidste sommer tjekkede 443.000 ind på et værelse eller i en lejlighed lejet gennem hjemmesiden fra den 1. juni til 31. august, og i 2017 var der 31.000 aktive udlejere herhjemme.

Loft over lejedage

Loven giver mulighed for udlejning i 70 dage. Kommunerne har mulighed for at udvide det til 100 dage, hvis politikerne i den enkelte kommune siger ja til det.

I grafikken her kan du se reglerne for, hvor meget du må tjene skattefrit på at leje dit hjem ud.

Grafik fra DR.dk

Airbnb på Christianshavnernet.dk

Covid-19

23. marts.

Mette Frederiksen advarer danskerne. En ny virkelighed venter på den anden side af Corona!

Det er ikke nemt at vide, hvor hun har sin viden fra, da hun er hemmeligshedsfuld som altid. Nu vil hun lukke landet langsomt op efter Påske, så der er ikke længe til den ny virkelighed. Før Påske så det sådan ud:

Sidste tilgængelige opgørelser – mørketal er ukendte:

  • Den 11/03: ændrede man opgørelserne.
  • Den 17/03: 960 personer registret smittet.
  • Den 19/03: smittede 1226. 9 døde.
  • Den 23/03: smittede 1450. Indlagt 254 – 55 på intensiv. 47 i respirator og 24 døde.
  • Den 24/03 : smittede 1591. Indlagt 301 – 69 på intensiv, og 32 er døde.
  • Den 25/03 : smittede 1715. 87 på intensiv, og 32 døde.
  • Den 26/03 : smittede 1851. Indlagt 386 – 94 på intensiv. 78 i respirator og 41 døde. Krigen mellem regeringen og sundhedsmyndighederne.
  • Den 27/03: smittede 2010. Indlagt 430 – 109 på intensiv. 89 i respirator. 52 døde
  • Den 28/03: smittede 2202. Indlagt 451 – 121 på intensiv, 104 i respirator. 65 døde
  • Den 29/03: smittede 2395. Indlagt 499 -131 på intensiv, 113 i respirator. 72 døde
  • Den 30/03: smittede 2555. Indlagt 533 -137 på intensiv, 119 i respirator. 77 døde
  • Den 31/03: smittede 2815. Indlagt 529 – 145 på intensiv, 131 i respirator. 90 døde
  • Den 01/04: smittede 3092. Indlagt 535 – 146 på intensiv, 129 i respirator. 104 døde
  • Den 02/04: smittede 3355. 03/04. smittede 3672. 139 døde. Covid-19 følges i nyt indlæg.
Danmark har lukket grænserne, og ude-livet bag grænserne er endelig blevet begrænset, men Tivoli ville nok ikke have modtaget mange turister alligevel et stykke tid frem. Åbner 1. maj, hvis planen holder!

Danmark har derfor lukket grænserne til Sverige, Norge & Tyskland, mens EU har lukket for ind- og udrejse fra lande udenfor Schengen. Der er med spredningen af Covid-19 i Europa stor risiko for, at dansk politik og økonomi, på den anden side af epidemien, i 2021, da den næppe går i sig selv i løbet af de næste 30 dage, fremstår vingeskudt og forpjusket.

Den 14. marts. Denne side skal ikke gøre sig klog på hverken virus, eller dens konsekvenser, men redaktøren undres over, at Danmark har isoleret sig bag et jerntæppe uden et sundhedsfagligt belæg. Hvad der reelt har udløst denne isolering fra vores naboer får stå hen i det uvisse, men får en til at spekulere.

Vi oplever i dag, at velfungerende internationale virksomheder er i krise, at flere lokale erhverv lider, mens den fri bevægelighed, transport af varer og rejseaktivitet er sat på pause. Vi er blevet tilskuere til den offentlige sektors nedsmeltning, og vi oplever aktiemarkeder styrtdykke. De europæiske landes indbyggere er beordret i karantæne på ubestemt tid, og de demokratiske spilleregler udfodres, for hvornår skal man til at prioritere liv og død? Hvis borgerne vender sig mod myndighedernes indgriben, så bliver staternes eksistens sat under pres for deres egen overlevelse. På et tidspunkt vil Covid-19 gå i sig selv, folk vil vende tilbage til hverdagslivet, men hvilket hverdagsliv? Ikke alt bliver som før krisen, og hvilke af de europæiske monumenter som vil overleve er uvist. Måske vi skal ned og vende på mikro niveau for at skulle starte helt forfra med en samfundsopbygning af fremtidens byggesten?

Et politisk selvmål

Skattekisten er fyldt, men hvordan skal den fordeles?

Socialdemokratiet har leveret årtiers største selvmål ved at fremstille sig selv som en moderne Robin Hood, som tager fra skurken, den rige borgmester i Gentofte, for at kunne kaste rigdom i grams blandt de fattige kommuner. Det viser sig nu, at scenen er en helt anden, end den, som den socialdemokratiske Mette Frederiksen redegjorde for under sin åbningstale i Folketinget som landets Statsminister.

Hadet og det narcissistiske selvbedrag, til de andre politiske partier, som er udbredt blandt de unge socialdemokrater er moralsk ude af proportioner. Hvor vi som borgere tror på, at de i en spinkel mindretalsregering søger seriøse politiske forhandlinger med Venstre, samtidig med vi dog undres over de manglende økonomiske beregninger (hvis de eksisterer) afslører de i stedet sig selv i en mail, sanktioneret af statsministeriet, at regeringens mål i forhandlingerne er, at at grave snavs frem på de politiske modstandere. En mere retfærdig udligningsreform er slet ikke på tale, og Indenrigsminister Astrid Krag supplerer Mette Frederiksens magtfuldkommenhed ved, at hun uden dokumentation for det retfærdige i reformen reserverer 72 ekstra millioner til egen valgkreds. Det socialdemokratiske hykleri har nået nye højder.

Hentet fra regeringens udspil

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

”Vores udspil handler om retfærdighed og velfærd, og at Danmark er for lille til store forskelle. Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kommune til kommune. Jeg vil gerne appellere til solidaritet fra de mest velhavende kommuner og minde om, at denne regering i økonomiaftalen har sørget for, at der følger penge med til det stigende antal børn og ældre.”

Fungerende finansminister Morten Bødskov siger:

”I dag kommer vi med et forslag til, hvordan vi sikrer en mere retfærdig fordeling af velfærden. Det handler om meget mere end teknik og justeringer. Det handler om, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder. Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed. Der skal være råd til en ordentlig velfærd i alle dele af vores land.”

Politiske målinger – indlægget opdateres

Voxmeters mandags måling

  • Måling den 5 . april – uge 14
  • Socialdemokratiet 8. marts – 27,5 / 34,0
  • Venstre den 8. marts – 23,3 / i uge 14 – 21,8
  • De Radikale 8. marts – 8,7 / i uge 14 – 7,9
  • Konservative 8. marts – 7,7 / i uge 14 – 6,0
  • NB den 8. marts – 2,6 – / i uge 14 – 3,0
  • SF den 8. marts – 9 – 7,8 – / i uge 14 -7,5
  • LA den 8. marts – 2,1 – / i uge 14 – 1,2
  • DF den 8. marts – 7,7 – / i uge 14 – 7,6
  • Alternativet 8. marts – 1,1 – / i uge 14 – 0,6
  • EL den 8. marts – 7,7 – / i uge 14 – 6,9

Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. I uge 14 var ca 22,7% af de adspurgte “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.

Tiden er ikke til meningsmålinger da der ikke for alvor er politiske dagsordener på plakaten på grund af Corona. Mandag den 25. maj viser dog et solidt forspring til S på +35% og V på +19%. De øvrige partier ligger uændrede i gennem de seneste uger. Kun Alternativet synes at være fortid.

Mette Frederiksens samfundsmodel / indlægget opdateres

Hvordan vil Mette Frederiksen udvikle en strategi til bekæmpelse af islamisme og sikre de danske traditioner? Er nationalkonservatisme, fremmedgørelse, og centralisering af magten de rigtige veje?

Med Mette Frederiksen ved magten sidder man tilbage med en følelse af, at ens valg i livet har været en fiasko. Hvis man lever efter den regel de fleste i efterkrigstiden er opdraget med, at sætte tæring efter næring, har man gjort sig selv en bjørnetjeneste. I nutidens velfærdssamfund er individet blevet til brikker i en samfundsmodel, som styres af interesseorganisationer. Det at agere som en selvstændig og fri aktør i ens eget liv er ikke længere muligt, for hvis vi forvalter vort liv på egen hånd udenom fællesskabets institutioner og organisationer, så bliver man dømt ude, for politisk er det for besværligt at indgå aftaler direkte med befolkningen.

Magthaverne vil frigøres for deres samfundsansvar, og de indgår derfor deres aftaler udenom borgerne med trejdemand . Styringen af samfundet og borgernes liv overlades til fagforeninger og kommuner, hvor mange kommuner er blevet en tung sag at danse med for mange borgere i dagligdagen. Organisationer og institutioner er vigtige i den politiske fødekæde, og mange vil sikkert argumentere for, at de er med til at styrke sammenhængskraften, men i virkeligheden skævvrider de samfundet, da de primært kun er til for sig selv, og først derefter for medlemmerne. Den kristne kirke som institution er et eksempel, ja, er et demokratisk paradoks. Danmark har religionsfrihed, men politisk understøttes og opdrages folket i den lutherske ånd og tro, som tilmed kaldes en værdi. Men mange borgere er ikke organiserede, om det er i kirken eller i en forening, og føler sig ikke som en del af denne konforme samfundsmodel. De føler sig sat udenfor og fremmedgjorte i en tid hvor samfundets krav til den enkelte intensiveres. Det skaber utryghed og ensomhed. Samtidig har borgerne adgang til for mange nemme gevinster som f.eks. spil og aktiegevinster, som derfor beskattes yderligere, samtidig med skandalerne og tag selv bordet i de offentlige forvaltninger, administratorerne af velfærdsmodellen, har nået et klimaks.

Derfor skal velfærdsmodellen ommøbleres. Er man ung stilles der stadig stigende krav til at uddanne sig, og som ældre var det først folkepensionen, ens otium og valg af domicil, som man efter 2007 ikke længere selv kan vælge, og i 2020 skal de som magter at forsørge sig selv, betale endnu mere til de som ikke magter det, eller ikke vil. Derfor skal der hentes mere fra de såkaldt rige i en ny restriktiv fordelingspolitik. Men de mange skatte- og afgiftsstigninger rammer selvfølgelig også ned i denne ofte hårdtarbejdende middelklasse, så det er en svær øvelse.

Hvis man ikke er på kontanthjælp, så er man et rigt dumt svin!

Man tør da heller ikke fortælle borgerne sandheden, tilbageholder information, praktiserer tågesnak, og derfor lægges klima og ligestilling til grund for de disse ind- eller overgreb, som udhuler borgernes personlige indkomst yderligere, hvor intentionen er, at styrke staten. Magten skal centraliseres, og den individuelle frihed begrænses. Det er Mette Frederiksens konkurrencesamfund, og derfor bruger hun konstant en negativ retorik mod de bedrestillede, ved at sige de er grådige, og de som stiller spørgsmålstegn ved manøvren udstilles som usolidariske. Begrebet at sætte tæring efter næring har udspillet sin rolle, for missionen er, at styrke magten, uden folk opdager, at de reelt bliver taget ved næsen. Samme populistiske metode som Trump i USA bruger, og Borris Johnson i England. Går det godt, er det min skyld, går det skidt, er det de andres skyld.  Mette Frederiksen skøjter ganske enkelt hen over samfundsproblemerne ved slet ikke at tale om dem, og siger kun, at de på sigt nok skal blive løst.

Fælleskab er nøgleordet i Mette Frederiksens historiefortælling, men er mere af det samme, fællesskab, vejen frem! For i sig selv sikrer fællesskabet ikke retssamfundet, da fællesskaber ofte følger sine egne regler og ikke samfundets.

Kommunitarismen som samfundsmodel opdateres løbende.

Og, var danskerne i den fortid nutidens politikere søger tilbage til et stort fællesskab? Var det ikke forskellige fællesskaber på tværs af samfundsgrupper? En fortid som S og DF værner om sammen, i en tid hvor problemerne med velfærden hober sig op, og segregation har taget magten fra assimilation. Statsminister Mette Frederiksen italesætter den samfundsmodel hun ønsker sig ved at forherlige fortidens fællesskab, og bruger flittigt ord som solidaritet, tillid og sammenhængskraft som fællesskabets klister, hvor den bærende sokkel er de danske værdier, som ingen rigtig kan definere, så er det en rigtig og tidssvarende udlægning?

Fællesskaber og had kultur

I Frankrig er kommunitarismen sat på dagsordenen af Macron. Hvis man bor i Frankrig, så er det ikke Erdogan & Tyrkiet som skal bestemme, hverken uddannelse eller hvilken lovgivning tyrkerne skal rette sig efter. Det samme gælder for islamismen, og imamer hentet udenlands til at prædike. Islam er velkommen men levemåde og budskaberne skal være i overensstemmelse med fransk lovgivning. Uddannelse af franske imamer synes at være vejen frem.. Donationer til moskéer, religiøse skoler mv. er også for alvor sat under lup.

Kommunitarismen på engelsk Communitarianism

Kommunitarismen er en filosofisk retning som gør sig til fortaler for fællesskabet. Men er svaret på et multikulturelt samfund “fællesskab”? Hvis ja, hvordan skal fællesskab så forstås? Kan en teori om fællesskab styrke sammenhængskraften? Hvis ja, hvordan ser det rigtige svar på fremtidens udfordringer ud i et lille sprogområde, eller er den socialdemokratiske taktik endnu en magtdemonstration, og en snakken udenom, hvis hensigt det er, at centralisere endnu mere magt hos staten på bekostning af borgernes individuelle frihed.

WIKIPIDEA. Kommunitarismen er en politisk – filosofisk opfattelse, at fællesskabet (community), er det primære i samfundet. Det er ikke individetstaten eller nationen.

Tankerne opstod tilbage i 1980’erne, hvor politiske filosoffer i USA var kritiske overfor både  liberalismen, som den blev udlagt af den socialliberale John Rawls, og den neoliberalistiske Robert Nozick‘s. Kritikken var, at den liberalistiske individuelle frihed, og dens økonomiske, kulturelle og moralske betoning af værdier med fokus på personlig succes og egen levevis, var forkert. De kommunitaristiske tanker var også kritiske overfor socialismen og marxismen, da de i for høj grad lod staten gå forud for fællesskabet. I begyndelsen af 1990’erne formulerede kommunitaristerne et egentligt politisk mål; at bekæmpe fællesskabets opløsning og medborgerdydernes moralske forfald.

FRA DEN DANSKE ORDBOG. Kommunitarisme er en samfundsform der lægger vægt på den enkeltes ansvar for fællesskabet, med vægt på nærdemokrati og familien. En kritik af den liberalistiske opfattelse.

WIKIPIDEA. De centrale kommunitariske idéer er:

  • Der findes ingen tilstand forud for fællesskabet. Mennesket har ikke etableret fællesskabet for at opnå bestemte mål – det har altid eksisteret
  • Fællesskabet er bygget på nogle fælles værdier, som alle i fællesskabet anerkender
  • Initiativer i værdifællesskabet kommer nedefra – ikke fra staten
  • Fællesskabets værdier er dybt rodfæstet i traditioner

Fortsættes i nyt indlæg.

Hvad kan vi forvente os af 2020

En pavelig domstol blev oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri; den indførtes i størstedelen af det katolske Europa, hvor den forfulgte kætterske sekter som katharer, albigensere og husitter. Inkvisitionen kom aldrig til Danmark. Men i nutiden har politikerne sat jagten sat ind på muslimer, i Danmark & i det meste af Europa, som er blevet en forfulgt samfundsgruppe på grund af deres tro.

2020 et måske begivenhedsrigt år politisk

Vi ved, at Trump er præsident i det Hvis Hus, og vi ved han gerne vil genvælges. Han er frygtløs og følger sine egne love. Men hvad ved vi ellers?

Nationalt

Christiansborg rummer det danske Folketing

Vi ved efter nytårstalen, at flere tvangsfjernelser og bortadoptioner af børn er et must. Det skal sættes igang her og nu. Det koster penge. Vi ved, at ensomhed er et tema, og vi ved, at Mette Frederiksen taler om mere velfærd til danskerene, men vi ved ikke hvilken. Vi ved klimaloven er vedtaget, og en handlingsplan skal debatteres. Vi ved, at den bliver dyr, meget dyr, men vi ved ikke hvordan den skal finansieres. Det samme gælder en udligningsreform, og en pensionsreform for udvalgte faggrupper. Vi ved også transportforliget er opsagt, at de planlagte motorveje ikke skal bygges, men vi ved ikke hvad der sættes i stedet. Til gengæld ved vi, at S-regeringen har ansat en lang række eksperter, som skal klare problemerne.

Vi ved, at velfærd koster penge, mange penge, og vi ved med nogenlunde sikkerhed, at skatter og afgifter derfor både skal omlægges, og stige. Men vi ved ikke med hvor meget, og hvordan, så ret beset ved vi ikke ret meget. Vi ved dog, at erhvervslivet igen skal betale mere i arveafgift, vi ved arbejdsmarkedets parter skal genforhandle løn, og det indebærer, at den danske model skal vendes i foråret. Vi ved, at S er imod mindstelønninger, og vi ved, at stilladsarbejderne, bagagearbejderne og flere andre grupper er sure, men vi ikke, om kravene til lønudvikling er de samme som piloternes, hvor de forlangte og fik en lønstigning på små 13%. Vi ved dog, at lang række samfundsgrupper generelt er utilfredse med løn, arbejdstid og arbejdsforhold.

Vi ved allesammen at Utmur ikke vandt Vild med Dans

Vi ved ikke hvad der skal ske med landbruget, med de virksomheder som forurener fx. F.L.Smith i Ålborg, eller på transportområdet. Vi ved en sundhedsreform er et krav, men vi ved ikke om den kommer, og vi ved ikke om regionerne skal føre den ud i livet. Vi ved til gengæld, at der er problemer med IT flere steder. Sundhedsplatformerne har kostet kassen, men virker ikke som de skal, i SKAT, i Politiet og i Kommunerne er IT et problem, men vi ved ikke om de bliver løst. Vi ved til gengæld at den digitale udvikling suser der-ud-af. På medieområdet og i vor daglige kommunikation med omverdenen. Vi ved, at ansigtsgenkendelse vil vinde frem, og vi ved vi får flere droner, men vi ved ikke om DRONE fænomenet, som bruges af militæret, vil skabe grobund for ny konflikter. Men til gengæld ved vi, at computerspil, personlige dukker og flere robotter får en plads i vort daglige liv.

Vi ved der mangler både læger, sygeplejersker, og pædagoger, men vi ved ikke hvordan S vil løse problemerne. Manglende kompetencer er et problem mange steder, og vi ved derfor heller ikke om de lovede minimumsnormeringer kan realiseres, men vi ved, at unge talenter på landets skoler nu skal klare sig selv. Vi ved også, at der skal forhandles en politireform, men om den hjælper på de mange uløste opgaver i dagligdagen som, tyveri, røveri, indbrud, vold og voldtægter. Vi ved dog, at vi er sat udenfor Europol, det europæiske politisamarbejde, og vi ved Mette Frederiksen er sur over de mange banditter i København, og banditter i habitter, og vi ved, at der derfor nu er indført permanent grænsekontrol til Sverige. Vi ved også, at S freder det kriminelle Christiania, men hvad der skal ske på Nørrebro, og intergrationen i det hele taget, det ved vi ikke.

Vi ved, at SKAT har udskudt al tilbagebetaling af forkert opkrævede boligskatter, og vi ved, at de ny ejendomsvurderinger er udsat til 2024. Vi ved, at personer af ikke vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse i Danmark skal piskes til 37 timers arbejde, især kvinderne, men vi ved ikke hvormange og hvordan. Vi ved, at med en forbindelse til udlandet er ens danske statsborgerskab kun til låns, og vi ved Ellebæk er en misrygtet kaserne, hvor vi ved, at Nick Hækkerup synes det skal være sådan. Vi ved Mette Frederiksen forventer solidaritet i befolkningen til alt det vi vi ved, og ikke ved, for de mange tiltag er til for danskernes skyld, og de skal styrke sammenhængskraften. Derfor skal vi også være mere trygge, og derfor overvåges mere. Vi er bliver måske mindre fri, men vi får det allesammen bedre. Men om vi stresser mindre i dagligdagen af den grund, det ved vi desværre ikke noget om.

Internationalt

Kongressen i USA. Repræsentanternes hus i venstre fløj. Senatet i højre fløj.

Vi ved der er en handelskrig igang mellem USA og KINA, den har stået på længe, det flyver med beskyldninger, som har militære overtoner. Måske, måske ikke findes en løsning i 2020? En krig som også synes at berøre samhandlen mellem USA, England og den med EU, hvor specielt Frankrig Tyskland står for skud. Hvor den krig ender er det umuligt at vide. Til gengæld ved vi, at Brexit skal udmøntes i en konkret aftale, og vi ved der skal være valg i USA til november. Året 2020 er startet ud med en ekstrem højspændt situation i Mellemøsten, og en ordkrig er i fuld gang. Den risikerer at udløse ny flygtningestrømme med kurs mod Europa, og måske udløse en rigtig krig, det ved vi ikke, men vi ved de færreste ønsker sig flere asylansøgere..

Vi ved mindre om den danske udenrigspolitik her og nu. Om vi er for eller imod EU. De fleste danskere er vist for, men S opleves at være imod. Vi ved Mette Frederiksen synes de i Bruxelles er lidt gak gak, men om det skyldes, at Mette swinger godt med Trump, det ved vi ikke, og vi ved heller ikke om og hvornår vi skal nå betale 2% af BNP i bidrag til Nato. Vi ved sådan set ikke ret meget om de fremtidige militære udgifter og udflugter i udlandet, men vi ved som sagt, at der er indført opsat et vildsvinehegn for at holde svin ude, og permanent grænsekontrol til være naboer i Tyskland. Nu viser det sig vist, at svinepest spredes af fluer!