Modtagere af mediestøtte

Et nyt medieforlig skulle i princippet forhandles, men er udskudt på grund af Corona. Et vigtigt krav herfra til det ny forlig er, at DR på tv-siden fremover leverer en mere dybdegående, kritisk og objektiv nyhedsformidling suppleret med en samfundsdebat bedre end den vi kender i dag. Ikke alle har hverken lyst eller råd til avisernes nyheder og abonnementspriser. Samtidig har Corona på Twitter tydeliggjort pressens omklamring af egne synspunkter, hvor nyhederne stikker i forskellige ideologiske retninger.

Primære modtagere af mediestøtte 2020

Berlingske Media: BT 17,5 mio. – Berlingske 17,5 mio. – Weekendavisen 9,3 mio. kroner. I alt 44,3 mio.

Børsen 16,9 mio. kroner

JP/Politikens hus : EB 17,5 mio – Politiken 17,5 mio – JP 17,5 mio. – Finans 3,4 mio. kroner. I alt 54,9 mio.

Mediawatch ejet af JP/Politiken 7,4 mio. kroner

Information 25,5 mio. kroner

Jysk Fynske (10 aviser inkl. nyindkøbte Helsingør Dagblad). I alt 70,6 mio. kroner

Nordjyske Medier 17,5 mio. kroner.

Sjællandske Medier – 3 aviser modtager samlet 24,6 mio. kroner

Tidspunktet for medieforhandlingerne kendes ikke endnu, men arbejdsforhold og kædeansvar skal if. medieordførerne indgå i de kommende forhandlinger. Anvendelse af eksterne producenters leverancer til TV 2 er i søgelyset.

Samfundskontraktens fallit

SKAT og skatteforvaltningen er på ny kommet i fokus efter Rigsrevisionen påpeger, at en af statens vigtigste indtægter, moms på 200 mia. om året, her fosser milliarder ud af kassen til svindlere. TV 2 har i en artikel beskrevet, hvordan momsreglerne bruges og misbruges af de selvstændige, og af de mindre og mellemstore virksomheder, hvor de første 10.000 har snablen i samfundets fælleskasse, og på grund af SKAT’s manglende kontrol, kan de berige sig selv for milliarder. Hvis Rigsrevision kan finde ud af det, hvorfor kan SKAT så ikke selv? Hovedløst.

Læger i Paris ‘Medicin Bec’ brugte under Pesten i Paris denne maske. Gravure fra 1656

Airbnb, en seriøs forretning eller rendyrket spekulation?

7. maj 2020 : Coronaepedimien har skabt tvivl om fremtiden for turistbranchen, hvilket har fået Airbnb til at reducere med 1.900 stillinger, eller en fjerdedel af selskabets medarbejder stab.The Guardian.

Airbnb er med Covid-19 virussen i omløb sat på en prøve. Læs artiklen på DR. En planlagt børsintroduktion af selskabet har betydet, at Airbnb har lånt 1 milliard dollars til en rente på mellem 11% og 12%, da omsætningen forventes at falde fra 4,8 mia. på verdensplan til 2,2 mia. Kilde : Les Echos den 19. april 2020.

Airbnb møder modstand på begge sider af Atlanten. EB

Anne Hidalgo, borgmester i Paris, udtaler, at hun var fast besluttet på at kontrollere Airbnb og truer med at bandlyse platformen fra visse dele af byen. Myndighederne i Paris beskylder Airbnb for at skabe mangel på boliger i byen og presse huslejen så meget i vejret, at middelklassen nu ikke længere har råd til at bo i Paris. Anne Hidalgo har allerede introduceret restriktioner, som betyder at udlejerne kun kan udleje 120 dage om året og skal registrere lejlighederne ved myndighederne. Paris har givet Airbnb en bøde på 12,5 millioner euro (93,4 millioner kroner), fordi de ikke har fjernet uregistrerede udlejere fra platformen. Se også: Europæiske byer advarer: Airbnb tager boliger fra markedet. Den franske hovedstad er et af de største markeder for Airbnb. Der er omkring 60.000 værelser, lejligheder og huse i Paris på platformen i dag. I 2012 var der 4000.  Paris har længe forsøgt at kontrollere forholdene, og derfor var det også kontroversielt, at IOC indgik et niårigt sponsorat med Airbnb. De Olympiske Lege skal nemlig afholdes i Paris i 2024.  I et brev til IOC’s præsident, Thomas Bach, før sponsoratet blev indgået, advarer Hidalgo om, at et samarbejde er risikofyldt. 

Et skyderi i forbindelse med en halloweenfest i Californien har fået Airbnb’s chef til øjeblikkeligt at forbyde “party houses” (festhuse, red.), og Airbnb vil bestræbe sig på at bekæmpe uautoriserede fester. Voldelige episoder og uhæmmet brug af de udlejede boliger har vist sig at være et stigende problem.

Airbnb er et amerikansk udlejningskoncept som åbenlyst reklamerer, at ved at oprette sin adresse i Airbnb’s register, så kan ens lejeindtægt beløbe sig til 24.631 kr. om måneden. Er det hensynsløs spekulation i folks private hjem, eller er det seriøs boligudlejning? Er Københavns behov for turisme indtægter gået for vidt?

Danmark er det første land i verden som indgår en aftale med amerikanske Airbnb, hvor andre søger at begrænse konceptet.

En aftale indgået mellem Airbnb og SKAT i 2019 betyder man må leje sit hjem ud i 70 dage om året. Men når Airbnb reklamerer med en månedlig indtægt på 24.000 kroner, og loftet af SKAT er sat til kr. 28.000 kroner, så må man stille spørgsmålet, hvem har egentlig interesse i denne aftale? Kommunen, SKAT, Airbnb eller den private udlejer. For benytter udlejer sig af en anden tjeneste, som ikke har en aftale om indberetning, må boligen ikke udlejes i 70 dage, men kun i 30 dage. Udlejning sker på udlejerens eget ansvar, og udlejeren står for alle udgifter til møblering, drift og vedligeholdelse. Så hvem driver rovdrift på hvem? Og er den øgede turisme af det eller det onde.

Ny regler for udlejning: Fra den 1. juni 2019 indberetter Airbnb selv til Skat

Når du fremover lejer din lejlighed ud gennem Airbnb, så sender de automatisk oplysningerne videre til Skat.

Folketinget har vedtaget den sidste del af en deleøkonomisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i maj 2018.

Fra 1. juni i år smider Airbnb oplysningerne om, hvad deres danske udlejere tjener, videre til Skat.

Hvad er Airbnb?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er en onlineportal, der giver folk mulighed for at udleje deres hjem til andre og tjene penge på det, eller omvendt leje sig ind hos private i stedet for eksempelvis hoteller. Airbnb er til stede i 191 lande. I 2017 var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. I september 2019 har de oplyst, at fra 2020 vil de operere som et børsnoteret selskab.

– Det er vigtigt for at gøre det nemt for udlejerne, men også for sikre, at de betaler den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Fra 2021 regner Airbnb og Skat med at få deres systemer til at tale sammen, så overleveringen sker automatisk.

Danmark er det første land, hvor en aftale om automatiske indberetninger med en deleøkonomisk service er lavet.

Hos Airbnb vil de gerne lave flere af den slags aftaler, så de kan blive ved med at sælge deres service.

– Vi ønsker at fortsætte samarbejde med alle i Danmark og arbejde endnu mere med regeringer rundt om i verden, siger Hadi Moussa, der er manager for Airbnb i Nordeuropa.

Tjenesten er populær her i landet. Sidste sommer tjekkede 443.000 ind på et værelse eller i en lejlighed lejet gennem hjemmesiden fra den 1. juni til 31. august, og i 2017 var der 31.000 aktive udlejere herhjemme.

Loft over lejedage

Loven giver mulighed for udlejning i 70 dage. Kommunerne har mulighed for at udvide det til 100 dage, hvis politikerne i den enkelte kommune siger ja til det.

I grafikken her kan du se reglerne for, hvor meget du må tjene skattefrit på at leje dit hjem ud.

Grafik fra DR.dk

Airbnb på Christianshavnernet.dk

Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen

Ny socialdemokratisk nødløgn!

Fra arkivet

Først var den gal med seniorpensionsordningen, som af uforklarede tekniske årsager ikke kan træde i kraft som loven foreskriver. Hånden på hjertet, så lyder det hult, og kan kun opfattes som en nervøsitet for den bliver en succés.

Som et lyn på en klar himmel er den nu gal igen. Denne gang er det loven om ejendomsvurderinger som for kun en måned siden iflg. Morten Bødskov (S) kørte på skinner. Skatteministeren oplyser nu, at loven måske først kan gennemføres med 3 – 4 års forsinkelse, engang i 2024, eller efter næste valg. Det lyder i de flestes øren endnu mere hult, eller for at bruge Mette Frederiksens ord, det er Gak-Gak. Socialdemokratiets valgløfter fattes penge, og alle midler tages i brug. Det, at det skal tage 3 år at udrede boligskatten, hvor man allerede har brugt 4 år, kommer bag på alle, og er fuldstændig uforståeligt.

Morten Bødskov (S), kendt som manden der gennemførte den offentlighedslov han selv var indigneret modstander af, også kendt for en nødløgn, kostede ham en ministerpost i 2010. Konsekvensen af denne ny chokmelding fra SKAT, som Morten Bødskov er overrasket og ærgerlig over, bliver, at boligejere er fastlåst i et system, som i årevis ikke har fungeret, og som måske aldrig kommer til det. Omvendt sparer det regeringen for tilbagebetaling af for meget opkrævet i skat på omkring 10 mia. + de ny skattestigninger og grundskyld på boliger undervejs, som udgør et ekstra provenu på omkring 3 mia. kroner.

SKAT skriver : Fra 1. juli 2018 er det Vurderingsstyrelsen, der vurderer ejerboliger. Da den offentlige ejendomsvurdering er blevet suspenderet, kan du se din gældende ejendomsvurdering på din årsopgørelse. Du kan også slå en ejendomsvurdering op i Vurderingsstyrelsens register. Hvis der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst i 2020. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, medmindre du siden har modtaget en omvurdering.

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.

De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.