Nordens turistmekka?

Lonely Planet skriver i deres seneste artikel om København:  ‘Is Copenhagen the latest city to fall victim to overtourism?’

Men hvem tilhører byen egentlig? Borgerne eller kommunen. Afspejler udviklingen af København den rigtige balance?

Yin og Yang, kan ses som livets to polære kræfter der symboliserer at universet, holdes i balance ved et samspil af principperne for voksende og aftagende vækst

Men vi har kun set den spæde begyndelse af fremtidens turisme. Det vrimler med ny luksushoteller frem til 2021, som alle skal fyldes med turister. Krydstogtskibenes antal forøges år for år, og det samme gælder for Airbnb udlejning, så turismen i Københavns Indre By har kronede dage, mens byens borgere lider. Kommunen græder tørre tårer, så byen overlever i dag i en slags dialektisk dualisme.

Frank Jensen i Berlingske.dk

Vi har skrevet om det på Christianshavnernet.dk tidligere, men det er kun blevet værre. De sidste ti år er antallet af turister vokset 74 procent til 8,8 millioner + krydstogtgæster, som snart udgør snart 1 mio. Hertil kommer 1,9 mio. udlejninger gennem Airbnb, som oplyste de havde registreret 772.000 udlejninger i 2016. Wonderful Copenhagen forventer, at i 2030 vil antallet af turister være fordoblet, men et problem med turismen er, at turisterne kun besøger den Indre By og Christianshavn, hvor især området omkring Nyhavn er overfyldt. Lonley Planet påpeger det stigende støjniveau, trafik, trængsel og affald på gader og stræder som de primære årsager til at de i dag råder turister til at fravælge besøg i København.

Danmark som nationalpark

Kongeriget Danmarks areal er på 43.000 km2, og vi er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62%, eller næsten 27.000 km2 i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder, og landbruget udgør uændret gennem 10 år 20% af Danmarks CO2 udslip. Korn udgør 54% af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28% og raps med 7%. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7% af Sveriges jord er landbrug. Iflg.Miljøstyrelsen er 14,4% af Danmarks areal er dækket af skov. Tilsammen fylder skovene ca. 621.000 ha, eller 6210 km2.

Landbruget udleder langt mere CO2, end først antaget. Minister på området Mogens Jensen fra S har valgt ikke at informere Folketinget da det blev kendt i august måned, men først i december orienterede han om den gigantiske regnefejl.

De Radikale forslår at landbrugsarealet beskæres med 1/3. Og er det ikke en god ide!

Danmark, en grøn nationalpark! Hvis det danske landbrugs stordrift langsomt afvikles frem mod 2050, og natur arealerne omdannes til friluftsliv og økologi i en ramme som kunne være en nationalpark, kan vi i Danmark måske forbedre livsvilkårene for hele befolkningen. Grønland er med sine 900.000 km2 i forvejen verdens største nationalpark, og her vil vi for engangs skyld have politisk sammenfaldende interesser for fremtiden.

Vi skal selvfølgelig fortsat kunne brødføde os selv, men vi har ikke et behov for at skulle brødføde hele verden. I nutiden giver det ikke mening, at eksportere fødevarer rundt på kloden. De lokale behov klares nemt af lokalt placerede bedrifter spredt ud i hele landet, som vil minimere transport, og styrke de små samfund. Den højtteknologiske industri, som er under hastig udvikling, skal der fortsat gøres plads til, og turismen kan nemmere spredes ud over hele landet, og tiltrække endnu flere. Der jo også en grund til vi for tiden oplever et boom i investeringer fra verdens store energiforbrugere.

’For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive.’
(Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20). Sort snak?

Regnskabsstatistik 2018

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri. Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri. Pulikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri. Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri. 2018-udgaven viser blandt andet, at:

  • Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
  • 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
  • Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
  • Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
  • Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
  • Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.
  • Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
  • 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
  • Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
  • Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
  • Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
  • Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.

I 2019 endte høsten på 9,7 millioner ton fordelt på korn, raps og bælgsæd, eller 38% over 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.