Airbnb, en seriøs forretning eller rendyrket spekulation?

Med Covid-19 er Airbnb sat på en prøve. Læs artiklen på DR

Airbnb møder modstand på begge sider af Atlanten. EB

Anne Hidalgo, borgmester i Paris, udtaler, at hun var fast besluttet på at kontrollere Airbnb og truer med at bandlyse platformen fra visse dele af byen. Myndighederne i Paris beskylder Airbnb for at skabe mangel på boliger i byen og presse huslejen så meget i vejret, at middelklassen nu ikke længere har råd til at bo i Paris. Anne Hidalgo har allerede introduceret restriktioner, som betyder at udlejerne kun kan udleje 120 dage om året og skal registrere lejlighederne ved myndighederne. Paris har givet Airbnb en bøde på 12,5 millioner euro (93,4 millioner kroner), fordi de ikke har fjernet uregistrerede udlejere fra platformen. Se også: Europæiske byer advarer: Airbnb tager boliger fra markedet. Den franske hovedstad er et af de største markeder for Airbnb. Der er omkring 60.000 værelser, lejligheder og huse i Paris på platformen i dag. I 2012 var der 4000.  Paris har længe forsøgt at kontrollere forholdene, og derfor var det også kontroversielt, at IOC indgik et niårigt sponsorat med Airbnb. De Olympiske Lege skal nemlig afholdes i Paris i 2024.  I et brev til IOC’s præsident, Thomas Bach, før sponsoratet blev indgået, advarer Hidalgo om, at et samarbejde er risikofyldt. 

Et skyderi i forbindelse med en halloweenfest i Californien har fået Airbnb’s chef til øjeblikkeligt at forbyde “party houses” (festhuse, red.), og Airbnb vil bestræbe sig på at bekæmpe uautoriserede fester. Voldelige episoder og uhæmmet brug af de udlejede boliger har vist sig at være et stigende problem.

Airbnb er et amerikansk udlejningskoncept som åbenlyst reklamerer, at ved at oprette sin adresse i Airbnb’s register, så kan ens lejeindtægt beløbe sig til 24.631 kr. om måneden. Er det hensynsløs spekulation i folks private hjem, eller er det seriøs boligudlejning? Er Københavns behov for turisme indtægter gået for vidt?

Danmark er det første land i verden som indgår en aftale med amerikanske Airbnb, hvor andre søger at begrænse konceptet.

En aftale indgået mellem Airbnb og SKAT i 2019 betyder man må leje sit hjem ud i 70 dage om året. Men når Airbnb reklamerer med en månedlig indtægt på 24.000 kroner, og loftet af SKAT er sat til kr. 28.000 kroner, så må man stille spørgsmålet, hvem har egentlig interesse i denne aftale? Kommunen, SKAT, Airbnb eller den private udlejer. For benytter udlejer sig af en anden tjeneste, som ikke har en aftale om indberetning, må boligen ikke udlejes i 70 dage, men kun i 30 dage. Udlejning sker på udlejerens eget ansvar, og udlejeren står for alle udgifter til møblering, drift og vedligeholdelse. Så hvem driver rovdrift på hvem? Og er den øgede turisme af det eller det onde.

Ny regler for udlejning: Fra den 1. juni 2019 indberetter Airbnb selv til Skat

Når du fremover lejer din lejlighed ud gennem Airbnb, så sender de automatisk oplysningerne videre til Skat.

Folketinget har vedtaget den sidste del af en deleøkonomisk aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i maj 2018.

Fra 1. juni i år smider Airbnb oplysningerne om, hvad deres danske udlejere tjener, videre til Skat.

Hvad er Airbnb?

Airbnb blev grundlagt i 2008 og er en onlineportal, der giver folk mulighed for at udleje deres hjem til andre og tjene penge på det, eller omvendt leje sig ind hos private i stedet for eksempelvis hoteller. Airbnb er til stede i 191 lande. I 2017 var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. I september 2019 har de oplyst, at fra 2020 vil de operere som et børsnoteret selskab.

– Det er vigtigt for at gøre det nemt for udlejerne, men også for sikre, at de betaler den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Fra 2021 regner Airbnb og Skat med at få deres systemer til at tale sammen, så overleveringen sker automatisk.

Danmark er det første land, hvor en aftale om automatiske indberetninger med en deleøkonomisk service er lavet.

Hos Airbnb vil de gerne lave flere af den slags aftaler, så de kan blive ved med at sælge deres service.

– Vi ønsker at fortsætte samarbejde med alle i Danmark og arbejde endnu mere med regeringer rundt om i verden, siger Hadi Moussa, der er manager for Airbnb i Nordeuropa.

Tjenesten er populær her i landet. Sidste sommer tjekkede 443.000 ind på et værelse eller i en lejlighed lejet gennem hjemmesiden fra den 1. juni til 31. august, og i 2017 var der 31.000 aktive udlejere herhjemme.

Loft over lejedage

Loven giver mulighed for udlejning i 70 dage. Kommunerne har mulighed for at udvide det til 100 dage, hvis politikerne i den enkelte kommune siger ja til det.

I grafikken her kan du se reglerne for, hvor meget du må tjene skattefrit på at leje dit hjem ud.

Grafik fra DR.dk

Airbnb på Christianshavnernet.dk

Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Er ukritisk mikrofonholderi konstruktivt

Det journalistiske ansvar:
– at agere vagthund
– at oplyse borgerne om samfundet
– at holde magten til ansvar

Hvis ikke de statsstøttede medier står bag de som betaler gildet, lever de livet farligt. Derfor har vi nu fået Radio LOUD, her på kanalen døbt radio Larm, som har fået tilkendt den ny sendetilladelse af Radio-TV-nævnet. Blandt kandidaterne var radio 24/7, som har sendt fremragende journalistisk de sidste 8 år, men Nævnet fandt radio Larms ansøgning den bedst egnede i udbudsrunden. Et eksperiment som koster borgerne + 260 mio. kroner.

I alle medier, og alle medier er statsstøttede, er Nævnets afgørelse omdiskuteret, og i mediechefernes forum på TV2, Presselogen, udtalte Larms leder den 27.09.19, at i LOUDs ansøgning var der lagt vægt på den konstruktive journalistisk som værktøj, på bekostning af den kritiske, hvilket skulle have vægtet til deres fordel.

Den konstruktive journalistik skal erstatte den traditionelle, den skal tænke fremad og anvise løsninger. «Vi kan tænke det ind i vores journalistiske måde at tænke på og sige: O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?»

Positiv journalistik er karakteriseret ved: 
Inspirerende, glad, opløftende og nogle gange også meningsfyldt indhold. Men den positive journalistik mangler samfundsmæssig relevans.

Konstruktiv journalistik er karakteriseret ved:
Løsningsorienteret, opbyggende eller fremtidsfokuseret indhold. Har høj samfundsmæssig relevans. Skrevet af: Kurt Strand

Radio 24/7 var på borgernes side, og stærkt kritiske overfor magthaverne. Om den ofte irriterende tilgang til journalistikken kom med løsningsforslag skal være usagt, men den bragte resultater.

Den kritiske 24/7 nyhedsformidling er nu slagtet af DF og S, og er efter en tæskeomgang i den politiske mølle blevet erstattet. To ny stationer har set dagens lys. Radio LARM på DAB, og RADIO4 på FM båndet. DR retter, som de er bedt om, ind for at være magtelitens talerør, så den objektive nyhedsdækning er nu yderligere forringet, og mediebilledet i Danmark er ideologisk blevet ret ensidigt.

Men magteliten ønsker sig mere ro, og først blev Offentlighedsloven til under Morten Bødskov i 2010, og nu er det blevet de kritiske mediers tur. Public Service medierne skal fremover nyhedsformidle mindre kritisk samfundsdebat, mere dansk kultur (DR), og mere fremtidsfokuseret løsnings journalistik (LOUD), hvis det sidste overhovedet er muligt.

Som borger bør man også være opmærksom på, at radio LARMs journalistik ikke laves af journalister, men primært af ejerne selv. Interesseorganisationer som skaffer sig en ganske gratis platform, hvor de nu i fred kan reklamerer for sig selv på skatteborgernes regning. Fx. Roskilde Festivalen m.fl. andre.

Tåbelige beslutninger lanceres også af galophesten i politiske partiskift Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Liberal Alliance er reduceret til 3 indvalgte i Folketinget efter Simons farvel

Far til fire, som de siger om Simon på TV2. Med støtte fra en frafalden LA-kollega er dannet et nyt politisk parti. Det må siges at være en konstruktiv ide, da den blå side i Folketinget over arm i arm med S går ud af den national konservatismens brorstensbelagte vej – tilbage til fortiden, isolation og fremmedhad. Brexit burde ellers have lært os bedre, og dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie. Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men på et tidspunkt punkterer ballonen, og om svaret for fremtiden er bannerføren for det Radikale Højre, er tvivlsomt, og virker som en tandløs gerning, da manden bag figuren “Far til fire” er uden karisma. Som en stædig bryggerhest skubber Emil sig selv på banen, men det kræver mere end slogans at tumle Støjen fra det højre populistiske politiske kaos i både blå og rød blok.

Tilbage står vi, som borgere magtesløse i denne teaterforstilling, med 3 ny spillere på banen: Grøn Kurs, Fremad og det genopståede KB, og som simple bønder er vi malkekøerne i forstillingen, hvor politikerne uden tøven nedprioriterer den undersøgende og kritiske journalistik, for at erstatte den med mere ligegyldig underholdning, som skal sikre magt-elitens privilegier, og de offentlige forvaltningers administrative inkompetencer af samfundsudviklingen.

Skal man spinde en krølle på denne nævnsafgørelse, så må det være at tilsvarende afgørelser med Radio 24/’s ord kan beskrives som HUMBUG. Det gælder for Regionernes IT-udbudsrunder, som har kostet borgerne langt mere end de 260 mio. radio LARM siges at koste, men de fejlinvesterede milliarder til IT taler ingen højt om, heller ikke medierne, og ingen stilles til ansvar. Om det er selvcensur eller bare ukritisk journalistik tales der slet ikke om.

Fakta om boligskatterne

Den 13. november er det kommet frem, at beløbet som blev afsat i 2016 for perioden 2017 – 2020 til at opbygge et nyt system er steget fra 2,7 mia. til 4,7 mia. og det forventes at stige yderligere.

Boligskatterne låses fast til boligens værdi.
Boligejerens skat kan kun stige,
hvis boligprisen stiger.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes
nedsat fra 1 til 0,55 procent af
beskatningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincip: Beløbet, boligejerne 
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere
end ejendoms- og grundvurderingen.

Beløbet man løbende betaler i boligskatter
kan ikke stige, så længe man ejer sin bolig.
Hvis skatterne stiger, indfryses stigningen
i boligskatten automatisk, indtil man sælger sin bolig

Morten Bødskov’s seneste udmelding til boligejerne. Klap i, hvis du klager får du ikke din boligskat retur.

På Berlingske kan man den 2. november læse: Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Det ny boligskattegrundlag er udskudt til 2024, til efter næste valg i 2023, og nedsættelsen fra 1% til 0,55% er kun et foreløbig bud på skattenedsættelsen anslået til 14 mia. kroner + de kommende indbetalinger. S-regeringen fattes penge, og beholder pengene i statskassen